Brevik By

av Amund Helland

Brevik, kjøbstad i Eidanger herred i Bratsberg amt, ligger paa 59° 3.2´ nordlig bredde og 1° 1´ vest for Kristiania meridian. Byens areal udgjør 0.76 km.², og den havde Iste januar 1891 2073 indbyggere. Brevik by indbefatter Brevik prestegjeld og sogn.

Afstandene fra Brevik er med jernbanen:

Til Eidanger	9 km.
Til Porsgrund	12 km.
Til Skien	21 km.
Til Kristiania	201 km.
Afstandene fra Brevik er sjøveien:
	Geografiske mil
Til Til Porsgrund	1 ¾
Til Skien	2 ¾
Til Langesund	1
Til Kragerø	4 ½
Til Kristiania	19

Afstanden fra Brevik skydsstation til Valler er 11 km. Brevik ligger sydligt paa halvøen mellem Eidangerfjord og Frier, lige ved det trange sund, som fører ind til den sidste fjord og ligeoverfor Stathelle. Byen er bygget dels paa fastlandet, paa gaardene Heistad og Nordre Lundes grund, dels paa Sylterø.

Grændsen mellem Eidanger herred og det daværende ladested Brevik er bestemt ved lov af 20/8 1842 og ved opgangsforretning af 11/5 1843, stadfestet ved kgl. resol. af 7/2 1844.

Grændserne for Brevik tager sin begyndelse efter at have fulgt strandkanten til et furutræ paa østre kant af hovedveien i bunden af Dahlsbugten paa dennes søndre kant, følgende østre kant af veien til det sted, hvor delet mellem Heistad og Lunde kommer, og fra Sæteret ved en nedrammet pæl; gaar derefter over landeveien til nordøstre hjørne af gjerdet for jordeiendommen Myren; følger dettes nordre kant til sammes nordvestre hjørne og derfra, i lige linje til nordre ende af et stengjerde, opført paa vestre kant af veien mellem Heistad og Lunde, gaar derfra i vestlig, lige retning til en bjergkløft; følger derefter foden af de paa nordre kant værende fjeldvægge til en stor sten ved en afsats i fjeldet; følger derefter foden af de nedenfor ommeldte store stene værende steile bjerge til et lidet skjær nedenfor den saakaldte Brudsbænk i fjeldet ved vandet, hvor nogle store stene blev nedlagte, og hvor linjen ender.

Byen og dens gader.

Brevik by har som følge af det kuperede terrain tildels steile gader, og synderlig brede er de som regel heller ikke, hvorhos bebyggingen i det hele er uregelmessig. Steile fjeldsider af kalkstene og lerskifere optræder paa flere steder inden byens grændser.

Som byens centrale del kan vel Fiskebryggen ved kanalen mellem fastlandet og Sylterøen betragtes. Mellem Sylterø og fastlandet var før en vindebro, hvilken heistes op for fartøier, der ikke vilde seile uden om øen, men gaa igjennem den smale kanal. Nu er der fast bro.

Fra denne bro og Fiskebryggen er der en kort veistub til Langbryggen, der gaar i vestlig retning, og hvorfra vei fører videre vestover Strømmen hvor der er færgested over til Stathelle. Her fører et spor fra jernbanen helt ned til havet, medens jernbanestationen, som er endestation for Eidanger-Brevikbanen, ligger noget høiere, 12 meter over havet, og noget vestenfor eller sydvestlig for den tættest bebyggede del af byen. Kanalen mellem Sylterøen og fastlandet gaar i retning fra syd til nord og fører ind til den indre havns vestlige del, hvilken havn er aaben mod øst ud mod Eidangerfjorden.

Den tætteste bebygning ligger paa østskraaningen, ned mod kanalen og Indre havn, fra høiderne, som heder Breviksaasen, Bjerkaasen og Bedehushaugen. I denne del af byen fører steile og tildels uregelmæssige gader op mod byens to smaa torve. Saaledes fører Cort Adelers gade fra Fiskebryggen op til det nordostligste og største torv. En del bebygning, uregelmessig og spredt, ligger der inden byens grændser i dens nordostlige del langs Eidangerfjorden, hvor veien fører til Eidanger, og ligesaa er der spredt bebygning i byens sydvestlige del fra jernbanestationen ud imod Trosvik.

