Fra: Porsgrunns-maal

ved Hans Reynolds

S

saakk f. fordybning (f.eks. i kindet) dalsaakk f. dalsænkning)
saalessen adv. saaledes
saall (mjælkesaall) m. melk med brødstykker i
saamme staer: enkelte steder
saammærsnett (14de april)
saann adv. saadan, saaledes
saape f. sæbe
saapekokær m. sendrægtig person
saate f. høbunke
sabb m. (fyllesabb) drikfældig person
sabbedæis m. drikkfældig person
sabbenn f vaat a. dyvaad
saffsete a. vaadt (saffsenne vaatt)
sagmugg m. sagspaan
sakke f. die (engelsk suck)
sakke atterut v. blive efter
sakkerot f. dievorte
sakkne v. savne
sakkt - de æ'ke sakkt, de: det er ikke sikkert
sakkte adv. sagtens (sa de ær sakkte dé: det forholder sig vist saa)
salt te græuten: mager fortjeneste (de bli 'kke salt te græuten engang, de)
sammfulle tre daer: i hele tre dage
sammse sæ v. samle tankerne, besinde sig (vent, te jæ faar sammsa mæ litt!) (samsa: sætte i orden, opstille. I. Aasen)
sammsnakke v. konferere
sanne v. komme til erkjendelse af (du kaammer te aa sanne mine or)
sanning f. sandhed (dær fekk'n høre sanninga!)
sannspaadd a. som spaar sandt
sanse v. erindre, huske
sanseslæus a. bevidstløs
sarr f. trættende person (e gammall sarr)
sarre v. tale med ensformigt tonefald
sarrete a. trættende
sekk a. sidst (nommer sekk: f.eks. i klassen paa skolen)
sekke mett adv. midt i (udraab naar man klinker med «kjikksekuler»)
sekke n. synkesten, bly til at have paa fiskesnøret
selbot: barmhjertighedsgjerning (faarr selbots sjyll; de æ'ke selbot me hannom: det er ikke farlig med ham)
sella fullt: saa mange at det vrimler (ogs. sellenne fullt)
selle, sele v. sælge (seller, sellte, sellt)
seter n. sæter («Li-setre», «Press-setre»
sett n. i ett sett: uden stands, uafbrutt
sette i v. (sette i aa le; sette i et skrik)
si (ikke la sæ si: være uimodtagelig for raad)
sidrekke v. drikke til stadighed (jfr. hann ær si te aa drekke)
sifyll f. stadig drik; drukkenbolt
sige v. gaa, synke, glide langsomt ned (hann sæig ennde ner, dær hann sto)
sigd m. segl, krinnkniv
sigenne trøtt: meget træt
paa sikasen, sikasten el. sikaste: paa slutten
sike v. afhælde langsomt
sikkle v. slippe vædske af munden
siljufløite f. fløite av seljebusken
silldre v. risle, rinde sagte («Silldrebekk» ved Borgestad)
sinn te - ha sinn te: have lyst til
sinna a. sint (sinna saamm en bresk)
sinnatagg m. sindt person
sipple v. smaanippe til noget (sipple i maten)
siræine v. regne ustandselig
sisslerot f. engelsød
sittannes - hann ville ikke ha de sittannes paa sæ: han vilde ikke finde sig i beskyldningen
sivaat a. dyvaad
sjaber a. daarlig
sjage v. rave
sjangle v. rave (ogs. sjingle, sjage)
sje ut v. afskedige
sjebbu f. søbod
sjefte v. sætte paa skaft (om øks)
sjefte n. (paa gevær)
sjeggeman, m. mand med skjæg (barneord)
sjeggle v. skele
sjeggle f. lidet tiltalende kvindemenneske
sjegglete a. skeløiet
sjeke v. gjøre grimaser, skabe ansigt
sjekkte v. farte omkring (hu var'a ute aa sjekkta omm kvellanne, te hu fekk tak i'n)
sjekkte f. let ro- og seilbaad; forfløient kvindemenneske
sjelling f. skjælden (e sjjelling sa kalling uten like)
sjelltrete a. spredt, tyndt staaende
sjép m. orden, façon (de æ'ke noen sjép paa de)
sjepe paa sæ v. forandre sig (til det bedre)
sjepe sæ te v. klæde sig smagløst
sjesse v. have lyst paa (sjesse paa sylte, syltefIesk)
sjessen a. lysten, begjærlig (sjessen paa)
sjevvle v. gaa ustødt (sjevvle aa gaa)
sjevvre v. «leve», slaa frem og tilbage (om seil som ikke er fyldt af vinden)
sjevvre græier: daarlige sager (sjø)
sjigar m. gjærde af tynde, kløvede træstammer, sædvanlig opsatte i skraa stilling
sjille v. rage, vedkomme (de sjiller'æ'ke!)
sjimlete a. broget, uensfarvet
sjingle v. rave
sjinnærr-egg n. æg uden skal
sjinnærlegg m. den skarpe kant paa læggen
sju - vente i sju lange aa sju bræie - vente meget længe; faa sekks faarr sju: om en person, som er Ildet at stole paa; aa, de ær sju kaappærr paa hella (til gjæsten, naar man byder paa mere kaffe)
sjuk a syg
sjukkling m. sygelig person
sjusaaværr m. en, som ligger meget længe om morgenen
sjyffel m. skuffejern
sjyffle v. (en havegang) rense med skuffejern
sjyllfaalk pl. slægtninger (sjyllfaalka hans)
sjyllt te: i slægt med
sjysse v. hvæse (om urhanen under spillet)
sjæi f. ske (jæ har inga sjæi, ta mæi: alm. udtryk under leg)
sjæie ut v. komme paa afveie
sjæine v. gaa el. flyve skjævt; kaste med flade, tynde stene, saa de hopper bort over vandet
sjæis a. kjedeligt, daarligt (de var sjæis!: det var kjedeligt; de jikk sjæis: det gikk daarligt)
sjæiser pl. skøiter (at løbe paa); finere: sjeser
sjæiv a. skjæv
sjæl pron. selv
sjældæu a. selvdød
sjæle v. skele (med øinene)
sjæletær m. en, som ikke under andre noget med sig
sjælgo a. selvgod
sjæljort ær væljort (alm. udtryk)
sjæløid a. skeløiet
sjære f. skade (fugl)
sjære - bare sjære tøis: det rene tøv
sjærpe f. sygdom, f. eks. stærk forkjølelse (e læi sjærpe)
sjæu m. haardt arbeide
sjæuærr m. arbeidsmand (bryggesjæuærr)
sjøe v. bølge
sjønne v. forstaa (sjønne paa: paaskjønne)
skaadde f. taage, dis
skaaffte v. være fra arbeidet
skaak f. (sjekær pl.) skaglestang; ogs. skaakkl f. (skaakklær pl.) (slaa paa skaaka aa mene mærra: forsigtig antyde noget)
skaakk m. - en hel skaakk: mange
skaalme f. bælg (f.eks. paa ærter)
skaallt m. hjerneskal, pande (dommskaallt m. dumrian)
skaaltomm a. ganske tom .
skaandraakk m. rugtvebak (skibsbrød)
skaarrstæin m. skorstein
skaate v. skodde (ro, saa baaden gaar agterover)
skaate f. stængsel for dør (ogs. slaae f.)
