Jens Kraft

b. Porsgrund,

en Kjøbstad beliggende ¾ Miil udenfor Skeen og 1½ Miil ovenfor Brevig, nær ved Skeens Elvens Udløb i Frierfjorden, af hvilken Elv Stedet deles i tvende Dele, Østre og Vestre Porsgrund, hvoraf hiin, den betydeligste, ligger paa Gaardene Bjørntvedts og Jønholts Grund i Eidanger Sogn, og denne paa Søndre Bjørntvedts og Klyve Gaardes grund i Solum Sogn. Den sidstes Grændser ere bestemt ved Resk. af 13de Novb. 1795. Af alle Tolddistrictets Handelssteder har Porsgrund den smukkeste Beliggenhed. Dets Opkomst maa formodentlig tilskrives den Omstændighed, at Skeens handlende her, fra Fortiden af, paa Grund af Elvens Snæverhed og stærke Strøm, og da der ved Skeen selv ikke antaas at være Dybde nok for store Skibe, have haft det sædvanlige Indskibningssted for de udgaaende Trælastladninger, hvorved efterhaanden begge Elvebredder ere blevne bebyggede. Porsgrund nævnes i Toldforordningerne af 1691, 1732, 1762 og 1768 iblandt de Ladesteder, hvor der allene måtte losses og lades og fortoldes Kornvarer som førstes fra Danmark, og Trælast som utskibedes derhen og til fremmede Steder, og i den sidstnævnte Toldforordning tillades tillige her at fortolde fremmede grove Varer. Dog var Stedet, - da man, som Skeens Privilegier af 23de September 1735 §2 vise, søgte at indskrænke de herværende Handlende saameget muligt indtil Resk. af 12te Juli 1737 (cfr. Resk. 14de Novbr. 1749) tillod større Frihed - endnu til Midten af forrige Aargundrede af ringe Betydenhed, men har siden den Tid ved dets Handel og Søfart beqvemme Beliggenhed meget tiltaget, tildels paa Skeens Bekostning, under hvilken Kjøbstad Porsgrund laae som Ladested, indtil samme ved Kongl. Reskr. af 4de December 1807 blev som Kjøbstad henlagt under Skeens Jurisdiction (cfr. Resol. 19de Juni 1821). Stedet har for nærværende Tid tilsammen 253 Huse og Gaarde, hvilke ved Udgangen af Aaret 1822 vare i den almindelige Brandcasses forsikrede for en Summa af 113,080 Spdr. Her vare i 1769: 991 og i 1801: 1521 Indbyggere; og i 1815 udgjorde Folkemengden at Antal af 1508 Personer, hvoraf 690 vare af Mandkjøn og 818 af Kvindekjøn. Af disse vare 13 Embedsmænd, 56 Borgere, 206 Søfolk og 116 Fattige. Porsgrund sender i Forening med Skeen en Representant til Storthinget.

Stedets offentlige Bygninger og Indretninger ere:

Kirkerne, som ere tvende, begge Tømmerbygninger, hvoraf Østre Porsgrunds er indviet 1760 under Navn af Jesu Kirke, og Vestre Porsgrunds i 1758 under Navn af Immanuels Kirke. Disse Kirker ere opførte ved frivillige Gaver af deres Menigheder og tilhøre samme. De have ingen Tiende, undtagen Østre Porsgrunds kirke af de Gaarde paa hvis Grund Stedet ligger, ligesom denne Kirke ogsaa eier 400 Spdr. i rentebærende Penge, samt en Huds Jordegods. Vestre Kirke eier Intet. Begge Kirker betjenes nu, siden 2den Decemb. 1762, af en Sognepræst, hvorimod den østre forhen hørte under Ejdangers og den vestre under Solums Præstegjeld. Til den sidste sogner tillige Herrre Hammerværk med Gaardene Ravnæs, Lille Herre og Hellestvedt af Bamble Thinglaug, ifølge Resk. af 17de Febr. 1786.

Af Skoler er en Borger- og Almueskole i Østre Porsgrund med een Lærer, hvilken Skole eier en egen Bygning, som er tilveiebragt ved Indbyggernes frivillige Sammenskud; og Vestre Porsgrund har en Almueskole, ligeledes med een Lærer.