Paa Sylterøen fører fra broen ved kanalen vei opover til byens kirkegaard, og nær denne ligger Brevik kirke. Ogsaa paa Sylterøen er bebyggingen temmelig spredt, og det bebyggede terrain er tildels ujævnt.

Nær byen er flere vakre udsigtspunkter over Langesundfjordens øer og forgreninger, f. eks. fra Brevik kirke paa Sylterø.

Byens fortid.

Brevik er et noksaa gammelt handelssted, hvor hollænderne allerede for flere hundrede aar siden hentede trælast. Brevik nævnes i toldforordningerne af 1691, 1732 og 1762 blandt de ladesteder, hvor der alene maatte losses, lades og fortoldes kornvarer, som førtes fra Danmark, og trælast, som udskibedes derhen og til fremmede steder. Brevik havde tidligere ikke kjøbstadsprivilegier, men var ladested inden Langesundsfjorden, og dens indvaanere var borgere til Skien, som eneste kjøbstad i fjorden; dog var det kun kjøbmænd og skippere, som var borgere og hørte under Skiens magistrat, de øvrige henhørte under sorenskriveren i Bamle og til Eidanger thingsted.

I 1661 var der 41 huse i Brevik. Brevik fik bevilling til at bygge kirke i 1670 og var anneks under Eidanger.

I aaret 1761 brændte hele Brevik, undtagen kirken. Den blev saa bygget op og fik sin brandindretning med sprøite, brandfolk, vægter og slagur i kirken. Ved kongelig resolution af 23de august 1765 tillodes Brevik tillige at losse og fortolde fremmede grove varer, hvilket gjentoges i toldforordningen af 26de november 1768. Brevik kom sig fornemmelig op i den sidste halvdel af det 18de aarhundrede, trods den ovennevnte store ildsvaade i 1761.

Her var da endel trælast-, korn- og krambodhandlende, gjestgiveri, lodsoldermand, matroser, fiskere, arbeidere, lodser og en guldsmed; der handledes paa England og Holland for det meste med de i byen hjemmehørende skibe og med de ankomne hollandske smakker.

Der byggedes ogsaa skibe i Brevik. Hovedpostkontoret for Langesundsfjorden, undtagen for Skien, var dengang her, og der gik bipost til Porsgrund og Langesund. I 1801 havde stedet 944 indbyggere. I aaret 1806 udskibedes til England 5138 læster trælast i 52 ladninger.

Trælasthandelen dreves ogsaa i det nittende aarhundrede med hollenderne, som almindeligvis selv afhentede trelasten, og Skiensfjordens hele hollandske handel var før indskrænket til Brevik og Stathelle. Derimod aftog udskibingen til England og Frankrig.

Brevik fik kjøbstadsrettighed i 1845.

Eidanger-Brevikbanen paabegyndtes i 1892 og var færdig 1895. Banen aabnedes den 15de oktober 1895. I amledning af jernbaneanlægget har Brevik kommune paataget sig saa betydelige forpligtelser, at den vanskelig kan opfylde dem.

De nedgaaende fragter og seilfartøiernes formindskede værdi har øvet sin indlydelse paa Brevik, som i en række af aar var i nedgang.

Handel og sjøfart var nemlig stedets vesentligste mæring ved siden af ikke ubetydeligt fiskeri i Langesundsfjorden. I de senere aar er udskibning af is kommet til.

Adeler

Adeler eller Adelaer, Curt Sivertsen, berømt norskdansk admiral er født i Brevik 1622, død 1675. Hans fader var forvalter over det kongelige saltværk. I Brevik var der paa den tid mange hollandske skibe, og Curt reiste 15 aar gammel til Holland for at lære navigation og mathematik; han blev en tid efter ansat som kadet paa den hollandske flaade under den berømte admiral Tromp. Senere gik han i venetiansk tjeneste og udmærkede sig i krigen mellem Venedig og Tyrkiet, under hvilken han hurtig forfremmedes. Det heder, at han i 1654 slog tyrkerne under Ibrahim Pascha i et sjøslag ved Tenedos og dræbte Ibrahim med egen haand, men rigtigheden af denne beretning er betvilet. Dog er det sikkert, at han som skibsfører under de venetianske admiraler har lagt for dagen ualmindeligt mod og sjømandskab. Hjemkaldt til Danmark blev han her foretrukken til general-admiral for Nils Juel, den senere saa berømte sjøhelt. Navnet Adeler skal være en omdannelse af Adelborst (kadet), som han blev kaldet i Venedig; i 1665 blev han adlet under dette navn.

