En gravskrift fra Porsgrund 1795

Meddelt av O. Delphin Amundsen

Ved 1700-tallets begravelser blev der som oftest ofret størst utgifter paa de gravskrifter der indridset paa metalplater blev fæstet til kisten, av saadanne gravskrifter er kun et faatal bevaret. Enten skuldes dette, at kisten var nedsat i jorden, og at platerne vel var meget medtagne om de ved et eller andet tilfælde atter saa dagens lys og derfor ingen var, som hadde interesse av at ta vare paa dem, eller avskrive inskriptioneme. Eller kisten var indsat i kirkekjelderen hvorfra vel de fleste igjen blev kastet ut i det utpræget pietetsløse forrige aarhundrede, og det da kun berodde paa et tilfælde om de da blev avskrevet.

Inskriptionerne var for standspersonerne meget lange, for det første skulde jo alle den avdødes dyder prises gjennem mange linjer, men det gjaldt ogsaa for de efterladte at faa ofret den størst mulige sum paa denne kistens hovedprydelse, ti jo større sum der medgik til de med begravelsen forbundne utgifter, desto større var den ære man viste den salig avdøde. Da det altsaa gjaldt for gravskriftens forfatter at gjøre denne saa lang som mulig, viser de fleste saadanne gravskrifter en sørgelig tomhet paa logik og paa indhold. Som et eksempel herpaa skal nedenfor gjengis en gravskrift som presten ved Østre Porsgrunds kirke, Schiøtt, forfattet i anledning av Barbara Abigal Monrad sal. Langes begravelse. For dette poetiske produkt fik presten 10 rdlr., en sum som sammenlignet med pengeværdien længe før verdenskrigen skulde tilsvare 100 kr. og efter prisnivaaet idag vel maa tilsvare sine 200 kr.

Den nedenfor gjengivne gravskrift fandtes i avskrift blandt fru Langes sønnesøn, rektor U. F. Langes papirer, avskriften er formentlig foretat enten samtidig med eller kort tid efter begravelsen.

Som et bidrag til Porsgrunds personalhistorie, og som et eksempel paa datidens leilighetspoesi, turde den kunne paaregne nogen interesse.

Gravskrift over Barbara Abigael Lange f. Monrad

Fred og Velsignelse hvile over disse Been
som denne Kiste skiuler
af
Den i Livet fordum Velædle og Retskafne
Madame Barbara Abigael Monrad
fød den 29de Julii 1711.
Indgik i Ægteskab den 14de Septembr. 1730
med
Sal. Hrr. Thomas Lange
Tolder ved Langesunds Toldsted
I hvilket Ægteskab Hun blev Moder til 18 Børn,
hvoraf kun 5 Sønner begræde Hendes Tab.
Hun var et bevis paa
at Dyden ofte her kan fordunkles ved Modgangs Skyer
men aldrig gandske formørkes
og
at først Evigheden skal forklare dens fulde Værd.
Tabet at en elsket Datter,
Hendes Alderdoms Haab og Trøst
nedbøyede hende dybt til jorden
Hendes Aands Munterhed tabtes
Legemets Kræfter svandt med den
og
et Fiortenaarigt Sygeleye var en
tung Prøvelse for Hendes Mod
men selv Lidelser giorde Hende større
Hendes Taalmodighed og Hengivenhed i Guds Villie
var et ligesaa ualmindeligt
som Hendes fromme Hierte og dygtige Vandel
et efterfølgelse værdigt Mønster for alle
Hendes Siæl var i Himlen medens
Legemet krympede sig under Smerte
Hun længtes efter at opløses og være med Christo.
Hendes stille Sukke bleve endelig bønhørte
da Hun meere hensov end døde den 27de Junii 1792
og fandt i Døden
Enden af alle Bekymringer,
Begyndelser af alle ønsker.