I den tanke, at det turde have sin interesse, navnlig for adskillige af Porsgrunds indvaanere, at få en samlet oversigt over skolens historie, har jeg undersøgt de kilder, der kunde give materialier til en sådan, nemlig de skoleprotokoller, der findes, samt skolekommissionens og kommunebestyrelsens forhandlingsprotokoller, og fremlegger herved resultatet af disse mine undersøgelser. Uagtet det strengt taget ikke hører hid, har jeg dog medtaget endel om skolevæsenets tilstand i Porsgrund før borgerskolens oprettelse, da det deraf end tydeligere vil sees, hvilke fremskridt stedet har gjort på dette område.
Forinden vi altså går over til den egentlige gjenstand for vor undersøgelse, vil vi kaste et blik tilbage i tiden, indtil omkring århundredets begyndelse.
Under en visitats i 1809 holdt biskop Bech et møde med Porsgrunds skole- og fattigkommissioner. I dette møde
«maatte man snart erkiende Nødvendigheden af at give Skolevæsenet i flere Henseender en Hovedforbedring; da saavel det nærværende Skolelocale er altfor indskrænket og uskikket baade til Underviisningsstæd og til Boelig for Læreren, samt at det betydelige Antal skolepligtige Børn ikke ved een Lærer kan nyde tilstrekkelig Underviisning, eller denne overtages af ham om man endog kun lod ethvert Barn besøge Skolen 2de Dage ugentlig. Man blev derfor enig om, at der skulde anskaffes et beqvemt og passende Locale og en Underlærer tillige ansættes. I det nye Skolelocale skulle indrømmes beqvemme Værelser for Overlæreren da Underlæreren derimod blev indlogeret i Byen; og Underviisnings Værelser maatte indrettes, saafremt det kunde skee, saavel for en Borgerskoles som den fattige Skoles Disciple. - Angaaende Skolevæsenet blev nøjere bestemt og vedtaget, at foruden de indbemeldte Borgerskolen og Fattigskolen i østre Porsgrund, vedbliver kun en Fattigskole i vestre P., da dette Steds Indvaaneres Ungdom beholde Adgang til fornævnte Borgerskole i østre Porsgrund».
Det nye lokale blev derhos bestemt at skulle blive så stort, at det kunde rumme en arbeidsanstalt for kommunens arbeidsdygtige fattige. For nu at skaffe midler til dette foretagende indbød under 28de december 1810 dherrer sogneprest Halling, Jørgen Aall, Ulr. F. v. Cappelen, Hans Møller og Chr. Monrad sine medborgere til at yde frivillige bidrag, - og det med et godt udfald, idet der indkom 13,278 rdlr., hvoraf Ambor Aall skjænkede 3000, Ulr. F. v. Cappelen 2000, Jørgen Aall, Hans Møller, Niels Aall og Elizabeth sal. Jørgen Wrights hver 1500, de Løvenskiold 500, Jacob Wm. Rasch og Christian Monrad hver 300, Anders Hall 200, Louis Wauvert 150, Søren Rasch 100 o. s. v. Dermed var foretagendet sikret, huset blev bygget og indrettet efter sin bestemmelse og taget i brug i løbet af de nærmest påfølgende år. Bygningen eksisterer endnu og benyttes nu til fattighus.
Den hovedforbedring, som skolevesenet ved denne anledning fik, indskrænkede sig forøvrigt indtil videre til, at skolen fik et nyt lokale; for det første blev det intet af med ansettelse af nogen ny lærer. Skolen på Østsiden betjentes indtil 1816 af klokker sammesteds Houen, der oppebar en fast løn af 300 rdlr. årlig foruden fri bolig og brændsel, og efter ham af klokker Thomson, der sees i året 1817 at have fået en fast løn af 600 rdlr., men fra 1818 til sin død i 1835 årlig 80 spd. Lærer ved Vestsidens skole var i 1809 klokker sammesteds Lassen, der i navnet indehavde begge stillinger indtil 1843; fra 1831 lod han imidlertid sine forretninger udføre ved vikar, skolelærer O. Ottesen, der senere fik bestillingerne efter ham mod at udrede til ham en årlig pension af 60 spd.
Først i 1818 blev der oprettet en underlærerpost ved Østsidens skole. Denne post indehavdes indtil 1822 af Anders Isaksen Bakken, som derfor havde en løn af 25 spd. om året, hvilken i 1822 forhøiedes til 40 spd. I dette år blev han befordret til en anden post, hvorfor som hans eftermand ansattes Bergerius Sørensen; men dennes kvalifikationer maa vel have været mindre fordringsfulde, da han efter akkord modtog posten for 20 spd. årlig. «Formedelst anden bestemmelse» fratrådte han igjen i 1824 og efterfulgtes af Andreas Sørensen, der var endnu medgjørligere, idet han overtog posten for 15 spd. og beholdt den for denne løn indtil 1827, da han fik 5 spd.'s tillæg. Han gik imidlertid i 1825 fra at være «underlærer» over til at blive «tredielærer» ; i dette år blev nemlig den tidligere nævnte O. Ottesen andenlærer ved skolen med en løn af 120 spd.
Fra 1825 havde altså Østsidens skole 3 lærere, Thomson, Ottesen og A. Sørensen, hvilken sidste i 1829 afløstes af Fredrik Dahl. Denne ordning vedblev til udgangen af 1830, da Ottesen flyttede over til Vestsidens skole; i hans sted blev - af hvilke grunde vides ikke, men rimeligvis har det været økonomiske ingen lærer ansat. I 1831 sees det gamle forhold med kun 2 lærere at være gjenoprettet, og Dahl sees i den anledning at have fået sin løn forhøiet fra 15 til 25 spd.; i 1833 blev den forøget med yderligere 5 spd.
