Indtil 1698 eiedes denne eiendom af en capitain Diedrich Heyerman.
Niels Josten havde kjøbt eiendommen den 14de mai 1698. Det fremgaar af en erklæring, som i 1709 gjentages og godkjendes af Herman Leopoldus, at hans svoger, Niels Josten, den 4de januar 1705 har lovet Seigneur Rasmus Malling eller sammes kjæreste, Madame Hedvig Josten, saa længe de lever frit at bebo og bruge huset, med hauger og pladsen ved stranden med søebod, slig som Capitain Heyerman har eiet det - mod at betale i aarlig grundafgift til Bjørntvedt - 4 Rdl.
Den 26de februar 1727 er der auktion efter afgangne Rasmus Malling. Gaarden beskrives da at indeholde 6 værelser med 5 kakkelovne, kjøkken, bryggerhus, skjul, stald, drengestue, fæhus med lade, madbod, urte- og frugthauge, kornhauge, og ved elven en søe-bod, ét loft høi, og brygge.
Gaarden sælges for 615 Rdl. til Monsr. Friedrich Brandenborg.
Af et grundbrev af 1738 sees hr. proprietær Friedrich Proph da at være eier af eiendommen.
I 1747 | sælger hr. Proph eiendommen til Niels Jacobsen Aall for 600 Rdl. |
I 1777 | overtager pastor Jeremias Hagerup eiendommen, |
I 1796 | kjøbes den af kammerherre Løvenskiold. |
I 1814 | overtog Niels og Fritz Løvenskiold eiendommen. |
I 1820 | sælger de den til Jacob Hansen Funnemark. I 1817 var huset takseret for 1250 Spd. |
I 1842 | udstedes auktionsskjøde til O. A. Rud, Schrøder & Eiffe. |
I 1850 | udskilles «Reform»-tomten, og huset sælges |
I 1851 | til S. N. Wagner. |
I 1855 | kjøber H. B. Sømoe det. |
I 1881 | kjøber C. S. Raaum det og sælger det straks til kjøbmand Anthon Hansen, i hvis familie eiendommen senere har været. |
Det interessentskab, som kjøbte denne tomt, bestod bl. a. af trælasthandler H. L. Bruun, skibsreder P. M. Petersen, kaptein Hagbarth Resch og kaptein I. Funnemark. Selskabet byggede et halvt dusin seilskibe, som etterhvert blev solgt.
I 1853 | solgtes tomten til Thoresius Arveskaug. |
I 1871 | solgte Arveskaugs Enke den til P. M. Petersen. |
I 1890 | solgte P. M. Petersen den til Kommunen. |
Foruden «Reform»-tomten (nu den vestre del af østsidens dampskibsbrygge og tomten til Toldbodens gaard) som blev udskildt.
I 1850 | er følgende andre tomter udskildt: |
i 1857 | faar apotheker K. A. Knudsen tomt til det nuværende apothek, L.matr.no. 12 |
i 1890 | faar Methodistkirken tomt paa Østsiden af den i 1858 anlagte nye vei mellem Apotheket og Kammerherregaarden ud til Vallermyrveien. L.matr.no. 12 d. |
i 1865 | faar skomager O. Gundersen tomt, nu apotheker Heyerdahls privatbolig, L.matr.no. 12 e. |
i 1866 | faar Even Aslaksen grundseddel, nu skredder Kleviers, L.matr. no. 12 f. |
i 1879 | faar Frelsesarmeen tomt, L.matr.no. 371. |
i 1880 | udstedes grundseddel paa L.matr.no. 12 h, nu grosserer Andreas Thorsens hus. |
i 1890 | til snedker Bjaaland paa L.matr.no. 292. |
i 1893 | til Knappefabrikken paa L.matr.no. 377. |
i 1850 | opførte hovedeiendommens eiere det hus, som nu eies af frøknerne Svanstrøm og Karlsen, og betegnes med L.matr.no. 12 g, Storgaden 153, men har hørt sammen med hovedeiendommen helt til nu. Sømoe havde i 1870-aarene butik her. |
Naboen, apotheker Rohde, var af en eller anden grund kommet paa kant med Sømoe, og for at plage denne, satte han i sin have, som gik lige ind til væggen af Sømoes hus, op et høit plankegjerde som tog bort lys og udsigt fra husets vinduer mod vest. Plankegjærdet stod der i mange aar.