skaatt n,. skud; fart (de satte skaatt i'n, f.eks. en opmuntring, god ernæring o.s.v.; faa skaatt i sæ)
skaatt n. bjergafsats «Storeskaatt» ved Porsgrunn)
skaatte te sia v. se hurtig til siden
skaattfeste v. fortøle en baad agterfra, for at undgaa skade ved strøm el. bølgeslag
skaattgamp m. hest, som egner sig til at skydes
skaatthaall n. skudhold
skabb m. løvetand (skabbeblekker: blade af løvetand)
skabbeblomster pl. løvetand
skabbelon m. façon, form
skabberakk n. ditt gamle skabberakk (skjældsord)
skabbetraall n. et lidet dyr, som gjerne findes under stene; iltert eller sladderagtig kvindemenneske
skake v. ryste
skakekjærre f. vogn, som ryster meget
skaking f. rysten i en vogn (e fæl skaking)
skakke v. (skakke paa hue: lægge hovedet paa skjæve)
skalk m. endeskive
skante v. hugge forsigtig af skar n. bjergpas
skare m. sneskorpe
skarre v. rulle paa bogstavet r
skarv m. slyngel; aalekrage
skarve a. stakkars, elendige (jøre sæ te kjuv faarr e skarve tokrone)
skarvebikkje f. hund, som ikke duer til jagt
skarvestrek m. slyngelstreg
skave te sæ v. være om sig i pengeveien
skaværr m. en, som lægger sig op penge
skli v. glide paa isen for fornøielse
sklie f. glat is til at «skli» paa, glidebane for børn
skoen a. graadig, havesyg, gridsk (ogs. skoven, faarrskoven)
skompelskudd m. vanagtet person
skomple v. humpe, ryste (f.eks. om vogn)
skomplete a. ujævnt, slig at det «skomplær».
skórfast a. aldeles fast (sitte skórfast)
skove f. skorpe i gryden
skraatt m. krop
skraav n. skrog paa skib
skrall a. svag af helbred, daarlig, upasselig
skramle v. larme
skrangel n. bulder
skrangle v. bevæge sig med larm
skranglete a. ustødt; storknoglet og mager
skravl f. en, som taler meget (du da skravla! - haall skravla di!)
skravle v. tale meget og høit
skravlebøtte f. person som taler i tide og utide
skre (paa skre) a. skjævt, paa skjæve
skrell n. skrald, brag (f.eks. om torden)
skrellslaa v. slaa spræk i (feks. et æg)
skreppe f. randsel
skrike f. (e lita skrike: et lidet spædt kvindemenneske)
skriken (hu var saa sinna, hu var ræint paa skriken: hun var saa sint, at hun var nær ved at græde)
skrikæronge, m. barn, som græder meget
skrinn a. tynd, mager
skrokke f. rynke
skrokkete a. rynket
skrokkne inn v. skrumpe ind
skrót n. noget, som ikke duer
skrubb m. ulv
skrubbetusse f. fælt kvindemenneske
skrubbsulten a. meget hungrig (sulten saamm en skrubb)
skruller pl. fixe ideer
skrullete a. idiotisk
skrulling m. underlig person
skræle v. raabe høit
skræle i aa le v. briste i latter
skrø v. harke, hoste
skule v. se paa en fra siden (helst i ond betydning)
skulke v. unddrage (sk. skolen)
skulls a. kvitt (være skulls: intet skyldig hinanden, alt op og afgjort)
skurannes a. virgningsfuld, foretagsom (skurannes græier: stærke drikke; e skurannes kjærring: et foretagsomt kvindemenneske)
skure paa v. skynde sig
skuring f. (græi skuring: noget, man ikke behøver at være i tvil om)
skussle v. ødsle (skussle bort: førøde)
skvakklebikkje f. hund, som pleier at gjø meget; en person, som taler til alle tider (ogs. skvakkel f. helst om kvindemennesker)
skval n. (se skvip n.)
skvale v. skvulpe, sprudle, strømme frem
skvallder f. og n. megen tale; skraal og sladder; løsmundet kvindemenneske
skvalldre v. tale meget og høit
skvalldrekaapp m. mandsperson, som taler i tide og utide,
skvalp m. umoden, løs person
skvalpe aaver v. skvulpe over kanten av en bøtte
skvalpesjo m. mindre søgang
skvassle v. søle med vand, søle i vandet (skvassle bort: forøde)
skvetten a. nervøs (som let farer sammen)
skvip n. flau, smagløs drik (ogs. skvál)
skvittre bort v. forøde (ogs. skvassle bort, skussle bort)
skvæle v. raabe, skrige holt; skvæle i aa le: briste i latter
skvær (ijennom) adv. tværs (igjennem)
skæu m. skov
skæuskrike f. skovskrige
skæusnar n. skovkrat
skæustøkke n. skovstykke
skæuvill a. yderst vilter (ræint skæuvill)
slaae f. (se skaate f.)