Det første spor af forhandling om oprettelse af en «borgerskole» findes i «Protokol for Porsgrunds Skolevæsen» under 13de januar 1835. Skolekommissionen, som dengang bestod af magistraten, byfoged Cappelen, sogneprest Halling, borgerrepræsentanterne Jørgen Flood og Peter Boyesen samt skolekasserer N. Sørengen, tog, hedder det, den dag «under nærmere Overveielse et den, fra Skolelærer Thomsen tilstillet Andragende af 31te Octbr. f. A., hvori han beklager at Skolelokalet ikke tillader Underviisning af alle skolesøgende Børn, og derfor foreslaaer en Reorganisation af Skolen, og in specie Oprettelsen af en Borgerskole, ved Siden af en Almueskole.» Om denne sags videre behandling erfares, at den stødte på en - vistnok ikke ugrundet - modstand fra provst Bull. I denne anledning tilstillede borgerrepræsentanterne under 26de aug. 1835 Kristiania stiftsdirektion en skrivelse, og jeg kan ikke negte mig den fornøielse at hidsætte endel af den:
«- - hvorhos vi ikke kan tilbageholde Yttringen af Forundring og Utilfredshed over de Hindringer Hr. Provsten Bull - efter vor Mening lidet begrundede Bemærkninger - synes at vilde lægge i Veien for Udførelsen af en Skole Fundation Stædet saa høilig tiltrænger»
- - «Det viser sig i det Hele at Hr, Provsten ikke vedbørlig har localiseret sig og opfattet Meningen, deels fordi han omtaler den her paa Stedet værende Skole som blot Almue-Skole da det altid har været en forenet Borger- og Almueskole som den tiltagende Søgning af Børn ei tillader Lengere at holde forenet; deels ogsaa yttrer Hr. Provsten den Mening, at de meer formuende borgere ved forandringen søger paa Almue Skolens Bekostning at bortdrage den dygtigere Lærer i Klokkeren til Borgerskolen; men da Klokkeren hidtil altid har pleiet den forenede Borger- og Almue-Skole, saa bestaar hele Forandringen deri, at Klokkerens Function nu hensigtes i det Væsentligste at optages med Borgerskolen, og at en nye lærer med Mindre omfattende Kundskaber engageres til Almue Skolen, for i det Væsentligste at pleie denne, hvorved opstaar det gode at en hver ved Borger-Skolen yder en Betaling forholdsviis til Børnenes Antal han der anbringer, medens hidtil hverken den Formuende el. Uformuende har betalt for Barnenes Skolegang paa anden Maade end efter sedvanlig Udligning paa Formue & Næring; der fremkommer saaledes just det Modsatte af Hr. Provstens Yttring at den hensigtede Forandring skulde lette den meer formuende Borgers Ydelse, da disse herefter foruden Bidraget som forhen til Almue-Skolen betaler den foreslaaede Skoleløn for hvert Barn der anbringes i Borger-Skolen. - Vel anbringer Hr. Provsten at der ved en Borgerskoles Oprettelse burde være 2de Lærere, en Indretning der utvivlsom vilde være velgjørende, men ved denne Bemærkning røber Hr. Provsten atter Mangel paa tilbørlig Kjendskab til Stedets Forfatning og locale Forhold; thi da dette lille Sted ved Porsg.s Elvens Giennemfart giør det til en Nødvendighed at holde Særskildte Skoler for østre & vestre Porsg.s Skolesøgende saa fremkommer deraf at der bliver to Borger og to Almue-Skoler altsaa tilsammen 4 Skoler at vedligeholde, og det vil derfor lettelig indsees, at Hr. Provstens let henkastede Bemærkning: at naar en Borgerskole skulde oprettes da dertil anbringes 2de Lærere, sikkerlig er lettere sagt end udført for en saa lille Commune som vores, at Hr. Provsten synes naar dette ei kunde skee at Skolen da hellere burde vedblive i den Forfatning den har været i sidste 20 ja 50 Aar, er en saa høist besynderlig Yttring at vi ikke engang troer det nødvendigt videre herpaa at indlade os; men tillader os blot sluttelig ærbødigen at bede den høje Stiftsdirections Opmærksomhed henvendt paa, at Anledningen til den hensigtede Skoleplan er fremkommet ved afdøde Klokker Thomson der selv var Bestyrer af den forenede Borger- og Almue-Skole, hvorved han som dygtig Skolemand havde i en Række af Aar Anledning at see Nødvendigheden af nærværende Skoleplans Udførelse»
- - - «det maa visselig synes paafaldende den Diervhed hvormed Hr. Provsten fremkommer med den strænge Bemærkning, at Planen er ufuldkommen og utilraadelig.» Til slutning anmodes om, at «den høje Stifts Directions Approbatjon maa om mueligt erholdes med førstomgaaende Post.»
Denne djerve skrivelse havde dog ikke straks den forønskede virkning; thi i en skr. af 24de novbr. s. år sees borgerrepræsentanterne at have tilstillet «Skoleinspectionen for Porsgrund» en skrivelse, hvori det bl. a. hedder:
- - «naar altsaa Stiftsdirectionen troer sig beføiet til at yde Hr. Provsten Bulls Indstilling meer Gehør end Skole-Inspectionens Skole-Commissionens med samt Communens forenede yttrede Ønske saa hensigter vi frugtesløst at paabegynde en nye Plan der muelig vilde retournere med samme unaadige Resultat. Kuns maae vi som dette Steds Representantere beklage at Stedet ved at skuffes i Forventning om opmuntrende Understøttelse til Opnaaelsen af et almeent udtalt Ønske ingenlunde finder Anledning at yde høie Vedkommende nogen Tak for den ringe Agtelse af Tillid, der herved er vist.
Sagen blev imidlertid ikke opgiven. Under 16de marts 1836 fattedes i et borgermøde, rimeligvis på foranledning af stiftsdirektionen, en beslutning om, at underlærer Dahls løn skulde forhøies til 100 spd. (efter 3 år til 120 spd.); den derved bevirkede forøgede udgift for skolekassen skulde delvis skaffes tilveie gjennem en forandring ved indretningen af østre. Porsgr.s skole, således at børn, hvis evner fandtes kvalificerede, skulde få en «høiere» undervisning, mod at foreldrene efter evner bidrog indtil 2 spd. årlig for hvert barn foruden den årlige skoleløn. Og denne beslutning approberedes af stiftsdirektionen 9de april næstefter. I mai s. år optog skolekommissionen som sådanne kvalificerede 22 gutter og 11 piger, der altså skulde danne skolens øverste afdeling eller klasse, medens resten af Østsidens skolepligtige børn dannede nederste afdeling. .
Som man ovenfor gjentagende vil have bemærket, havde Porsgrund allerede fra gammel tid to særskilte skolevæsener, et for Øst- og et for Vestsiden, dog kun med én skolekommission. Byens beliggenhed på begge sider af elven lagde denne ordning nær, som for almueskolevæsenets vedkommende består endnu den dag idag, men som har været en stor hemsko på dets udvikling, Indtil 1836 havde hver skole endog sin særskilte kasse, idet hver bydel underholdt sin skole; men fra dette år af blev ved en af stiftsdirektionen bifaldt borgerbeslutning «begge Stæders» skolekasser forenede og udgifterne til det hele skolevesen overtagne af den samlede kommune. Men denne rent budgetmæssige forandring, der sees at være motiveret ved ønskeligheden af at indspare et borgerligt ombud, havde ingensomhelst forandring i den indre ordning til følge.
Derimod indkom der, straks efterat Østsiden havde fået sin «borgerskole», et andragende fra Vestsidens borgere om en lignende indretning der. Skolen her havde nemlig bestået uforandret siden århundredets begyndelse med kun én lærer. Under 28de oktbr. 1836 besluttede da skolekommissionen, at
«der er funden billig, paa Grund af de skolesøgende Børns Antal, at Skoleindretningen arrangeres på samme Fod i vestre, som østre P. - -, hvoraf vil flyde Nødvendigheden af at en 2den Lærer ansættes. Denne Lærer antages at kunne erholdes mod aarligen 50 Spd.; men dette troes dog ikke at ville medføre nogen forøget Udgift for Skolecassen, eftersom Lønnen formentlig vil kunne dækkes ved de indkommende skolepenge eller Skoleløn.»
Denne beslutning approberedes af stiftsdirektionen, og under 1ste april 1837 sees Skolens Organisation med 2de Lærere at være ordnet, hvorefter 23 elever optoges i den høiere klasse. Førstelærer her var klokker Ottesen; underlærer var først en på prøve antagen person, der allerede i juli s. år «forlod tjenesten». Man blev nødt til at forhøie lønnen for dennes post til 60 spd., og med denne løn ansattes da i posten Knud Pedersen, senere kirkesanger i Eidanger.
Således var da den attråede forandring i skolevæsenets ordning kommen i stand; men om den virkelig var nogen forbedring, tør i ethvert fald ansees tvivlsomt. Medens tidligere Østsidens skolesøgende børn tilhørte én skole med 2 - en tid endog 3 - lærere (undervisningen gaves samtidig i ét værelse, så at hver lærer med sin afdeling optog en del af det) , hvorved altså børnene nogenlunde kunde fordeles efter alder og standpunkt, og antallet af partier i hver afdeling, kunde indskrænkes til 2, - så blev nu forholdet det, at alle aldere repræsenteredes i begge afdelinger. De elever, der skulde nyde den «bedre» undervisning, optoges ved 8-års-alderen i den høiere afdeling, alle andre i den lavere. Følgen var, at man i den første risikerede at få omtrent ligeså mange partier, som der var alderstrin, altså indtil 5 à 7, og i den lavere, hvis elever fremdeles som tidligere søgte skolen hver anden dag, 3 à 4. Førstelærer havde sågodtsom udelukkende med øverste afdeling at bestille, underlæreren med nederste. Fordelen ved forandringen var, at øverste afdelings elever fik daglig undervisning, og at de foruden den egentlige almueskoles fag (religion, lesning, skrivning og regning) også havde historie og geografi samt norsk grammatik og diktat. Men medens udbyttet for disse børn - med den legio af partier - nødvendigvis måtte blive tarveligt, og man således kan være i tvivl, om forandringen for deres vedkommende - fra selve undervisningens standpunkt seet - i virkeligheden var nogen vinding for dem, - ét er sikkert, og det er, at almuebørnenes masse tabte ved denne omordning.
For Vestsidens vedkommende stillede sagen sig endel gunstigere, forsåvidt som man der hidtil kun havde havt 1 lærer for samtlige børn, men ved forandringen fik 2, 1 for den høiere afdeling og 1 for den lavere. Anordningen var forresten, som ovenfor antydet, ens for begge bydeles skoler.
På dette trin blev da skolevesenet stående i 7 år. Det eneste, der er at bemærke ved dette tidsrum, er personalforandring og ombytning af lokale. Østsidens klokker Thomson afgik allerede i 1835 ved døden og fik således ikke virke under den af ham foreslåede omordning. I hans post ansattes i 1836 cand. theol. C. C. H. Bruun (d. 1877 som sogneprest til domkirkene menighed i Stavanger). Han blev i 1837 udnævnt til pers. kap. hersteds, men vedblev dog at beholde sin post som lærer og klokker, idet han lod den sidstes forretninger udføre ved underlæreren, Dahl.
Det af Vestsidens skole benyttede lokale solgtes i 1837 for en kjøbesum af 340 spd., efterat skolen allerede året før var flyttet ind i en af kommunen nyindkjøbt, tidligere Karl Møller tilhørende gård. Denne transaktion har dog, såavidt det kan sees, ikke kostet kommunen det ringeste, da der til indkjøbet var privat subskriberet sammen 358 ½ spd., og der desuden i den nye gard var overflødigt rum, hvoraf der flød leieindtægt. I 1841 solgtes til bortflytning anden etage af fløibygningen m. m.
I 1838 indkjøbte kommunen den såkaldte «Kammerherregård» for den billige sum 2200 spd. eller rettere kun 1000 spd., når sees hen til, at man straks af de i handelen medindbefattede løkker solgte for c. 1200 spd. Til denne gård flyttedes i 1843 Østsidens og det i samme år i Porsgrund indlemmede Osebakkens skoler. Den gamle skolegård forsøgtes bortsolgt, uden at det Iykkedes efter ønske, hvorpå den i 1846 gik over til udelukkende fattighus.
Vi sagde ovenfor, at skolevesenet blev stående på dette trin i 7 år. Dette må dog siges nærmest kun at gjælde for Vestsidens vedkommende, hvis skoles høiere afdeling befandt sig i en forholdsvis blomstrende tilstand, når hensyn tages til dens elevantal, der på den ene side vidner om, at den havde den søgning, der kunde ventes efter folkemengden, og på den anden side ikke var overvettes stort, idet den kun en enkelt gang gik op til 30. Den langt folkerigere Østsides skole derimod førte for den afdelings vedkommende, vi her nærmest har for øie, en hensygnende tilværelse. Der findes rigtignok nu ingen protokoller i Østsidens almueskoles arkiv, hvorfra vi har kunnet hente direkte opIysning herom; men af regnskaberne sees, at medens skolelønnen til herværende øverste afdeling i 1837 udgjorde 87 ½ spd., var den i 1840 8 spd., og for 1842 findes ingen indtægt opført. Rimeligvis er det gået så, at forholdene med ubønhørlig magt har bevist det absolut umulige i, at samtlige almuebørn kunde nøie sig med én lærer, og at således den høiere afdeling er gået ind af sig selv.
Men således kunde det umulig gå. Noget måtte gjøres. Men hvad? Det var spørgsmålet. I 1843 blev pastor Bruun befordret til pers. kap. i Eidanger, og dermed var hans post som klokker og førstelærer på Østsiden ledig. Ved denne anledning fremsatte sogneprest Schjøtt, der i 1840 havde sukcederet den da afdøde pastor Halling, et forslag om en forandret organisation af skolevesenet, hvoretter der skulde oprettes en (énklassig) borgerskole, der ikke skulde stå i nogensomhelst forbindelse med almueskolen, og hvor der bl. a. skulde læses tysk og fransk samt mathematik «i et passende omfang». Klokkeren i østre P. skulde være denne skoles lærer. Efter en hel del stræv og modstand navnlig fra Vestsidens side - blev forslaget under 15de juni 1843 antaget af kommunebestyrelsen og senere approberet af stiftsdirektionen. Af kommunebestyrelsens beslutning hidsættes -
«Borgerskolens Lærer forretter selv Klokkertjenesten, tager Klokkerindtægterne samt Skolecontingenterne, uden nogensomhelst Udgivt for Bycassen andet end Underviisnings- og Beboelseslocale samt Inventarium. Contingenten for Borgerskolen bliver for Drenge 6 Sp., for Piger 4 Sp. aarlig, dog at kun halv Betaling erlægges for de øvrige, naar flere end eet Barn fra samme Huus benytter Skolen. Udenbyes erlægge dobbelt Contingent. Gratistpladser forbeholdes Skolekommissionen, saavelsom at bestemme det Antal Børn, der kan optages i Skolen. Vestre Porsgrunds Borgerbørn have Adgang til Skolen, efter Skolekommissionens Skjøn og med dens Samtykke, Iigesom østre Porsgrunds omvendt.»
Denne ordning havde den fordel, at den ikke kostede kommunen noget; denne skulde kun skaffe lokale og inventarium, ikke engang brænde; dette skulde læreren bekoste. På samme tid opnåede man at fa den uundgåelig nødvendige deling af almueskolen i 2 klasser iværksat for en merudgift af 60 spd., ja det første år endog aldeles gratis, idet den faste løn af 80 spd., som klokkeren tidligere havde havt, inddroges og anvendtes til løn for en ny lærerpost, der blev overdragen O. H. Neergaard.
(Idet vi nu går over til udelukkende at omhandle borgerskolens udvikling, skal vi kun oplyse, at Østsidens almueskole for tiden har 4 lærere og 2 faste lærerinder samt 1 hjælpelærerinde).
Til den ledige klokker- og borgerskolelærerpost meldte der sig 4 ansøgere, samtlige theologiske kandidater. Af disse indstilledes og ansattes G. F. L. Schübeler, nu sogneprest til Inderøen, som i nogle år havde havt en privat skole i Porsgrund, hvilken da kom til at danne grundlaget for den nye skole. I motiverne til skolekommissionens indstilling hedder det bl. a.:
Ligesom Sognepræsten i sit specielle Bekjendtskab til ham fandt en Opfordring til at anbefale ham som en i fortrinlig Grad duelig Lærer, og som en Mand, med hvem han havde et sikkert Haab om at ville harmonere i det nære og delicate Forhold, hvorom her er Tale, saaledes troede den hele Skolecommission ved ligeledes at erklære sig for Cand. Schübeler at imødegaa Communens Ønske, hvor man med Grund antager, at han nyder høi Grad af Agtelse og Tillid.
Når bortsees fra den fordel, der lå i denne skoles billighed, var dens ordning yderst uheldig. Den led af akkurat den samme grundmangel som den tidligere «høiere afdeling». At gutter og piger gik sammen, var endda ikke så ilde, omendskjønt det jo - hvad man så vil dømme om andre hensyn - må erkjendes, at der bør lægges en anden plan for pigers opdragelse og undervisning end for gutters. Men der var ikke sat noget kundskabsmål for optagelsen i skolen. Læreren var forpligtet til at modtage elever, når de blot kunde læse-, og disse ny-begyndere skulde da undervises sammen med tysk- og fransklæsende 14-15 års gutter. Elevantallet varierede mellem 12 og 30. Herr Schübeler siger i et privatbrev til os om undervisningen: «Men hvad Fremgang kunde der ventes i en saadan Flok, der stod paa et saa ulige Standpunkt? Der er ingen, som kan forestille sig, hvilket Slæbearbeide dette var, og hvor haabløst.»
Men de kommunale myndigheder havde endnu ikke fuldt syn for de store mangler, eller, om de havde det, vilde 4 ikke bevilge de fornødne midler. I disse år før og efter 1850 dreiede kommunens udgifter til begge bydeles samlede skolevesen sig om 5 à 600 spd. I 1843 indsendte skolekommissionen efter forslag af kjøbm. Peter Boyesen et andragende til kongen om, at der som bidrag til Porsgrunds skolevesen måtte tilståes det af Oplysningsvæsenets fond et beløb af «enten 100 Spd. eller en mindre Sum aarlig». Andragendet sees ikke at have ledet til noget resultat. Meningen med det må vel have været at søge en lettelse i udgifterne, ikke at fremhjelpe skolevesenet, eftersom der intet spor heraf findes i forhandlingerne derom, og andragendet ikke blev behandlet i kommunebestyrelsen.
Imidlertid begyndte dog myndighederne offisielt at udtale ønsket om en forbedring i tilstanden. Under 23de septbr 1847 udtaler skolekommissionen (i sogneprest Schjøtths sted var nu kommen den i 1846 udnævnte sogneprest, senere biskop i Tromsø D. B. Juell) sig således:
«Commissionens Opmærksomhed har i længere Tid været henvendt paa Porsgrunds Borgerskoles nuværende Organisation og Forfatning, der, efter Commissionens Overbeviisning ingenlunde svarer til de Fordringer, man i vor Tid med Rette burde kunne gjøre til den eneste Underviisningsanstalt i Communen, hvor en mere udvidet og fuldstændig Underviisning skulde meddeles, end den, der kan erholdes i Almueskolerne. Commissionen erkjender den nuværende Lærer, Cand. theol. Schübelers Dygtighed og Nidkjærhed som Lærer, og søger ikke Grundene til Skolens Mangler hos ham, men i dennes egen Organisation, idet det er umuligt for een Lærer samtidig at kunne undervise Barn, Drenge og Piger, der ere høist forskjellige med Hensyn til Alder og Udviklingstrin, saaledes, at et frugtbart Resultat deraf kan fremkomme. Commissionen anseer det derfor af høieste Vigtighed, at der søges bevirket, at Borgerskolen erholder en bedre og mere hensigtssvarende Organisation, og troer netop at det nu er den beleilige Tid til at søge dette for Communen vigtige Gode opnaaet, da det ved kongelig ResoIution af 16 December forrige Aar er aabnet de Bycommuner, hvor der ei findes lærde Skoler eller Middelskoler, Adgang til af Oplysningsvæsenets Fond at erholde Bidrag til Oprettelse af hensigtsmæssige Borgerskoler. Ved at benytte den saaledes aabnede adgang, antages Communen at erholde et Bidrag af nævnte Fond, som i Forening med passende ansatte Skolecontingenter vil afgive fornøden Lønning til en antagendes anden Lærer ved Borgerskolen, der herved kunde erholde 2 Classer, i hvilke Eleverne anbringes efter Alder og Udvikling. Commissionen vedtog derfor, at henvende sig til Communalbestyrelsen med Forestilling om en forbedret Organisation og Udvidelse af Porsgrunds Borgerskole, ledsaget med Udkast til en Skoleplan, og at henstille til Communalbestyrelsen at andrage hos Departementet for Kirke- og Underviisnings-Væsenet om Bidrag af Oplysningsvæsenets Fond til Borgerskolen.»
Denne skolekommissionens udtalelse blev imidlertid i realiteten uden nogensomhelst virkning. Den sees imidlertid at have fremkaldt en udtalelse fra Vestsiden om, at man også kunde ønske dennes skoles høiere afdeling inddelt i 2 klasser. I novbr. 1848 udstedte skolekommissionen en opfordring til stedets indvånere om at tilkjendegive, «hvorvidt de under Forudsætning af en passende forøget Skolecontingent, ønskede Østre Porsgrunds Borgerskole og 2den Afdeling af Vestre Porsgrunds Almueskole, omorganiseret og udvidet ved Antagelsen af en Lærer til ved hver Underviisningsanstalt.» Men i juli 1849 ser skolekommissionen sig nødsaget til at erklære, at «da Indbydelsen ikke har ledet til at antage, at Skolerne vilde erholde den fornødne Freqvens, saa at Udgifterne ved Siden af det forventede Bidrag af Oplysningsvæsenets Fond vilde kunne ventes dækkede, besluttedes for Tiden at stille Sagen i Beroe, dog saaledes, at Skolecommissionen fremdeles vil have sin Opmærksomhed henvendt paa at faae den forønskede Forandring iværksat, saa snart Omstændighederne maatte gjøre den mulig.»
Det sees, at de kommunale myndigheder fremdeles holdt fast ved beslutningen af 1843: «uden nogensomhelst Udgivt for Bycassen.»
Imidlertid gik atter et par år hen - da havde savnet af en nogenlunde velordnet borgerskole vokset sig stærkt, så man for alvor erkjendte, at noget måtte gjøres. I novbr. 1851 fattede et repræsentantmøde nemlig følgende beslutning: «Skolecommissionen bliver at opfordre til at afgive en Erklæring om det ikke skulde være muligt snart at see Savnet af en Borgerskole her paa Stedet afhjulpet enten saaledes at denne kunne organiseres selvstændig eller combineres med Navigations-Skolen.»(!)
Man ventede ikke længe på svar. Thi den i 1850 til sogneprest i Porsgrund udnævnte A. C. Anderssen (senere resid. kap. til Trefoldigheds menighed i Kristiania), der havde fortjenesten af straks efter sin ankomst at få ordnet Østsidens almueskole-væsen så godt, som det med de indskrænkede midler lod sig gjøre, tog sig med kraft af borgerskole-sagen, og allerede i januar 1852 fremlagde han i skolekommissionen et af ham udarbeidet forslag om organisation af en fuldstændigere borgerskole med 3 klasser. Dette forslag vedtoges af kommissionen og oversendtes straks til formandskabet. Men nu var der kommen en ny hindring; det var en sag, der længe har stået og endnu den dag idag står på dagsordenen. Formandskabet fattede nemlig i mai 1852 sådan beslutning: «Sagens videre Behandling bør udstaae indtil der er besluttet noget afgjørende Med Hensyn til Broanlægget over Elven.»
Sagen blev dog ikke stillet længe i bero; dertil var vel savnet for stort. Allerede i novbr. s. år oversendte skolekommissionen kommunebestyrelsen et nyt forslag; og for at få sagen til at gå indskrænkede man sig denne gang til det mindst mulige, forslag om oprettelse af 1 klasse til, såat altså skolen fik 2 klasser. Dette forslag vedtoges i marts 1853 af kommunebestyrelsen med en liden forandring i skolekontingentens størrelse. Kommunen garanterede et årligt bidrag af 250 spd. til skolen foruden det fornødne lokale og inventarium, og formandskabet bemyndigedes til at indgive underdanigst ansøgning om et lignende bidrag af Oplysningsvæsenets fond. Efter adskillige forhandlinger med de høiere autoriteter fattede kommunebestyrelsen i juni 1854 enstemmig den gledelige beslutning: «Communen garanterer Skolen end yderligere 50 er femti Speeiedalere aarlig, saaledes at denne kan indrettes efter den oprindelige fuldstændige Plan med 3 Klasser.»
Endelig begyndte det altså at lysne. Men modstanden havde ikke været ringe, og den kom især fra Vestsiden. Denne bydels indvånere forlangte at få den nye skole hos sig, hvad der må siges at have været en urimelig fordring, når hensees til, at folkemengden der ikke var halvt så stor som Østsidens, hvorhos man forlangte, at Vestsidens kirkesanger skulde blive den nye skoles bestyrer. For sagens heldige udgang har man vistnok for en vesentlig del at takke sogneprest Anderssen, der arbeidede for den med utrettelig iver og kraft.
Den 15de septbr. 1854 udfærdigede skolekommissionen et forslag til plan, undertegnet af A. C. Anderssen, Heyerdahl, E. C. Busch og Thorgrim Olsen, og denne plan approberedes 7de decbr. s. år af kirkedepartementet, hvorhos der ved kgl. res. bevilgedes skolen et bidrag, stort 200 spd., af Oplysningsvæsenets fond.
Ifølge denne plan skulde skolen undervise i «Læsning, Religion, Skrivning, Regning, Modersmaalet, Sang, Historie, Geografi, Mathematik og om muligt et eller andet hensigtsmæssigt Fag i Real- eller Naturvidenskaberne *), og endelig fremmede Sprog, nemlig Tysk og enten Engelsk eller Fransk.» Lærernes løn skulde være:
| For førstelærer (tillige klokker) . . . | 100 spd., |
| for andenlærer (theologisk kandidat). | 200 - og |
| for tredielærer (seminarist) indtil . . | 130 - . |
Enhver af lærerne forpligtedes til at læse 30 timer ugentlig. Skolen skulde optage både gutter og piger. Skoletiden skulde være 5 timer dagl. Pigerne skulde have «mindst 3 Timers Underviisning daglig i de for dem nødvendigste Fag.» Skolepengene måtte ikke stige over 12 spd. årlig for en gut i øverste og ikke, over 4 for en gut i nederste klasse, for en pige i nederste klasse ikke over 3. Der skulde være mindst 9 fripladse; dog kunde de blive flere, om forholdene måtte gjøre det ønskeligt. For optagelse stilledes ikke andre fordringer, end at vedkommende børn måtte den skolepligtige alder og kunne renlæse. Ved et to- eller treårigt ophold i nederste klasse skulde eleven antages at have opnået den kundskab, som børn fra almueskolens øvrerste klasse havde.
Dette var grundtrækkene i den nye plan.
Straks i begyndelsen af 1855 averterede man efter anden- og tredielærer, idet kand. Schübeler selvfølgelig overtog bestyrerposten ved den nye skole. Men endnu var ikke gjenvordighederne forbi. Til andenlærer-posten meldte der sig ikke, som påregnet, nogen kandidat, hvorfor skolekommissionen foreslog og kommunebestyrelsen bifaldt, at posten påny skulde opslåes vakant, men med 250 spd. gage. Denne gang gik det efter ønske. Andenlærer-posten fik nu 20 ansøgere, af hvilke cand. theol. O. M. Hansen (nu sogneprest til Verdalen) ansattes i posten ; og af de 8 ansøgerere til tredielærerposten antoges seminarist Haldor Amundsen Lund, der i vel 1 år havde været andenlærer ved Vestsiden almueskole.
Dermed var da alt i orden, og skolen begyndte sin virksomhed efter sommerferierne 1855 med 66 elever, hvoraf 21 piger.
Væsentlig efter denne ordning virkede da skolen i c. 12 år, i hvilket tidsrum der imidlertid indtraf ikke få personalforandringer, hvorom dog henvises til den ved nærværende afhandlings slutning indtagne fortegnelse over lærerne.
Af forhandlinger og forandringer i dette tidsrum skal vi anføre følgende:
I 1856 foreslog pastor Anderssen oprettelse af en særskilt pigeskole; men kommunebestyrelsen henlagde forslaget af mangel på lokale.
For at få eller beholde lærere måtte man gjentagne gange forhøie lønningerne, af hvilken grund skolepengene flere gange forhøiedes. I 1856 indsendtes andragende om et forøget bidrag af Oplysningsvæsenets fond; og under forudsætning af, at dette indvilgedes, bevilgede kommunen løn til en fjerdelærer. Men andragendet blev afsIået.
I 1857 optoges naturhistorie blandt skolens fag, hvorhos der bevilgedes til løn til en lærer i gymnastik; dog skulde dette fag ikke være tvungent. Et i 1862 indkommet forslag om denne lærerposts inddragelse opnåede ikke pluralitet i kommunebestyrelsen.
I 1858 optoges tegning som fag.
I 1861 indkom der fra 5 borgere et forslag, som, hvis det i principet var blevet vedtaget, vilde have sat en bom for skolens udvikling, ja bevirket en tilbagang eller muligens endog truet selve dens eksistens. Det gik ud på, at kommunens bidrag til skolen skulde bortfalde, og at skolepengene i dets sted skulde forhøies. Heldigvis ble det énstemmig forkastet i kommunebestyrelsen.
I 1866 blev såvel førse som andenlærerposten samtidig ledige. Ved denne leilighed fremsatta sogneprest P. Winsnes, der i 1858 sukcederede sogneprest Anderssen, «i Henhold til Biskopens Anmodning ved forrige Aars Visitats» et forslag om ansættelse af en kateket. Denne skulde blive skolens førstelærer, medens Østsidens kirkesanger-post, der hidtil havde været forenet med førstelærer-posten, skulde tillegges andenlæreren. Ved denneordning vilde kommunens udgifter kun blive forøgede med husleie-godtgjørelse til kateketen. Efter endel forhandlinger vandt forslaget samtlige autoriteters bifald, og i 1867 udnævntes til kateket T. C. Bernhoft, der imidlertid først tiltrådte sin stilling i april 1868.
I februar 1868 fremkom sogneprest Winsnes med et forslag om reform af skolen, som han selv sammenfattede i følgende punkter:
Forslagsstilleren opgjorde efter dette et sandsynligt budget for skolen, hvoretter den skulde ballancere, ja endog give et lidet overskud, når den fik det samme tilskud som hidtil af bykassen.
Dette forslag, til gunst for hvilket der snart efter indløb en forestilling fra endel af byens borgere, bifaldtes af alle autoriteter.
Efter den således fastsatte ordning virkede skolen fra august 1868 indtil 1875. Dog foretoges der et par gange forhøielse i skolepengene, ligesom det i 1869 efter forslag af sogneprest Winsnes besluttedes, at kirkesanger-posten i østre Porsgrund skulde fraskilles andenlærer-posten ved borgerskolen og tillegges førstelærerposten ved almueskolen. Til erstatning herfor forhøiedes kommunens tilskud med 275 spd.
Forinden vi går videre, må vi imidlertid dvæle lidt ved Vestsidens såkaldte borgerskole.
Som ovenfor omhandlet, blev denne oprettet i 1836 og vedblev at virke efter den da etablerede ordning i en lang årrække. Skolen havde overhovedet god søgning; i de første 5 år holdt elevantallet sig nede i knapt 20 (gutter og piger tilsammen). Derpå steg det i firtiårene til nogle og 40, men dalede i femtiårene, navnlig fra den Tid, da Østsiden fik en borgerskole med 3 lærere, til omkring 30; dette tal eller knapt det holdt sig udover sekstiårene.
Forøvrigt undergik skolens ordning i tidens løb enkelte modifikationer. Således besluttedes det i 1841 efter forslag af sogneprest Schjøtt at fordele udenbys elevers kontingent, 8 spd. for hvert barn, mellem skolekassen og klokker Ottesen, saadeles at denne fik 5 og den første 3.
I 1842, da Østsidens skoles «høiere» afdeling var sygnet hen, indkom der fra endel borgere på Vestsiden en forestilling om, «at lndtægt ved Skoleløn af vestre Porsgrunds Skole i første Afdeling alene bør komme denne Skole til Bedste.» Foranledningen hertil var vel den, at indtægterne for den forrettende klokker og lærer var tarvelige, efterdi såvel han som den egentlige klokker Lassen skulde leve af det, der var bestemt for én mand. Andragendet blev ikke straks indvilget; men det følgende år bestemtes det efter forslag af sogneprest Schjøtt, at betalingen, 2 spd., for hvert barn, som nød undervisning i øverste afdeling, skulde tilfalde Ottesen. Dog tilføiede kommunebestyrelsen som betingelse derfor, «at han foruden de før foredragne Videnskaber, herefter ogsaa foredrager, efter Skolecommissionens Bestemmelse, eet eller to levende, fremmede Sprog.»
Som følge, heraf begyndte fra 1843 de ældre elever at læse tysk. Fra 1857 optoges ogsaa engelsk som undervisningsfag for de samme elever uden at det kan sees, på hvis foranledning dette er skeet. Det er ikke urimeligt, at konkurrancen med Østsidens bedre indrettede borgerskole har fremkaldt denne udvidelse.
Det vil imidlertid let indsees, at Vestsidens «borgerskoles» beståen ikke kunde være til den hele kommunes gavn. Den kunde ikke andet end virke hemmende på stedets høiere skolevæsens udvikling. Kræfterne kunde have været anvendte på en bedre, mere frugtbringende måde. En liden by som Porsgrund kunde selvfølgelig ikke holde 2 nogenlunde fuldstændige borgerskoler; men ved at slå dem sammen kunde man have opnået at få Østsidens skole udvidet med 1 klasse og derved undervisningens udbytte for samtlige elever forøget. I erkjendelse heraf tilstod kommunebestyrelsen i 1859 de af Østsidens borgerskoles elever, der hørte hjemme på Vestsiden, fri oversætning i færgestedet. Men denne forholdsregel forslog ikke stort. Dels var nemlig denne oversætning slet ikke uden sine ulemper, navnlig i vintertiden, dels hang Vestsidens borgere med megen kjærlighed ved sin «borgerskole», ligesom man også havde stor agtelse for og tillid til den gamle lærer, klokker Ottesen, hvorfor man nødig vilde se denne skole, der allerede havde bestået over et snes år, nedlagt. Dertil kom også andre hindringer, som vi skal se.
I 1863 var der spørgsmål om en udvidelse af Vestsidens skolelokale, der som følge af almueskolens store, elevantal (90 à 100) befandtes at være trangt og uhensigtsmæssigt. Kommunebestyrelsen gik ikke ind herpå, men henstillede til skolekommissionen at træde i underhandling med Ottesen om en forandret ordning, hvorved Vestsidens skole kunde blive udelukkende almueskole. Ottesen blev da anmodet om at afgive erklæring om, hvorvidt han var villig til at indgå på den omhandlede forandring, og isåfald på hvilke betingelser. Hans erklæring gik ud på, at han nødig vilde indgå derpå; i tilfælde af, at forandringen iværksattes, fordrede han en erstatning af 80 spd. årlig. I den anledning udtaler skolekommissionen sig således:
«Kommissionen fandt at de Grunde som engang havde fremkaldt den nuværende Ordning for en stor Deel ikke længere ere tilstede. Man havde nemlig nu faaet en ordentlig Borgerskole istand paa Østsiden og Kommunalbestyrelsen havde sørget for fri Overfart til Skolen. En Forandring i den antydede Retning fandtes ønskelig og Kommissionen havde ogsaa i længere Tid havt en saadan for Øie. Imidlertid forekommer det Kommissionen at de Fordele man vilde opnaa ved den paatænkte Forandring ikke vare saa væsentlige eller Forandringen saa paatrængende nødvendig, at man desaarsag, burde paabyrde Kommunen en aarlig Udgift af 80 Spd. og troede derfor at det var bedst for Tiden at udsætte med en saadan Forandring helst indtil man kunde faa dan istand uden forøget Udgift for Byen.»
Denne erklæring tiltrådtes af kommunebestyrelsen.
Således stod sagen, da biskop von der Lippe afholdt visitats i Porsgrund i 1865. Han udtalte sig meget stærkt om ønskeligheden af en forandring i Vestsidens skoleordning og henstillede i visitatsmødet til overveielse, om det ikke var rigtigst at forene denne bydels to skoler, der hidtil havde bestået uden nogen forbindelse med hinanden, og få en almueskole med 3 toårige klasser samt lade den høiere almueskole søge skolen hver anden dag. Det var en lignende forandring, man for 2 år siden havde havt under overveielse, men som standsedes ved Ottesens fordring om erstatning. Man kan skjønne, hvor meget denne sag har ligget biskopen på hjerte, deraf, at han allerede ud på høsten samme år tilskrev skolekommissionen med anmodning om at oplyse, hvad der var gjort i den anledning. Da denne i sin svarskrivelse betonede, at det var den af Ottesen fremsatte og af ham fremdeles fastholdte fordring, der stillede sig hindrende i veien, sendte biskopen i decbr. s. år en ny skrivelse, hvori han ytrer den formening, at
«Kirkesanger Ottesen er aldeles uberettiget til at modsætte sig den Ordning af Skolevæsenet, som rette Foresatte finder gavnlig» - - -
«Biskoppen beder derfor Skolekommissionen at tage Sagen under Overveielse, og naar en Plan bliver udkastet og approberet af Stiftsdirectionen, antages Lærerne forpligtede til at tage samme til Følge uden at kunne fordre Godtgjørelse.»
Ved denne skrivelse var sagen trådt ind i et nyt stadium. Man måtte nu antages at have frie hænder til at foretage den ordning, man fandt tjenligst; og den ordning, man fandt tjenligst, var åbenbart at nedlægge Vestsidens «borgerskole», hvilket ganske vist også vilde have vundet stiftsdirektionens bifald. Imidlertid fattede skolekommissionen i februar 1866 en beslutning, der i det væsentlige var overensstemmende med biskopens ovenfor antydede forslag, hvoretter den «høiere Almue-Klasse» skulde vedblive at bestå, men undervisningstiden for denne indskrænkes til 3 dage ugentlig. De øvrige 3 dage skulde kirkesangeren læse med almueskolens øverste klasse. Derhos bestemtes, at den årlige betaling for den førstnevnte klasses elever skulde være uforandret, 2 spd., og oppebæres som hidtil af Ottesen. Denne skolekommissionens beslutning bifaldtes af kommunebestyrelsen, dog med det tillæg, «at der herefter ikke tilstedes udenbyes Børn Adgang til at frekventere Skolen, og at Kommunen herfor tilstaar Klokker Ottesen indtil Videre en Erstatning af 40 Spd. aarlig.» Denne ordning iværksattes i august 1866.
Når autoriteterne og navnlig skolekommissionen ikke tog skridtet fuldt ud, skyldes det ene og alene en påskjennelsesværdig hensynsfuldhed mod den gamle kirkesanger. Man tilfredsstillede det mest påtrengende krav, at skaffe almueskolen mere lærerhjælp, medens man ved at bibeholde den «høiere» klasse, om end kun med indskrænket undervisningstid, og lade skolepengene være uforandrede, udvirkede, at den gamle kirkesanger ikke led noget synderligt skår i sine indtægter.
I 1868 afgik klokker Ottesen ved døden, og dermed var det personlige hensyn, der toges til ham, bortfaldt. Endnu samme år besluttedes ophævelse af betalingsklassen, hvis fleste elever gik over til Østsidens borgerskole.
Vi vender nu tilbage til denne.
i 1875 fremsatte kateket Bernhoft forslag om oprettelse af en ny klasse og dermed også en ny lærerpost i forbindelse med en gjennemsnitlig forhøielse af 20 pro cent af skolekontingenten. Dette forslag bifaldtes, hvorefter skolen fra aug. 1875 havde 5 gutteklasser og 5 faste lærere samt 2 pigeklasser og 2 faste lærerinder. Derhos var der allerede i 1874 ansat en hjælpelærerinde med et indskrænket antal undervisningstimer i pigeskolen, der havde så mange elever, at der trængtes ekstrahjelp.
I betragtning af kommunens forøgede udgifter til skolen forhøiedes tilskudet til den af «Oplysningsvæsenets fond» fra 1876 af til 300 spd.
Når man undersøger, hvor langt gutteskolen førte sine elever efter den fra 1868 indtrådte ordning, finder man, at det allerede i den efter denne ordning udarbeide plan af 1870 og ligeledes i planen af 1875 hedder: «Som Maal for Undervisningen i Drengeskolen naaet det for Middelskolen bestemte i de vor Skole vedkommende Fag.» Og i en indberetning til kirkedepartementet af 1870 siger skolens bestyrer, pastor Bernhoft: «Med Hensyn til Maal for Skolen, har Lærerne erklæret, at vi i Drengeskolen kunne naa Middelskolens Maal i de Fag, vi læse, ja i enkelte Fag lidt derover. (Fransk læses jo tvangfrit og Latin privat, saa i Grunden er vi inde paa Middelskolens hele Ordning).» Da imidlertid ingen elev vides at være gået ud af skolen for umiddelbart derefter at underkaste sig middelskolens afgangseksamen, kan vel målet ikke være nået fuldt ud, ligesom det vel også var i erkjendelsen heraf, at man ikke indgav noget andragende om ret til at afholde middelskolens afgangseksamen. Det er jo også en vanskelig sag at nå denne skoles mål uden helt ud eller ialfald paa det allernærmeste at benytte dens ordning. Man drev det dog ved borgerskolen så vidt, at gutter, der gjennemgået skolens kursus og dertil læst privat latin, optoges i en middelskoles 6te klasse og efter et års fortsat læsning bestod afgangseksamen. Pastor Bernhoft har også senere indseet, at en forandring var nødvendig, idet han i en indberetding af 1875 udtaler sig således:
«- - [det] bør nævnes, at jeg efter Aftale med Skolekommissionen forbereder Forslag til Skolens Overgang til Middelskole. Der er imidlertid flere lokale Forhold - bl. a. et Iænge paatænkt, nu vidt fremskredet Forslag til en større Udvidelse af Byen, som maa medføre Omordning af den geistlige Betjening - der gjør det ønskeligt, at saadan Overgang vel forberedes, men ikke altfor snart søges iverksat, idet bl. A. nævnte Omordning atter igjen vilde medføre Forandringer i Skolens Plan som Middelskole, hvis denne forinden var sat iverk.»
Det faldt da heller ikke i pastor Bernhofts lod at få en middelskole i gang, idet han i 1876 blev udnævnt til fængselsprest i Kristiania.
Skolen havde, nu imidlertid udvidet sig således, at det kunde være et spørgsmål, om ikke dens tarv krævede til bestyrer en mand, der kunde ofre sig helt for den og ikke tillige havde en anden vigtig gjerning at varetage, den prestelige. Pastor Bernhoft, der sad inde med erfaring i denne henseende, fremsatte forinden sin afreise i 1876 et forslag, der gik gjennem med nogle forandringer, således at der skulde ansættes en akademisk dannet mand som bestyrer, og at kateketen skulde indehave en lærerpost på indtil 20 timer og intet videre have med skolen at gjøre.
Endnu et forslag fremkom fra den fratrædende katekets hånd. Det gik ud på oprettelse af en ny gutteklasse og i den anledning ansettelse af en ny lærer fra begyndelsen af skoleåret 1877/78. Dette forslags behandling i blev udsat til den nye bestyrers ankomst.
I slutningen af marts 1877 fratrådte pastor Bernhoft, og skolens andenlærer, Cand. theol. H. J. Haagensen var konstitueret bestyrer indtil 15de august s. år. Under sin korte funktionstid fremsatte kand. Haagensen et høist betimeligt forslag om oprettelse af en ny (3die) klasse i den overfyldte pigeskole. Man udsatte indtil videre med at behandle det for at afgjøre det samtidig med det fra kateketen indkomne.
I juni 1877 udnævntes sogneprest K. Krogh-Tonning til kateket, og omtrent samtidig ansattes nedskriveren heraf som skolens bestyrer.
Det første, den nye bestyrer fik at gjøre, var at udtale sig over de foreliggende 2 forslag. Idet han som følge af vedkommende klassers overtallighed måtte erklære sig fuldstændig enig, i begge forslag, sluttede han sig dog på grund af omstændighederne til skolekommissionens mening, at det var «raadeligst for Tiden kun at indstille til Bevilgning af Gager til de saaledes udforderlige Lærerkræfter indtil Videre, deels for at see om Skolen i længere Tid vil kræve saadan Udvidelse og deels for at afvente den nye Bestyrers Erfaring og nærmere Udtalelse om, hvorledes Skolen bør ordnes. Commissionen tænkte derfor at lade de nye Poster indtil Videre bestyre ved Constituerede.» I denne form bifaldtes sagen af kommunebestyrelsen.
Den nye ordning trådte i alt væsentligt i kraft allerede i august 1877 og blev bestående indtil borgerskolens ophævelse.
Vi har nu ikke meget at tilføie. Lærefagenes fordeling blev vesentlig uforandret. Dog arbeidede man nu med skolens snarlige overgang til middelskole for øie og indrettede sig såvidt muligt derefter, navnlig fra 1878 af, da man fornemmelig begyndte at drive på med mathematik; og ved vedkommende lærers ufortrødne virksomhed - tildels også udenfor den ordinære skoletid - lykkedes det de ældste elever at gjennemgå på 2 år, hvad der efter niiddelskolens undervisningsplan er henlagt til de sidste 3 år.
Forøvrigt kan nævnes, at man i 1877 afskaffede den halvårseksamen før jul, som havde været afholdt lige siden skolens oprettelse i 1844, - at skolekommissionen efter forslag af bestyreren besluttede, at der ved skolen skal anvendes en orthografi lig den, der er benyttet i nærværende afhandling, - samt at man fra januar 1879 optog naturhistorie som fag i øverste pigeklasse.
I våren 1878 indgav bestyreren et motiveret forslag om, at skolen skulde søges omdannet til kommunal middelskole, og at en småklasse samt pigeskolen skulde kombineres med den. I sin forestilling foreslog han bl. a,. at de ovenfor omtalte midlertidige poster skulde gå over til faste, hvorhos der skulde oprettes en ny post mod inddragning af 3 timelærer-poster. Gagerne for samtlige underordnede poster skulde forhøies dels straks, dels ved fastsettelse af visse stigninger. Forslaget vandt samtlige autoriteters bifald, og regjeringen indstillede til storthinget i 1879 at bevilge skolen et årligt bidrag af 3000 kroner. Kirkekommitteen tiltrådte kirkedepartementets forslag «af Hensyn til Skolens forholdsvis fuldstændige Organisation og Udstyr og de Bidrag, som dertil ere ydede og fremdeles maatte kræves af Kommunen.» Indstillingen bifaldtes enstemmig af storthinget.
I aug. 1879 begyndte middelskolens virksomhed. Samtidig med forandringen flyttede skolen fra «Kammerherregården», der havde huset den lige siden dens oprettelse, og tilflyttede en af kommunen s. år indkjøbt gård, som midlertidig overlodes middelskolen, og hvor den skal vedblive at holde til, indtil den forhåbentlig om ikke ret lang tid flytter ind i et nyt lokale, om hvis bygning forhandlingerne nu er i fuld gang.
Sluttelig bør tilføies, at man har havt sin opmærksomhed henvendt på ønskeligheden af, at skolen kunde optage børn uden nogensomhelst forkundskaber. Allerede i 1878 indgav således bestyreren forslag om oprettelse af 2 nye småklasser for gutter og piger i alderen 6-8 år. Uagtet skolekommissionen var enig i, at den foreslåede udvidelse var ønskelig, fandt man dog ikke for øieblikket at burde foreslå denne iværksat, for en væsentlig del af den grund, at der for tiden ikke havdes fornødent lokale. Bestyreren havde afgivet sit forslag under den forudsætning, at hele skolen fik nyt lokale.
Af denne redegjørelse for Porsgrunds borgerskoles historie og udvikling vil det sees, at den har havt mange vanskeligheder at bekjæmpe, og at der gik lang tid hen, inden den vandt frem til en større udvikling. Men så skal del også siges, at stedets høiere skolevesen i det sidste decennium har gjort store fremskridt; man har i sandhed søgt at tage igjen, hvad der havde været forsømt, og har ikke sparet på opofrelser for at hæve skolen op. De udgifter, man her har påtaget sig i de sidste år til det høiere skolevesen, er større end mangen lignende kommunes; og den herved udviste velviIlie vi mod skolen fortjener at lønnes med, at en sand og sund - borgerlig som kristelig - oplysning må spredes alt videre og videre ud blandt stedets, opvoksende ungdom. Vi udtaler der håb, at det så må ske.
Note:
Af dette blev der dog ikke noget af i de første 2 år.
| Utdrag (s. 3-38) fra: Inbydelses-skrift til den offentlige eksamen i juni og juli 1881 ved Porsgrunds komm. middelskole |
|
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |