Stemmeberettigede indvaanere.

av Carl Lund

Vi angiver nedenfor en fortegnelse over antallet af indvaanere med statsborgerlig stemmeret fra 1829-1906 :

1829    69 stemmeberettigede.
1832    76 stemmeberettigede.
1835    83 stemmeberettigede.
1838    102 stemmeberettigede.
1841    104 stemmeberettigede.
1844    159 stemmeberettigede.
1847    159 stemmeberettigede.
1850    177 stemmeberettigede.
1853    173 stemmeberettigede.
1856    171 stemmeberettigede.
1859    211 stemmeberettigede.
1862    224 stemmeberettigede.
1865    240 stemmeberettigede.
1868    241 stemmeberettigede.
1870    253 stemmeberettigede.
1873    255 stemmeberettigede.
1876    277 stemmeberettigede.
1879    276 stemmeberettigede.
1882    306 stemmeberettigede.
1885    316 stemmeberettigede.
1888    323 stemmeberettigede.
1891    358 stemmeberettigede.
1894    425 stemmeberettigede.
1897    443 stemmeberettigede.
1900    894 stemmeberettigede.
1903    938 stemmeberettigede.
1906    935 stemmeberettigede.

Der har flere gange fra storthingets side været gjort forsøg paa at berøve Porsgrund dens egen storthingsrepræsentant. Det sidste attentat i denne retning var i forrige storthingsperiode, man fremkom blandt andet med forslag om, at Porsgrund, Brevik og Holmestrand skulde danne et valgdistrikt. I den anledning indsendte formandskabet til storthinget en motiveret protest, hvilken er forfattet af byens viceordfører, bogtrykker Kr. H. Dyring. Da dette dokument indeholder mange, meget værdifulde oplysninger, gjengives det her:

«Porsgrunds formandskab skal i anledning af de hvilende grundlovsforslag, der tager sigte paa en indskrænkning af storthingsrepræsentationen for Brevik og Porsgrund enten ved at slaa disse 2 kjøbstæder sammen til et valgdistrikt eller ved at henlægge dem til Sandefjord, - indstille til bystyret at rette en indtrængende henvendelse til storthinget om ikke at forandre grundlovens § 57 i heromhandlede retning.

Hvad det første alternativ angaar, skal man i ærbødighed paapege, at en saadan kombination vil sige det samme som at berøve det mindre sted i dette tilfælde Brevik - sin repræsentation - en ret og et gode, som kjøbstaden har eiet siden 1851, og som derfor vilde være overordentlig føleligt at miste for stedet, der besidder naturlige betingelser for en sund og god udvikling. Det kan derhos ikke sees bort fra, at en saadan sammenslutning vilde virke i høi grad nedslaaende, lamme indvaanernes virkelyst og energi og gjøre den mindste af disse to valgkredse politisk umyndig, ligesom en representant for disse to byer ikke vilde staa i rimeligt forhold til den forskjelligartede og ret betydelige rørelse, som her finder sted. Det sees ogsaa, at storthinget har været fuldt opmerksom paa disse hensyns betydning, idet det som bekjendt gjentagende gange tidligere har afslaaet en saadan kombination, som virkende saarende og nedstemmende paa det sted, som maatte miste det store gode, det gjennem aarrækker har været i besiddelse af. Efterat de tvende byer senere er gaaet jevnt frem saavel i indbyggerantal som i materiel og social henseende og med hensyn til handel, industri og skibsfart, maa det ansees som endnu mindre forsvarligt at indskrænke deres statsborgerlige indflydelse. Begge valgkommuner har baade fælles og divergerende interesser, og det vilde som følge heraf blive yderst vanskeligt for en representant at optræde som talsmand for begge valgdistrikter. Det har været fremholdt, at disse to byer ligger hinanden saa nær, at der ikke vilde klæbe nogen vanskelighed ved at foretage en sammenslutning af dem. Men netop af denne grund vil der saa let opstaa konkurranceforhold, der kan komme til at stille den eventuelle fællesrepræsentant i en yderst vanskelig stilling. En saadan kombination vilde derfor utvivlsomt skabe som resultat et spændt forhold mellem de to valgkommuner, som hidtil har arbeidet i den bedste forstaaelse.

Endnu værre stiller forholdet sig, om der for alvor skulde blive tale om at slaa Sandefjord, Brevik og Porsgrund sammen til en valgkreds i statsretslig henseende. Det er en kombination, der maa ansees helt unaturlig, dels fordi vælgerne, som rimeligt er, vil have yderst ringe kjendskab til personer og forhold i de andre to byer, og dels fordi deres interesser hyppig vil krydse hinanden, og følgen heraf vil igjen blive, at det vil falde en repræsentant umuligt paa en fuldt ud tilfredsstillende maade at kunne varetage de tre byers tarv. Paa det sted, hvor representanten hører hjemme, vil ogsaa hans hjerte være! Det kan derhos ikke sees bort fra, at en saadan sammenslutning af byer med forskjellige interesser vil afføde de forskjelligste transaktioner, forhandlinger og en kjøbslaaen ved valget, hvilket vil staa i liden harmoni med valgets betydning saavel med hensyn til byernes tarv som til handlingens renhed.

Ser man saa hen til de tre byers samlede indbyggerantal

Porsgrund	4,965 indv.
Sandefjord	4,869 indv.
Brevik	2,302 indv.

vil de komme til at staa i et skrigende modsætningsforhold til kjøbstæder med egen storthingsrepræsentation, saasom Flekkefjord med 2,072 og Holmestrand med 2,553 indv.

Og tager man for sig de ovennevnte tre byers udvikling gjennem de sidste decennier, hvad angaar saavel indbyggerantal som handel, industri og sjøfart m. v., vil denne udvikling lidet kunne berettige en saadan sammenslutning, og det saa meget mindre, som det sees at være forslagsstillerens mening, at Holmestrand med 2,553 indb. fremdeles skal beholde sin representant ubeskaaret.

Man skal her alene fæste sig ved Porsgrunds udvikling gjennem de senere aar:

Byen havde saaledes i 1865 2,774 indbyggere, i 1875 3,521, i 1891 3,996 og ved sidste folketelling i 1900 4,965 indv. De økonomiske forholde har i omtrent samme periode skudt følgende vext:

Aar.	Ant. formue	Annt. indt.	Husenes brandassurancesum*
1870	2,570,200 kr.	973,836 kr.	1,816,500 kr.
1875	4,052,000 kr.	1,461,492 kr.	1,813,220 kr.
1880	5,668,500 kr.	1,611,490 kr.	2,360,060 kr.
1886	6,507,400 kr.	1,444,740 kr.	3,073,450 kr.
1890	7,073,700 kr.	1,657,330 kr.	3,560,400 kr.
1895	6,531,120 kr.	1,427,285 kr.	4,038,570 kr.
1900	6,494,800 kr.	1,729,595 kr.	4,724,320 kr.
1905	7,336,900 kr.	1,769,390 kr.	6,835,540 kr.

*) Efter ligningsforretningen.

Byens handel og industri har ogsaa i de sidste snes aar gaaet jevnt frem, idet itidførsels- og udførelsesværdien samt toldintraderne representerer følgende summer:

Aar	Udførelsværdi.	Indførselsværdi		Toldintrader
1880	1,259,100 kr.	324,100 kr.		79,394 kr.
1885	1,096,600 kr.	477,800 kr.		77,540 kr.
1890	1,332,800 kr.	1,424,100 kr.	**	87,306 kr.
1895	1,114,000 kr.	1,108,500 kr.	***	61,616 kr.
1900	3,512,300 kr.	1,182,600 kr.		115,719 kr.

**) Skibe for 825,800 kr.
***) Skibe for 445,600 kr.

Ogsaa byens skibsfart viser en jevn fremgang, idet man tillige har fulgt godt med i udviklingen fra seil til damp. Medens saaledes tonnagen i 1880 udgjorde 34,986, androg den i 1890 til 39,264 og i 1900 til 47,338, fordelt paa 13 damp og 73 seilskibe med en besetning af 987 mand.

Ser man derefter hen til de postale forhold, viser det sig, at der herfra i 1900 er afsendt 205,400 breve, i 1903 233,100 Og i 1904 248,000 alm. breve. Samme jevne fremgang viser telegraf- og telefonkorrespondancen: I budgetaaret 1902-03 udgjorde telegrammernes antal 17,080 og rigs-telefonsamtalerne 43,126, i 1903-04 henhv. 17,992 og 46,972 og i budgetaaret 1904-05 henhv. 17,952 og 49,384.

Det vil af de her meddelte opgaver - bygget paa oplysninger fra de forskjellige offentlige kontorer -- sees, at vor by er gaaet jevnt og sikkert frem. Men ogsaa i andre retninger har stedet tilkjempet sig en god position, der i flere henseender har skaffet den en fremskudt stilling inden kjøbstædernes rekke. Man skal her alene fæste opmerksombeden ved de store og betydningsfulde fabrikanlæg, som i de senere aar har reist sig, og som har udpeget den som en foregangsby af ikke ringe vigtighed. Hertil kommer videre, at dens gunstige beliggenhed langs den seilbare elv rummer rige muligheder for en sterkere udvikling. Navnlig skal man ikke undlade i denne forbindelse at pege paa, at man her eier fortrinlige tomter til benyttelse for fremtidige nye industrielle bedrifter, eller som vil være særlig skikkede til modtagelse af kraftoverføring fra de betydelige telemarkske vandfald.

Under henvisning til, hvad man foran har anført, maa det ansees som alt andet end beføiet at ville svække eller eventuelt helt fratage Porsgrund den repræsentation, den med ære og dygtighed har indehavt helt siden frihedsverkets morgen paa Eidsvold i 1814 og uafbrudt fra 1845, da den norske nationalforsamling fandt det ret og billigt, at stedets materielle og sociale forhold fik sin politiske indflydelse blandt de norske byer.

Porsgrunds formandskab tillader sig derfor i ærbødighed, men indtrængende og alvorligt, at henstille til Norges storthing ikke at vedtage hverken de hvilende grundlovsforslag om en sammenslutning af Brevik og Porsgrund til et valgdistrikt eller endnu mindre at lovfæste et forslag, der kombinerer byerne Sandefjord, Brevik og Porsgrund.

Vedtagelsen af hvilketsomhelst af disse alternativer vilde blive modtaget med sorg og beklagelse hos alle byens indvaanere, som heri vilde se en dyb krenkelse og et haardt og føleligt tab af en statsborgerlig ret, som indbyggerne - slægt efter slægt - har lært at elske og skatte som et gode af den største betydning. Ligesom landets kaarne gang paa gang og selv under fordums tiders smaa forhold har forkastet forslag om at svække disse to byers repræsentation, vover man at haabe, at det nu forsamlede storthing ikke vil berøve byerne i det livlige og fremadstrebende distrikt her ved Langesundsfjorden noget af det, som de med fuld grund regner som et af deres største og vigtigste goder som sit dyreste eie!

Porsgrunds formandskab 27de novbr. 1906.

H. Jeremiassen	Kr. H. Dyring	H. E. Møller	Gunnar Jacobsen
Peder Christensen		Joh. Kr. Knudsen

Denne indstilling blev enstemmig vedtaget af kommunestyret.