Porsgrund by

av Amund Helland

Beliggenhed, størrelse, grændser.

Porsgrund kjøbstad i Bratsberg amt ligger paa 59° 81´ nordlig bredde og 1° 3.7´ vest for Kristiania meridian.

Byen ligger paa begge sider af Porsgrundselven eller Skienselven, og dens areal udgjør 1.26 km². Porsgrund by indefatter Porsgrund prestegjeld og Sogn.

Byen har sit navn af planten pors (myrica gale); den senere saakaldte «Toldbod-ø» laa som «en øde, med pors bevokset grund» under gaarden Jønholt.
Pors er en stærkt lugtende buskvækst, der i middelalderen brugtes ved ølbrygning istedenfor humle.

Porsgrund omgives af Gjerpen, Eidanger og Solum herreder.

Grænselinjen mellem Gjerpen og Porsgrund by er bestemt ved lov af 20de august 1842 og nærmere fastsat ved opgangsforretning af 24de oktober 1842, stadfestet ved kgl. resl. af 8de december s. aar. Ifølge denne skal grenselinjen - fra nord til syd - være:

«Fra det sted, hvor forhen en grind har staaet, og hvor en allé begynder opad landeveien omtrent 70 alen til en vei, der løber i vest til en dal, som kontinuerer til Porsgrundelven, bliver grændsen paa vestlige side af landeveien og langs sydlige side af tverveien, samt midt efter dalen til elven, ladende følgende huse nordenfor grændsen, nemlig Mads Erichsens, Anders Ingebretsens, Thomas Lassesens og Nils Gunnerius's. Derefter fra bemeldte sted, hvor grunden fordum har staaet og ved første træ af formeldte allé, bliver grændsen paa østlige side som kartet af 1817 udviser, nemlig fra landeveien holdende lige over til det nordvestlige hjørne af løkken no. 2, følgende dennes nordlige, østlige og sydlige gjærde udenom Søren Hansen Sollies enkes hus i samme løkkes nordvestlige hjørne, derefter bagom skipper Jean Erboes hus og indhegnede havetomt; endvidere bagom det forrige amtssygehus, nu gjestgiver Herman Meyers hus og havetomt, samt indhegnede lille jordløkke, der støder umiddelbart til hovedgaden; derefter igjen bagom de øvrige smaahuses indhegnede hus- og havetomter til skipper Christensens hus, udenom dettes tomt og frugthave, der ligger til en gade uden navn eller en vei ud til landet; derefter igjen følgende denne veis sydlige side i vest ned til smed Stian Mikkelsens hus, udenom dettes tomt og følgende et gjærde i syd udenom en liden jordløkke betegnet no. 18 og i lige linje til en vei, Hovenggaden kaldet, derfra igjen følgende denne veis sydlige side i vest nordenom en lade paa løkken no. 15 ned til en liden løkke bagom kjøbmand Christian Bruuns hus, følgende denne løkkes østlige gjærde til en liden bæk og kontinuerende i lige linje over løkken no. 14 og over en liden vei indtil det nordvestlige hjørne af løkken no. 10 og langsmed dennes vestlige gjærde, saaledes at smaaløkkerne no. 12 og 13 bliver udenfor grændsen fra jordstykket no. 12's sydøstlige hjørne, som paa kartet nu betegnedes med X, i vestlig retning tversover veien langs Frants Bendiksens sydlige havegjærde til Oseelv, saaledes at Jens Kittilsen Riis og Christian Østensens huse paa løkken no. 11 bliver paa landets grund.»

Ved Oseelv begynder grændsen mod Eidanger herred.

Grændsen mellem Eidanger herred og Porsgrund by gaar mellem Hærøen der tilhører Eidanger, og øen Rolighed, der tilhører Porsgrund og indover Gunneklevfjorden til fastlandet, hvor grændselinjen, for hvilken ingen opgangsforretning haves, men som er aflagt skrafferet - paa et i 1873 optaget kart, hvoraf kopi i 1:10000 findes paa opmaalingskontoret, formentlig er markeret med mærkestene.

Ved Oseelven eller rettere Aaseelven fra Børsesjøen i Gjerpen begynder grændselinjen mod Gjerpen herred. Grændselinjen mellem Solum herred og Porsgrund by er bestemt ved reskript af 13de november 1795 saalydende:

«Vestre Porsgrunds grændser skal ikke strække sig længer end der, hvor landets matrikulerede jord og de indhegnede engeløkker modstøder, og følgelig alene bestaa af sine to nuhavende gader langs Porsgrunds- og Klyveelven og de derimellem liggende huse, at begynde med Christen Bugtens hus ovenfor den saakaldte Skræderaae og nede ved kjøbmand von Cappelens paa Klyvegaards grund beliggende lasteplads, men alt det, som ligger her udenfor, skal blive at henregne til landet, tilligemed de huse, der enten er eller herefter bliver byggede derpaa, hvorhos Vestre Porsgrund skal fragaa den i den ene ende af Øvregaden langs Klyveelven gaaende bygdevei idethele, dog at det danske cancellies resl. af 5te mai 1799, hvoretter Christen Nielsen Klyve, der bebor den ham tilhørende og paa Vestre Porsgrund beliggende gaard, ei skal anses som henhørende til Vestre Porsgrunds menighed ..."

Byen og dens gader.

Porsgrund, der som nævnt ligger paa begge sider af elven, er en overmaade langstrakt by. Særlig er byen paa østsiden af elven eller Østre Porsgrund lang, nemlig 3950 meter maalt langs Skienselven; maalt fra nordost til sydvest efter en ret linje er længden 3700 meter.

Den paa vestsiden af elven liggende by eller Vestre Porsgrund har langs Skienselven en længde af 950 meter.

F. W. Thue ytrer i sin beskrivelse:

«Østre Porsgrund kaldes ellers Eidanger- eller Gjerpen-Porsgrund, fordi den ligger paa disse to sognes grunde under gaarden Øster-Borge i Gjerpen sogn, samt Bjørntvedt og Jønholt i Eidanger sogn. En liden gjennemløbende elv, Aase-elv kaldet, deler disse to sognes grunde. Over denne elv er en bro, hvor tilforn har været en privilegeret bom, tilhørende hr. Detlev Rasch, hvilken bønderne med magt nedrev aar 1767, og derimod tilbød sig selv at vedligeholde broen.»

«Vestre Porsgrund kaldes ellers Solum-Porsgrund, fordi den ligger paa gaardene Sønder-Bjørntvedts og Klyves grunde i Solum sogn. Grundene, som forhen tilhørte Sønder-Bjørntvedt, ere solgte fra gaarden, og eies nu af partikulære. En liden gjennemløbende elv, Klyve-elv kaldet, adskiller forbemeldte to grundeiere. I denne elv er et qværnebrug, Klyvegaard tilhørende. Uden for Vestre Porsgrund er kun fra 3½ til 6 fod vand, undtagen ved Molhaugen, hvor det er 20 favne dybt. Indvaanerne, som ere borgere, sorterer under Scheens jurisdiktion, men de øvrige til Solum tingsted.»