For sin udviste tapperhed blev han af det venetianske senat tildelt en guldkjæde til værdi af 300 dukater og en livsvarig pension af 200 dukater, og da han gjentagende gange havde udmærket sig, heder det, at han fik af det venetianske senat en aarlig pension paa 1400 dukater, som ogsaa skulde uddeles til hans arvinger i 3die led, men om rigtigheden af denne agivelse er der reist grundede tvil.

Undergrunden

Byen er bygget paa kalkstene og lerskifere tilhørende densiluriske formation, og blaa kalksten udvindes inden Brevik bys grændser og anvendes ved cellulosefabrikationen.

Inden Brevik bys territorium ligger der flere jættegryder, saaledes nogle nordenfor bedehuset ved Piperbakken, men de største og fleste ligger i en have (apotheker P. H. Wirschings have). En af disse jættegryder er omtrent 3 meter dyb og 4 meter i diameter. En anden jættegryde er 1.6 meter i diameter og 9-10 meter dyb.

Brevik mellem fastlandet og Sylterø, har ankerage i hele bugten paa 5 til 13 favne lerbund. Ved broen mellem Sylterø og fastlandet er kun 10/6 favn vand. I havnen er ikke plads til at ligge paa svai. Ballastplads er der ved Sætre.

God havn er der i Trosvik, n. f. den i Brevikstrømmen udstikkende Strømtange. Paa dette sidste sted var i forrige aarhundrede i nogen tid oplagssted for krigsskibe.

Brevik nuværende kirke er opført af bindingsverk 1878 og har 850 siddepladse. Brevik fik, som før nævnt, sin første kirke i 1670.

Ved Brevik toldsted eier staten: Toldboden, en toetages tømmerbygning fra slutten af forrige aarhundrede - har 3 kontorer, 1 arkivværelse, 2 familiebekvemmeligheder, hver paa 6 værelser og kjøkken m. v., samt kjælderrum. Familiebekvemmelighederne benyttes til bolig for de ved toldstedet stationerede toldbetjente. En tømmerbygning, hvori bryggerhus, og en tømmerbygning, hvori vagtstue og pakbod. En liden toetages pakbod af tømmer. Et brændeskur. Toldbodbryggen af sten, der er ombygget i 1870 med en bekostning af kr. 6104. Til toldvæsenets eiendom hører en have samt et jordstykke, kaldet Orangeriet, og en lastetomt. Den samlede eiendom indkjøbtes i henhold til kgl. resolution af 11te oktober 1841 for kr. 10800.

I Brevik er en kommunal høiere almenskole med 2 adjunkter, 1 lærer og i lærerinde. Der var i 1895 i Brevik 410 undervisningsberettigede børn, 212 gutter og 198 piger. I folkeskolen var der 356 elever, deraf 186 gutter og 170 piger; der var 12 klasser for begge kjøn. Der var ansat 5 lærere i fuldstændig post og 2 lærerinder. Den kommunale middelskoles budget for aaret 1890 var kr. 8800, hvoraf kommunens bidrag udgjorde kr. 2600. Udgifterne til folkeskolen udgjorde i 1895 kr. 8475.

Ved Brevik var der før anlagt 4 batterier, et paa Sylterøen med 4, et paa Tangen med 5, et ved Stathelle med 2 og et paa Gjermundsholmen med 5 kanoner. Disse batterier skulde beherske fjorden, som gaar op til Skien og Porsgrund, og som her kniber sig ind til ringe bredde. Batterierne var anlagte og vedligeholdte for statens regning; disse batterier med blokhus er nil for længe siden nedlagte.