Diedrich Heyerman,
gift med Anne Lispeth,
var kapteinløitnant i Vesterlens regiment, fra 1789 «Det Telemarkske infanteriregiment».
I 1693 var han fadder i Gjerpen sammen med general Arnold og Oberstløitnant Leegaard, og i 1694 er han fadder hos
sogneprest Flor sammen med amtmand Adeler og general Arnold. I 1691 boede Heyerman paa Ofterholt i Gjerpen.
Bartholomeus Løvenskiold beretter, at da Vestsidens kirke i 1758 var færdigbygget, havde den en gjæld paa 682 Rdl.
Denne gjæld blev betalt af en «udlænding», Peter Høymand, som først laante kirken 350 Rdl. og siden skjænket denne sum og alt sit «efterladenskab», der udgjorde 500 Rdl., til kirken.
Denne Peter Høymand er ingen udlænding, men en søn af Capitain Heyerman, idet han er født i 1698, altsaa i samme aar, Niels Josten kjøbte gaarden, og han er død i 1769 og begravet her i Porsgrund. Familien har muligens levet her i byen, efterat huset er solgt, idet vi i 1714 finder opført som fadder en Gerhard Heyman. (Som det sees, er navnene skrevet noget forskjelligt, men det kommer af, at de gamle kirkebøger er ført meget skjødesløst.
Henrich Josten,
d. før 1683,
i 1663 gift med Kirsten Syvertsdatter, d. 1702.
Slægten Josten skal viere kommet hid fra Nederlandene over Danmark. Han var foged i Bamble fra 1662 til
1670, og kjøbte i 1662 gaarden Bjørntvedt i Eidanger. Foruden denne gaard eiede han Gisholt i Solum, Nesset i
Bamble samt Haverdal Sagene paa Herre.
De havde 8 børn, hvoraf her kun skal nævnes:
Niels Josten,
født 1670 d. 1729,
i 1702 gift med Kirsten Borse (f. 1675 d. 1720?) datter af assessor Halvor Borse, som boede paa Fjære gaard i Solum, og eiede Ulefos og Bolvig Jernverk og andre eiendomme. Herman Leopoldus var Niels Jostens svoger, idet han var gift med Halvor Borses anden datter, Inger.
Af deres børn skal nævnes:
Med sin hustru fik Josten Bolvik Jernverk og Fjære gaard. I 1717 kjøbte han Baaseland Jernverk (nu Næs Jernverk). Foruden mange andre grubeforetagender drev han en vældig trælast- og importhandel, skibsrederi o.s.v. I 1706 byggede han i Porsgrund «Havmanden», 237 c.l., og i 1707 byggede han i Langesund skibet «Langesund», og eiede flere andre skibe. Paa grund af kautionsansvar for flere fogeder, samt for krigskommissær Povel Weybye, som alle kom i kassemangel, maatte han overgive sit bo i 1722, og blev fængslet - men senere løsladt.
Rasmus Sørensen Malling,
født 1663 d. 1726, var trælasthandler og skibsreder,
i 1698 gift med Hedvig Henrichsdatter Josten, f. 1672 d. 1726.
I 1703 eiede han «St. Johannes», 56½ c.l., og skibede sin egen trælast. I 1716 er han ilignet 4 Rdl. i skat.
Deres børn:
Friedrich Brandenburg,
død før 1736. Han var antagelig trælasthandler,
gift med Cathrine Susanne, d. 1736.
Deres børn:
Brandenburg maa have kautioneret for et laan, som svigersønnen, tolder Kofoed, havde optaget hos Diederich Munch, mod pant i Jønholt, idet det sees af auktionsprotokollen, at Jomfru Brandenburg med Generalmajor Berloughs tilladelse i 1739 forlanger auktion over «Giønholt, Schrucherøe og Gunneklev».
Friedrich Proph,
d. 1743, var proprietær og toldskriver,
gift med Dorthe Jensdatter Hollt, f. 1708 d. 1760,
Efterat have solgt eiendommen i 1747 til Niels Aall, kjøbte han L.matr.no. 24, nu kjøbmand Tollelsens gaard.
Deres børn:
Niels Jacobsen Aall
er født i London 1702 d. 1784.
Han kom til Porsgrund i 1712 og kom her i forbindelse med James Bowmann og Herman Leopoldus, i hvis tjeneste han kom i 1722.
I 1729 ægtede han Anne Margrethe Josten, datter af Niels Josten, og en niece af Herman Leopoldus's hustru. Hun var født 1700 d. 1737.