Byen er idethele meget spredt og temmelig uregelmessig bebygget, dog saaledes at de vigtigste og længste gader i det hele følger elvens hovedretning mod syd og sydvest. I Skienselven falder ud paa byens østside Lerkupelven, over hvilken fører en bro, Osebro, eller rettere Aasebro, og den nordlig for Lerkupelven liggende del af byen benævnes Osebakken, eller rettere Aasebakken.

Skienselven har, hvor den gaar igjennem Porsgrund by, en bredde af 180-200 meter og strømmer i den nordligste del mod syd, i den midtre del af byen svinger den, til den faar næsten vestlig retning, hvorpaa den atter i byens sydligste del svinger i sydvestlig retning. Den del af Østre Porsgrund, som ligger nordlig for Lerkupelven, benævnes som nævnt Osebakken og var før et ladested for sig selv. Sydvestligst ligger en til byen hørende ø, som heder Roligheden.

Byen er reguleret med ialt omtrent 40 gadenavne, hvilke imidlertid i regelen ikke benyttes af byens indvaanere. I den nordlige del i Osebakken heder hovedgaden Bratsberggade, og den gaar i sydvestlig retning til Osebro. Andre regulerede gader i byens nordlige del, kun bebygget med enkelte huse, er: Strandgaden og Skiensgaden.
Tvergader, som gaar op i retning fra elven fra Bratsbergaden, er: Smalgaden og Liegaden (New Yorkgaden).

Paa den søndre side af Lerkupelven ligger Østre Porsgrund, hvor hovedgaden, der følger elvens retning i nogen afstand fra denne, kaldes Storgaden, længer syd Schweigaardsgade.
Tvergader, som i Østre, Porsgrund gaar op fra Storgaden i sydøstlig retning, er: Raadhusgaden, Jernbanegaden, der fører til jernbanestationen, og videre Skolegaden. Fra Storgaden fører Kirkegaden, op til Kirkehaugen, hvor kirken ligger.

Den til Porsgrund by hørende ø Roligheden er flad, og her ligger et par dampsage.

Det saakallede Gaasegrund, skriver Løvenskiold, en behagelig, omflødt ø, er en sommergræsning under Bjørntvedt, der nu bruges af eieren hr. Nicolaj Aall, som der udhugget i skoven nogle gange at forlyste sig udi paa den behagelige tid af aaret. Her haver eieren hr. Nicolaj Benjamin Aall aar 1783 opført en meget smuk bygning. Den skal 1642 have lagt under gaarden i Solum sogn, siden under Herøen, og nu tilhører den Bjørntvet gaard.

I Vestre Porsgrund falder ud i Skienselven Litleelven.

Den vigtigste gade i Vestre Porsgrund er Vestergade, som gaar i sydvestlig retning, parallelt med elven, hvorhos kortere, tildels uregelmæssige gader fører op lodret paa denne retning. Paa denne vestre side ligger flere fabriker, som porcellænsfabriken, trævarefabriken, brynestensfabriken samt endel ishuse, saa denne del af byen er en liden fabrikby og arbeiderby.

Udenfor Porsgrund bys grændser ligger Porsgrund jernbanestation og indenfor Osebakken holdeplads. Porsgrund station ligger i en høide af 6 m. over havet og Osebakken holdeplads 11 m. over havet.

Over Porsgrundselven fører fra Østre til Vestre Porsgrund en i 1891 aabnet pontonbro, der er 219 mtr. lang, og som senere skal blive omtalt.

Havnen og elven.

Elven gik indtil i aarhundredets begyndelse, helt op til farver Isaksens nuværende hus, ligesom den paa den anden side strøg ind til Hellebjerget, hvorfra der gik et seilbart sund sydvestover forbi toldboden og Frednes og ud i den nuværende Litleelv ved sidstnævnte eiendom. Dette sund, der adskilte Toldbodøen fra fastlandet, var, indtil det nittende aarhundredes begyndelse eller kanske lidt før, seilbart for mindre fartøier.

Om havnen beretter Thue:

«Havnen eller Elven, hvor Skibene lade, er over en Fierdingvei i Længde, at regne fra Borrestad til Thorsberg, og paa begge Sider ere Søeboder og Brygger tæt ved Husene. Scheens Lastehandlere maae her udskibe deres Bord og anden Trælast, da ingen større Fartøier, end Skuder og Jagter, kan komme til Scheen. Porsgrunds-Elven opfyldes aarlig, hvorpaa tiener til Beviis: først, at imellem Biørnedalen i Solum Sogn og Porsgrunds-Elven er et lidet stillestaaende Vand eller Kien, som næsten ved Opfylding er adskilt fra hinanden, men dog tydelig kan sees at have været aabent og under eet; i bemeldte Kien findes Karudser, men naar de ere der hensatte, vides ikke. Dernæst, at paa bemeldte Biørnedalens Jorder, en halv Fierdingvei fra Porsgrund, er i Koeden fundet Egenagler, Spaaner med videre, hvoraf formodes, at et Prambyggerie har været der. Endelig, at imellem Herøen og Gaasegrunden opfyldes aarlig saaledes, at kun en smal Rende giør Giennemfarten nu for Baade igiennem Gundeklev-Fiorden, og om faa Aar vil blive ufremkommelig.»

Man sammenligne beskrivelsen af Skienselven (1. pag. 104-105). I havnen ved Porsgrund selv er den almindelige dybde imellem 5 og 7, og paa nogle steder 9 favne vand, sandbund. Porsgrund bro og færgning. Færgestederne paa begge sider af elven er gamle. Færgestedet paa den østre bred var i ældre tider en landtunge.

Løvenskiold ytrer i sin beskrivelse af amtet:

«Det liggger 1½ Miil ovenfor Brevig og 3 Fierdinger nedenfor Scheen. Elven deler Østre og Vestre Porsgrund; paa Østre Side er Aase Broe Sogne-Delet imellem Porsgrund og Gierpen Sogne. Østre Porsgrund ligger paa Biørntvedt Gaards Grund og Jønholts, begge i Eidanger Sogn beliggende, og bestaaer tillige af endel Grunde, Kammer-Herre Severin von Løvenskiold tilhørende, som formodentlig ligget tilforn under Biørntvedt gaard, men ved visse Anledninger derfra, solgte.»

«Blandt de offentlige indretninger kan og regnes det privilegium paa færgerettighed, som hr. kammerherre Severin von Løvenskiold har erhværvet sin gaard paa Østre Porsgrund aar 1783, hvoretter ingen uden ved hans foranstaltning maa oversætte heste, kreaturer, slæder o. s. v. til eller fra Vestre Porsgrund.»

(Thue).

Færgningen besørgedes først af private, og var i mange aar knyttet til Gyldenpalms eiendom, som længe kaldtes «Færgemand-Gaarden» og nu eies af meieriet. Privilegium paa færgningen gaves ved en kgl. bevilgning i 1783; senere er dette fornyet 4de septbr. 1811 og 20de novbr. 1829. Kommunen kom senere i besiddelse af privilegiet, som det derpaa i mange aar bortforpagtede til to færgemænd for en aarlig afgift af 104 spd. et beløb der medgik til vedligeholdelse. Fra 1870 begyndte kommunen at føre særskilt regnskab for færgevæsenet. Fra 1870-1884 inkl. var betjeningen 4 mand, senere har den været 5 mand. Overskuddet var:

1870	Kr.	616
1875	Kr.	1156
1880	Kr.	976
1885	Kr.	564
1889	Kr.	1704
1890	Kr.	2291
I 1891 var overskuddet indtil 7de novbr.	Kr.	2397

Pontonbroen mellem Vestre og Østre Porsgrund blev aabnet for den almindelige færdsel 11te december 1891, og den kom istand efter vidtløftige forhandlinger og stridigheder med Skien.

Den ikke ubetydelige skibsfart paa elven krævede en brokonstruktion, der tillader aabning og lukning af en del af broen.

Kravet, paa en bro over Porsgrundselven blev først reist i 1839 af underfoged H. Venstøb i «Selskabet for Porsgrunds og Osebakkens Vel». Doktor Roosen optog tanken i selskabets generalforsamling den 26de jan. 1841, og konsul Jens Gasmann udarbeidede i 1842 tre tegninger til en bro.

En kgl. kommission nedsattes i anledning af den projekterede bro. Denne kommission bestod af havnedirektør Johnsen, kanaldirektør Røyem og marineløitnant Steenstrup.

I 1852 overdroges det til toldkasserer Crøger at udarbeide tegninger. Den 1ste decbr. 1854 fremlagde han forslag til en bro over elven, hvilke gik ud paa at bygge den paa store tønder; en saadan bro vilde koste ca. 4000 spd. Crøger foreslog den 27de novbr. 1855 et nyt alternativ til en bro, anslaaet til 8000 spd. uden expropriation af tomter ete.

Selskabet for Porsgrund og Osebakkens Vel besluttede 6te november 1858, at selskabet skulde opløses og dets midler henstaa, indtil bygningen af broen kunde foregaa, hvorefter brosagen laa aldeles hen i 20 aar.

Byen herjedes af en betydelig ildsvaade i 1865. Det brændte fra Osebro næsten til Kjølnes. En ny dampskibsbrygge toges i brug i 1877, bevilgning gaves til grevskabsbanen, og skolebygninger opførtes. I 1877 foreslog byens ordfører Hans Møller at indgaa til indredepartementet med andragende om, at der maatte blive tilveiebragt plan med tegning og omkostningsoverslag til en fast bro over elven.

Skiens havnekommission udtalte sig imod broanlægget; Porsgrunds havnekommission for samme.

Da spørgsmaalet om en vestlandsbane var reist, blev der tale om at kombinere en jernbanebro med en almindelig færdselsbro.

Ingeniør Jonas Wessel foreslog at bygge en flydebro, hvis kostende ansloges til 30 000 kr. Der udarbeidedes en plan for en kombinerer pæle- og pontonbro. - Ingeniør C. F. Mellebye gjorde anbud paa bygningen af broen for 34 000 kr.

Kommunestyret androg i 1886 om tilladelse til at bygge en bro mod at overføre færgeprivilegiet paa broen i 40 aar.

Skiens magistrat, havnekommission, lodser, sømandsforening, handelsforening, nogle dampskibsførere, formandskab og repræsentantskab udtalte sig imod broanlægget. Samme aars amtsformandskab «protesterede» mod opførelse af broen. Amtmanden «vovede» i 1886 ikke at anbefale andragendet til indvilgelse.

Havnedirektøren fandt imidlertid ikke noget til binder for, at man kunde imødekomme et saa retmæssigt krav. Kanaldirektøren og ingeniørkommissionen anbefalede, at Porsgrunds kommune fik tilladelse til at opføre broen.

Ved vasdragsloven af 1ste juli 1887 kom brosagen ind under et efter denne lovs §8 fastsat skjøn.

Magistrat og formandskab ønskede beslutningen af 29de marts 1886 atter indsendt til departementets og regjeringens approbation.

1889 meddelte amtmanden, at han nægtede approbation paa beslutningen, hvoretter kommunebestyrelsen 11te mai 1889 gjentog beslutningen mod 1 stemme.

Et nedsat skjøn udtalte, at «det projekterede broanlæg efter den fremlagte tegning og plan skjønnes at tilfredsstille de i vasdragslovens §8 opstillede fordringer om hensyntagen til den almindelige færdsel og flødning».

Skiens kommune begjærede afholdt overskjøn, hvilket blev udsat til 4de mai 1890. Skiens kommune lod tilstævne en række thingsvidner. Der fremlagdes paa Skiens kommunes vegne tegninger og overslag af ingeniør Lekve, bl. a. til en bro over Porsgrundselven, der skulde bygges saa høit (47 meter), at fartøierne kunde gaa under den.

Overskjønnet af 5te juni stadfæstede underskjønnet. 19de juli 1891 approberedes kommunens beslutning.

Bygningen af broen skulde efter tegninger og overslag af kaptein Ole Wilhelm Lund koste kr. 56 000. Pælningen begyndte 27de jan. 1891.

Skiens kommunebestyrelse besluttede at anlægge sag mod Porsgrund i anledning af broen.

Broen er bygget 200 m. nedenfor byens gamle færgested. Elvens bredde ved broen er 214 m., og dens største dybde er ca. 13.4 m. Broen er en kombinerer pæle- og pontonbro i en længde af 219 m. med en bredde mellem rækværkerne af 5.85 m., hvoraf de 4 m. er kjørebane. Svingbroen er 33 m. lang og bæres af 4 svingpontoner.

Broen med dens opkjørsler og lænseindretninger koster ca. kr. 76 000, hvoraf kr. 57 000 til selve broen

Byens fortid.

Porsgrund blev by, fordi Skiens handlende fra gammel tid havde sine lade- og lossepladse her, da elven længere op var grund med stærk strøm, og til Skien var der ikke dybde nok for store skibe.

I 1652 fik lensherren Sivert Urne fuldmagt til ved mageskifte at erhverve «den øde ø Porsgrund under Jønholt» af hensyn til den «landtold», som opkrævedes af skibene. Fjordens hovedtoldsted blev henlagt til «Toldbodøen».

Efterhaanden blev begge elvebredder bebyggede. Porsgrund nævnes i toldforordningerne af 1691, 1732, 1762 og 1768 iblandt de ladesteder, hvor der alene maatte losses og lades og fortoldes kornvarer, som førtes fra Danmark, og trælast, som udskibedes derhen og til fremmede steder, og i den sidstnævnte toldforordning tillades tillige her at fortolde fremmede grove varer. Stedet var til midten af det 18de aarhundrede af ringe betydning, da man ved Skiens privilegier af 23de september 1735 søgte at indskrænke handelen i Porsgrund saa meget som muligt, indtil resk. af 12te juli 1737 (cfr. resk. 14de november 1749) tilstod større frihed.

Siden den tid har byen med den for handel og sjøfart bekvemme beliggenhed tiltaget meget, tildels paa Skiens bekostning. Porsgrund laa som ladested under Skien, indtil den ved kongl. reskr. af 4de december 1807 blev som kjøbstad henlagt under Skiens jurisdiction (cfr. resol. 19de juni 1821).

De i Porsgrund værende borgere hørte under kjøbstaden Skiens magistrat, men forøvrigt hørte byen under landets jurisdietion, saaledes at Østre Porsgrund sorterte under Bamle og Vestre Porsgrund under Nedre Telemarken sorenskriveri.

Skien by søgte i lang tid at hindre Porsgrund bys opkomst. Da Porsgrund i 1755 vilde bygge sig en kirke, ytrede borgermesteren i Skien: «Jeg fatter ikke, at en kirkes opførelse i forstaden Porsgrund kan være fornøden for dessnarere at reducere Skien som en af de ældste byer i landet til en stenhob.»

Osebakken ligger paa gaardene Østre Borges og Borgestads grund ved Osebro forbundet med Porsgrund.

Osebakken havde ved folketællingen af 1815 i 99 familier et antal af 593 indvaanere, der hørte til Gjerpens menighed, i det civile under Bamle sorenskriveri. Det havde ikke nogen handelsret og nævntes heller ikke i reskriptet af 4de december 1807, som gav Porsgrund del i Skiens kjøbstadsrettigheder, men ved cancelibrev af 5te mai 1812 blev bestemt, at Osebakken skulde i tiden indlemmes som kjøbstad i Østre Porsgrund, og den har ifølge skattelovene maattet udrede kjøbstadsskat som et handelssted.

Porsgrund havde, som berørt, en haard konkurranse at bestaa med Skien.

I byens velmagtsdage, inden den i 1807 opnaaede kjøbstadsrettigheder, blev der her anlagt et stort skibsværft, hvorfra flere betydelige skibe sattes paa vandet.

Porsgrund har i de senere aar været hjemsøgt af flere ildebrande. Saaledes brændte mange gaarde nedenfor Osebro og paa begge sider af Litleelven i 1865. Den 6te august 1899 udbrød ild i byens hovedgade, og der har desuden været flere ildebrande i de senere aartier.

Porsgrund vil efter beslutning, fattet i 1900, fra 1901 blive det sted, hvor amtsthinget holder sine møder i de kommende 5 aar. Tidligere er møderne holdt i eller nær Skien, som under denne by omtalt.

Undergrunden i Porsgrund by er lerskifer og kalkstein. At der gaar en forrykning mellem lagene tversover Skienselven og gjennem Porsgrund by, er tidligere omtalt (1 pag. 47). Det er forøvrigt faa steder inden Porsgrund bys grændser, at det faste fjeld kommer ud i dagen, idet dette er bedækket af marint, postglacialt ler, og derover ligger yngre afleininger af elven, bestaaende af sand og sten.

Kirker.

Porsgrund har udgjort et sognekald fra 2den december 1762; forhen hørte Østre Porsgrund, under Eidanger, og Vestre Porsgrund under Solum sogn. Østre-Porsgrund kirke (Jesu kirke) er en korskirke af tømmer, opført 1760 med 600 siddepladse. Kirken restaureredes 1886. Vestre-Porsgrund kirke (Immanuel kirke) er en langkirke af tømmer, opført 1758 med 400 siddepladse. Disse kirker er fra først af opførte ved frivillige gaver af menigheden og tilhører samme.

Løvenskiold giver i 1784 en meget vidtløftig beskrivelse af Østre Porsgrund kirke, af hvilken hidsættes:

«Her er en meget smuk Korskirke med et zirligt Taarn, opført efter den nyeste Bygningsmaade, den har smukke Ornamenter og blev indviet den 10de Juli 1760. Den er den anseeligste Kirke, som af Træ er bygget i det hele Amt. Den haver en zirlig AlterTavle afskildret i Kjøbenhavn, forestillende Kristi Himmelfart, store smukke Messing Lysestager; en med Galloner ziret Fløiels Messehagel, et Sølvdøbefad, en net malet og forgyldt PrædikeStol, et vel proportioneret hvælvet Loft, og over de andre vel indrettede Stole under neden 7 lukte Familiestole; anseelige og vellydende Klokker.

Denne Kirke nyder i Tiende hvert tredie Aar af Gaarden Biørntvedt, Jønholt og Scrucherød 7 Rdr. Legata til denne Kirke er givne af sal. Cancellieraad Schnells Arvinger 200 Rdr., af Kiøbmand Søren Nielsen og Hustru 100 Rdr., af Kancellieraad Deichmann, alt efter Testamente, 100 Rdr. og en Gaard i Eidanger, Ødegaarden kaldet. I Koret staar 2 smukke Billeder, givne af hr. Nikolaj Benjamin Aall, forestillende Moses og Aron.

Under Kirkegulvet er Begravelser, hvoraf til denne Tid de Deichmannske og Aallske Familier have betjent sig. Kirken er bygget paa Jønholt Gaards Grund, og derfor have Eierne af Gaarden fri Begravelse i Kjælderen. Her er 1782 oprettet et Orgelværk af en ret udmærket musikalsk Indretning, hvorpaa første Gang blev spillet den 24de November 1782.»

Vestre Porsgrund kirke bevilgedes opført ved reskr. 24de septbr. 1756 istedenfor et lidet kapel, som laa paa samme side af fjorden under Skiens sognekald. Bygningen er opført af tømmer og blev indviet 16de marts 1758 under navn av Immanuelskirke. Kirken havde ved fuldførelsen en gjæld af 900 rdlr., men fik efterat 150 rdlr. var indkomne ved salg af det gamle kapel og en udlænding Peter Høyman havde skjænket 850 rdlr., i overskud 100 rdlr. Senere fik den 500 rdlr. i gave af Alette Cathrine Lange ved testamente af 31te aug. 1810.

I Porsgrund er en katholsk kirke af træ og 5 bedehuse.

Sognepræsten i Porsgrund har brugen af en paa byens grund liggende ca. 30 maal stor løkke, hvorpaa der efter sognepræstens schematiske opgave af 1891 gjennemsnitlig avles 40 skpd. hø, 10 tdr. poteter og 3 à 5 hl. byg og havre. Besætningen var 3 kjør.

Paa Porsgrund kirkegaard ligger begravet eidsvoldsmanden Jens S. Fabricius med hustru. Graven betegnes ved et jernkors. Graven er ikke skjøttet, men omtrent nedtraadt.

Eidsvoldsmanden Jørgen Aall er ogsaa begravet paa Østre Porsgrund kirkegaard i den familien tilhørende begravelsesplads, hvor ogsaa faderen, Nie. Benjamin Aall, er begravet. Der er intet monument paa graven.

Til Porsgrund toldsted hører: Toldboden i Porsgrund, en en-etages tømmerbygnilig med 6 værelser. Vagtstuebygningen har 2 værelser. Et pakhus, en tømmerbygning, har 3 pakhusrum m. v. Et baadhus av stænderværk. En brygge, dels af tømmer, dels af sten. Stenbryggen er opført i 1872.

Grundeiendommens udstrækning 2 709 m² , hvoraf bebygget 490 m².

Opkrævningen af tolden i Skiensfjorden foranledigede i ældre tid store vanskeligheder. Toldboderne maatte meget ofte flyttes, eftersom handelen mere koncentrerede sig paa forskjellige steder. Det heder saaledes om Porsgrunds toldbod, at den i kong Magnus Smeks tid var i Skien, senere var den i Langesund, derpaa paa gaarden Traak i Bamle, saa i Eidanger, derpaa ved Ekornrød i Gjerpen, indtil den endelig blev anlagt i Porsgrund 1776.

Om Toldbodøen i forrige aarhundrede, heder det:

«Til Øster-Porsgrund ligger en Øe, kaldet Toldbodøen, som forhen har tilhørt gaarden Bjørntvet, men nu er Kongens Eiendom.
Paa denne Øe, som er tilføiet gaarden Jønholt ved en Broe, staaer Toldboden for Langesund Tolddistrikt; denne er en smuk og anseelig Bygning, indrettet aar 1776, med atskillige Contoirer for de kongelige Betjentere og derhos fornøden Pakhuus, og et Sprøitehuus med Sprøite.»

Folkemængde.

Den voksne befolknings næringsveie og livsstilling var i 1891:

Antal af voksne eller individer over 15 aar var i 1891.:

Porsgrunds folkemengde i 1891, 3 996 indvaanere, var fordelt paa 626 beboede huse i almindelighed, deraf var 579 almindelige vaaningshuse med 3 762 beboere eller gjennemsnitlig 6.5 beboer pr. hus, 42 til disse hørende beboede side- og udhusbygninger havde 198 beboere eller gjennemsnitlig 4.7 beboer pr. hus, 5 huse med særskilt bestemmelse havde 36 beboere.

Porsgrunds folkemengde, 3 996, var fordelt paa 963 husholdninger, deraf familiehusholdninger bestaaende af 2 eller flere personer 833 med 3 866 personer; logerende og andre enslige personer var 54 mænd og 70 kvinder.

Skoler.

Løvenskiold skriver i 1784: «Her er en ordentlig Skole, der haver 1 200 Rdlr. paa Rente.»

Porsgrund havde før en borger- og almueskole i Østre Porsgrund med en lærer, og skolen havde en bygning, som blev tilveiebragt ved indbyggernes frivillige sammenskud; Vestre Porsgrund havde en almueskole, ligeledes med en lærer.

I Porsgrund er nu en kommunal høiere almenskole med 1 overlærer, 1 adjunkt, 3 lærere og 1 lærerinde. Skolebygningen er af mur. Der er en folkeskole paa østsiden. Folkeskolen paa vestsiden af elven blev ophævet, da broen blev bygget. Der var i 1895 i Porsgrund 683 undervisningsberettigede børn, 397 gutter og 356 piger. I folkeskolen var der 540 elever, deraf 261 gutter og 279 piger; der var 8 gutteklasser, 8 pigeklasser og 3 klasser for begge kjøn. Der var ansat 6 lærere i fuldstændig post og 6 lærerinder.

Porsgrunds tekniske aftenskole traadte i virksomhed høsten 1889. Ifølge en den 10de september 1894 approberer ny plan er skolens formaal at meddele de for haandværk og lignende industri nødvendigste kundskaber og færdigheder. Kurset er 3aarigt. Undervisningen i alle fag er fælles for alle elever med undtagelse af undervisningen i tegning, der meddeles særskilt for de forskjellige haandværkere. Skolen staar under overtilsyn af kirkedepartementet; dens bestyrelse bestaar af 4 af kommunebestyrelsen valgte mænd samt den af skolens lærere, der beskikkes til bestyrer. Skolen har et statsbidrag, og dens budget var i 1898 kr. 5 173.00.

Skienfjordens mekaniske fagskole i Porsgrund begyndte sin virksomhed 25de jan. 1887. Ifølge de den 21de april 1891 approberede nye statuter er skolens øiemed ved et 2 à 3-aarigt kursus at uddanne unge mænd til mekaniske arbeidere ved en afpasset theoretisk undervisning og en dermed haand i haand gaaende praktisk uddannelse. Skolen staar under overtilsyn af kirkedepartementet; dens direktion bestaar af 1 af departementet, 4 af Porsgrunds magistrat og formandskab valgte medlemmer samt skolens direktør, der ansættes af direktionen. Skolen havde (1898) et bidrag af statskassen, kr. 11 300.00, dens budget udgjør kr. 24 500.00.

Tomten er givet til skolen af eieren af Borgestad, ingeniør Gunnar Knudsen. Bygningen ligger paa Osebakken og er opført af mur. Der er maskinhal, smedje og snedkerværksted, en vakker vestibule, 2 store tegnesale (12 m. × 6.5 m.), et meget stort auditorium til 100 tilhørere, et udstillingsrum, kontor, lærerværelse, bibliothek. Bestyrerboligen ligger i 2den etages midtparti. I kjelleren er oplagsrum, ildfast rum o. m. m. Bygningens største rum er maskinværkstedet. Her er dampmaskinen, høvlmaskinen, flere dreierbænke og filbænke med plads til ca. 50 elever samt boremaskiner ete. I smedjen er 20 esser og 1 smelteovn, i snedkerværkstedet høvl og dreierbænke, kutter, cirkelsag etc.

Denne skole tok sine nye lokaler i besiddelse i 1895.

Værksbestyrer B. J. Brønlund lod i juli 1883 udgaa, indbydelse til bidrag til anlæg af en praktisk haandgjerningsskole i mekanik, og skolen besluttedes i august 1884 organiserer. Vaaren 1885 begyndte skolen sin virksomhet, efterat en tidligere seilloftbygning var bleven indredet til læreværksteder, og en ny smedje med maskinhus var opført. Skolen begyndte med 2 elever, og elevantallets maksimum sattes til 15. Fra 1886 bevilgede storthinget et aarligt statsbidrag af kr. 3 200.00; der bevilgedes ogsaa aarlige bidrag fra Bratsberg amt, brændevinssamlagene og sparebankerne i Porsgrund og Skien.

Denne mekaniske fagskole er vokset til en større læreanstalt med ca. 140 elever. Til bygningen var bevilget 50 000 kr. af staten og af andre bidrag er skjænket ca. 33 000 kr.

Representation og embedsmænd.

Porsgrund danner et valgdistrikt, som sender en representant til storthinget. Antallet af stemmeberettigede var i 1897 441. Da Porsgrund ved den sidste folketelling i 1891 havde en folkemængde af 3 996, skal den efter lov af 27de juli 1896 have 7 formænd og 21 representanter. Porsgrund fik byfoged i 1844. Tidligere sorterede byen under Skiens jurisdiktion, indtil Porsgrund ved lov af 20de august 1842 blev selvstendig kjøbstad. Byfogedembedet i Porsgrund er nu inddraget. I Porsgrund er en havnefoged, en stadsingeniør, en toldkontrollør, en postmester og en telegrafbestyrer. Byen har 1 apotheker, og derhos bor i Porsgrund sorenskriveren i Gjerpen og politimesteren i Telemarken. I Porsgrund afsendtes i 1898 I 78 000 breve. Antal ekspederede telegrammer i Porsgrund var i 1897 26508, i 1898 50303.

Porsgrund apothek omtales af Løvenskiold i 1784 ligesom et i 1776 ifølge reskript af 24de august 1774 oprettet sygehus for Bratsberg amt. Henr. Ad. Mülertz havde i 1807 faaet bevilling paa et apothek i Porsgrund.

Følgende fremmede magter har konsuler i Porsgrund: Danmark, Storbritanien og Irland, den sidste idethele konsul for distrikterne ved Skiensfjorden, ligesom flere i Skien boende konsuler for Porsgrund, saaledes som under Skien by omtalt.

Vandforsyning. Thue skriver i 1789: Godt fersk Vand er her Mangel paa, dog har den østre Side et godt Springvand med Rør og Kumme, som den vestre Side mangler, men i dets Sted har denne noget neden for endel smaae skjønne Vandkilder.» Byen forsynes nu med vand fra Gjerpen, hvor der er opdæmmet en dam ved Svinholt; paa vestsiden faar de sit vand fra Kvernedammen. Der er en brandvagt og vandværk med dampsprøite. Byen belyses med petroleumslamper.

Legater.

Søfren Nilsen og hustru skjænkede ved testament aar 1759 200 rdlr. til Østre Porsgrund skoles vedligeholdelse.
Ulrich Schnell skjænkede ved testament af 24de februar 1762 1000 rdlr., hvoraf renten skulde anvendes til skoleholderens løn ved Østre Porsgrund skole.
Søfren Nielsen og hustru Constance Berg fastsatte i testament af 18de december 1759, at der af boet skulde tilfalde Østre Porsgrund kirke 200 rdlr.
Kancelliraad Carl Deichmann skjænkede ved testament af 28de februar 1780 til kirken 100 rdlr. samt gaarden Nordre Ødegaarden i Eidanger prestegjeld.
Henrich Yberwasser legerede ved gavebrev af 26de april 1784 600 rdlr., hvis aarlige renter skal tilfalde «skolevæsenet».
Af kancelliraad Schnells arvinger skjænkedes til Østre Porsgrund kirke 200 rdlr. Grosserer Elias Flood skjænkede ved testament af 28de juli 1838 100 spd. til kirken.
Elias Flood skjænkede ved testament af 28de juli 1838 1000 spd. til selskabet for Porsgrund og Osebakkens vel, for at anvendes til udvidelse af arbeidsanstalter og til fattigasyler m. v. 200 spd. for at anvendes til indkjøb eller opbyggelse af smaahuse, hvori fattige skulde have fri bolig, samt 1600 spd., hvis rente anvendes til indkjøb af 10-12 tdr. rug og 20-30 tdr. poteter, der skulde uddeles til byens fattige i den trange tid om vinteren.

Fondet til understøttelse for enlige kvinder blev grundlagt ved en af 4 damer udstedt subskription, der indbragte kr. 6 543.63. Naar kapitalen ved tillæg af renter er steget til 10 000 kr., bliver renterne i portioner paa 100 kr. at uddele til enlige kvinder af embeds- og borgerstand i Porsgrund.

Jomfru Inger Olsen skjænkede ved testament af 17de april 1867 med visse fradrag sin beholdne formue, hvoraf de aarlige renter tildeles «skikkelige og værdige trængende af Porsgrund».

Madame Helgesens legat af 21de september 1877, stort kr. 21 767.03. Renterne uddeles til værdige kvindelige trengende af Porsgrund.

Skibsreder Chr. Knudsen og hustrus legat, stort kr. 50000. Renterne blive at uddele til gamle sjøfolk og dem, der have mistet sine forsørgere i skibstjeneste, dog paa betingelse af, at vedkommende et bosat i Porsgrund eller dens nærmeste omegn.

Skibsreder Chr. Knudsen og hustrus legat, stort kr. 30 500. Renterne bliver at anvende til «fremme af tekniske og merkantile kundskaber, som kunne blive til praktisk nytte i livet.»

Ved gavebrev af 24de januar 1880 skjænkede skipsreder Chr. Knudsen og hustru «til kirken 4000 kr.», mod at deres families gravsted, der er indhegnet og betalt for 20 aar, maa blive liggende ukrænket. Renterne alene anvendes til kirkens og dens omgivelsers sir og pryd, ikke til dens almindelige vedligeholdelse.

Foreninger.

Selskabet for Porsgrund og Osebakkens Vel stiftedes den 11te december 1822, idet da blev besluttet at skille sig ud fra «Selskabet for Norges Vel», der dannedes i 1810, og at konstituere sig som en egen forening med det formaal, som navnet angiver, at virke til stedets vel, fremme oplysning og sædelighed, befordre agerdyrkning, fiskeri, husflid og tarvelighed.

Selskabet har støttet mange nyttige foranstaltninger det lod indkjøbe raamaterialier til spinding til linned, uld til uldgarn og hør, opmuntrede til forfærdigelse af simplere og finere husfornødenhedsgjenstande, udsatte præmier til tjenestetyende for lang og tro tjeneste samt til den brudgom eller brud, som ved bryllupet saavidt muligt bar hjemmevirkede klæder, endvidere præmier for fiskeri, havedyrkning, fjærkræ- og biavl, vognarbeide samt for skoarbeide. Selskabet støttede i flere aar et asyl for smaa fattige børn, hvor de under foreldrenes fravær paa arbeide kunde faa behørig opsyn og pleie, endvidere ydedes bidrag til en sangforening blandt haandværkerne, støttedes sjømandsskolen og almuebibliotheket. Selskabet arbeidede ivrig for at faa en bro over elven, og det heder, at det tilslut ofrede sin tilværelse for at sikre sig, at dets fond kun skulde komme en bro over elven her tilgode.
Det opgav da alle sine øvrige formaal og indstillede hele sin virksomhed, idet det den 3die februar 1858 besluttedes, at selskabet skulde opløses og dets fond, 459 spcl. 58½ sk., overdrages kommunen til en bro over elven.
Da beløbet udtoges af sparebanken for at anvendes til broen, var summen vokset ved renter til kr. 8 166.59.

Handelsforeningen, stiftet 1884, med formaal: Handelsstandens interesser, havde ved udgangen af 1895 41 medlemmer.
Haandverkerforedningen, stiftet 1885, med formaal: Haandværkernes interesser, havde ved udgangen af 1895 30 medlemmer.
Sjømandsforeningen, stiftet 1847, med formaal: Sjøfartens udvikling og sjømændenes interesser, havde ved udgangen af 1895 74 medlemmer.
Arbeiderforeningen, stiftet 1870, med formaal: Arbeidernes oplysning og Interesser, havde ved udgangen af 1895 50 medlemmer.

Andre selskaber i Porsgrund er:
Porsgrund leseselskab.
Kvindernes læseforening.
Flere afholdsforeninger og en hel del fagforeninger.
2 klubselskaber: Porsgrund klubselskab og klub. Selskabet Humanitas. Brændeviinssamlaget er nedstemt.

Byen er sæde for flere store gjensidige skibsassuranceforeninger og lignende indretninger, nemlig:
Den første norske assuranceforening. Assuranceforeningen «Odin»; forsikringsforeningen «Jord», «Eidsiva» og «Skjold». Skibsassuranceforeningen «Reform». «Porsgrunds sjøforsikringsselskab» overgav i begyndelsen af 1895 sit bo til konkursbehandling. Daarlige fragter og skibsværdiernes synken har medført, at forsikringerne i disse foreninge er i en ikke ubetydelig grad formindsket. Sjømændenes understøttelseskasse. Arbeidernes sygekasse. Haandværkernes sygekasse.

Handel

Porsgrunds handel og skibsfart var forholdsvis betydelig i den sidste del af forrige aarhundrede. De indkomne skibe og fartøier var:

Løvenskiold skriver i 1793:

«I østre Porsgrund bor anseelige Kiøbmænd; fra dette Sted gaar mange store og smaae Skibe og her drives en anseelig Handling. Hertil kommer dog sjelden engelske Skibe at indtage Trælast, ligesaa Skibe fra Aabenraae; fra Sønderborg og Flensborg kommer mange smaae Skibe med Rug, Havevækster, Brændevin m. v.

Her boer Skippere, Korn- og Krambodhandlere, Seilmagere, Matroser, Huggere og Arbeidere, Lodsoldermand, Præsten og Skoleholderen, endel Told- og Consumptionsbetjente, her boer og Postaabneren, der er tillige Skibsklarerer og Mægler, Lodsoldermand, Lotterikollektør, Stempletpapir- og Kortforhandler.»

I 1783 var i Porsgrund 16 hjemmehørende skibe.

«Porsgrund er det behageligste og tillige det betydeligste Ladested inden denne Fjord, ei alene fordi Stedet har mange og formuende Indbyggere, men fordi Situationen er den smukkeste, og her tillige sker den største og betydeligste Udskibning, saavel til fremmede som til indenlandske Steder baade af Trælast og de tre omkringliggende Jernværkers Produkter.»

Porsgrund havde en gunstig beliggenhed for skibsbygge, da der paa begge sider af elven er bekvemme tomter for denne bedrift, og adgangen til at faa gode furumaterialier fra oplandet derhos er let. Skibsbyggeriet blev drevet med ikke liden styrke, og der dannede sig en stok af duelige tømmermænd. Da træskibe ikke kunde staa i konkurrancen med jernskibe og dampskibe, saa aftog skibsbygningen, og der er nu kun 2 værfter til reparation af skibe.

I Porsgrund byggedes 1856-60 13 skibe tilsammen paa 1447 kommercelæster.

I 1891-95 blev fra udlandet indkjøbt 8 seilskibe med en samlet drægtighed af 7 019 reg.-ton samt 1 dampskib, stort 1 507 reg.-ton. Derhos blev der i Porsgrunds havnedistrikt i femaarsperioden bygget 6 seilskibe med en drægtighed af tilsammen 2 972 reg.-toll.

Fra Porsgrunds havneterritorium er efter amtmandens indberetning 1891-95 gjennemsnitlig udskibet:

af trælast	22 000	reg.-ton
af is	1 100	reg.-ton

Udførselsmængderne af de vigtigere varer fra Porsgrund for aarene 1896, 97 og 98:

		1896	1897	1898
Trælast ialt	m	104 759	48 316	118 652
Træmasse, tør (norsk vare)	kg.	100 000	140 000	10 000
Træmasse, vaad	kg.	2 685 000	4 830 630	5 868 000
Cellulose, tør	kg.	4 796 830	4 791 680	4 050 570
Pakpapir	kg.	256 150	257 340	114 400
Is	rgt.	32 783	32 891	48 268
Kobbermalm og skjærsten	kg.	1 443 700	1 296 000	850 000
Brynestene			5 900

Den direkte import til byen gjennem toldboden er en del manufaktur- og kolonialvarer, salt, bvg, rug, potetsmel, porcelænsjord, kokes og stenkul.

Rettigheder til udskjænkning og udsalg af brændevin: Aarsrettigheder efter lov af 9de juni 1866 og lov af 3dje mai 1871 indehavdes af samlaget, som ved udgangen af 1895 havde 2 udsalgssteder og 4 udskjænkningssteder. 2 af samlagets udlsalg og udskjænkningssteder var i samme gaard. Samlaget blev imidlertid nedvoteret.
Rettighed til udskjænkning af øl: Livsvarig rettighet efter lov af 18de mai 1860 indehavdes af 1 mand. Aarsrettigheder efter lov af 18de juni 1884 indehavdes af 5 mænd. Af dem var 2 rettigheder overdraget samlaget for handel med brændevin, som ved udgangen af 1895 havde 2 skjænkesteder.

Kjødforsyning

Det kjød, som kommer til Porsgrund, opkjøbes en stor del fra Østlandets byer, som Fredrikshald, Tønsberg og Larvik, endel kommer ogsaa fra Danmark. Naar undtages heste, der omtrent alle atter eksporteres i form af spegepølser, forbruges det meste af det ved kjødkontrollen stemplede kjød i byen. Forbruget pr. individ kan ansættes til 45-46 kg.

Ved kjødkontrollen i Porsgrund er tilført:

	1896	1897
Heste	32	29
Okser	883¼	1 078
Spædkalve	861	1 033
Gjødkalve	130	183
Svin	371	417
Faar	682	854

Industri

Porsgrund er i den sidste menneskealder blevet en ret betydelig fabrikby, og flere temmelig store fabrikanlæg ligger nu inden byens grændser.

Disse fabrikanlæg var i 1898:

Porsgrund gjærfabrik tilvirker presgjær; den er anlagt i 1883 af et aktieselskab og sysselsatte i 1895 10 arbeidere hele aaret. Fabriken, der ligger i Østre Porsgrund, benytter dampkraft.
Sagbruk for eksport af trælast paa Roligheden er anlagt 1884 og sysselsette i 1895 43 arbeidere hele aaret. Bruget benytter dampkraft.
Porsgrunds mekaniske verksted i Vestre Porsgrund er anlagt 1862; det sysselsatte i 1895 71 arbeidere i hele aaret, 52 arbeidsuger. Damp benyttes som drivkraft. Dette mekaniske værksted er det ældste af Porsgrunds industrielle anlæg.
Smergel- og brynestensfabriken Norrøna i Vestre Porsgrund fabrikerer smergelhjul, slibestene, møllestene ete. samt sliber brynestene fra Eidsborg. Den er anlagt 1883, sysselsatte i 1895 28 arbeidere hele aaret og drives med dampkraft. Norrøna egentlig sin virksomhed i Kragerø, men ved den derværende fabrikbygnings brand flyttedes den til Porsgrund.
Porsgrund bandfabrik i Østre Porsgrund er et baandvæveri og en sælefabrik, 1890; den sysselsatte i 1895 47 Arbeidere i 52 arbeidsuker og drives med damp.
Den norske knappefabrik, anlagt 1890 af et aktieselskab, sysselsatte i 1895 11 arbeidere hele aaret (deraf 6 kvinder).

Porsgrunds porcellænsfabrik, anlagt 1887, sysselsatte i 1895 aaret rundt 208 arbeidere, hvoraf 59 kvinder.
Der benyttes damp som drivkraft.
Kvarts og feltspat males i roterende kuglekverner. Melet æltes med vand, tilsattes porcellænsjord og omrøres til en jævn masse, pumpes saa op i en presse, med rammer, hvori vandet presses ud. Tilbage blir den deig, hvoraf porcellænsvarerene forarbeides.
I bygningens anden ettage foregaar den videre bearbeidelse af deigen. Langs vinduerne er arbeidsbordene anbragt, og her sidder arbeiderne optagne ved dreierbænke eller maskiner. Det bløde ler lægges paa rammer og hvælves over gipsmodeller.

Siden bearbeides denne grovere form til den endelige facon, hvorpaa varerne bringes ind i ildfaste kapsler for at forglødes.
Brændingen foregaar i 5 ovne i 3die etage og et tilsvarende antal i 1ste. De første ovne er glødeovne, hvor varene glødes den fra brændeovnene i første etage afgaaende varme. Her stables kapslerne med porcellænsgjenstandene op i cylindriske søiler, der fylder de store ovnskamre.
I første etage er de egentlige brændeovne, glatovne, hvor varerne brændes. Skal det blaamales, gjøres dette efter den første brænding. Blaamalingen foregaar i fjerde etage. Enten porcellænet er blaamalt eller ikke, skal det glaseres efter den første brænding. Glasuren laves af kridt, zinkhvidt, feltspat, kvarts, porcellæn og lidt kaolin.
Denne porcellænsfabrik er den eneste i sit slags i vort land. Den anlagdes i 1887 af konsul Johan Jeremiassen.
De allerfleste arbeidere er norske, som har faaet sin uddannelse i fabriken.

Sagbrug med dampsag paa Roligheden, anlagt 1895, sysselsatte i 1895 18 arbeidere, 41 arbeidsuger og benytter dampkraft.
Porsgrund Trævarefabrik Nordkyn i Østre Porsgrund fabrikerer døre, vinduer og ski, er anlagt i 1895 og sysselsatte i 1895 6 arbeidere i 40 arbeidsuger. Der benyttes dampkraft.
Porsgrund sagbrug, høvleri, anlagt 1885 af et aktieselskab, sysselsatte i 1895 88 arbeidere hele aaret. Der anvendes dampkraft. Der arbeides nat og dag i sagbruget, kun om dagen paa tomterne, i høvleriet og træbundfabriken og ved creosoteriet.

Industrien var i Porsgrund ringe i forrige aarhundrede. Gjæstgiveren i Porsgrund fabrikerede, efter Løvenskiold, «godt Lak, gode og velsmagende Chocoladekager, distillerede ligesaa gode Liqueurs og Aqvavitter som de udenlandske.»
Kraft skriver aar 1826: Af fabriker findes her kun et brændevinsbrænderi med 1 kjedel af 972 potters indhold, samt et tobaksspinderi.

Aviser i Porsgrund er Grenmar, moderat-konservativ, fortsættelse af Porsgrund Blad; dette sidste grundlagdes i 1850 og gik i 27 aar. Grenmar kaldtes det fra 1877.
Porsgrunds Tidende, venstre, er stiftet i 1899.
Vaabrud, frisindet blad for Porsgrund og omegn gik ind foreløbig i 1895 med sin anden aargang.

Jordbruget er i Porsgrund by ikke helt uvigtigt. Fra forrige aarhundrede heder det: Næsten til ethvert hus eller gaard er en anseelig og god jordvei, og der ligger mange smukke og gode lyst- og avlsgaarde strax uden for ladepladsen. Løvenskiold ytrer:

De brusende, Enge og Kornløkker ligger tildels under østre Borge Gaard i Gjerpen sogn. Af Husetomter paa østre Aasebakken og alle Løkkerne haver kuns Borge Gaard aarlig 100 Rdr. De bleve udviste i en Tid, da man ikke satte saa høi Pris paa saadanne Herligheder som i vore Tider, og de ere nu uigjenkaldelige. Biørntvedt gaard er dels ved Forpagtning uddelt til østre Porsgrunds Beboere, i hvis skog de for de meste haver sommergræsning til sit Kvæg.».

Thue skriver: «Paa begge Sider er anseelig og god Jordvei, næsten til hvert Huus, men Frugt- og Urtehaver ubetydelige, saa at Indvaanerne for det meste maae have deres Kaal og Rødder fra Kristiania.»

I 1891 var i Porsgrund 649 ar anvendt til kjøkkenhaver og 17 ar til andre rodvækster end poteter.

Udsæden i 1891 var:

Der var i 1890 i Porsgrund:

Intægt:

Balancen kr. 105 000 udlignedes med 12½ øre pr. 100 kr. af husenes brandassurancesummer og de uassurerede huses skattetakster, samt forøvrigt paa indtegt og formue.

1891	kr.	3 314 240
1895	kr.	3 937 130

Efter ligningsprotokollen var den antagne formue kr.

i 1891	kr.	6 821 300
		6 531 120

og den skatbare del af indtægten

i 1891	kr.	805 603
i 1895	kr.	716 230

Byens gjæld ved udgangen af 1895 udgjorde kr. 435 670.