Fra: Langangens historie

Nyere bosetting

av Torbjørn Aasetre

Svartedauen regnes som en merkepæl i historien. Her i landet startet denne pesten i august 1349 i Bergen og varte til utpå våren 1350. Da hadde den sopt med seg mellom halvparten og to tredjeparter av hele Norges befolkning; det er sprikende tall mellom kildene. Ifølge islandske annaler var det her i Norge ca. 300.000 mennesker før Svartedauen; etterpå, da den hadde herjet fra seg, var det bare vel 100.000 igjen, og det tok ca. 300 år før folketallet igjen var oppe i det det var før pesten begynte.

Mange bygder ble lagt øde, og det tok lang tid før gårdene ble ryddet opp på nytt. Her i Langangen var det bare folk på Langangen gård,og Håøya som overlevet pesten, ifølge kildene. Alle de andre gårdene ble lagt øde, og gjenoppryddet først langt ut på 1500- og 1600-tallet. Det var de gårder som lå til sjøen som først ble ryddet, sjøen og elver og vann var jo de letteste trafikkårer den gang. Senere trakk man lenger og lenger inn i landet.

Det var også nå forandring på riksplanet. Vår gamle kongeætt var utdødd, og vi var kommet inn under Daneveldet. Dette hadde sin innflytelse, på eiendomsforholdet til gårdene. Mange av bøndene satt bare som leilendinger, eller eide bare deler av eiendommen. Etter reformasjonen i 1537 ble mye av det jordegods som klostrene eide, lagt under Kronen eller som kirkegods. Det var også mange rike kjøpmenn i byene som hadde kjøpt store landeiendommer, og som leiet dette ut til bøndene mot en årlig leie. Skatt og avgifter til stat og kongehus var også tyngende for de fleste, hvilket går fram av de mange skattelister som finnes i arkivene.

Det snakkes hele tiden om gårder og bønder, men det var også hoveddelen av folket i landet. En regner med at helt fram til 1850 tilhørte ca. 90% av landets befolkning det en kaller bondesamfunnet: selveiende bønder, leilendinger, husmenn og tjenestefolk på gårdene.

Slik var det også i Langangen. Den første skikkelige oversikt over` dem som bodde her i bygda, er fra 1725. Den er skrevet som manntall, men er i det hele en folketelling, da alle personer er tatt med, både menn, kvinner og barn. Den er utferdiget av daværende lensmann Halvor Andersen, og blir gjengitt her i sin helhet for de gårder i Langangen hvor det dengang bodde folk.

Som en ser var det da 14 gårdsbruk og 11 husmannsplasser, hvor det tilsammen bodde 112 personer.

Neste store folketelling var i 1801, Det var soknepresten Jonas Rein som da stod for tellingen. Vi ser at nå er folketallet kommet opp i 194, da med tillegg av 4 gårder, som utgjør 28 personer, men uten Håøya, som må være glemt av presten.

Etter nye 100 år, altså i 1900, er folketallet kommet opp i hele 597 personer. En ser nå at det er en eksplosiv tilvekst til folketallet. I tillegg til dette er det 60 personer som i denne perioden har emigrert til Amerika, men en må også regne med en del folk som er tilflyttet Langangen.

Pr. i dag, 1. januar 1986, er folketallet innenfor Langangen valgkrets 786 personer.

Manntall 1725

Eidanger sogn

Effter Deres Kongl. Maytts Foged Welledle Joachim Sweeders respective Ordre, haver jeg underskrefne Lensmand udi Eidanger Sogn, forfærdiget dette Mandtall over Eidangers Sogns tilligende Gaarder og indbyggere, Saa og Strandsidderne i Brewig og Porsgrund, som følger:


Landgangen skylder 6 huuder, er Søegaard, udreeder ingen Soldat, brugis af 3de Bønder Nafnl: Amun Anonsen 1½ huud og Ole Larson 3 huuder.

Amun Anonsøn gl. 27 aar enroullered, giftt med Elen Nielsdatter gl. 30 aar, har en Søn, Anon Amunsøn gl. 1½ aar, 1 tienestedreng Amun Jørgensøn gl. 17 aar enroullered, tiener for half aars løn, 1 tienestepige Immerentze Hansdaatter gl. 14 aar, tiener for half aars løn. En liden dreng Olle Hansøn gl. 13 aar tiener for uden løn.

Erich Anonsøn gl. 30 aar, Enroullered, giftt med Anne Hansdaatter gl. 29 aar, har en søn Jacob Erichsøn gl. 20 uger, en liden tienestedreng Johannis Jonsøn gl. 14 aar, tiener for uden løn.

Olle Larsøn gl. 43, aar iche tient, er iche frisk, giftt med Ragnhild Pedersdatter gl. 49 aar, har en søn Lars Olsøn gl. 16 aar, enroullered, 2de Døttre, Inger Olsdatter gl. 13 aar, Maren Olsdatter gl. 9 aar, 1 tienestedreng Lars Pedersen gl. 40 aar, har tient for Soldat, tiener for aars løn, 1 tienestepige Karen Nielsdatter gl. 19 aar, tiener for aars. løn, har hieme udi Toussee Sogn (Kjose) under Laurvigens Grefskab.

Under gaarden er beliggende 3de Huusmands Pladzer.

Dend 1st. huusmandsplads kaldet Lønnebache bruggis af Hans Trojelsøn gl. 65 aar, har tient for Marin Soldat, giftt med Maren Amundsdatter gl. 49 aar, har 3de Sønner, Knud Hansøn gl. 19 aar, er aars tiener udi Kiøbenhafn, Hans Hansøn gl. 9 aar, Isach Hansøn gl. 3 aar, 2de døttre, Anne Hansdatter gl. 11 aar, Kirsten Hansdatter gl. 1½ aar. Paa pladtzen kan fødes 1 koe og 4 Sover.

Den 2den huusmandspladtz kaldet Rønningen brugis af Jørgen Gundersøn gl. 68 aar, har tient for Marin Soldat, er Enchemand, har en søn Simen Jørgensen gl. 13 aar, en datter Marte Jørgensdatter, gl. 24 aar er hiemme. Paa pladtzen kand fødis 1 koe og 2de Sover.

Disse 2de Huusmandspladtzer er beliggende under Amun og Erich Anondsens anpart.

Den 3die Huusmandspladtz kaldet Sætre under Olles anpart, brugis af Olle Larsen gl. 28 aar tiener for Soldat, giftt med Rangnild Amundsdatter gl. 33 aar, hår en søn Lars Olsøn gl. 3 aar. Paa pladtien kand intet fødis endnu, saa som den er nylig oprøden.

Under gaarden en becheflomqvern bestaaende paa Amuns og Erichs anpart. Til gaarden er temmelig voxten skov afgran, som kand udbruges til smaa bielcher og anden smaa last, som bruggis til fælles af de 3de Bønder, ingen Sætterboe til gaarden, iche heller anden Herlighet som melt er.


Sundsaasen skylder 1½ huud, er Søegaard, udreder ingen Soldat, bruges af 3de Bønder Nafnlig Olle Amundsøn 4½ skind, Abraham Hanssen 4½ skind, Niels Amundsøn 9 skind. Olle Amundsøn bruger sin odelspart udj. gaarden og er beboende udj. Brevig (som før er anført).

Abraham Hansøn bruger sin odelspart udj. gaarden og er beboende paa Biønæs, som og findis der anført.

Niels Amundsøn gl. 60 aar tient for Soldat, giftt med Anne Pedersdotter gl. 35 aar, har 3de Sønner, Amund Nielsen gl. 9 aar, Peder Nielsen gl. 7 aar, Jacob Nielsen gl. 3 aar, 3de døttre, Aase Nielsdatter gl. 14 aar, Marte Marie Nielsdatter gl. 5 aar, Anne Nielsdatter gl. 1 aar, 1 tienestepige Else Jonsdatter gl. 20 aar, tiener for aars løn.

En huusmandspladtz kaldet Grine bruges af Olle Larsen gl. 40 aar, tiener for soldat, er giftt med Marte Gundersdatter gl. 59 aar. Har en stifsøn Arne Jonsøn gl. 9 aar, noch en stifsøn Abraham Hanssøn gl. 29 aar, har tient for soldat, er frisk, giftt med Marie Aamundsdatter gl. 30 aar. Tiener hos Anders Olsen paa Hallevarp for half aars løn, det andet half aar søger hvor hand kand tiene sit brød. Paa pladtzen kand fødes 1 koe.

Noch en huusmand under gaarden bebygt, Gunder Jørgensen gl. 22 aar, Enroullered, giftt med Anne Pedersdatter gl. 30 aar, har en søn Anders Gundersen gl. 2 aar. Kan intet fødes paa Pladtzen.

Noch en huusmand til huuse i samme huus, Simon Svendsen gl. 30 aar, tiener for Soldat, giftt med Elen Pedersdatter gl. 26 aar. Har en søn Cornelius Simensøn gl. 5 aar, er Vanfør.

Noch en huusmand paa gaarden, Lars Pedersen kl. 43 aar, iche har tient, er frisk, giftt med Boel Pedersdatter gl. 37 aar, 2de sønner, Cornelius Larsen gl. 6 aar, Hans Larssen gl. 3 aar, 2de døttre Karen Larsdatter gl. 10 aar, Kirsten Larsdatter gl. 5 aar. Til bemelte gaard er liden skov af gran, til smaa last, saa og huushielp og gierdefang, iche heller anden herlighed end som meldt er.


Wiresdahl skylder 1 huud 7 skind udreder 1/3 Soldat, brugis af Niels Olsøn gl. 37 aar. Har tient for Soldat, er frisk, giftt med Aase Larsdatter gl. 30 aar, har 2de døttre Aaste Nielsdatter gl. 4 aar, Anne Nielsdatter gl. 2 aar, 1 tienestedreng Christopher Halvorsen gl. 18 aar, Enroullered, tiener for aars løn, 1 tienestepige Immerentze Jørgensdatter gl. 17 aar, tiener for aars løn. En fosterbarn, Olle Christensen gt. 9 aar. En gl. becheflomqvern til Malt og gryn. Til gaarden er skov som kand udbrugis. Nogle smaa bielcher og andet smaalast, af gran, samt gierdefang og brendeved.


Hallewarp skylder 3 huder, er Søegaard, udreder ingen Soldat, brugis af 2de bønder. Nafnlig Hans Gundersen 1½ huud,, Anders Olsen 1½ huud.

Hans Gundersøn gl. 60 aar, tient for Marin Soldat, giftt med Maren Sørensdatter gl. 70 aar, har en søn Peder Hanssøn gl. 28 aar, enroullered, og giftt med Giøran Torchildsdatter gl. 29 aar, har ingen børn, ingen tienestefolch.

Anders Olsøn gl. 34 aar, tient under Sverig, er frisk, gift med Maren Pedersdatter gl. 31 aar, har 1 søn Rasmus Andersøn gl. 7 aar, 1 tienestepige Giertrud Elefsdotr gl. 70 aar, uden hørelse og tiener for ingen løn.

Til Gaarden er lidet skov af gran, som kand udbrugis til smaabielcher og andet smaa last, samt til huushielp, gierdesfang og brendeved. Til bemeldte gaard er ingen anden herlighed end som melt er.


Nøchlegaard, skylder 2 huder, udreeder ½ Soldat, brugis af 2de bønder, Nafnlig Pros Andersøn, 1 huud, Lars Andersøn, 1 huud.

Pros Andersøn gl. 52 aar iche tient, er frisk, giftt med Margrette Jonsdatter gl. 50 aar, har en søn Olle Prossøn gl. 19 aar, tiener for Soldat, 2de døttre, Gunhild Prossdatter gl. 17 aar, Marj Prosdatter gl. 7 aar, begge hieme hos forældrene.

Lars Andersøn gl. 30 aar, tienerfor Soldat, giftt med Maren Isachsdatter gl. 36 aar, har en datter Anne Larsdatter gl. 1 aar, en stifdatter Maren Gundersdatter gl. 6 aar, 1 tienestepige Anne Jonsdatter gl. 20 aar, tiener for aars løn.

Under Gaarden en huusmandspladtz uden giord, beboes af Hans Hansen gl. 66 aar tient for soldat, giftt med Maren Sørensdatter gl. 70 aar, har ingen børn eller tienestefolch. Paa pladtzen kand knapt fødes 1 koe.

Til Gaarden kand findis skov til smaa bielcher og smaa last af gran, saa og huushielp, brendeved og gierdefang.


Basseboe skylder 1½ huud, udreder ½ Soldat, brugis af Halvor Andersøn gl. 34 aar, har tient for Tømer ved Wærfven idj. Friderichstad, 2 a 3 aar, er frisk, giftt med Ingebor Olsdatter gl. 40 aar, har ingen børn, en tienestepige Anne Svendsdatter gl. 16 aar, tiener for aars løn, Holder til huuse. Svend Simensøn, gl. 60 aar, har iche tient, giftt med Lissbet Corneliusdatter gl. 61 aar, har ingen børn, paa pladtzen kand husmanden føde 4 Souer. Til gaarden er temmelig smaavoxter skov, til smaa bielcher og andet smaa last, samt til brændeved og gierdefang.


Oven (Auen) shylder 1½ hud, er postgaard, udreeder ingen Soldat, bruges af 2de bønder Nafnlig Halvor Pedersøn 9 shind, Knud Pedersøn 9 shind.

Halvor Pedersøn gl. 50 aar iche tient er frisk og giftt med Børte Sørensdatter gl. 42 aar, har en søn Peder Halvorsøn gl. 3 aar, ingen tienestefolk.

Knud Pedersøn gl. 25 aar iche tient Kongen, er frisk, er giftt med Maren Jacobsdatter gl. 40 aar, 3de sønner, Jens Knudsøn gl. 5 aar, Jacob Knudsøn gl. 3 aar, Peder Knudsøn gl. ½ aar. En huusmand Svend Christensøn gl. 30 aar iche har tient Kongen, ansees for udøgtig.


Haaøen shylder 1½ hud, er postgaard, udreeder ingen Soldat, brugis af 2de bønder Nafnlig: Olle Michelsøn 9 shind og Michell Olsøn 9 shind,

Olle Michelsen: gl. 60 aar er vanfør, giftt med Børte Erichsdatter, gl. 60 aar, til huuse en gl. giente Kirsten Michelsdatter gl. 43 aar. - Ingen tienestefolk.

Michel Olsen gl.: 80 aar, er giftt med Elen Jensdatter gl. 62 aar, En Mand ved gaarden opbygt et lidet huus under gaardens eie.

Svend Christensøn gl. 30 aar, er Soldat giftt med Anne Michelsdatter, 34 aar, har en søn Axel Svendsøn gl. 3 aar. Ingen ting kand fødes paa pladtzen.

Til bemelte 2de gaarder, Nemlig Haaøen og Oven er noget lidet smaa skov til smaa last og fornøden huushielp, til alle disse forbenevnte gaarder findis ingen løsgiengere, eller nogen anden herlighed end som melt er.


Under Bierchensvold:
Huusmandspladtz kaldet Kaacherswold brugis af Niels Jonsen gl. 33 aar, enroullered, giftt med Maren Cristophersdatter gl. 34 aar, 3de Sønner. Cristopher Nielsen gl. 7 aar, Anders Nielsen gl. 5 aar, Lars Nilsen gl. 2 aar, sin moder hos seg Kirsten Andersdatter gl. 68 aar. En huuskone Inger Sivertsdatter gl. 70 aar. Paa pladtzen kand fødes 2 Kiør, 6 Sover. Iche flere huusfolk som er andteignet.

Antall personer 1725

Gårdens navn Husm. plass navn Antall brukere Bruker menn Deres koner Deres barn Tjeneste-drenge Tjeneste-piker Husm. menn Husm. koner Deres barn Andre
Langangen Lønnebakke 3 3 3 5 4 2 1 1 5  
Langangen Rønningen             1   2  
Langangen Sætre             1 1 1  
Sundsåsen Grina 3 1 1 6 1 1 1     3
Sundsåsen Plass             1 1 1 3
Sundsåsen Plass             1 1 4  
Viersdalen   1 1 1 2 1 1       1
Halvarp   2 2 2 2   1       1
Nøklegård Plass 2 2 2 4   1 1 1   1
Bassebo Rognlia 1 1 1     1 1 1    
Auen Plass 2 2 2 4     1      
Haaøen Plass 2 2 2       1 1 1  
(Birkevold) Kokkersvold             1 1 3 2
    16 14 14 23 5 8 11 9 17 11

I alt 105 personer
14 gårdbrukere
11 husmannsplasser

Folketelling 1801
Fam. Gårdenes
navn
Antall
personer
Stand
1. Langangen 7 Gårdbruker
2 Langangen 8 Gårdbruker
3 Langangen 5 Skovridder
4 Langangen 3 Husm. u/jord
5 Langangen 8 Husm. u/jord
6 Langangen 4 Husm. u/jord
7 Langangen 4 Husm. u/jord
8 Langangen 3 Inderst
1. Lønnebakken 7 Gårdbruker
1 Sundsaasen 7 Gårdbruker
2 Sundsaasen 6 Gårdbruker
3 Sundsaasen 3 Inderst
4 Sundsaasen 7 Gæstgiver og husm.
5 Sundsaasen 3 Skysskaffer
i Wiersdalen 4 Gårdbruker
2 Wiersdalen 8 Gårdbruker
3 Wiersdalen 7 Gårdbruker
1. Hallevarp 11 Gårdbruker
2 Hallevarp 11 Husm.
1. Nøklegaard 8 Gårdbruker
2 Nøklegaard 6 Gårdbruker
3 Nøklegaard 5 Husm.
1. Bassebo 10 Gårdbruker
1. Augen 6 Postbonde
2 Augen 2 Inderst og fisker
1 Kogersvold 9 Gårdbruker
2 Kogersvold 4 Husmand
1. Stulen 9 Bøxelbonde,
1. Lanner 8 Gårdbruker
i Sagen 4 Gårdbruker
2 Sagen 3 Husmand
1 Sandbakken 4 Gårdbruker
  I alt 194 personer i 1801

I 1801 kommer Lanner og Stulen i tillegg vestover og Sagen og Sandbakken i tillegg sørover. Haaøen er ikke med i tellingen 1801. Det er mulig en forglemmelse av presten Jonas Rein eller så var det ikke fastboende folk der.

Folketelling 1900

Samme område som i 1801.
I alt 597 personer.
Det bemerkes at:
Håøya ikke er med.
Bukkøya med, 3 pers.
Skjegge med, 6 pers.
Rødsætre med, 5 pers.

Pr. 1.1.1986


Antall personer innenfor Langangen valgkrets:
786 personer.

Torbjørn Aasetre

Utdrag (s. 26-28) fra:
Thor A. Wiersdalen og Torbjørn Aasetre: Langangens historie. - Brevik 1987.
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen