Fra: Sjøforklaringer over norske skibes krigsforlis

Seilskib «Lindfield»

(K.F.G.W.) av Porsgrund

Reg.ton br.: 2276, last: hvete, ødelagt 17de mars paa reise fra Portland, Oregon til Queenstown. Omkommet: ingen.

Utskrift av sjøforklaring avholdt for konsulatet i Liverpool den 27de mars 1916, administrert av konsul Johan Vogt med bisidderne Jonas O. Nesheim, fører av skib «Clyde», og Anthon Haag, skipperborger av Tønsberg, i anledning av at ovennævnte skib er blit sænket av en tysk undervandsbaat.

Ti fremstod da: Carl Gustav Norberg, hjemmehørende i Kristiania, født den 12te mars 1873 i Porsgrund, fører av bark «Lindfield». Føreren fremla følgende av ham undertegnede erklæring angaaende hvad der var forefaldt:

Fredag den 17de mars var skibet 70 mil S.West for Fastnet. Kl. 11/1 fm. saaes en undervandsbaat at nærme sig visende det tyske orlogsflag. Den skjød to skud, det ene forenom skibet, det andet traf vistnok sprydet, tillike hadde u-baaten signalet T.A.F. oppe (Bring Deres papirer ombord). Skibet blev lagt bak og gjordes begge livbaater klare. Styrbord baat blev laaret ned og 2den styrm. sendt til u-baaten med papirerne. Da livbaaten hadde været langs siden av u-baaten signalisertes A.B. (Forlat fartøiet saa hurtig som mulig), hvilket signal var heist paa u-baaten. Bagbords baat blev da laaret i vandet. Styrmanden og halve mandskapet gik i denne. Da 2den styrmand kom til siden med styrbords baat gik det øvrige mandskap i denne, og begge baater rodde væk fra siden. Omtrent kl. 2½ skjød undervandsbaaten 4 skud i styrbords side av «Lindfield» og skibet begyndte at synke. Det forsvandt omtrent kl. 2¾ eftm. Vi med begge baater rodde til undervandsbaaten, der omtrent kl. 3 begyndte at bugsere os i omtrent O.S.O.lig retning. De to livbaater slæptes efter hinanden. Vinden var sterk kuling fra S.O. med krap sjø og stod spruten i et sæt over livbaaterne. Kl. 5 eftermiddag brak fanglinen paa agterste baat. Undervandsbaaten stoppet og roet vi op til den. Alle mand gik da ombord i u-baaten og blev de to livbaater bugsert uten nogen i dem. Vinden tiltok til storm om aftenen, og kl. 10 blev der fortalt at de to livbaatervar forsvundne. Man søkte efter dem en tid, men da de ikke fandtes, fortsattes østover for om mulig at finde et fartøi at sætte os 24 mand ombord i. Vi var ombord i u-baaten til tirsdag morgen kl. 9 den 21de mars, da vi blev sat ombord i bark «Silas» av Grimstad, paa reise fra Brunswick til Dublin. Vi var da ca. 12 mil vestenfor Smalls. Vinden O.N.O.lig. En av mandskapet, Harry Andersen, der mønstret paa konsulatet i Portland, opgivende at høre hjemme i Tønsberg, blev holdt tilbake i u-baaten. Manden maa ha været tysker og (holdt tilbake) opgit falsk hjemsted paa konsulatet. Kapteinløitnanten gav kvittering for skibet, papirer og ladning. Hans grund for at skyte «Lindfield» isænk var kontrabanden. Vi var ombord i «Silas» indtil onsdag aften kl. 7 den 22de mars 1916. Skibet hadde da søkt havn og ankret i mundingen av roveret op til Waterford. Vi 23 mand blev tat iland av en patruljebaat til en liten fiskerplads, og senere med en liten damper bragt til Waterford kl. 10½ aften, hvor den danske og russiske konsul tok imot os, da der ikke var nogen norsk konsul paa stedet. Føreren, de to officerer og stuerten blev bragt til et hotel, det øvrige mandskap til et andet logis.

Skibets journal gik tapt med livbaaterne.

Liverpool, den 27de mars 1916.
undert. Carl G. Norberg.

Føreren meddelte at u-baatens chef skjønte at det var for stygt veir til at la mandskapet forsøke at naa land, og da mandskapet blev tat ombord i u-baaten var det meningen atter at la folkene og officererne gaa i baaterne, naar u-baaten hadde bugsert disse i smult farvand opunder Irland. Føreren fremla den kvittering han paa anmodning fik av u-baatens chef, der lyder:

«Hierdurch wird dem Captain Norberg bescheinigt dass den 4 Mast Bark «Lindfield» samt Ladung wegen Beförderung von Kontrabande am 17. Marz 1916 durch ein deutsches Unterseeboot versenkt ist, Die Papiere sind beschlagen.
Atlantic, d. 18. 3. 16.

Signed: Wünsche,
Kapitänlieutenant u. Kommandant.

Føreren meddelte at skibet var malt med nationalflag paa siderne, 2 forut og 2 agter, men ikke med navn eller hjemsted.

Officererne og mandskapet blev godt behandlet ombord i u-baaten.

Som 1ste vidne fremstod:
1ste styrmand Lars Elias Hansen, født i Bamle den 23de mars 1888. Vidnet kunde ikke erindre om orlogsflaget var oppe før der blev skudt fra undervandsbaaten. Vidnet var imidlertid sikker paa at ha set flaget da første flagsignal heistes paa u-baaten. Vidnet antok at «Lindfield» var blit sænket av u. 70, idet flere ting ombord var merket med dette nummer. Forøvrig uttalte vidnet sig i overensstemmelse med førerens erklæring.

Som 2det vidne fremstod:
2den styrmand Ole Mauritz Wister Buvig, født i Sarpsborg den 5te oktober 1883.
Vidnet rodde over til undervandsbaaten med papirerne, og da han hadde avlevert disse blev han anmodet om at komme ombord i u-baaten, hvor han av chefen blev eksaminert om hvorfra skibet kom, hvad slags ladning det hadde inde, bestemmelsessted etc. Han fik besked om at ro tilbake til «Lindfield» og meddele at skibet skulde sænkes. U-baatens chef lovet at vente med at sænke skibet ½ time, saa mandskapet kunde faa anledning til at redde sine eiendeler. Han meddelte likeledes at han vilde slæpe baaterne et stykke indover. Det tøi mandskaperne fik reddet gik imidlertid tapt samtidig med livbaaterne. Vidnet saa «Lindfield» synke. Skibet gik ned med baugen først efter at der var blit avskudt 4 skud mot skibet. Vidnet meddelte at han og hans folk blev indkvartert i torpedorummet ombord og blev de behandlet paa bedste maate ombord.
Forøvrig forklarte vidnet sig overensstemmende med foregaaende vidner.

Som 3dje vidne fremstod:
Matros Wilhelm Hansen, født Gulbergsiden, Fredrikstad, den 27de februar 1894. Vidnet var tilveirs og gjorde fast mersseil da man fik øie paa undervandsbaaten. Det tøi mandskapet fik bjerget gik tapt, da livbaaterne forsvandt. Vidnet rodde fra skibet i styrbords baat. Da man kom ombord i undervandsbaaten blev man behandlet saa godt som omstændigheterne tillot. Mandskapet fra «Lindfield» var ombord i u-baaten i 4 dager. To britiske sjømænd, der ogsaa var blandt mandskapet fra «Lindfield» fik samme behandling som de øvrige og forlot u-baaten samtidig med disse og gik ombord i bark «Silas».
Undervandsbaaten var ca. 1 engelsk mil væk da, han først saa den.
Forøvrig uttalte vidnet sig som foregaaende vidner.

Som 4de vidne fremstod:
Matros Aksel Hall, født den 10de juli 1876 i Malmø.
Vidnet var tilveirs og gjorde fast mersseilet da han først saa undervandsbaaten. Han var med i 2den styrmandens baat over til undervandsbaaten. Alt man fik reddet gik tapt med baaterne. Vidnet saa «Lindfield» synke. U-baaten avfyrte ialt 4 skud mot den. Behandlingen ombord i u-baaten var upaaklagelig.
Vidnet uttalte sig forøvrig overensstemmende med foregaaende vidner.

Vidnerne, hvorav ingen hadde paahørt den andens forklaring, blev derefter edfestet.

Undertegnet: Johan Vogt
Jonas O. Nesheim
fører av skibet «Clyde»
Anthon Haag,
skipperborger av Tønsberg