slabbe v. klare sig, passere (de er saa vitt de slabbærr)
slabbedask m. slyngel (ogs. slask)
slabbeføre n. vaadt, daarligt føre
slaffse v. æde med smaskende lyd (slaffse i sæ)
slaffsete a. uordentlig, ikke proper
slag n. art, sort (a samme slage); aldri de slag: ikke det ringeste
slakk a. slap
slakkne v. (paa et toug) fire fra sig, fire mere ud
slamp m. ubehøvlet, kantet person
slarv n. løst snak,
slarv m. (slærv) daarlig person (slask m.)
slarv f. fælt snakketøi (haall slarva di!)
slarvekaapp m. person som stadig skravler
slarvekjeft m. fælt snakketøi
slask m. (jfr. slabbedask og slarv m.)
slavannshus n. til at have «slavann» i: parfume i
slekkeri pl. søde sager, drops
slép n. baadplads tomt, el. ved brygge (brannslép n.)
sleppe v. slippe (slepper, slapp, sloppi)
slepphennt a. som har let for at slippe noget ud af hænderne
sleve f. staalorm
sli (etter) a. begjærlig (efter)
slintre f. seig kjødtrevl
sliske v. smigre
slite i de v. hænge i baade sent og tidlig
sliten a. meget træt, efter haardt arbeide, udslidt
slomse f. klodset, uordentligt kvindemenneske
slomsekaapp m. klodsmajor
slomseri n. søl, uorden, slurv
slomsete a. klodset ,
sludd n. blanding af sne og regn
sludde f. kjælke med meier af helt træ
sluffseføre n. vaadt føre
sluffsete a. vaadt (om føre)
slugg m. solid bygget person (en svær slugg)
sluntre unna v. undlade at gjøre sin pligt; snige sig undaf arbeidet
slupp m. chalup
slure v. gaa, glide (la de slure: lade det gaa, som det kan)
slurpe v. søbe høilydt i sig
slurv n. sjuskeri
slurvete a. sjusket
slusk m. skjødesløs person
sluskearbe n. daarligt udført arbeide
slutten - paa slutten: tilsidst
slæike v. slikke
slæip a. glat, listig (slæip saamm en aal)
slæiv f. øseske
slæiv m. daarlig, upaalidelig person; ogs. en lang slæiv: en stor karl
slæivekjeft m. løsmundet, kaadmundet person
slæivete a. slingret i sin gang; skjødesløs, sjusket
slæivkjefta a. løsmundet
slærke v. slingre igjennem, saavidt det klarer sig (de ær saa vitt de slærkær aa gaar); ogsaa om lageret paa en maskine: gaa ustødt
slærve aa prate: bruge munden i tide og utide
slærvekaapp u. person som skravler meget (ogs. slarvekaapp)
slærvekjeft m. fælt snakketøi (ogs. slarvekjeft)
slø v. lade det gaa, som det kan (de ær bare aa la de slø!)
sløi a. listig, lur
smaagutten: smaagutterne (hann ær flink slikk, smaagutten!)
smaasskeli a. smaaligt, smaaskaarent
smaatraakk pl. en flok smaabørn
smaatærannes a. som spiser lidet
smale v. smelde, om lyd (ogs. smale i aa le: briste i latter)
smale f. (e hel smale: en hel mængde; hele smalann: allesammen)
smalne v. blive smalere
smatte v. smaske
smekk m. læi smekk: uheld (økonomisk)
smellanne - naa ær e'ke mange smellanne ijenn te jul: ikke længe igjen
smelle te en: slaa til en
smellfæit a. smækfed
smellkallt a. (smellanne kallt) meget koldt
smellkull f. stærk kulde
smellpapir pl. krudtlapper
smellt n. smult
smette v. glide, smutte
smie v. smede («smie»: slaa itu glas o.l.)
smie f. smedje
smilen - han dro paa smilen: han smilte saa smaat
smitt - (værr smitt aa smule: alt, selv det ringeste)
smøkk m. fingerhætte (hannskesmokk)
smusske aa le v. le saa smaat (smaasmusske)
smæise v. slaa (smæise paa hesten)
smæu n. smal passage mellom to huse, smug
smølje f. (se mølje f.)
snaal n. hyggelig, koselig
snaaling m. hyggelig mand
snaave v. snuble (hann snaava aa datt)
snabb m. kort stykke (plankesnabb, pølsesnabb)
snák-aal m. person, som ei, meget om sig
snakk n. bare snakk: løs tale
snakkas ve v. tale med hinanden
snakke v. tale
snakke en a me noe v. tale med en, saa han opgiver sit forehavende
snakke aaver sæ v. sige for meget
snarspringannes a. - de æ'ke saa snarspringannes, saamm de ser ut te: ikke saa kort stykke vei
snavl f. snakketøi (haall snavla di!)
snavle v. vrøvle, tale meget
snév m. antydning til (en snév a bronkitt)
snile m. snegl
snill a god, venlig
snipe f. spidst kvindemenneske
sno f. kold luftning i frostveir
snodi a. snurrig, morsom
snov m. lugt (hu har go snov, f.eks. om en jagthund)
snøve v. lugte
snu v. vende
snu sæ v. klare sig
snuffse v. snue, trække til sig i næsen, helst ved forkjølelse
snuing f. vending (sæin i snuinga)
snupp m. øieblikk n. (de ær jort paa en snupp: i en haandvending
snurke v. snorke
snurking f. snorken
snurpe v. sy i hast; trække sammen i rynker
snurt (snurten) a. stødt, misfornøiet
snurten - jæ saa saavitt snurten a dæ igaar: saavidt et skimt, i farten; vi saa bare snurten a'n
snus - ikke de snus: ikke det ringeste
snut m. haall snuten din! hold mund!
snutten: lidt (jfr. snurten)
snæi - paa snæi: paa skraa (me hatten paa snæi)
snæie a v. afskjære
snæie borti: saavidt berøre
snæiór pl. skoser, tirrende ord, fine hentydninger
snæisæll n. trekantet seil, stagseil
snærk m. (fløtesnærk: skind paa fløden)
snærp a. rask, dygtig
snærte innpaa v. berøre
snærten a. kjæk
snæu a. bar, blottet (i snæuaste lage: temmelig lidet)
snæukløpt (-kleppt) a. kortklippet
snødrev n. snefog
snøe (ner) v. sne (ned); nersnøa
snøete a. bedækket med sne (f.eks. om mennesker)
snøfane f. snedrive
snøføike f. snefog
snøkave f. snebyge
snømaake f. sneskuffe m.
snøtt (snæut) adv, knapt (de trur jæ snøtt)
snøvle v. tale med næselyd
søkkerbete m. et stykke sukker
sokkle v. give lyd af vaadt, skvulpe (de sokklær i skoa)
sokkle-haalk m. (ogs. sokkle-bøtte f.) skylledunk
sokler pl. skyller, kjøkkenaffald
Solonimhærra: Solum ved Porsgrunn (utenlanns i Solommhærra)
solommhærring m. mand fra Solum
sommel n. tidsspilde (et sommel as, søl uten like)
sommle v. spilde tid, ikke faa noget fra haanden
sommlekaapp m. senfærdig person
sope v. feie
sopelime m. feiekost
sotete a. sodet
spa v. spade
spablaIue f. (sjø.) hue med stiv brem (skygge)
spak a. spagfærdig, rolig
spakne a. blive spag
spanne v. række med fingrene i en vis længde (under leg: klinking med kigsekugler)
spannhake m. spidst kvindemenneske
sparhæuk m. spurvehøg
spell n. spil (med brikker o.s.v.); musikinstrument
spell - du graave spell: du alverden! - hann flæu, saa de var graave spell: han løb afsted saa fort, han kunde.
spellanne adv. - ær'u spellanne gælen! er du splitter gal! (ogs. spenna gælen)
spellannes a. livlig
spelle v. spille (spelle aapp: gaa konkurs)
spelle tørn v. skiftes ad
spellemann m. spillemand
speller naken: splitter nøgen
speller ny: splitterny (ogs. spell blavenne ny)
spell-fæul m. lystig person
spenna gælen, helt gal
spenne v. sparke
spennt alæine: ganske alene;
spennt ihæl: helt ihjæl
spennærs-tak n. stærk anstrængelse (ta spennærs-tak: sætte foden frem, f.eks. naar man trækker i toug)
spikemakkrill m. speget makrel
spikenne gælen: aldeles gal
spikesill f. spegesild
spikk n. streg, puds (jøre en et spikk: spille en et puds)
spikke v. tilskjære med kniv i spildre f. lang splint af træ, tynd fjæl
spinke aa spare v. spare sammen
spir dæu a. fuldstændig død
spissburr m. spidsbub, skjælm
spissburr-streker pl. skjælmestykker
spjaake sæ te v. maie sig ud, klæde sig udfordrende el. smagløst
spjæle f. rift
spjæle v. splitte, rive itu (f.eks. klæder)
spjæling m. tynd person
spjælke v. lægge skinner paa (f.eks. et brukket ben)
spraake (spraakke) - faa spraake paa: faa nys om
spradde, v. sprælle (f.eks. om fisk)
sprék a. spænstig
sprekk m. sprække
sprene v. skvætte
spreng - lese paa
spreng: læse alt, hvad man er istand til (sprenglese)
sprett m. myglarve
sprike v. udspærre, være udspærret
sprone v. stirre
sprut m. fremsprudlende strøm
sprutræti (sprutrø, sprutenne rø): meget rød i ansigtet
spyle, V. spule spæfle m. spell
spøtt - de jø'kke de spøtt: det gjør ikke det ringeste
staa røkken v. klare det, komme igjennem det
ståannes maane aa liggannes matrosær; liggannes maane aa ståannes matrosær
staak n. støi, travelhed
staake v. støie
staalk m. stilk (syristaalk m. stilk paa syreplanten)
saa det staar etter, - saa det har en skik
staarmannes a. stormfuldt
staate v. stavre
staate (staatte) v. stamme
staatærr m. gammel, stavrende person (en gammal staatærr a en mann)
sta m. sted n. (en sta: etsteds; lissaa go i værr staen: i enhver henseende; blaabærsta m. et sted, hvor der er mange blaabær; en go bærsta)
sta a. stædig (om heste)
stabbe v. stavre (han stabba agaare)
stabæint adv. lige direkte (sette sæ stabæint imot; han jikk stabæint bort aa hengte sæ)
stabæis m. lidet tiltalende, tvær person, tværdriver
stagamp, m. stædig hest
stagenne adv. udmærket (stagenne fint: meget pent; stagenne kjekk jennte
stagge v. dæmpe, forhindre, holde en borte fra noget stakkærs: stakkels
stane v. standse
stapp (el. stappenne) fuldt, fullt: ganske overfyldt (stappenne mett)
stappe v. stoppe (f.eks. noget ned i en sæk)
stasen, gaa paa stasen: gaa ledig omkring
ste v. ansætte tjenestefolk
steg n. skridt
stegg m. stingsild
steggle f. (fiskeredskab) lang line med kroge
stekk m. spræk (f.eks. i stentøi)
stemm (sjø.) m. stavn paa skib (stikk i stemm: modvind)
stessen pl. - alle stessen: alle steder
stett m. fodstykke (f.eks. paa et glas)
sti n. (paa øiet) bygkorn
stillne v. blive stille
stilltre v. gaa forsigtigt (stilltre aaver gaalve)
stim n. støl (stim aa staak)
stime v. støie
stimekraake f. barn som støier meget
stinn a. overmæt, ubehagelig mæt
stivkjefta a. stivmundet (om heste, ogs. om personer)
storetær m. en, som spiser meget
storparten (størsteparten) den største del
strak a. ret i ryggen, stram (om personer)
stribokk m. stridig person
strirengne, v. regne stærkt
struse sæ v. pynte sig (struse sir paa haare)
strut m. snude
stule m. sæter
stulle v. stelle dyr (stulle hestanne: stelle for hestene)
stulltre v. gaa daarligt
stulltrete a. daarlig tilbens, ustø (gammall aa stultrete; gaa stulltrete)
stunne v. (jæ stunnær paa kaffe)
stupbratt a. stell
stupe v. falde forover
stur (sturen) a. nedslaaet, sørgmodig
sture v. være nedstemt
stuss a. kort for hovedet, ordknap
stutete a. studagtig person
stutt a. kort
stutt-tenkt a. korttænkt
stygging m. ond person
stylltre v. gaa forsigtig (stylltre aaver gaalve)
stæie (stie) m. stige
stæik f. steg (kalvestæik)
stæik m. stegning (kaka blæi noe brennt unner stæiken; vi'du være ine i læiken, saa faaru taale litt a stæiken - alm. udtryk)
stæike v. stege
stæikenne rar: forunderlig (om personer)
stæinbit m. etslags fisk
stæinpekkær m. stenpikker (fugl, som hækker paa markerne)
stæinrøis f. stenhob
stæle v. stjæle
stærte v. klare, formaa (du maa ete saa møe du kann stærte!)
stæur, stæuer m. stør (garstæur: gjærdestør)
stæut a. kjæk (en stæut kar; et stæut kvinnfaalk)
støe (sæ) v. støtte (sig)
støe n. støtte (ryggstøe n.)
støit m. stød, snaps, dram (ta støiten: tage imod for stød; ta sæ en støit: drikke en snaps)
støitenne - du støitenne ti! -du støitenne katt! - du store min! støitenne gaatt: udmærket
støkk m. forskrækkelse (de ga en støkk i'n: han fór sammen)
støkke v. stykke (et støkke mat: et stykke smørebrød)
støl a. stiv i benene (støl aa stiv)
værken stønn eller sta - hverken rist eller ro
stønner pl. - ha stønner: have tid til
ikke større om de: ikke særlig lysten paa det
støtt adv. jævnlig (hann ær hær støtt aa stadi)
støvvlanne - paa støvvlanne: beruset
subb n. skam (flisesubb)
subbe f. slusket kvindemenneske (ogs. subbedæie f.)
subbe v. sjaske
subbedæie f. (se subbe f.)
subbeføre n. daarligt føre
subberusk m. uordentlig person
subbete a. sjasket, urenslig; ogs. om føre: subbete aa gaa (naar det har faldt litt sne)
subbevær n. daarligt veir
subbus m. dranker.
sulke te v. tilsøle, tilsmudse, helst i fig. betydning (om personer)
sull m. liden porcelænsdukke
sullamitt m. (hele sullamitten: altsammen)
suldre v. rusle og ture (hann gaar aa sulldrær aa drekker)
sulldrebasse m. drikfældig person
sulldrekaapp, (susslekaapp m.) skjødesløs person; en med liden fremfærd, ogs. sulldrepave m.
sullikk m. underlig fyr (en arti sullikk)
sunn (i sunn) adv. itu (de jikk sunn)
supe v. trække til sig
suppedas m. (hele suppedasen: altsammen)
sur-epple n. surt æble
surmule v. være fornærmet
surmulete a. fornærmet
surne v. blive sur
suseladd m. drikkfældig person (muligens = susslakk)
susslakk m. underlig person (en arti susslakk)
sussle v. røre i vandet (om smaabørn)
sussle aa drekke v. ture og drikke (hann gaar aa susslær aa drekker)
susslekaapp m. (jfr. sulldrekaapp)
susslevær n. vaadt veir
sutter f. person, som stadig klynker (e gammall sutter)
suttre v. klynke
suttring f. (sutter n.) klynken, klage
svaalk m. kjæp; «prygl»
svall m. is paa jorden
sva v. løsne (om bark paa siljegrene, naar man skjærer fløiter om vaaren)