Fra Norges Næringsliv ved begyndelsen av det 20. aarhundre
I Eidanger Herred, Bratsbergs Amt, ligger Kjøbstaben Brevik ytterst paa den Halve, som i sydlig Retning springer frem mellem Frier- og Eidangerfjorden, og ved hvis Odde disse Fjorde mødes med Langesundsfjorden. Denne staar ved et smalt Sund, Strømmen eller Breviksstrømmen i Forbindelse med Frier. Byen, hvis geografiske Beliggenhed er 54o 32' n. Br. og 1o 1' vest for Kristiania Meridian, ligger dels paa Fastlandet og dels paa den lille Ø Sylterøen. Mellem denne og Fastlandet gaar Byens indre Havn ind fra Eidangerfjorden. Den har en Dybde af 5-13 Favne med Lerbund og er temmelig trang, saa Skibene ikke kan ligge paa Svai. I en Bugt i Frierfjorden, Trosvik, nordenfor Strømtangen har Byen en anden Havn, som er god og rummelig. Fra den paa Strømtangen beliggende Jernbanestation som danner Endepunktet for Brevik-Eidangerbanen, der aabnedes i oktober 1895; og udgjør et Led i Vestbanerne fører Havnespor ned til Kaianlæggene ved Strømmen. Herfra udgaar den i Forbindelse med Vestbanerne staaende daglige Hurtigrute Brevik-Kristiansand, som oprettedes i 1896.
Beliggende i et af Østlandets mest fremtredende Skog- og Sjøfartsdistrikter har Brevik fra gammel Tid af spillet en betydningsfull Rolle som Handels- og Skibsfartssted og i Lighed med saamange andre af vore Østlandsbyer er det hovedsagelig Trælastudførselen, Byen skylder sin Tilblivelse og Opkomst. Saaledes stod Brevik allerede for Aarhundreder siden i livlig Samkvem med fremmede Lande - i Særdeleshed med Holland, ja Skiensfjordens hele hollandske Handel var endog i lange Tider omtrent udelukkende knyttet til Brevik og Stathelle.
Som et særdeles karakteristisk Vidnesbyrd om denne Forbindelse kan her blandt andet mindes om, at vor berømte Sjøhelt Admiral Cort Sivertsen AdeIer eller Adelaer som 15 Aars Gut fra Brevik, hvor han var født, i 1622, med en af de mange hollandske Smakker, som dengang fôr paa Stedet, drog over til Holland for at lære Noérgation og Matematik. Samme Vei som Cort Adeler tog visselig ogsaa mangen en anden af Distriktets unge Mænd, om det end ikke lykkedes dem som han under en Admiral Tromp og et eventyrligt Krigerliv i fremmed Tjeneste at slaa sig op til at blive værdig en Storadmiralsstilling i den dansk-norske Marine.
Brevik nævnes i en Toldforordning af 1691 blandt de Ladesteder, hvor der kun maatte losses, lades og fortoldes Kornvarer fra Danmark og Trælast, som udskibedes derhen og til fremmede Steder. I 1765 fik Stedet foruden disse Rettigheder ogsaa kongelig Tilladelse til at losse og fortolde fremmede grove Varer, hvilket var en betydelig Lettelse for Stedets Handel og Skibsfart og bidrog adskilligt til den sterke Opkomst, som i sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede blev Brevik tildel, uagtet Stedet i 1761 var udsat for en stor Ildebrand, som lagde samtlige Huse i Aske og kun skaanede Kirken. I 1783 var 9 Skibe hjemmehørende i Brevik, men denne Flaade øgedes jevnt blandt andet ved Nybygninger paa Stedet selv. Fartøierne seilte paa England, Frankrig og Holland, men da Bjelketraden paa det sidstnævnte Land fremdeles var den vesentligste, og da denne efter gammel Sædvane mest foregik med Hollændernes egne Smakker, kunde der ikke komme rigtig Fart i den hjemlige Skibsflaades Vekst. Hollænderne synes i det Hele taget i hine Dage paa flere Sæt at have spillet Mestere paa de Kanter af Landet, og der kunde fortelles mange eiendommelige Træk fra den Trafik, som dengang og langt ind i det 19de Aarhundrede foregik der.
