Et frierbrev fra 1792

Fra o.r.sakfører Nils Bugge, Larvik, har Historielaget fått som gave et frierbrev skrevet 16. oktober 1792. Brevet hadde o.r.sakfører Bugge for mange år siden fått av sin mormor, fru Rikka Bugge, f. Blom. Hun var født på Kongsberg i 1828. Hvordan hun hadde fått det i sin besittelse er ukjent.

Dette frierbrevet, som er et ganske kuriøst dokument, er skrevet av en embetsmann som på den tiden bodde i Porsgrunn. Det er ukjent hvem det er stilet til, men det var adressert til Risør. Det er skrevet på gotisk og gjengis her i sin helhet.

Velædle jomfru................
til Risør. Velædle
Allerhøistærede Ma Soeur (Min søster).
Dyrebare Veninde.

Aldrig har mit Hierte været saa dybt saaret, og indtaget af den største Sorg, som nu, da min Skiæbne har været saa tung og haard, at jeg har maatte mistet min saa elskværdigste og uforglemmelige Kone, som var min eneste Lyst og Glæde i Verden, ja kortelig mit Alt og mit Liv. Og da min lille eiegode Ma Socur stedse har ælsket den Salige, saa er jeg, saa meget mere forsikret paa, at hun tager den største Andel i min store og betydelige Sorg, som aldrig kan læges, eller mit Tab kan oprettes igjen, med mindre Gud selv vilde røre den værdigste Piges Hierte og Tanker, som jeg og min Salige Kone altid saa særdeles har ælsket og yndet, og som er hendes nærmeste efterlignelse, saavel i Gemyttet som Hierte og Sind. Ingen Samtale med min Sal. Kone, især i hendes sidste Livstider, har forglemt eller tilsidesat at erindre denne hendes saa værdige og ælskede Veninde, og ingen har hun mere anpriset mig at holde mig til, naar hun vandret fra mig, end denne dyrebare, og give Gud, ja give Gud! at jeg maatte have Styrke og Hæld nok til at nævne hende til min Trøst, Glæde og Opretning i Verden - for alle mine Sorger, saa vilde jeg skatte mig endnu for den lykkeligste paa jorden. Denne uforlignelige, denne ælskværdige og dydige Pige er allerede mit høieste Gode, min største Lyksalighed og mit eneste Hiertens ønske, som ingen uden Døden alene skal berøve mig; thi jeg ælsker hende evigt og uforanderligt som min egen Siæl, under den fornuftigste og sikreste Veiledning af det Allerhøieste Forsyn, som stedse vedligeholder denne allerreneste ild og kjærlighed som aldrig kan udslukkes. Mit Hierte skjælver, og Blodet iilner i mine Aarer, og min Pen er altfor svag om jeg skulde tænke eller beskrive den Afgrund af Ulyksalighed, og det fæle Mørke min dybsaarede Siæl vilde blive indhyllet udi, dersom jeg skulde være saa uheldig at nævne hende, uden at vente den Glæde og Trøst, som Forsynet efter mine instendige Bønner vil forunde mig, og som jeg i min sørgelige Forfatning saa høielig trænger til. Dyrebareste, dydige og ælskværdige Ma Socur! Det er hende, det er hende alene! som er min og mine Sorgers Overvinder. Det er hende! som alene kan endnu gjøre Iyksalig, hende alene, som behersker mit øvrige Liv. Hende som den Salige raaber til, elskværdigste Veninde: Ælsk min kjære, nu sorgfulde Mand, og antag dig mine kjære efterladte Børn i mit sted, saa ælskes du igjen af Gud, og en øm og kjærlig Mand vil omfavne dig og ælske dig til Døden. Jeg har nu i Herrens Navn nævnt det. Forlad mig allerkjæreste Søster! Hendes mig bekjendte ømme og dydige Hierte gjør mig det visse Haab at hun ei lader mig gaa ubønhørt fra sig. Jeg udbeder indstendigt og ærbødigst, forund i det mindste for det første hendes eiegode og ædle Betænkning, herover, da jeg vist er en reél oprigtig vennefast Mand, som frembyder et venligt og uforfalsket Hierte, og som eij mener andet, end det aller snareste mulighed at bringe Sagen i rigtighed og alvorligt at indgaa det kjærligste Ægteskab, som desuden mit sorrigfulde Sinds forfatning og mit Huuses sikkerhed høieligt er trengende til. Jeg skylder altsaa min allersødeste Ma Soeur, i forveien at opgive al min heele Forfatning og Omstændigheder, som ere de Sande og Oprigtige og enver her i Egnen bekjendt.

Jeg er, Gud være lovet, i en ønskelig og den bedste Tilstand. jeg er ganske gjældfri, og alt hvad jeg eier og haver er mit eget og betalt. Jeg er i alle mulige ting, som hører til et Huus og Huusholdning, efter min Stand, fuldkommen og komplet forsynet, saavel inden sorn udenfor Huuset, med fuld Besætning ved Gaarden, samt Heste og Eqvipager med alt videre, samt mange kostbare Klæder, sølv og andre ting. Ved Registreringen udfaldt mit fælles Bo til 4.000 Rd. indberegnet hvad jeg har betalt paa min smukke og angenehme Gaard....... som jeg bebor, og haver jeg allerede i Mindelighed skiftet med min Salige Kones Børn, saa jeg sidder med alt mit urørt og frit. jeg sidder som bekjendt med et anseeligt Embede og Indkomster som ei findes mange lige af i Norge, og som giver mig Evne og Formue nok til at opdrage Børn med og at leve fornøiet og vel. Min Æres-Charge er og eij saa ubetydelig at den skal forringe en brav Piges værd. Jeg er nu 59 Aar gammel, men Gud ske Tak og Ære, saa frisk og Munter som nogen, naar jeg igjen bliver fornøiet, og med Guds hjælp endnu kan leve i mange Aar. Jeg vil straks sette i Enkekassen for den tilkommende Kone og forsikre hende 2 à: 300 Rd. aarlig Pension, og ellers tiltræder hun mit halve Bo, saa hun efter min Død kan være i godt behold og utrængende. Kortelig: Jeg kan tage en Kone, om det var imorgen Dag, da jeg Gud ske tak er i komplet Stand i alle dele, med et herligt levebrød. Et smukt Sted er her og at leve paa, og næsten daglig Conserter, Selskab og Baller. Alle Familier her omgaaes jeg, og ere alle mine Venner, og hvor min Kone er ligesaa vel antaaget og æret son jeg. Hvad Børnene angaar, da haver jeg kun 2 af de voksne her hjemme, som gaar daglig i Husholdningen og er min Kone til Hjælp og Selskab, de andre smaae ere min Salige Kones Børn, og disse nyder Information og Opdragelse ved Folk jeg dertil holder, saa at en tilkommende Kone ei har nødigt i mindste Maade at være bebvrdet med dem, men alene forlanges, at hun vil ælske dem og ellers have Opsyn med dem til deres bedste. Af alt dette sees at en Kone hos mig altid kan vente de bedste og behageligste Dage, og kan leve fornøiet og vel paa dette sted, med en kjærlig, Øm og oprigtig Mand, som jeg vistnok er bekjendt for, og i Gjerningen har udvist, og alting kan tages i Øiesyn hos mig, naar befales at give mig den Ære af en forventende Nærværelse, saa Sandhed og Rigtighed kan erfares.

Dette tilbud kan jeg gjøre, og hvormed venter Gud vil sende mig en saa kjær og angenehm Kone, som jeg allerbedst kunde udse mig i en saa yndig og hjertegod Pige som jeg kjender min allersødeste Ma Soeur at være, hvoraf flyder, at intet skal være mig i Verden en høiere og vigtigere Glæde, end at jeg maa dele Ære, Lykke og Velfærd med min allerkjæreste Ma Soeur, og leve og dø med hende, som en retskaffen, kjærlig og hjertegod Mand, som er mit inderligste og største Ønske. Gud selv lægge sit ja og Amen dertil. Allerbedste sødeste Pige gjør mig nu lykkelig, hun alene kan, og hvem vilde ikke glæde og oprette mig som er sorrigfuld, naar det staar i ens Magt. jeg helder mig tillidsfuld op til hendes kiælne og ømme Bryst og venter dog en liden Trøst, at jeg eij aldeles bliver afslaget, thi da gaar jeg vist i graven. Søg at forekomme en saa sørgelig Scene for saa mange. Troe allerdyrebareste, at hendes Hierte og Persohn, som er alt hvad jeg begiærer, ene og alene kan formilde min tunge og sorrigfulde Skiæbne. Behandle mig nu allerkjæreste som De vil have den gode Gud skal unde Dem, saa er jeg fornøied. Vær nu velsignet; Gud bevare min allersødeste Ma Soeur, forglem mig ikke og udslet mig ikke rent af det gjennemgode Hierte. Jeg kysser i Tanker uendelige gange de søde Hænder og henlever i Haabet med største Høiagtning og Hengivenhed

Velædle

Allerhøistærede kiære Ma Soeur
dyrebare Veninde
aller ærbødigste og oprigtigste
tilbeder

N. N.

Porsgrund 16 October 1792.