I 1730 forærte Herman Leopoldus ham Hans Lauersen Borchs hus, den nuværende Gamle Toldbod. Aall drev
trælastforretning og skibsrederi og var kommissær for udenlandske huse. Han arbeidede sig hurtig op til en fremskudt stilling i fjordens forretningsliv. I 1749 dannedes et selskab paa 3000 lodder for overtagelse af opkrævningen af tolden i Agershus Stift. I Porsgrund tegnedes:
Af Herman Løvenskiold | 25 lodder |
Af Cancelliraad Løvenskiold | 25 lodder |
Af Carl og W. Deichmann | 25 lodder |
Af Niels Aall | 25 lodder |
Af Jørgen og Zacharias Simonsen | 20 lodder |
Af kjøbmand Søfren Nielsen | 10 lodder |
Af Nicolai Kall | 10 lodder |
For forpagtningen i 10 aar skulde selskabet betale aarligt 35,000 Rdl. til Kongen. Niels Aall var toldkommissær her til hans søn, Jacob Aall paa Borgestad, overtog stillingen.
Anne Margrethe Aall døde i 1737, 31 aar gammel.
I 1738 ægtede Aall Benedicte Henrikke Bergh, datter af lagmand Nicolai Bergh paa Moss. Hun var født 1714 d. 1748.
I 1753 ægtede Aall Fredrikke Sophie Rasch f. 1720 d. 1760, datter af rektor Jacob Rasch og hustru, Anna Deichmann. Efter 7 aars ægteskab døde hun og blev bisat i Østre Porsgrunds kirkes kjælder. I sine sidste aar boede Aall hos sønnen, Nicolai Benjamin Aall i Aallegaarden, hvor han døde i april 1784.
Kun 7 af børnene levede op.
Som det fremgik af beskrivelsen af gaarden ved auktionen i 1727, stod her et ganske stort hus, da Niels Aall kjøbte det. Traditionen fortæller, at Niels Aall har bygget det hus, som indtil nylig stod paa tomten, og dette er vel rigtig. Af en takstforretning af 1813 fremgaar det, at huset, ihvertfald efter Aalls tid, var større end før, idet det beskreves som 2 etages, 32½ × 20 alen, med 9 værelser og 5 kakkelovne og 33 fag dobbelte vinduer, foruden tilbygning paa søndre side, bryggerhus, madbod, en sidebygning 45 × 10½ alen, samt søbod i to loft, og bolverk. Takst 2,500 Rdl.
Niels Aall lagde sig etterhvert til grundeiendommene omkring denne gaard. I 1742 kjøbte han Gjert Solvesens
eiendom, hvoraf han i 1744 overlod Søfren Nielsen hustomten, men beholdt selv haugen, som vel maa have veeret
den tomt, hvorpaa Bjaalands hus nu staar, Etterat have kjøbt den tidligere Mallings gaard, fik han af Herman
Leopoldus grundbrev paa en tomt og hauge vestenfor huset, og endelig kjøbte han Lars Henrich Halvorsens
hauge, saa han indtil 1777 betalte en samlet grundleie af 8 Kdl. og 64 skilling, deraf for «Sømoe»-gaarden 4 Rdl.
Da Aall i 1777 skiftede med sine børn, overtog svigersønnen, Jeremias Hagerup, gaarden.
Jeremias Hagerup,
født 1725 d. 1795, var sogneprest her,
i 1774 gift med Francisca Margrethe Aall, f. 1743 d. 1789.
Hagerup var søn af sogneprest i Skogn, Richard Hagerup, og blev byens første sogneprest, da han tiltraadte her i 1764. I 1770 kjøbte han «Lagmandsgaarden» ved Fergestedet, og boede her til 1774, da han flyttede til «Sømoe»-gaarden. Efterat han overtog gaarden, kaldtes denne «Prestegaarden» og nævnes som saadan i gamle beskrivelser.
Hustruen døde i 1789, barneløs, og han selv i 1795. Han ligger begravet under de to store almetrær paa den
gamle kirkegaard, mellem hvilke gravkorset over ham staar.
Kommerherre Severin v. Løvenskiold
kjøbte gaarden i 1796 - se nærmere om ham under Kammerherregaarden.
l 1814 overtog hans sønner, Niels og Fritz Løvenskiold, gaarden.