Omkring Aar 1800 havde Brevik en Folkemængde paa ca. 950, som i 1845, da Stedet erholdt Kjøbstadsrettigheder, var steget til 1455. Fra 1845 af skred Byens Udvikling jevnt fremover med Trælasthandel og Skibsfart som Næringslivets Hovedfaktorer. Omkring 1850 spillede fremdeles Trælastafskibningen med hollandske Fartøien en betydelig Rolle, men samtidig tiltog Færdselen paa England, Frankrige og Danmark med Stedets egne Skibe i ikke ringe Grad. Op igjennem 1850 Aarene fandt der efterhaanden Sted en vesentlig Nedgang i Hollændertrafikken, som mere og mere drog sig over til Larvik og Fredriksstad, medens Stedets Rederivirksomhed stadig viste Opgang. Og denne Udvikling fortsatte ogsaa senerehen - til stort Held for Byen, hvis Handel med hollandsk Last under den overdrevne Konkurance neppe længer gav de Handlende synderlig - Fortjeneste. Brevik nød i det Hele taget ligesom Landet forøvrig megen Fordel af det store Opsving for Skibsfarten, som indlededes med Tiden omkring Krimkrigen (1853-55). Byens Handelsflaade øgedes stadig saavel ved Indkjøb af Fartøier som ved Nybygning paa Stedet. I Femaaret 1855-60 byggedes der saaledes i Brevik 9 Skibe paa tilsammen 391 Kommercelæster. Sterkest foregik Skibsbygningen i Tiden 1865-1875. De i 1870 Aarenes sidste Halvdel sterkt nedadgaaende Konjunkturer paa Skibsfartens og Trælasthandelens Omraade fremkaldte i 1879 et Krach med mange Falitter som Følge af en omkring 1875 stedfunden Overspekulation.
Byen fulgte ikke med i den da indledede Overgang fra Seil til Damp og manglede vel dertil ogsaa de fornødne Resourcer. Den blev trofast hængende ved Seilskibene, og disses Tonnage vedblev ogsaa gjennem 1880 og 1890 Aarene at øges - vesentlig ved Indkjøb, idet Stedets Skibsbygning efterhaanden var helt ophørt. I 1890 bestod Flaaden af 41 Seilskibe paa tilsammen 11.504 R.T. og 2 Dampskibe, 748 R.T. Ved Aarhundredskiftet var Flaaden yderligere steget til 48 Seilskibe paa tilsammen 15.130 R.T. og 6 Dampskibe, 578 R.T. I 1905 udgjorde den registrerede Handelsflaade ifølge Sjøfartskontorets Aarbog 37 Seilskibe med en samlet Drægtighed af 5.069 Br. R.T. og 3 Dampskibe, 1349 Br. R.T. ialt 41 Fartøier paa tilsammen 6.457 Br. RT., hvoraf alle var Lasteskibe med Undtagelse af et Fiskefartøi paa 39 Tons. Flaadens samlede Besætning udgjorde 347.
Den Fart, Breviksskuderne i de sidste 30 Aar hovedsagelig har været beskjæftiget i, er den traditionelle Trælastfart og Kulfarten, hvortil efterhaanden er kommen et stadig livligere Engagement i den tiltagende Isexport, som efterhvert har udviklet sig til en meget vesentlig Indtægtskilde for Byen og Distriktet. I 1880 Aarenes første Halvdel dreiede lsexporten sig saaledes om ca. 18.500 R.T. aarlig. I 1890 var den steget til 51.222, i 1895 til 63.202 og i 1899 til ikke mindre end 105.767 R.T. med gode Priser, medens den ved Aarhundredskiftet dreiede sig om 75.549 R.T. Folkemængden udgjorde i 1907 2550.
Breviks og Omegns Sjømandsforening stiftedes i 1867. Den havde i 1895 et Medlemsantal af 25 og i 1908 af ca. 50. Som Formand fungerede i 1909 Hr. N. Lied. Siden 1908 staar Foreningen som Medlem af Sjømandsforeningernes Fællesforening.
Af særlige Sjømandslegater har Byen ingen. Derimod blev der i 1901 stiftet en Kreds af Sjømændenes Landsforening paa Stedet. Dens Medlemsantal var 160, og dens Styre bestod af 5 Herrer og 5 Damer.
I Brevik er følgende Autoriteter paa Sjøfartsomraadet:
Skibskontrollens Tilsynsmand H. A. Hansen.
Indrulleringsbetjent, Havnefoged og Lodsoldermand: R. Larsen.
Breviks faste Sjøret bestaar af 6 Medlemmer med 3 Suppleanter.
Formand: Sorenskriver i Bamle.
Karantæne kommissionens Formand: Dr. Coch.
Brevik, Skibsreder og lsexportør fra 1897. Tidligere Skibsfører. Født i Eidanger 1/12 1849. Reder af Seilskibene «Meran» 594 Reg. Ton og «Gunn» 441 Reg. Toll. Telegrafadr.: Hansen, Brevik.
er født 13. Mai 1856 og var bosat i Brevik, indtil han i 1895 flyttede til
Eidanger. Han har i Brevik indehavt omtrent alle kommunale
Tillidshverv og har i Eidanger været Medlem af Herredsstyret og dettes Viceordfører.
Den 22. Juni 1880 etablerede han sit Firma, som fremdeles har kontor i Brevik.
Forretningen har omfattet Skibsmægleri, Skibsrederi, lsexport og Assurancevirksomhed.
Indtil 14 Seil- og Dampskibe har været disponeret. Fortiden bestyrer Cornelius Røe 5
Seilere og 1 Damper.
lsexporten har enkelte Aar været Landets største fra et enkelt Firma.
Cornelius Røe er ogsaa Eier af Brevik Skibsreparationsverft, ligesom han i Brevik
repræsenterer flere Dampskibslinjer. Medlem af Nordisk Skibsrederforening.
driver siden 1900 Skibsrederi og disponerer fortiden følgende Skibe: Bark
«Trosvik», Bark «Vanadis», Bark «H. H. Strand».
Samtlige Fartøier er indmeldt i Nordisk Skibsrederforening.
Marius
Schilbred er født i Brevik 30te August 1872,
har i nogen Tid været Sjømand og er forøvrig uddannet for
Forretningslivet - bl. a. ved Ophold i Udlandet. Han er bosat i Brevik og
Medlem af Bystyret. Schilbred er Disponent for Bjørkøens Isforretning, Eidanger, som han eier sammen med Broderen
Infanterikaptein Corn. Schilbred,
Produktion 2-3000 R.T. pr. Aar, samt Indehaver af Colonial og
Skibsprovianteringsforretningen M. Edw. SchiIbred & Søn, som grundlagdes i 1865
af Mathias Edward Schilbred, født 1837 død 1904. I 1900 indtraadte Marius Schilbred som
Kompagnon i Firmaet og overtog Samme som Eneindehaver fra 1ste Januar 1905.
etableredes 1ste Januar 1895 af den nuværende Indehaver Stefanus Stiansen, som er født i Porsgrund 23de Mars 1859. Han er Expeditør for Arendals Dampskibs-selskab, Skiens Dampskibsselskab og Dampskibsselskabet Transit - tilsammen ca. 10 Skibe.
udgjør en Del af Bamle Prestegjeld i Bratsberg Amt og ligger ret ovenfor Brevik paa Sydsiden af Breviksstrømmen, over hvilken der er Færgested for Hovedlandeveien vestover til Kristianssand. Kun adskilt ved den smale Strøm og undergivet saa nogetnær de samme Livsbetingelser har Brevik og Stathelle altid kunne ansees som Søskenbyer, omend Brevik efterhaanden har taget Broderparten af Trafiken og udviklet sig paa Bekostning af Søsteren paa den anden Side Sundet. De to Steder synes fra først af at have nydt samme Handelsrettigheder, idet Stathelle har været anseet som en Del af Brevik. Deres Historie er derfor i de store Træk saa nogenlunde ens, hvad ogsaa tildels fremgaar af den ovenfor leverte Skildring af Brevik. Stathelle fik ved kgl. Resolution af 22. Februar 1774 Rettigheder som Losse- og Ladested. Dets vesentligste Næringsvei er fremdeles Skibsfart og Trælastutførsel. Ved Udgangen af 1907 havde Stedet en Seilskibsflaade paa henved 2000 Tons, men ingen Dampskibe. Folkemængden udgjorde samtidig henved 600. I sjøretslig Henseende henhører Stathelle under Langesund, hvis Sjøretsdistrikt tillige omfatter Bamle Herred. Sjøretten bestaar af 6 Medlemmer med 3 Suppleanter. Formanden er Sorenskriveren i Bamle, der er bosat i Brevik. Stathelles Havnedistrikt hører under Brevik, hvis Havnefoged R. Larsen, tillige er Havnefoged i Stathelle.
er født i Stathelle den 13de Januar 1870. Han har været Skibsfører, er nu Lods og Disponent for Bark «Cito», 459 R T.
er født i Stathelle 8de September 1859, var i nogle Aar fraværende fra Stedet, men flyttede
tilbage i 1891, da han den 2den Oktober s. A. begyndte en Skibs- og Colonialhandel samt
Skibsrederi. Han har havt flere mindre Parter i Seilskibe og disponerer fortiden Bark «Lydia».
Peder Andersen har siden 1892 været Medlem af Kommunestyret og i 9 Aar
Forligelseskommissær. I August 1900 ansattes han som Kæmner. Har været Tilsynsmand i
Rigsforsikringsanstalten siden Lovens ikrafttræden. Medlem af Brevik & Omegns Sjømandsforening.
er født i Eidanger 1851 og uddannet som Garver. Han oprettede i 1876 et Garveri i Brevik, men flyttede 21 Aar senere over til Stathelle, hvor han i 1907 begyndte Dampskibsexpedition. Denne omfatter «Bandak», «Framnæs», «Union I, II og III», «Hitterdal», «Langesund» og «Ryvingen». Berg driver forøvrig Export af Is og Bark som Hovedforretning. Han har indehavt de fleste kommunale Hverv.
er født i Eidanger 1850, har været Skibsfører i 25 Aar og sluttet Sjøen i 1899, da han etablerede Rederiforretning i Forbindelse med lsforretning. Han disponerer fortiden «Pallas», 556 R.T., Skonnertskib «Endora», 267 R.T., og er Medeier i «Ariadne», 458 R.T. Christoffersen har indehavt alle kommunale Hverv og er fortiden Ordfører i Stathelle. Medlem af Norsk Fragt- og Liggedagsklub samt Nordisk Skibsrederforening.
er født 28. December 1831 paa Eeg pr. Brevik, hvor han fremdeles er bosat. I 1873 begyndte han Rederivirksomhed, idet han kjøbte Skonnert «Sophie Wilhelmine». Foruden dette Skib har Torsten Eeg efterhaanden bestyret følgende Fartøier: Brig «Havfruen», Brig «Anna», Skonnert «Asta», Brig «Fidelia», Bark «Columbia», Bark «Hector» og Bark «Kaleva». Fortiden bestyrer han Bark «Olav Kyrre», 431 R.T., som han kjøbte i 1883, medens de øvrige Fartøier, der havde en samlet Drægtighed af 2306 R.T. dels er solgte og dels forliste.
Torsten Eeg har været mangeaarigt Medlem af Herredsstyret, indtil
1904, da han paa Grund af Alder udtraadte.
Skibsreder og Disponent er født i Brevik den 11te august 1879 og har uddannet sig i
Skibsrederi samt Mægler og Isexportforretning saavel i England som i sin Fødeby. Han er
bosat i Stathelle og disponerer følgende Fartøier: Dps. «Eshcolbrook», ca. 3000 Tons d.w., Bk. «Adele», 591 R.T. og Skonnertskib «Fri» 448 R.T. Medlem af Nordisk
Skibsrederforening. Lars H. Hansen er desuden Disponent for følgende lsforretninger:
A/S Lars H. Hansen & C o., som han grundlagde i 1906, og som driver Isexport til
Udlandet, vesentlig London.
HaIvarp Isforretning - Produktion ca. 6000 R.T., Værdi 20.000 Kroner, samt
Vinje lsforretning - Produktion ca. 3000 R.T., Værdi 2.000 Kroner.
Dette Firma stiftedes 26. Februar 1900 af Cornelius Røe (se ovenfor under Brevik) og Julius
Wettern. Cornelius Røe udtraadte i 1908 af Selskabet. Dettes nuværende Disponent
(siden 22. Mai 1908) er Hans Hansen, født i Eidanger 6te November 1876. Firmaet bestyrer fortiden
følgende Seilskibe: «Alliance», «Athenian», «Derwent», «Kappa», «Oryx», «Presto», «Warden Law»,
Firmaet, der eier flere Isanlæg, driver desuden lsexport. Medlem af Nordisk Skibsrederforening.
| Utdrag fra: Fra Norges Næringsliv ved begyndelsen av det 20. aarhundre, s. 81-86 | ||
| Til Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Lokalhistorisk arkiv | Søk i boksamlingen |