Bolvik gaard og jernverk

III

For «Grenmar» av T. G.

Halvor Sørensen Borse var kommerceraad og bergamtsassessor i bergamtet her søndenfjelds.

Ved privilegium fra Kristian 5. av 19. juli 1692 faar han tilladelse til at anlægge Bolvik Jernverk. Verket fik en mils kulcirkumference samt frit malmkjøp vestenfra. Der blev ogsaa tillagt 8 «militærfrie» gaarde. Ved særskildt forordning av kommanderende general var disse gaarde fritat for at avgi sit mandskap til militærtjeneste.

Den meste malm fik verket fra Nedesnes og endel fra Feehnsgruberne i Holla. Malmen bragtes sjøveien like ved Marsovnen, som stod paa Vold, der hvor Vold og Nenseth Bruk nu har sit materiallager.

Borse opførte efter datidens opfatning en herskapelig bolig paa Vold; men bodde ikke selv der. Han eide som før nævnty ogsaa Fjære. Der han hadde bodd noksaa længe, og kom heller ikke til at flytte derfra. Han døde der i 1701.

Da Borse anla verket, kjøpte han ogsaa Hellestvedt og bygget her paa denne eiendom ved Herre et hammerverk for produktion av stangjern og spiker. Verket hadde ogsaa ved Herre en grynmølle. Den var oprettet ved særskilt privilegium og var den eneste av sit slags i hele amtet.

De nødvendige kul til verket belv for endel brændt av «hon», endel fik man fra verkets egne skoger og noget blev kjøpt av bønderne. Helt fra Langangen i Eidanger skal det være kjørt kul hit til Vold.

Opsitterne paa de gaarder som tilhørte verket hadde som regel pligtarbeide for dette - et arbeide som for det væsentlige bestod i kulbrænding. Kullene brændtes i miler. Materialerne hertil tok de fra verkets egne skoger. Disse miler blev sat paa en dertil skikket plads i skogen, og slike steder - kullebunder - er ikke saa sjeldne at finde i skogene. Kullene kjørtes dels til Herre, dels til Vold. De transportertes i en svær kurv laget av spon. Det kaldtes en læst og blev betalt med 1 daler. Hver opsitter hadde som regel et visst antal læst, som han maatte skaffe.

Kulbrændingen foregik om vinteren, men milene blev altid gjort færdig om høsten. Kulhusene paa Vold stod mellem den nuværende landhandel der og hovedgaarden. Der blev kjørt op paa en stor bro saa læsset kunde væltes ned.

Da Borse kjøpte Hellestvedt fulgte ogsaa med i den handelen 6 dammer i Herrevasdraget og vandrettigheter der. Hvor store disse rettigheter var, har der altid været uenighet om og forholdet er ikke klart endnu. De 6 dammer var dammen for Hellestvedtvandet, Midtvandet, Flaate, Langen og Bjornavandet. Den 6te var sandsynligvis dammen i Sønstvedtelven som ogsaa nævnes samtidig.

Ved Borses død i 1701 bestod jernverkets eiendomme av Bolvik, Rennesund med sag og kvern, Elgtvet, Lien, Valen, Søtvet, Meltvet, Vasbund, Haukedal, Solum, Frønæs, Øen, Fjeld og Ødegaarden, Bjørbæk, Hummelsgaard og Marum.

Hans eneste søn Joachim Borse overtok imidlertid farens øvrige eiendomme, Ulefos jernverk og Fjære, hvor han, likesom faren, blev boende.

Bolvik gaard og jernverk gik derimot over til svigersønnen, Herman Leopoldus. Dennes far var indvandret fra Bremen i Tyskland, og bosatte sig i Kristiania hvor han var kjøbmand og overformynder.

Herman Leopoldus var født i Kristiania 1677 og blev i 1700 gift med Inger Borse. Brylluppet stod paa Fjære. Hun døde allerede i 1714, kun 37 aar gammel. De bodde dengang paa Bjørntvedt i Eidanger, enskjønt Herman Leopoldus ikke blev eier av denne gaard før i 1719.

Herman Leopoldus blev adlet 6. november 1739 med navnet «Løvenskiold». Han er Løvenskioldernes stamfar i Norge.

Da det kanske kan ha interesse??? gjengis her en del av Kristian 6´s aapne brev til Herman Leopoldus hvori han optas i adelsstanden:

«Vi Christian den sjette av Guds naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig og Holsten, Stormarn og Dytmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst, Gjøre alle vitterlig: at vi av særlig kongelig naade til Os elskelig Herman Leopoldus til Aversvold??? Og Birkholm, Voris etats - justitz - og cancelliraad, have i henseende til dend af hannem aflagde aller underdanigste tro tjeneste, aller naadigst bevilget og tilladt, likesom Vi og udi kraft av dette Voris aabent brev bevilge og tillade at hand, hands egtebørn og livsarvinger, saa og deris egte afkom av mand og qvindekjøn, maa og skal, enhver for sig dend en som dend anden, nyde alle de friheder, privilegier, ære, verdighed og prærogativer, som alle andre af adelen udi Voris riger og lande nyde og have, eller her efter bekomme kunde, og samme til evig tid have og bruge saa at hand og hands egter børn og livs arvinger samt deris egte afkom herefter for rette indfødte adelsfolk af alle og enhver skal agtis og holdis. Til desto større kjendetegn av saadan Voris kongelig naade have vi derforuden allernaadigst tilladt, at han og hans egte børn og deris egte livsarvinger og afkom af begge kjøn herefter og alle tider maa kaldis med tilnavn Løvenskiold; saa og benaadet hannem og dennem med saadant skiold, hjelm og vaaben, som efter følger: Skioldet er blaat, hvorudi er sadt en opstaaende løve af sølv, med en udslagen rød tunge og væbnet med guldklover; oven paa det hele skiold er sadt en aaben tournierhjelm med en guld crone over, av hvilken igjen udspinger den i skioldet staaende, her kuns med forbenene opspringende løve, saaledes som det her udi dette Voris aabent brev med sine rette farver findis afmalet».

Med denne Herman Leopoldus von Løvenskiold kom ogsaa denne slegt ind paa Bolvik og eiet det siden konkursen i 1841.