Disse har øiensynlig ikke selv beboet gaarden, idet den i taksten af 1817 staar opført under Forvalter Molderup, med takst 1250 Spd.
Michael Molderup,
født 1747 d. 1828, var forvalter for Løvenskiold,
g. I. med Karen Kirstine Sloth, f. 1736 d. 1816,
g. II. med Ellen Bierk, f. 1778 d. 1822.
Molderup sees i 1793 at have været huseier i Skien. Hans anden hustru, Ellen, er søster af Else Marie Paus paa Kjølnæs.
Jacob Hansen Funnemark,
født 1789, var trælasthandler,
gift med Anne Rosine Koch, f. 1794 d. 1830.
Børn:
Fadder til Eleonore var blandt andre procurator Wessel.
Funnemark er, sammen med brødrene Ellef og Abraham Funnemark, kommet fra Lunde i Telemark.
Jacob Funnemark boede først paa Osebakken, og hans 2 første børn er døbt i Gjerpen kirke. I 1807 blev han
skipper, og i 1820 kjøbte han denne gaard for 1500 Spd. og drev trælasthandel paa den tomt, som senere blev
kaldt «Reform»-tomten - nu dampskibsbryggen. Han eiede ogsaa flere seilskibe. I 1842 forliste 3 af hans skibe paa vei til Holland med trælast. Tabet af baade skibe og last foranlediget, at han sluttede med trælasforetningen og solgte eiendommen. I 1847 sees han at være blandt stifterne af Sjømandsforeningen. Senere flyttede han til en søn i Fredrikshald, hvor han døde.
Hans ældre broder
Abraham Hansen Funnemark,
født 1786, var skibskaptein,
g. m. Gjertrud Elisabeth Heide, født 1785 d. 1880.
Børn:
Han tog skipperborgerskab i 1818, og de boede først paa Osebakken i L.matr.no. 229, Stephensens gaard. Familien Heide var norsk, men boede i Holland, hvor Gjertrud var født. Hun benyttede hele sit liv sin hollandske andagtsbog, og døde i Bø, 95 aar gammel.
Ellef Hansen Funnemark,
født 1792 d. 1866,
gift med Elisabeth Møller født 1794 d. 1867. Hun var datter af kaptein Olavius Møller, som var fra Arendal, og boede paa Osebakken.
Funnemark kjøbte L.matr.no. 286 paa Osebakken, og denne gaard er senere kaldt Funnemarkgsaarden. Han var først i adskillige aar handelsbetjent og fuldmægtig hos Hans El. Møller, for hvem han reiste og kjøbte trælast. I 1850 blev han selv kjøbmand. De havde 7 sønner og 2 døtre:
Halvor Bruun Sømoe,
født 1822 d. ca. 1900, kjøbmand og skibsreder,
i 1847 gift med Maren Kirstine Moe, f. 1827 d. 1885, datter af handlende Ole Moe og hustru, Hedvig Arnesdtr., Osebakken,
Sømoe var søn af skræddermester John Sømoe paa Osebakken, født 1784 d. 1855, i 1817 gift med Karen Marie Larsdatter, f. 1797 d. 1885. Halvor Sømoe eiede tidligere L.matr.no. 18. I «Sømoe-gaarden» drev han i nogen aar gjestgiveri, og i den store sal ovenpaa var der aukionslokale. Senere drev han kjøbmandsforretning og eiede gaarden Østre Borge i Gjerpen. Han var ogsaa skibsreder og eiede bl. a. briggen «A. O. Hanneborg».
Først i otti-aarene udvandrede han til Amerika og døde i Chicago.
Hustruen var tidligere død her.
Børn:
Sømoes svigerfader,
Ole Chr. Thorsen Moe, f. 1806 d. 1861
g. m. Hedvig Arnesdatter, f. 1804 d. 1881,
var vistnok fra Mo i Bamble. Han var styrmand, og fra 1849 handlende paa Osebakken. De havde børnene:
Kjøbmand C. S. Raaum
kjøbte gaarden i 1881 og skjødede den straks over til
kjøbmand Anthon Hansen,
f. 1850 d. 1908,
g. m. Augusta Lycke.
Han opførte den store to-etages forretningsgaard «Varemagasinet» og rev ned den gamle «Prestegaard», hvis tømmer han delvis benyttede til den nye bygning.
Utdrag (s. 46-56) fra: F.C. Knudsen: Eidanger - Porsgrund. - Porsgrunn 1932 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |