Træk av Porsgrunds brandvæsens historie:  Del I | Del II | Del III | Del IV | Del V | Del VI | Del VII | Del VIII | Del IX | Del X | Del XI

Træk av Porsgrunds brandvæsens historie

IV

Ved J. E. H.

I de første avholdne branntaksationsforretninger blev der nevnt østre Porsgrund med Aasebakken med Jønholdt, derimot blir ikke vestre side omtalt, trods det at man ogsaa derover fikk sine gaarde takseret.

Denne feil blev senere rettet paa av de kyndige, idet hele ladestedet blev inddelt i kvarterer. Vestre side blev saaledes sidestillet med østre i den henseende.

Noget brandmateriel hadde hverken Osebakken eller vestre side disse aar. Det var først efter 1806, at vestre Porsgrund fik sin brandvogn, noget som ikke var fortidlig, da dette sted i den tid hadde store kjøbmandsgaarde og lasteplasse (trælastoplag) m. mere.

I tilfælde av ildsvaade i V.P. maatte østre side med sit brandmateriel færge over for at dæmpe branden.

Den 30. juni 1808 var brandrettens forordnede samlet angaaende østre og vestre Porsgrund. Ifølge det kgl. res. av 24 decbr. 1779 og det kgl. res. av 4. decbr. avvigte aar, bestaaende av byfogden uti Scheen, raadmand Bentzen, stederne valgte brandinspektører, S. Rasch og Weyer, samt Jens Kiill som medlem av brandretten og brandkassens indkassator, likeledes den organierte borgerbevæbnings formand Jørgen Aall og Eilert Wright, I dette møte blev der oplyst at der er fundet mange brøstfældigheter ved flere huser, særlig hos mindre bemidlede. Det blev da besluttet at brandkassen med sine midler saa langt det strk til at hjælpe paakostet de værste mangler paa husene hos de ubemidlede, saaledes at ildsteder o.l. kunde være iorden til høsten s.a. Likeledes blev der i samme møte omtalt, at stedets 2den sprøite nu er overført til «Væstre side» og at den fornødne inspektion og prøver er foretat og bevist at være i brukbar stand.

Likeledes blev der besluttet at sprøiten paa østre side skulde sættes i en mere kraftfuld tilstand (med engelske pumpeskoer m.m.).

En ny (mere moderne) sprøite er ogsaa paa tale at indkjøpe, men maatte sløifes foreløbig, da brandkassens midler ikke strak til.

Ladestedet var jo blit kjøbstad aaret forut (1807) og maatte saaledes ruste sig i tilfælde eventuelle ildebrande skulde indtræffe.

Tree aar senere holdt brandretten møte igjen, hvor det blev beluttet at indkjøpe nye vandspand med jernbaand.

Anm. De ældste vandspand, de saakaldte hollænderspand, var da vistnok gaat av moten. - Saa kom læderspandene, som synes at ha været meget bra og hensigtsmæssige, men da disse ikke var mere at opdrive i handelen maatte man atter gaa til indkjøp av træbøtterne, men de maatte være beslaat med jernbaand.

I samme møte blev det ogsaa foranstaltet indkjøp av flere nye slange og sprøitespisser. Det mest opsigtsvækkende dette møte er dog, at endel uteblitte mandskaper av borgergarden blir mulkteret, idet de ikke hadde fremmøtt ved den avholdte brandsession og at mulkten maa betales senest efter to dages forløp, hvis arrest skulde undgaaes. Brandindspektør Rasch blev likeledes paalagt at skaffe mest brukbare brandfolk, saaledes at man kunde undgaa at faa bemerkninger, mulkter - og arrest.

I aaret 1815 blir Aasebakken nævnt som indlemmet mede eget brandmateriel - og egen brandkasse og kasserer, idet kjøbmand Ole Olsen overtar denne post.

Porsgrund som den nyvordende kjøbstad skulde da ha: En sprøitevogn med tilbehør i Vestre Porsgrund. (Denne gamle brandvogn staar nu i et lite skurdækket hus derover). Likeledes en sprøitevogn paa Osebakken (som endnu haves deroppe).

Brandetaten bestod jo av borgere av byen fra 18 aars alderen til 60 aaringen, og under brand var enhver da pligtig til at yde hjælp.

Av de saakaldte brandsleb (brandfærgesteder) var der flere av. Hovedbrandslebene var for Osebakkens vedkommende ved Kulhusbakken, for østre side ved det gamle færgested, og ved vestre det færgested, hvor nu den gamle dampskibsbrygge er. - Man var saaledes her i Porsgr. med at yde hverandre gjensidig hjælp under brandtilfælde.