Fra: Sjøforklaringer over norske skibes krigsforlis

D/S «Vaarli»

(I.G.Q.L.) av Brevik

Reg.ton br. 1312. ballast, ødelagt 9de februar paa reise fra Rotterdam til Sunderland. Omkommet: 3 mand.

Udskrift
af protokollen ført ved det Norske General
konsulat i Rotterdam.

Aar 1916 den 17de februar avholdtes sjøforklaring paa det Kgl. norske General konsulat i Rotterdam i anledning av at d/s «Vaarli», mens det var paa reise fra Rotterdam til Sunderland i ballast den 9de februar d. a. var stødt paa en mine og sunket.

Forretningen bestyredes av vicekonsul Grüner, som bisidder forrettede kaptein J. Dehli, fører av d/s «Ek» av Kristiania, mens ogsaa var tilstede herr assuranceagent C. Andersen, som repræsentant for norske assurandører.

Fremstod 1ste styrmand Ingebrigt lngebrigtsen, der forklarte at han var 26 aar gammel og hjemmehørende i Brevik, at han tilhørte besætningen paa d/s «Vaarli» av Brevik, og at føreren J. Knudsen av Brevik, 1ste maskinist N. Trondsen av Kristiania, 2den styrmand W. Myklestad av Tysnæs var druknet.

D/s «Vaarli» av Brevik avgik fra Rotterdam tirsdag 8de februar, bestemt for Sunderland. Vinden var vest nord vestlig, frisk kuling med stor slø. Efter at have styrt, N. ¼ V. en distanse av 91° styrtes, N. V. i 39° indtil kl. 4.20 fmd. den 9de februar, da skibet efter al sandsynlighet støtte paa en mine. Der paafulgte en voldsom explosion forut, og skibet, som var ballastet, begyndte straks at synke.

1ste styrmand som havde vakt da ulykken indtraf hørte vakten paa dæk gjøre anskrik, saa at alle mand var paa dæk i et øieblik, undtagen 2den styrmand der ikke blev seet av nogen. Kapteinen var oppe og sendte skibets papirer i baaten som straks blev avfiret og som kunde rumme alle mand. Da styrmanden som sidste mand gik i baaten, saa han kaptein og 1ste maskinist som uforklarligt av hvilken grund, ikke turde hoppe i baaten som befandt sig ved skibssiden. Forskibet var da under vand.

Da baaten var ca. 12 meter fra skibet sank det. Den tid som medgik fra skibet støtte og til det sank anslaaes til 3 minutter. Livbaaten blev holdt paa stedet blandt vrakgodset i flere timer indtil kl. 1 emd., da veiret bedrede sig, sa a der kunde sættes seil med kurs for Holland. Efter at have seilt i 10 timer begyndte det med regn og haglbyger, hvorfor seilet blev nedtaget og baaten lagt for drivanker. Kl. 2 form. den 10de fik man se et dampskibs lanterne. Efter at have brukt blussing en tid, holdt skibet ned paa os, og kl. 3 fmd. var alle mand taget ombord.

Det viste sig at være d/s «Tor» av Stockholm paa reise til London. Den landsatte os efter 18 timers forløp ved Roek af Holland hvorfra vi tok jernbanen til Rotterdam, hvortil vi ankom midnat den 10de. Ovenstaaende uddrag er for undertegnede bleven oplæst paa det Kgl. Norske Generalkonsulat i Rotterdam og erklæret af os at være rigtig.

Rotterdam den 17/2 1916.
(t.) I. Ingebrigtsten,
styrmand.
(t.) Kristian Kristiansen,
2den maskinist.
(t,) Tobias Thorgrimsen,
matros.
(t.) Eklund,
matros.
(t.) C. Aabye,
fyrbøder.

Komparenten blev tilspurgt om han hadde noget at bemerke til det fremlagte journalutdrag, hvorpaa han svarer nei.
Spørgsm. 2. Hvorledes foregik Ulykken? - Svar: Støtte paa en mine.
Spm. 3. Var der nogen feil eller mangel ved skibets forfatning ved avgang fra sidste havn? - Svar: Nei.
Spm. 4. Var instrumenter og den øvrige udrustning samt bemandingnen tilfredsstillende? - Svar: Ja.
Spm. 5. Hvorledes var baatene anbragt og udstyrt samt hvorvidt i forsvarlig stand? - Svar: Utsvinget, klar til avfiring og i fuld stand forøvrigt. Brød, vand i baadene.
Spm. 6. Lastens indhold? - Svar: Ballast.
Spm. 7. Hvor mange lukeaapninger var der og hvorledes var de skalket? - Svar: Fire lukeaapninger ikke skalkede.
Spm. 8. Var lugerne av træ eller jern? - Svar: Træ og sikret med bomme.
Spm. 9. Naar blev fartøiet sidst doksat? - Svar: Den 18de januar 1916 i Shields. Roret lettet etc. og blev alt efterset; ikke paa grund efter doksætningen.
Spm. 10. Hvorledes og av hvem reddedes besætningen? - Svar: Avfiring av egen livbaad hvori 13 reddedes av den 16 mands besætning.
Spm. 11. Var redningen forbundet med fare? - Svar: Ja.
Spm. 12. Kan der gives oplysninger om noget andet av interesse vedkommende forliset, heri ogsaa paa hvilken maade de tre omkomne forsvandt? - Svar: Antager at kaptein Knudsen, maskinist Trondsen og 2den styrmand Myklestad er gaat under med fartøiet da d/s sank. Kaptein og 1ste maskinist saaes sidste gang ved rækken da livbaaden laa ved siden, 2den styrmand var netop gaaet agterover i fartøiet da eksplosionen skede og saaes senere ikke. 1ste maskinist havde vakt da ulykken skeede, men sprang ind i sin Iugar efter først at ha været paa dæk. Skibet gik med fuldfart i kollisionsøieblikket og var ikke stoppet, og blev det av mig ikke telefonert ned til maskinen «stop». Saavidt styrmanden kunde se brak skibet paa minen da kjedlerne sprang.
Spm. 13. Har bisidderne og assuranceagenten noget at bemerke? Paa hvilken baug merkedes stødet og hvor langt agterover? - Svar: Antagelig paa styrbords side ved kolissionsskuddet forut, det var aldeles mørkt saa intet kunde sees kl. 4 morgenen.
Spm. 14. Hvilken av baaterne utsatttes? - Svar: Bagbords baad fra brodækket. Baatene var utsvinget.
Spm. 15. Hvorfor sattes ikke den anden baat ut? - Svar: Paa grund av at det var for kort tid.
Spm. 16. Var det rum nok i den ene baat til alle mand? - Svar: Ja.
Spm. 17. Kunde der intet yderligere gjøres for at redde de tre forulykkede? - Svar: Nei.
Spm. 18. Er der gjort noget forsøk paa at faa dem reddet og hvilket? - Svar: Ja, der raabtes ombord at de skulde hoppe ned i sjøen ved siden av baaten. Maskinisten gik ind paa dækket og saaes ikke senere. Kapteinen blev staaende ved rækken og raabte ned at man skulde komme indtil baaten, hvilken den var, man kunde jo ikke faa den bort fra skibet. Senere saaes eller hørtes intet mere.
Videre forklarer styrmanden:
Spm. 19. Hvorledes var forholdet ombord mellem officerer, kaptein mandskap? - Svar: Udmerket.
Spm. 20. Hvorlænge opholdt livbaaten sig paa ulykkestedet? - Svar: Til den lyse morgen og seilte da nedover mot land i ca. 23 timer, hvor vi da senere blev optat av det svenske d/s «Thor» av Stockholm, der bragte os til Hoek van Holland, hvor vi av lodskommissæren blev sendt til Rotterdam; vi var 18 timer ombord i d/s «Thor», hvor vi havde en udmerket behandling.
Oplæst og vedtat.

(t) I. Ingebretsen
styrmand.

Styrmanden fraatraadte, hvorpaa fremstod som vidner:

  1. Rormand Anton Eklund, 27 aar gammel, hjemmehørende i Aabo, Finland.
  2. Udkiksmand Tobias Thorgrimsen, 57 aar gammel, hjemmehørende i Grimstad.
  3. Fyrbøder Carl Aaby, 32 aar gammel, hjemmehørende i Kjøbenhavn.
  4. 2den maskinist Kristian Kristiansen, 43 aar gammel, hjemmehørende i Kristiania.

Vidnerne har alle været tilstede das journalutdraget blev oplæst.
De formanedes om at forklare sandhet og fuld sandhet og blir dem foreholt edens betydning.
Vidnerne fraatraadte derpaa med undtagelse av:

Rormand Anton Eklund der blir tilspurgt som følger:
Spm. 1. Har han noget at tilføie til det oplæste journalutdrag? - Svar: Nei
Spm. 2. Hvor opholdt vidnet sig da ulykken skedde? - Svar: tilrors.
Spm. 3. Har de set nogen mine, torpedo, undervandsbaat eller seiler? - Svar: Nei, det var mørkt men sigtbart veir.
Spm. 4. Hvad tid var han kommen til rors og hvor længe hadde han staat der? - Svar: Kl. 4 morgen, været ved roret ca 25 minutter.
Spm. 5. Paa hvis vakt? - Svar: 1ste styrmands vakt.
Spm. 6. Hvor opholdt kapteinen sig? - Svar: I salonen under broen.
Spm. 7. Hvad var aarsak til ulykken? - Svar: Mineeksplosien
Spm. 8. Hvorledes var baatene anbragt? - Svar: Paa hver sin side av skibet utsvinget og en liten jolle paa bagbordside.
Spm. 9. Var baatene ordentlig utstyret? - Svar: Ja, intet manglet.
Spm. 10. Naar eksplosionen fandt sted, hvad gjorde saa vidnet? - Svar: Sprang ned fra broen og op paa broen for at løse surringer med baaten sammen med den anden besætning, hvorpaa den sattes paa vandet, hvorpaa 13 mand sprang i baaden.
Spm. 11. Hvorfor blev kapteinen, maskinisten og 2den styrmand ikke reddet? - Svar: Der var ingen fangeline i livbaaten og maskinisten vovet ikke at fire sig ned. Kapteinen raapte: kom ind med baaten. Baaten laa jo like ved dampskibet, men kapteinen gjorde intet tegn til at springe overbord. 2den styrmand hadde vidnet ikke seet.
Spm. 12. Hvorfor sattes ikke begge baate paa vandet? - Svar: Ingen ordre var git.
Spm. 13. Har vidnet noget mere interesse at fortælle? - Svar: Nei.
Har bisidderen og assuranceagent noget at spørge om? - Svar: Nei.
Opæst og vedtat, hvorpaa vidnet fraatraadte.
(t) Anton Eklund.

Derpaa fremsto:
Utkiksmand Tobias Thorgimsen, der blir tilspurgt om han har noget at tilføie til det for ham oplæste journalutdrag. - Svar: Nei
Spm. 2. Hvor opholdt utkiksmanden sig i kollisionsøieblikket? - Svar: Var netop nede og purret kokken, det vil sige jeg kom direkte ned fra bakken.
Spm. 3. Hvad tid kom udkiksmanden paa dæk? - Svar: Kl. 4 morgen og begav sig straks paa bakken.
Spm. 4. Naar begav udkiksmanden sig til kokken? - Svar: Kl. 4.15.
Spm. 5. Hvordan var veiret da vidnet kom paa dæk? - Svar: Mørkt, ingen tykke. Jeg kunde se en skutelængde forover. Lanterner kunde jeg vel ha set, hvis nogen hadde været i nærheten.
Spm. 6. Hvad gjorde vidnet da ulykken fandt sted? - Svar: Sprang strax til livbaaten sammen med den anden besetning, da var kl. antagelig 4.20. Baatene var anbragt en paa hver side udsvingte i taljerne og alt færdig.
Spm. 7. Var der git ordre til at gjøre baatene løs? - Svar: Det formenes at styrmanden hadde git ordre: fir væk, fir væk, var styrmandens ord, vi var da beskjæftiget med bagbords livbaat.
Spm. 8. Hvor opholdt kapteinen sig? - Svar: Jeg saa kun at han kastet en væske ned i livbaaten da han stod ved rællingen, hvor den hele besetning i baaden 13 mand, raapte til ham «spring overbord»
Spm. 9. Var baatene ordentlig udstyret? - Svar: Ja.
Spm. 10. Saa vidnet noget til 2den styrmanden og maskinisten? - Svar: 2den styrmand saaes ikke, maskinisten saaes paa dæk et øieblik, da vidnet var beskjæftiget med at nedfire livbaaten, senere saaes han ikke.
Har bisidderne eller assuranceagenten noget at tilføie?
Hvorledes merkedes eksplosionen av dem som var forut paa dæk. Blev forenden av skibet løftet op eller syntes da at skibet brak av midtskibs? - Svar: Som et almindelig sammenstøt, det merkedes at forenden straks sank, det syntes ikke at skibet brak over.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet fratraadte.
(t.) Tobias Thorgrimsen.

Derpaa fremstod:
Fyrbøder Lars Aabye, der blir tilspurgt om han har noget at tilføie til det for ham oplæste journalutdrag. - Svar: Nei.
Spm. 2. Hvor opholdt fyrbøderen sig i kollisionsøieblikket? - Svar: Paa fyrpladsen.
Spm. 3. Hvad gjorde vidnet da ulykken fandt sted? - Svar: Sprang ind i maskinen og op paa dæk.
Spm. 4. Hvem arbeidet vidnet sammen med nede i maskinen? - Svar: Med 1ste mesteren.
Spm. 5. Hvad gjorde 1ste mesteren i kollisionsøieblikket? - Svar: Da vidnet kom ind i maskinen saaes ingen, passerte senere maskinistens lugar, ser han denne beskjæftiget med at pakke noget i en kuffert, senere saa vidnet ham ikke.
Spm. 6. Hvad gjorde vidnet, da han kom paa dæk? - Svar: Gik straks op i baaden.
Spm. 7. Var maskinen stoppet eller hørtes noget stopningssignal? - Svar: Nei.
Spm. 8. Saaes kapteinen elIer 2den styrmanden? - Svar: Nei.
Spm. 9. Har vidnet noget av interesse at meddele: - Svar: Nei.
Har bisidderen eller assuranreagenten noget at tilføie?
Merket vidnet at vandet brøt ind i maskinrummet færend vidnet forlod det? - Svar: Nei, sprang ut med engang kollisionen merkedes.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet fratraadte.
(t.) Carl Aabye.

Derpaa fremstod:
maskinist Kristian Kristiansen, der bIir tilspurgt om han har noget at tilføie til det for ham oplæste journalutdrag. - Svar: Da vidnet hadde sin lugar lige ved maskinisten, og straks efter at denne var gaat til sengs saa jeg 1ste maskinisten var beskjæftiget med en kuffert, dette var like efter at ulykken hadde fundet stede, derpaa passerte fyrbøder Aabye og en anden kullemper maskinistens dør; derpaa spørger 2den maskinisten 1ste maskinisten hvorfor han ikke hadde stanset maskinen. Svaret var: den faar gaa, og gik de begge sammen op til baatene. Hvorfor 1ste maskinisten ikke kom i baaden antages at han var bange for at springe i baaten, senere skreges der til ham: hop ned, saa skaI der bli tat imot ham.
Spm. 2. Hvor opholdt 2den maskinisten sig i kollisionsøieblikket? - Svar: Tilkøis.
Spm. 3. Saa vidnet noget til kapteinen eller 2den styrmanden? - Svar: Saa kapteinen staa ved rællingen og raapte: kom ned i baaten. Baaten var Iike ved siden. 2den styrmand saaes ikke.
Spm. 4. Var livbaaten i orden? - Svar: Ja.
Spm. 5. Har vidnet noget av interresse at tilføie? - Svar: Nei.
Har bisiddere eller assuranceagenten noget av interresse at tilføie?
Spm. 6. Hadde det været plads nok i baaten for de tre forulykkede? - Svar: Ja, plads nok. Baaten greide sig godt.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet fratraadte.
(t.) Kristian Kristiansen

Vidnerne, ogsaa styrmanden, hvorav ingen hadde paahørt de andres forklaringer, blev derpaa edfæstet.
Sjøforklaringen sluttedes.

(t.) J. Dehli.
bisidder.
(t.) C. Andersen,
ass.
(t.) Fr. Grüner,
Vicekonsul.
Utdrag (s. 6-10) fra:
Sjøfartskontoret: Sjøforklaringer over norske skibes krigsforlis, b. I, del 2.
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen