Fra: Sjøforklaringer over norske skibes krigsforlis

D/S «Nereus»

(M.K.N.R.) av Porsgrund

Reg.ton: 742, last: kul, ødelagt 10de december paa reise fra Blyth til Cowes. Omkommet: 1 mand.

Aar 1915 den 18de december blev sjøret sat paa Porsgrunds raadhus, adm. av den edsv. fuldmægtig i forening med de tilsagte, faste før edfæstede sjøretsmedlemmer Martin Olsen og A. Gjertsen.

Hvorda foretokes: Ny sak nr. 38/1915

Sjøforklaring i anledning dampskibet «Nereus» undergang.

Fremstod 1ste vidne Martin Olsen, 39 aar gl., fører av dampskibet «Nereus», bopæl Porsgrund.
Vidnet formantes.
Vidnet fremla gjenpart av rapport avgitt paa det norske vicekonsulat i Yarmouth og bekræftet av vicekonsulen. Rapporten oplæstes og vedtokes av vidnet som rigtig.

Den fremlagte rapport akteres:

Rapport om S/S «Nereus»s forlis.

Dampskib «Nereus» avgik fra Blyth den 7de december kl. 4¾ emd. med en ladning huskul bestemt for Cowes I. W.

Holdt styrende langs kysten efter bestik, vinden vestlig, frisk kuling.

Den 8de decbr. ca. kl. 5½ emd. ankret ca. 1 mil av kysten mellem Cromer og Blakneybøien i 8 fv. vand for at oppebie dagen.

Kl. 7½ fm. 9de decbr. lettet og fortsatte videre styrende, farvandets kurs og kl. 12 middag s. d. passert Yarmouths road, fik samtidig London-Trinity-lods ombord, og fortsatte videre. Vinden tiltagende til storm fra SO med høi sjøgang, fik Shywash Ltw. isigte og ca. kl. 5½ kom tilankers indenfor Shywashgrunden for at oppebie dagen. North gasbøie i NO-O ca. 3 a 4' av i 7 fv. vand.

Den 10de decbr. kl. 6½ fmd. lettede og fortsatte ifølge lodsens kommando styrende for at gaa Nord om Shywashgrunden. Kl. omtrent 7 fm. ½ mil SO av North Shywashbøien føltes en eksplosion agtenfor maskinrummet ved kabyssen som blev ødelagt og næsten samtidig eksploderte en mine agtenfor nr. 3-Iuke, hvorved kahytten og dækket blev sprængt op. Lodsen og kaptein var paa broen og styrbords vagt hadde tjeneste, alle mand kom øieblikkelig paa dæk som følge av eksplosionen, livbaatene blev sat paa vandet, efter optælling av folkene i baatene viste det sig at der manglet en mand og denne var 2den styrmand. T. Einertsen.

Kaptein gik derpaa ombord igjen, undersøkte og ropte, agterskibet var nu under vand og da skibet truet med at synke, maatte kapteinen forlate skibet uten at ha fundet den forulykkede, det maa formodes at 2den styrmand ifærd med at heise op flaget agterut har befundet sig likeoverfor eksplosionsstedet og sandsynligvis blit slynget overbord.

Ca. 3 a 4 minutter efter kaptein forlot skibet sank dette med agterenden først og kantret derpaa over til bagbord. Da intet var at se paa vandet, efterpaa roedes henimot og blev optat av engelsk damper «Denewood» av London og blev senere landsat i Yarmouth. Skibets to livbaater er varetat av Lloyd-agenten til videre bestemmelse.

Det bemerkes at alle skibets papirer gik tapt da kahytten og agterskibet blev sprengt op og fyldt med kul helt op til det oprevne dæk.

Skibets journal befandt sig i 1ste styrmands rum, men dette var delvis ødelagt og fyldt med røk og damp, saa det var umulig at komme ned der.

Til vitterlighet:
M. Olsen, master.	Carl Oscar Olsen, 1ste styrmand.
A. Andersen, 1ste maskinist.	Lars K. Larsen. Stuert.
Great Yarmouth 12te decbr.
W. S. Wharton, Vice consul.
Fremlagt 18de decbr. 15. E. Sørensten edsv.

Vidnet forklarer, at det føltes som to eksplosioner, en litt agtenfor maskinen og en bakenfor nr. 3 luke. Vidnet er sikker paa at det var miner som skibet har stødt paa og at det ikke er blit torpedert, da de isaafald maatte ha set torpedoen, da det var lyst om morgenen. Vidnet stod selv paa broen i eksplosionsøieblikket, og undersøkte farvandet med kikkert, men saa intet. Vidnet tror, at det var forankrede miner som i sydoststormen natten forut av strømmen var blit ført dit hvor de befandt sig da «Nereus» støtte paa dem, og at de skrev sig fra minefeltet ved Ostende. Skibet befandt sig i det øieblik eksplosionen skedde i det farvand som var foreskrevet av admiralitetet, og man skulde derfor tro, at farvandet, da skulde være fri for forankrede miner. Desuten hadde man engelsk lods ombord. Denne uttalte ogsaa som sin formening at det var miner som foraarsaket eksplosionen, men vilde forøvrig ingenting si. Vidnet antar ikke at det har været en almindelig drivende mine, idet denne vilde ha eksplodert længer forut. Han antar at det var en forankret mine som hadde slæpt ankeret med sig og derfor laa paa noget dypere vand. Skibet hadde sit navn og nationalitetsmerker i fuld orden paa siderne.
Vidnet tilføier at alt mulig blev gjort for at bringe paa det rene hvor styrmanden var blit av, og likeledes blev alt som kunde gjøres for at redde ham foretat.
Saavel vidnet som de øvrige mistet alt sit tøi ved skibets undergang.
Oplæst og vedtat,
Vidnet blev deretter edfæstet.

Fremstod 2det vidne Karl Oskar Olsen, 38 aar gl., 1ste styrmand paa «Nereus», bopæl Porsgrund. Vidnet formantes.
Den fremlagte rapport som ogsaa er undertegnet av vidnet blev oplæst og av denne vedtat som rigtig.
Vidnet forklarer at han i eksplosionsøieblikket laa og sov i sin lugar og blev vækket ved eksplosionen. Vidnet sprang straks paa dæk og til livbaaten. Vidnet formoder at aarsaken til eksplosionen skyldes en mine. Grunden til at han antar dette er at naar man støter paa en mine, sprænges efter vidnets formening alt ret op, mens ved torpedoer foregaar sprængningen til alle kanter.
Vidnet har set dampskibet «Salerno»s sprængning; men derimot ingen torpedering. Lodsen uttalte ogsaa sin formodning om at det var en mine. Vidnet mistet alt sit tøi.
Oplæst og vedtat.
Vidnet blev derefter edfæstet.

Fremstod 3die vidne August Andersen, 33 aar gl., 1ste maskinist ombord paa «Nereus», bopæl Porsgrund.
Den fremlagte rapport oplæstes og vedtokes av vidnet som rigtig. Vidnet forklarer, at han i eksplosionsøieblikket stod i døren, som førte fra dækket og ned til maskinen. Da vidnet paa grund av dampen ikke kunde komme ned i maskinrummet paa grund av at der trængte damp op, som følge av at noget maatte være brukket, stoppet vidnet maskinen fra dæk, saa da de gik i baatene stod maskinen stille.
Vidnet tror at det er miner som har foraarsaket eksplosionen, men hvorvidt der skedde en eller to eksplosioner, la V. ikke merke til.
Vidnet fik reddet sin maskinjournal. Dagboken, kladden gik imidlertid tapt.
Oplæst og vedtat.
Vidnet blev derefter edfæstet.

Fremstod 4de vidne Ludvig Karlson, 44 aar gl., matros ombord paa «Nereus», bopæl Strømstad.
Vidnet formantes.
Vidnet forklarer at han i eksplosjonsøieblikket hadde frivagt og laa og sov. Han hadde været vaaken en stund tidligere, da de lettet anker, men sovnet igjen. Da vidnet kom paa dæk, var livbaatene laaret ut. Eksplosionen maa ha foregaat før kl. ½8, for paa dette tidspunkt skulde vidnets vagt purres, og det var endnu ikke skedd.
Vidnet forklarer at intet mere kunde gjøres for at redde 2den styrmanden end det som blev gjort. Vidnet mistet alt sit tøi
Oplæst og vedtat.

Vidnet blev derefter edfæstet.

Sjøretsmedlemmerne hadde intet at bemerke.
Retten hævet.