Porsgrund hører, som forhen anført, under Skeens Kjøbstads Jurisdiction og Beboerne svare for Bythinget sammesteds. Til Ordens Overholdelse og til Nattevagt lønnes to Politibetjenete og tre Gadevægtere.

Borgervæbningen commanderes af en Stads-Capitain, og Stedet har et organiseret Brandvæsen (cfr. Can. Prom. 9de Juni 1807 og Resk. 24de Decb. 1779).

Med hensyn til Medicinalvæsenet hører Porsgrund, ligsom Skeen, under Bratsberg Amts Physicat og Stedet har et priviligeret Apothek (som ligger paa Osebakken) samt en lønnet Jordemoder.

Her er Hovedstation for Langesunds Tolddistrict, hvilket begynder i Øst ved Helgeraaen, hvor Laruvigs Tolddistrict ender, og strækker sig i Vest til Bjørnesund, hvor Kragerøes District begynder. Toldboden, som i ældre Tider var i Skeen, men senere paa adskillinge andre Steder, er en smuk og anseelig i Aaret 1776 opført Bygning, liggende paa en Ø ved Østre Porsgrund. Toldstedets Personale er en Inspector, en Casserer, en Krydsbetjent, sex Overbetjenete, fem Underbetjente og femten Roerskarle, tilsammen 29 Personer, hvoraf 4 Overbetjente, foruden Underbetjente og Roerskarle, er stationerede andensteds i Districtet.

Af Fabriker findes her kun et Brændeviinsbrænderi med 1 Kjedel af 972 Potters Indhold, samt et Tobaksspinderie. Om Porsgrunds, saavelsom Skeens og Langesundsfjordens øvrige Handelssteders Handel vil herefter blive talt.

Havnen eller Elven ved Porgrund, hvor Skibene indtage Ladning, er omtrent en Fjerdingvei i Længde, at regne fra Borrestad til Thorsberg, og paa begge Sider ere Søboder og Brygger tæt ved Husene. Ved Gaasegrunden eller Lyststedet Roligheden blev i Slutningen af det 18de Aarhundrede anlagt et Skibsbyggerie og flere store Skibe der byggede. I havnen ved Porsgrund selv er den almindelige Dybde imellem 5 og 7, og paa nogle Steder 9 Favne Vand, Sandbund. Oldermanden for det 4de Lotsoldermandskab under Bragernæs Overlotsdistrict, hvortil høre 8 Lotser, boer her. For Transporten over Elven er sat Taxt ved Bevilling av 26de Novb. 1788, cfr. Resk. 4de Sept. 1811.

Det Porsgrund paalagte Bidrag til Norges Bank var 16,680 Sølvspecier. Beløpet af Kjøbstædsskatten har været aarlig i Skatteaarene 1815-1818: 1936 Spdr. samt fra 1818 til 1821: 1452 Spdr. og er nu for Aarene 1821 til 1824: 1152 Spdr.

Til Skeens og Porsgrunds samlede Commune-Udgifter bidrog Porsgrund (med Osebakken) i 1819: 606 Spdr. 12 Sk., i 1820: 542 Spdr. 40 Sk. og i 1812: 388 Spdr. 32 Sk..

c. Osebakken,

et Ladested under Langesunds Tolddistrict, beliggende paa Gaardene Østre-Borges og Borrestads Grund i Gjerpens Sogn. Stedet, der ved en ubetydelig Elv, Ose-Elven kaldet, adskilles fra Østre Porsgrund, havde ved Folketællingen af 1815 i 99 Familier et Antal af 593 Indvaanere, der i det Geistlige henhøre under Gjerpens Menighed og i det civile under Bamble Sorenskriverie. Det har hidtil ikke havt nogen Handelsret og nævnes heller ikke i Reskriptet af 4de Decemb. 1807, som deelagtiggjorde Porsgrund i Skeens Kjøbstadsrettigheder, men ved Cancel.-Brev af 5te Mai 1812 blev bestemt, at Osebakken skulde i Tiden indlemmes som Kjøbstad i Østre Porsgrund, og har ogsaa ifølge Skattelovene maatet utrede Kjøbstædsskat som et Handelssted. Ladestedet har en egen fast skole med en Lærer. Her er ogsaa Porsgrunds Apothek, samt det i 1776 ifølge Resk. af 24. Aug. 1774 (cfr. Canc. Pr. 17 Mars 1812) oprettede Sygehuus for Bratsberg Amt. Af Fabriker har Stedet to smaa Brændeviinsbrænderier med to Kjedler.

I Bidrag til Banken paalignedes Osebakken med Borrestad et Beløb af 5212½ Sølvspecier. Dets Aarlige Kjøbstædsskat var for Aarene 1815 til 1818: 606, for Aarene 1818 til 1821: 454, og er nu for Skatteaarene 1821 til 1814: 495 Spdr.

d. Brevig,

et Ladested, beliggende paa den yderste Spidse ut mot Langesundsfjorden, af den store ved Ejdangerfjorden i Øst og Frierfjorden i Vest dannede halvøe i Ejdanger Sogn, deels paa Fastlandet paa Gaardene Heiestads og Nordre Lundes Grunde, og deels paa den matrikulerede Øe Sylterøen, som ved en Vindelbroe (hvorom Kongl. Resol. af 8de Marts 1823) er forened med Fastlandet. Dets Afstand er 1½ Miil fra Porsgrund, 1 7/8 Miil fra Skeen, 2 7/8 Mile til Lands og 2 1/5 Mile til Vands (over Helgeraaen) fra Laurvig, ½ Miil fra Langesund, 4¼ Mile fra Kragerøe og 15 ½ Mile fra Christiania. Brevig synes at være et gammelt Ladestad, hvor Hollænderne allerede langt tilbage i Tiden vare vante at søge hen for at kjøbe Trælast, og nævnes i Toldforordningerne af 1691, 1732 og 1762 blandt de Ladesteder, hvor der allene maatte losses, lades og fortoldes Kornvarer som førtes hen fra Danmark, og Trælast som udskibes derhen og til fremmede Steder, men ved Kongl. Resol. af 23de Aug. 1765 tillodes her tillige at losse og fortolde fremmede grove Varer, hvilket gjentoges i Toldforordningen af 26de Nov. 1768. I Aaret 1761afbrændte Brevig ganske, undtagen Kirken, hvorefter det er blevet mere ordentlig og smukkere opbygget. Her er for nærværende Tid 115 Huse, hvilke ved Udgangen af Aaret 1822 vare i den almindelige Brandcasse forsikrede for 68,380 Spdr., og Beboerne vare i 1801: 944, samt i 1815: 982.

Stedet, der er et Annex under Eidanger Præstegjeld, hvis residerende Capellan her har Boepæl (cfr. Resk. 22de Sept. 1752 og 21de Juni 1762), har sin egen Kirke, en Tømmerbygning opført 1760 og Menigheden tilhørende. Den eiede i 1819 af udestaaende Capitaler 1372 Spdr. men ellers Intet. Af andre offentlige Indretninger er her en Borger- og Almueskole med een Lærer, som tillige er Organist og Klokker.

I Henseende til Jurisdicticton hører Brevig under Bamble Sorenskriverie og Eidanger Thinglaug, dog staae Stedets Borgere under Magistraten i Skeen (cfr. Resk. 4de Decemb. 1807) samt i Henseende til Toldvæsenet under Langesunds Tolddistrict, af hvis Betjenete en Overtoldbetjent og to Roerskarle her ere stationerede.

Om Stedets Brandvæsen see Canc. Prom. af 19de Juli 1788 og 13de Marts 1790, samt Resk. af 8de November 1793 og Canc. Prom. 9. Juni 1807.

Af Fabriker er her kun et lidet Brændeviinsbrænderi med een Kjedel.

Stedets Næring er Handel og Søefart. Trælasthandel drives endnu, som i Fortiden, med Hollænderne som almindeligvis selv afhente deres Trælast, og Skeensfjordens hele hollandske Handel er næsten ene indskrænket til dette Sted og det ligeoverfor liggende Stathelle. Derimod er Udskibningen herfra til England (som dog i 1806 udgjorde 5138 Trælastlæster i 52 Ladninger) saavelsom til Frankrige nu kun ringe. Ogsaa har Trælastudskibningen herfra i det Hele meget aftaget i de sidste fem til sex Aar, ligesom Stedets Søefart i samme Tid meget er formindsket.

Brevig, som er Stationen for det tredie Oldermandsskab under Bragernæs Overlotsdistrict, hvortil hører 10 Lotser, har paa Nordvestsiden af Sylterøen en meget god Havn med 3 til 6 Favners Dybde, Sandbund, hvor smaa og maadelige Skibe kunne ligge trygt; ogsaa kunne de ligge søndenfor Aabningen imellem Øen og Fastlandet, igjennem hvilke 8 til 10 Fods dybgaaende Skibe kunne hale sig. Ligeledes er der en meget god Havn ved Trosvig, strax vestenfor Brevig.

Ved Brevig ere 4 Batterier anlagte, et paa Sylterøen med 4, et paa Tangen med 5, et ved Stathelle med to og et paa Gjermundsholmen med 5 Kanoner. Hensigten hermed er at sikre den til Porsgrund og Skeen opgaaende Fjord, som her indkniber sig til en ubetydelig Brede; dog synes dette Øiemed bedre at opnaaes ved Defensions Anlæg ved Langesundsfjordens Indløb, hvortils allerede er gjort en Begyndelse ved de (2den Del S. 877) anførte Anlæg paa Fugløen. Batterierne ere anlagte og vedligeholdes for Kronens Regning, ligesom Skyttet er samme tilhørende.

Det Ladestedet paalignede Bidrag til Norges Bank var 10,425 Spdr. Kjøpstædskatten udgjorde for Aarene 1815-1818: 1210 Spdr., for Aarene 1818-1821: 817 Spdr. og er nu for Aarene 1821-1824: 540 Spdr.

Til Skeens og Porsgrunds Commune-Udgifter bidrog Brevig (med Stathelle) i 1819: 521 Spdr. 36 Sk. i 1820: 494 Spdr. 108 Sk. og i 1821: 291 Spdr.

a. Bamble Sorenskriverie

1. Eidanger Præstegjeld, hvis Længde er henimod 5 Mile. Det udgjør en smal Strimmel Land, hvis Brede er ingensteds over en Miil, og grændser mot Nord til Sandsvær, mod Øst til Laurdal i Jarlsbergs og en Deel af Brunlaugnæs Præstegjeld i Laurvigs Fogderie, mot Syd til Langesunds-Fjorden og mot Vest til Gjerpens Sogn. Foruden Ladestedet Brevig bestaar det af tvende Sogne, Eidangers Hovedsogn og Slemdals Annexsogn, hvoraf det første med Brevig udgjør et Thinglaug og det sidste udgjør med Gjerpens Sogn et Thinglaug. Terrainet i Hovedsognet er meget ujævnt og bjerget, og de to dybe Fjorde, som fra Langesundsfjorden Skjære sig ind i Sognet, nemlig Langangs-Fjorden og Eidanger-Fjorden, danne tvende store skovrige Halvøer, hvoraf den vestlige som omgives af Eidangerfjordem og den del af Skeensfjorden, som har navn af Frierfjorden, udgjør Sognets meest beboede Deel og har de bedste Gaarde. Slemdals Annex er en ret smuk paa Hovedsognets Nordside beliggende og fra samme ved Bjergstrækninger adskilt forøvrig Bjergdal, der gjennomstrømmes af en fra Mosel-Vandet i Sandsværs kommende Elv, Slemdals-Elven kaldet, som driver adskillige Saug- og Møllebruge foruden Moholts Marsovn, og hvis Vand strømmer til det 2den Deel S. 814 omtalte Farisvand i Laurvigs Fogderie. Præstegjeldets Areal-Indhold er 2½ Qvadtatmile og Hovedkirken ligger ½ Miil S.V. fra Porsgrund og 2 Mile fra Laurvigen