Fra: Idrettsforeningen «Urædd» 1880-1930

Urædd's Turnforening

Porsgrunds Turnforening blev stiftet den 13. september 1880. I Porsgrunds Blad er i juni s. å. inntatt et lengere referat fra en turnopvisning, som «Kristiania Turnforening» holdt på Blegeøen ved Kristiania. Referatet var holdt i en meget begeistret tone for turnsaken, og kan muligens ha medvirket til dannelsen av turnforeningen her samme høst. Blandt stifterne var Kontorbetjent J. Linaae Wright, Kontorbetjent Jens Joh. Aanesen og Handelsbetjent Nils Mathiesen. Det første styremøte blev holdt den 3die oktober s. å., hvor det blandt annet blev bestemt å trykke foreningens lover. Disse eksisterer ikke lenger, og protokollen fra denne første tid er også forsvunnet. Som følge herav har man desverre ikke noget større kjennskap til foreningens drift disse første år. Formene synes å ha vært nokså «pompøse», idet formannen benevntes direktør og styret kaltes direksjon. I lovene fantes en bestemmelse sålydende: «Enhver skal ved forfald indsende skriftlig anmeldelse herom til direktøren eller en anden som hertil maatte bemyndiges. Undlates dette har direktøren frie hænder til at straffe vedkommende». Straffene bestod i mulkter, og blev også benyttet. I gjentagelsestilfelle eller hvis mulktene ikke rettidig blev betalt kunde vedkommende ekskluderes.

Som de første instruktører virket Forstkandidat Preus, Lærer Kjær, Sersjant Olsen og Kontorbetjent Jens Aanesen.

Foreningen drev ikke bare gymnastikk og turn, men også fri-idrett og skisport. Beretningen om disse idrettsgrene er inntatt under de respektive grupper. Grosserer Jens Aanesen forteller således om sin virksomhet som forturner: «Som forturner var det min pligt at aabne hoprendet, skjønt jeg aldrig havde staaet udover et hop før. Det var forturnerens pligt at gjøre enhver ting først enten han kunde eller ikke, det staar udtrykkelig i protokollen. Naa, jeg satte jo udfor hoppet, brak den ene ski, og opnaaede at sætte folkemængdens humør op».

På generalforsamlingen 27. oktober 1883 forelå innmeldelse fra følgende herrer: P. Tollefsen, H. E. Pohlmann, H. Simonsen, Weie, O. NieIsen, K. Knudsen, M. Rafn, Behn, I. Tangvald, I. Pedersen og M. Johannesen. Betingelsen for optagelse var ifølge lovene, at vedkommende hadde fylt 18 år, og hadde et uplettet rykte. På generalforsamlingen oplystes videre, at foreningen hadde fått tillatelse til å bruke Middelskolens nye gymnastikklokale.

Foreningens økonomi var ikke den beste, og man besluttet derfor på et møte den 9. januar 1884 å forsøke på å tegne passive medlemmer à kr. 5 pr. år, men dette har vistnok ikke ført til noget, ti allerede samme år sees den passive kontingent å være nedsatt til kr. 2. Dette år vedtok man delta i 17-maitoget - in corpore - med éns hodebekledning, hvite luer med turnmerket.

I løpet av 1885 gik medlemstallet sterkt tilbake, og den 1. mars blev øvelsene innstillet. Der blev sendt lister rundt for å tegne aktive og passive medlemmer, og allerede den 11. mars blev øvelsene gjenoptatt. Av annonser fremgår at man turnet tirsdag morgen 6½-7½ og fredag aften fra 9-10. Man hadde da tegnet 34 sikre betalende borgere som passive medlemmer og mente å være ovenpå hvad det økonomiske angikk. Interessen slappet imidlertid av igjen utover året, og der inntråtte en dødperiode som varte helt til 1890, bare avbrutt av spredte tiltak. Instruktør blev da løitnant Kristian Dick. Forturnere var: Garnaas, I. M. Olsen og John Vemmestad, underforturnere var P. Olsen, Karl Olsen og Haakon Friis.

1890 holdt foreningen en opvisning i Middelskolegården, hvor der møtte representanter fra Larvik Turnforening

1891 deltok foreningen i et turnstevne i Skien, hvor bare Odd og Porsgrunds Turnforening deltok. Samme år holdt foreningen opvisning i Brevik. Videre var der dette år forslag fremme om å danne en turnkrets, og man besluttet å delta i et møte for å drøfte forslaget.

På generalforsamlingen i september s. å. fremkom forslag om å forandre foreningens navn til Idrætsforeningen Uræd, men dette blev forkastet. Det blev derimot besluttet at foreningen hvert år skulde arrangere kappløp, skøiteløp og skirenn.

På denne tid hadde foreningen igang et dameparti og et gutteparti.

Sportslig har foreningen gåt bra de følgende år. I 1894 blev Vestfold Kretsturnstevne avviklet i Porsgrund. Der deltok 4 foreninger, nemlig foruten arrangøren, Idrettsforeningen Odd, Tønsberg Turnforening og Tønsberg Ynglingeforening. Arrangementet var meget vellykket. Den 20. mai holdt foreningen en propaganda-opvisning i Langesund.

Den 5. september 1895 behandledes igjen et forslag fra endel medlemmer om å forandre foreningens navn til Idrætsforeningen Uræd. Forslaget vedtokes og til formann gjenvalgtes Carl C. Pedersen. Turnmøtene blev fastsatt til 2 ganger ukentlig. Instruktør var Sersjant Aarbog. Drakten blev fastsatt således: Hvite flonels benklær, mørkeblå overtrøie, turntrøie som ellers, zinoberfarvet belte av lin, blå såkalt sportslue med foreningens merke. 1895 fikk foreningen kr. 100 av Porsgrunds Sparebank til foreningens drift, og beløpet blev besluttet anvendt således: Til friplasser for ubemidlede kr. 80, til premier ved et skirenn kr. 20. Medlemstallet var dette år 94, hvorav 25 passive.

1896 deltok foreningen i et turnstevne i Skien. Om resultatet foreligger bare at underskuddet var kr. 266, som fordeltes på de 4 deltagende foreninger. Foreningens gjeld var på den tid ca. kr. 150, og man. enedes om å sende ansøkninger til Porsgrunds Samlag om kr. 200 og Porsgrunds Sparebank om kr. 100. Resultatet kjennes ikke, men har sikkert vært delvis imøtekommende, da økonomien var adskillig bedre ved neste, generalforsamling, og ansøkning blev også sendt det følgende år.

1897 sendtes en tropp til stevnet i Larvik og i 1898 til Sandefjord. Man tenkte også på å være med i Bergen samme år eller i Trondhjem det neste, men dette blev dog ikke noget av på grunn av økonomien.

På generalforsamlingen i 1898 blev det bl. a. referert en skrivelse fra Turnforbundet, hvori styret blev anmodet om å henvende sig til byens stortingsmann for å vekke hans interesse for Turnforbundets andragende om statsbidrag. Dette blev gjort, og herr Stortingsmann Jørgen C. Knudsen lovet å anbefale andragendet.

Interessen slappedes efterhvert igjen, og i februar 1899 blev øvelsene helt innstillet. Samme høst kom de igang igjen, men bare 1 gang om uken, og instruksjonen blev inntil videre overtatt gratis av herr Alf Andersen.

På generalforsamlingen høsten 1900 var det forslag fremme om å få Skiklubben til å gå inn i Uræd. Bestemmelsen om sammenslutningen blev fattet på et felles styremøte den 15. september 1900, og vedtatt på et medlemsmøte den 19. s. m. Foreningen fikk da navnet Porsgrunds Idrætsforening. Formannen i Uræd Chr. Knudsen, Frednes, blev valgt til formann i den nye forening. I det påfølgende styremøte den 20. september blev det bestemt at foreningen skulde innmeldes i «Centralforeningen for udbredelse af idræt».

Den 24. juni 1901 blev det Vestfoldske Kretsturnstevne holdt i Porsgrund. Der deltok 4 foreninger, og det hele blev greit avviklet på en eftermiddag. Festen om aftenen var på «Central». Ifølge avisreferatene fikk foreningen udelt og velfortjent ros for arrangementet.

Den 10. mars 1902 blev det besluttet å gjenoprette damepartiet, men regelmessige øvelser kom dog først igang et par år senere.

På ekstraordinær generalforsamling den 26. november 1903 blev det bestemt at navnet igjen skulde være Uræd. Til formann blev denne gang valgt H. B. Henrichsen, da Chr. Knudsen trakk sig tilbake.

Turningen gikk jevnt godt årene fremover. I 1905 begynte man å arbeide for å skaffe, foreningen en idrettsplass, og allerede i 1906 kunde man ta ibruk den nuværende sportsplass, som er nærmere omtalt under eget avsnitt.

1906 var Uræd representert ved de olympiske leke i Athen ved C. M. Carlsrud. Som bekjent blev den norske tropp nr. 1. Carlsrud blev ved tilbakekomsten kraftig hyldet. Da dette var den første olympiade i nyere tid, var det også en enestående anledning. Han var også med på troppen ved olympiaden i London i 1908, hvor den norske tropp blev nr. 2.

Ved Kretsturnstevnet i Skien 1908 deltok Uræd med herretropp. I kretsens første enkeltmannskonkurranse blev Bjarne Pettersen nr. 1 og C. M. Carlsrud nr. 3. Samme år arrangertes en meget vellykket turnopvisning i Langesund. Guttepartiet, som hadde vært nedlagt noen år, blev gjenoprettet, og likeledes blev der dannet et eldre herreparti, vesentlig på initiativ av Carlsrud, som også overtok instruksjonen.

Den 4. mai 1909 blev det i styremøte foreslått at navnet, skulde skrives «Urædd», og dette blev vedtatt på generalforsamlingen 13. mai s. å. På den samme generalforsamling blev det også nedsatt et særskilt idrettsutvalg, som spesielt skulde ta sig av fri-idretten. Samme år holdt Urædd en vellykket opvisning i Fredrikstad.

I 1910 var både gutte- og herrepartiet med ved turnstevnet i Tønsberg. Her blev C. M. Carlsrud nr., 2 og Bj. Pettersen nr. 3 i enkeltmannsturn.

1911 sendtes både dame- og herretropp til Landsturnstevnet i Stavanger, og begge gjorde sine saker bra. Herretroppen blev nr. 2 i annen konkurranseklasse med karakter utmerket godt, og rykket dermed op i første konkurranseklasse. I enkeltmannskonkurranse blev Bj. Pettersen nr. 2. Damepartiet fikk 5. premie med karakter meget godt og rykket op i første konkurranseklasse.

På generalforsamlingen s. å. trakk C. Christiansen sig tilbake som formann, da han skulde fraflytte byen. Den avgåtte formann hadde utrettet meget for Urædd, og han var bl. a. den drivende kraft ved markeder og teaterforestillinger som årlig bragte gode overskudd til inntekt for idrettsplassen. Som ny formann valgtes C. M. Carlsrud.

I 1912 var Bj. Pettersen, og frk. Ane Aasland med ved olympiaden i Stockholm. Troppene representerte også denne gang landet med heder, og herretroppen blev nr. 1. Samme år deltok Urædd's herretropp i en opvisning i Skien i forbindelse med innvielsen av Odd's turnhall.

1913 deltok Urædd med dame- og herretropp i stevnet på Rjukan. Bj. Pettersen blev stevnets beste enkeltmannsturner og erobret kongepokalen.

Den 29. april 1914 holdtes en medlemskonkurranse for damer og herrer i anledning av landsturnstevnet i Kristiania. Partiene deltok her for første gang i 1ste konkurranseklasse. Herrepartiet blev nr. 15 av 20 foreninger i sin klasse, og damepartiet blev nr. 4 av 11 foreninger. Bj. Pettersen blev nr. 6 i enkeltmannsturn.

1915 var både, dame- og herretroppen i Larvik på kretsturnstevne.

1916 deltok de samme tropper i kretsturnstevnet i Sandefjord, og her blev Bj. Pettersen nr. 1 i enkeltmannsturn. I lagkonkurransen blev Urædd nr. 3. Laget bestod av Bj. Pettersen, C. M. Carlsrud, Jac. Brynildsen og Carl Jensen.

1917 var stevnet i Porsgrund. Det blev meget vellykket, men bragte et underskudd på. ca. kr. 1000. Bj. Pettersen blev igjen nr. 1 i enkeltmannsturn.

1918 deltok foreningen i landsturnstevnet i Trondhjem med dame- og herretropp. Herretroppen blev nr. 11 av 22 foreninger i 1ste konkurranseklasse. Bj. Pettersen blev her nr. 3 i enkeltmannsturn.

1919 sammensluttedes Idrettsforeningen Urædd og Urædd's Ballklub, og de enkelte idrettsgrene blev skilt ut som egne grupper. Ordningen blev endelig vedtatt på et fellesmøte i Porsgrunds Rådhus den 1. mars 1920. Fra denne tid er turnforeningen organisasjonsmessig en gruppe av Hovedforeningen.

Dette år var det intet kretsturnstevne, men der blev holdt en lag- og enkeltmannskonkurranse i Skien. Urædds lag bestod av Bj. Pettersen, Harald Brynildsen og Wilhelm Andersen. Laget blev nr. 3. Bj. Pettersen blev nr. 1 i enkeltmannsturn og vant dermed en vandrepokal til odel og eie. Herrepartiet holdt videre opvisninger i Brevik og Langesund.

1920 deltok herretroppen i kretsturnstevnet på Horten. Bj. Pettersen blev her igjen nr. 1 i enkeltmannsturn for junior.

I 1921 var stevnet i Larvik. Herretroppen var her på 16 mann, og så mange mann er bare sendt en gang senere. Bj. Pettersen blev stevnets bestemann i enkeltmannsturn, og erobret sin annen kongepokal.

Ved landsturnstevnet i Bergen 1922 blev herretroppen nr. 19 av 24 foreninger i 1ste konkurranseklasse.

1923 var herretroppen på kretsturnstevne i Drammen, og her blev Bj. Pettersen nr. 2 i enkeltmannsturn. Likeså deltok herretroppen på kretsturnstevnet i Tønsberg i 1924, og i Sandefjord i 1925. Her blev Bj. Pettersen nr. 2 i enkeltmanns-turn i seniorklassen. I 1926 blev der ikke holdt noget stevne. 1927 deltok herretroppen i Skien.

I november 1927 rettet turngruppen en henstilling til Hovedstyret om å ta sig av turnhallspørsmålet. Hovedstyret var dengang sterkt optatt med ordningen av foreningens gjeld, og anmodet derfor Turngruppen om å arbeide videre med saken. Turngruppens formann Premierløitnant Arthur Hauge innledet så forhandlinger med Kveldsol kinos styre angående det avsatte turnhallfond.

1928 var dame- og herretroppen med ved kretsturnstevnet på Rjukan. Bj. Pettersen blev her nr. 1 i enkeltmannsturn for senior. Dametroppen fikk en utmerket kritikk.

1929 påbegyntes en pokalkonkurranse med Idrettsforeningen Storm, Skien, om en vandrepokal, som er opsatt av Urædd's eldre herreparti. Den første konkurranse arrangerte Storm, som også vandt den første aktie i pokalen. Pokalen skal vinnes 3 ganger. Samme år var kretsturnstevnet i Tønsberg, hvor herretroppen deltok med 16 mann. Bj. Pettersen blev nr. 3 i enkeltmannsturn. På initiativ av formannen oprettet foreningen dette år sitt eget Dommerlaug bestående av autoriserte forbunds- og kretsdommere. Norges Turnforbund oprettet i 1929 Ferdighetsmerket i turn inndelt i tre klasser. 9 av foreningens turnere opnådde i 1929 og 1930 ferdighetsmerket av 3dje klasse.

I 1930 arrangerte Urædd's Turngruppe pokalkonkurransen med Storm. Urædd vant denne konkurranse og fikk dermed sin første aktie i pokalen. På landsturnstevnet i Trondhjem deltok herretroppen og blev nr. 20 av 26 foreninger. På forbundstinget, som blev avholdt samtidig med stevnet, blev det bestemt å opheve den foreningsvise konkurranse ved de fremtidige landsturnstevner.

I den senere tid et der årlig avholdt medlemskonkurranse for herre- og guttepartiene.

Turngruppen arbeider under stadig økende tilslutning. På herrepartiet har der således i 1930 vært optil 50 mann på linjen, og på damepartiet optil 60 damer. Gjennemsnitlig har der vært igang 6 partier, nemlig herreparti, dameparti, pikeparti, gutteparti, mosjonsparti for damer og eldre herreparti. Middelskolens gymnastikksal, som har vært benyttet siden dennes opførelse, blir nu altfor trang. Dette forhold har vært sterkt medvirkende til å sette fart i arbeidet for å skaffe Urædd egen turnhall.

Foreningen har gjennem årene hat mange jevnt gode turnere, men der er to av dem som særskilt bør nevnes, nemlig C. M. Carlsrud og Bjarne Pettersen. Som deltagere i Olympia-troppene og ved lands- og kretskonkurranser har de representert foreningen på en glimrende måte, og det skyldes for en stor del dem, at Urædd's navn som turnforening er så godt kjent landet over.

Bj. Pettersen har dessuten i en lang årrekke vært medlem av kretsens styre.

Autoriserte dommere.

Forbundsdommer: Premierløitnant Hauge, Felt C og D, Lærer Soltvedt, Felt C og D, Maskinsetter Bj. Pettersen, Felt B, C og D.
Kretsdommer: Premierløitnant Hauge, Felt A, C og B, Lærer Soltvedt, Felt A, C og D, W. Kittilsen, Felt B, C og D, Alfr. Øvrum, Felt C og D, Henrik Gundersen, Felt C og D.
Ennvidere har foreningen vært representert ved stevner med følgende som dommere: Carl Christiansen, Reidar Othar Bergh, C. M. Carlsrud, Erling Raftevold, Arne Paust,Turnforeningens styrer.

Turnforeningens styrer | Instruktører og forturnere for herrepartiet | Øvrige instruktører og instruktricer