Folkemængden i Brevik har udgjort:

Den voksne befolknings næringsvei og livsstilling var i 1891:

Antallet af voksne eller individer over 15 aar var i 1891:

Breviks folkemængde i 1891, 2073, var fordelt paa 385 beboede huse ialmindelighed, deraf var 375 almindelige vaaningshuse med 2016 beboere, eller gjennemsnitlig 5.4 beboer pr. hus, 9 til disse hørende beboede side- og udhusbygninger med 46 beboere eller gjennemsnitlig 5.1 beboer pr. hus og 1 hus med særskilt bestemmelse og 11 beboere.

Breviks folkemængde, 2073, var delt paa 495 husholdninger, deraf familiehusholdninger bestaaende af 2 eller flere personer 443 ned 2021 personer; logerende og andre enslige personer var 18 mænd og 34 kvinder.

Brevik sender 1 repræsentant til storthinget; antal af valg-mænd var i 1897 5.

Da Brevik efter sidste almindelige folketelling havde 2073 indbyggere, skal den efter lov af 21de juli 1896 have 5 formænd og 15 repræsentanter.

I Brevik er en Postmester og en telegrafstationsbestyrer, en lodsoldermand og havnefoged, en Stadsingeniør og brandinspektør. I byen er en konsul for det tyske rige.

I Brevik afsendtes i 1898 68100 breve. Antal ekspederede telegrammer og telefonekspeditioner i Brevik var i

1897	13 830
1898	44 131

Vandforsyning og belysning.

Brevik forsynes med vand fra Kjørholtsbækken, som er opdæmmet paa 3 steder. Med en udgift af omtrent 48000 kr., tilveiebragt ved laan, blev der i 1860 anlagt et vandværk, hvorved byen blev tilstrækkelig forsynet med vand, medens den forhen ofte var udsat for vannmangel, saa at indvaanerne maatte hente vandet langt borte.

Byen belyses ved 53 petroleumslygter.

Stiftelser og legater

Kjøbmand Tacob Nielsen og hustru Bol. Axelsdatter skjænkede ved testament af 1.ste febr. 1730 2000 rdlr., hvis rente hvert aar skulde tilfalde kirkens organist til løn og underholdning.

De samme skjænkede ved gavebrev af 28de septbr. 1741 100 rdlr. Renten anvendes til skolens «reparation og vedligeholdelse, som udi et og andet tilfælde maatte udfordres». Videre skjænkede de ved testament af 10de aug. 1746 360 rdlr., hvoraf renten skulde anvendes til reparation af kirkens orgel, samt endvidere 640 rdlr., hvis renter skulde anvendes til klæder for 8 fattige skolebørn.

Jomfru Gunhild Bolette Berg bestemte ved testament af 24de mai 1776, at der af hendes efterladte formue skulde «uddeles renterne af 100 rdlr. med 5 rdlr. aarlig til stedets fattige».

Lars Jensen Schwintt skjænkede ved testament af 8de marts 1780 500 rdlr., hvorfor skulde anskaffes et ottedags seieruhrværk til kirkens taarn, og hvis der efter denne anvendelse blev noget tilovers af kapitalen, skulde renterne deraf tjene til uhrets vedligeholdelse.

Anne Eeg, enke efter kjøbmand og lodsoldermand i Brevik Hans Holst, legerede ved testament af 31te oktbr. 1792 følgende kapitaler med følgende anvendelse:
Renterne af 2000 rdlr. for at uddeles 8-14 dage for jul, saaledes at halvdelen tilfalder 9 af stedets mest nødlidende fattige og den øvrige halvdel ligeledes fattige, helst enker og faderløse.
Renterne af 1000 rdlr. for at uddeles i klæder til 6 fattige faderløse born af 6-12 aars alder, hvilke tillige skulde nyde fri undervisning i skolen.
Renterne af 3000 rdlr. til bestridelse af skolens udgifter.
Sit beholdne bo, med fradrag af forskjellige gaver, til en offentlig almennyttig indretning for stedet.

Foreninger og selskaber.

Brevik og omegns sjømandsforening stiftet i 1867, med formaal: Sjøfartsanliggender, havde ved udgangen af 1895 25 medlemmer.

Brevik og omegns arbeiderforening stiftet 1893, med formaal: ved frivillig sammenslutning at varetage kropsarbeidernes fællesinteresse, havde ved udgangen af 1895 64 medlemmer.

Brevik haandværkerforening tæller 24 medlemmer.

Byens brændevinssarnlag ophævedes ved udgangen af aaret 1895 i henhold til den 29de november s. a. foregaaede afstemning, hvorved af 1088 stemmeberettigede 566 voterede for Samlagets nedleggelse.

Breviks sparebank oprettet 1846, havde en forvaltningskapital 1ste januar 1896 paa 264 179 kr., 1898 290 364 kr.

Handel og skibsfart

I forrige aarhundrede drev Brevik en fordelagtig hadel paa Holland og Ostfrisland, men kun lidet paa England; Brevik og Stathelle havde i Langesunds-fjorden næsten alI handel paa Holland og Ostfrisland.

Thue bemærker, at denne handel kunde

«være af større Betydning og Fordeel, naar Kiøbmænde ikke deels udreiste over en Miil mod Smakkerne, og om Borde holdte Licitation over deres Produkter, og deels ved Betaling overtalede Lodsene til at frarive hinanden de destinerde Fartøier, hvorved de fremmede Skippere, der for det meste selv kiøbe deres Ladning, giøres stolte, til Tab baade for dem og Landet; thi det er nu kommen så vidt, saavel her som i Naboestederne Kragerøe og Østre-Risøer, at det ankommer paa størst Foræring til Skipperne, hvem der skal have den Ære, enten at vinde noget Ubetydeligt, eller at sælge sine Bielker med Forliis.»

Ved kongelig resolution af 23de august 1765 fik Brevik, som før berørt, tilladelse til at losse og fortolde fremmede grove varer; dette var en stor lettelse for de handlende, da de før maatte lade skibene seile til toldboden i Porsgrund.

I Brevik hørte 9 skibe hjemme i 1783.

Ogsaa Pram klager i begynnelsen af dette aarhundrede over den stærke konkurrance: Trælasten fra Brevik gik, som omtalt, for det meste til Holland. Det var mest bjælker, som hollænderne forædlede paa sine ene sagmøller. De hentede dem med egne skibe; de kjøbte ikke lasten paa forhaand, da de var sikre paa altid at finde forraad. Tømmerhandlerne sendte endog folk ud, som kappedes om at faa de indkommende hollændere fat og at faa afsat sine varer til dem. Derved nødes de til at slaa ned prisen for hinanden.

Ogsaa de betydeligste kjøbmænd maatte, da handelen havde taget denne vending, gaa frem paa denne maade. De utsendte smakkefangere, som de kaldtes, lovede den hollandske skipper en foræring fra sin Principal, eller bestak ham. Foræringen bestod alminnelig i 4-6 sølvskeer, hvoraf der til dette brug forarbeidedes i Brevik saamange, at det utgjorde et par tusinde lod sølv. Dette sølv skal man i de senere tider have legeret saa stærkt, at hollænderne stundom af denne grund vragede det og udbad sig i det sted piastre eller guineer.

Byens viktigste næringsveie er nu: Skibsfart, trælasthandel og iseksport.

Skibsfarten har i det hele arbeidet under vanskelige kaar indtil den seneste tid, idet fragterne gjenneingaaende har været lave.

Stedets tonnage, der i 1890 var 41 seilskibe, drægtige 11 504 reg.-ton, og 2 dampskibe, drægtige 748 reg.-ton, udgjorde ved udgangen af 1895 43 seilskibe, drægtige 12 027 reg.-ton, og dampskibe, drægtige 633 reg.-ton, De fleste, af byens skibe har hovedsagelig været anbragte i trælast-, is- og kulfragter til og fra England. Trælastudførselen har vestlig bestaaet i minetømmer til England.

Med isen antages i det hele ca. 600 mand at have været beskjæftiget i 3 maaneder i Brevik og omegn. Iseksporten fra Brevik tolddistrikt har i femaarsperioden 1886-90 spillet en betydelig rolle i stedets økonomi og udgjorde i 1886: 35 692 reg.-ton, i 1887: 44 794, i 1888: 43 170, i 1889: 55 764 og i 1890: 51 222. Af de isanlæg, hvorfra denne udførsel har fundet sted, ligger imidlertid kun et indenfor byens grændser, men isbedriften er ikke destomindre af meget stor betydning for kjøbstadens økonomiske trivsel, idet den beskjeftiger arbeidere saavel i som udenfor samme. Den samlede udførsel af trælast fra Brevik udgjorde i 1886: 10 748 reg.-ton og i 1890: 10 708 m³. I 1890 udskibedes ogsaa ca. 20 000 kg. birk. Den samlede udførsel af trælast fra Brevik tolddistrikt udgjorde i aaret 1891 7877 m³ og i 1895 23657 m³, hvoraf vedkommer kjøbstadens indvaanere i 1891 5341 m³ og i 1895 5579 m³.

Udførselsmængderne af de vigtigste varer fra Brevik for 1896, 1897 og 1898

Toldindtraderne i budgetaaret 1897-98 var i Brevik kr.21 500.

Aarsrettighed til udskjænkning af brændeviin efter lov af 9de juni 1866 og lov af 3die mai 1871 indehavdes i 1895 af samlaget, som havde 1 udsalgssted og 2 udskjænkningssteder i samme gaard, men dette er nedvoteret.

Aarsrettighed til udskjænkning af øl efter lov af 18de juni 1884 indehavdes i 1895 af 4 mænd. 2 rettigheder var i 1895 overdraget samlaget for handel med brændevin, som havde 2 skjænkesteder.

Fiskeri.

Fra Brevik foregaar en del fiskeri, og her har ialfald tidligere været flere fiskere end i Langesund, uagtet dette sted ligger havet nærmere. I fjorden heromkring fiskes torsk, hvitting, flyndre og anden smaafisk, i den senere tid ogsaa ræker.

De industrielle anlæg er:
Skibsværft, anlagt 1860, sysselsatte i 1895 17 arbeidere i 36 arbeidsuger.
Dampsag, anlagt 1884, sysselsatte i 1895 9 arbeidere i 24 arbeidsuger.
Seilmageri anlagt 1870, sysselsatte i 1895 5 arbeidere i 52 arbeidsuger.

Jordbruget i Brevik er ikke af synderlig betydning. Der saaedes i 1891:

48 ar var anvendt til kjøkkenhaver.

Der var i 1890 i Brevig:

Heste	20
Storfæ	12
Gjeder	3
Svin	52
Høns	226
Kalkuner	2
Bikuber	11

Bratsgberg blad, høireblad, udkom først 3die februar 1891. Det blev fra 1ste april 1898 slaaet sammen med «Langesundsposten». Det udkommer 2 gange om ugen.
Breviksposten er en venstreavis, som fra 27de april 1897 udkommer 2 gange ugentlig.
Adressetidende for Brevik-Stathelle og Langesund, stedets ældste avis, gik ind i 1898, efter at have udkommet i 49 aar.

Fattigbudgettet var i 1890 kr. 11600, i 1895 kr. 13396.

Brandforsikringssummen for bygninger var i 1890 kr. 1 287 710 og i 1895 kr. 1 523 750.

Efter ligningsprotokollen var den antagne formue i 1890 kr. 1 195 700 og i 1895 kr. 1 422 000 og den skatbare del af indtægten i 1.891 kr. 457 750 og i 1895 kr. 523 740.

Byens gjæld udgjorde ved udgangen af 1890 omtrent kr. 146 400, ved udgangen af 1895 kr. 256 450.

Udligningen af by- og fattigskat er for 1886-90 foregaaet efter følgende ansettelse af formue og indtægt og med efternævnte beløb:

			Indtægt
Aar	Antall skatteydere	Skatbar formue	Antagen	Skatbar	Udlignet skat
1886	594	1 076 300	449 850	200 115	30 143
1887	601	936 400	423 200	182 403	29 444
1888	615	928 700	440 000	202 400	31 474
1889	604	981 300	412 300	188 883	32 871
1890	604	1 092 900	538 400	295 880	35 067

Kommunens samlede budget, der i 1885 udgiorde kr. 48 937.70, androg for 1890 til kr. 51 798.33.