Fra: Porsgrunns-maal

ved Hans Reynolds

R


raa - de kann vell alldri være raa. d.v.s. være tilfældet
raa-ass m. raa person
raabælj m. høit skrig
raadi a. - raadie kjøtte: bare kjødet (om saar)
raaflaatt a. meget flot med penge
raak f. aaben rende i is
raaka-paa: mere end fuldt maal
raalæus a. raadløs
raamuss a. ødsel, flot
raangne f. rogne (i fisk)
raarann f. (i deig)
raasjinn n. raa person
raaslagg n. kjød, især indvolde af nylig slagtede dyr
raaslit n. (sjø.) haardt arbeide - (et raaslit uten like)
raasse f. stormbyge, vindkast
raatalp m. raa person
raatamp m. raa person
raatass m. raa person
raate, raata m. (i træverk) raaddenhed (de ær bare noe raata)
raaten a. raadden (kav raaten: aldeles raadden; ogs. klaass, kav raaten)
raavær n. fugtig veir raballsk a. ustyrlig
raffle v. sludre, indvende (du vi vell ikke raffle?)
ragg n. grovt og ujævnt haar
raggesaakkær pl. tykke sokker til vinterbrug
raggete a. langhaaret
raka a. fuldstændig (hann ær raka fannt)
rake aapp faarr v. slippe op for (f.eks. proviant)
rakk pl. daarlige folk
rakkle v. gaa ustødt (de rakklær aa gaar: det slingrer ivei)
rakklete a. ustødt
rakkleværk n. ustø gjenstand; noget, som er usolid gjort
rakkne v. revne, opløses, om tøi (de rakknær i sømmanne)
rakrygga a. ret i ryggen
ranglefant m. dranker; ogs. ranglebøtte f.
rape v. ræbe
rapp a. rask, hurtig
rappe sæ v. skynde sig
rappen - (du maa være ijenn paa ræue rappen!: meget snart)
ikke rar - ikke god, daarlig: aa, de æ'ke rare græienne; de va'ke saa rare kunnskapene di fekk i den tia; aa, jæ æ'ke rar (jfr. høi)
raring m. underlig person
rask n. skrab (noget som ikke duer); affald (rusk aa rask)
raske (te sæ) v. rapse (til sig), være om sig
rasp f. rivjern n.
rateri n. (bare noe rateri) - skrab
ratt adv. hurtig, greit (de jikk ratt, de!) like ratt: lige ufortrøden)
rebbe f. strimmel
reddjas m. rædhare; Kilebygda reddjasa m.)
reke v. drive omkring paa vandet; slentre omkring
rekel n. lang person (ditt langerekel, du ær)
rempe f. ildebefindende n.
renne v. age kjælkebakke
renne i slag v. (om klokken): skulle til at slaa
rennærsspell n. mavesyge
renske v. rense
repe v. gjentage, minde om (repe aapp ijenn).
repps pl. ribs
resslæie v. stelle, ordne
resslæieli a. flink til at stelle; hjælpsom med raad og veiledning
rime sæ v. være rimelig f.eks. med prisen
ripe f. æsing paa baad; streg i en plade
ripe v. ridse, strege (f.eks. i en polert plade)
risse v. gnide mot noget, slide pas, (f.eks. klær)
risshy v. give ordentlig ris (rishyda I. Aasen)
risspanne adv. fuldstændig (risspanne gælen, gær'n)
riste v. ryste
risting f. rysten
ro f. hjørne, krog
roe sæ v. falde til ro
romme v. træffe blinken
rommhælja
rommsammt (rommsli) a. rummeligt
rompedilltær m. halehænger
rompetraall n. paddeyngel
rope v. raabe
rove f. kaalrabi
rovér n. (sjø.) indseiling til en havn
rubben aa bitten - baade rubben aa bitten: alt sammen, det hele
rufflete a. ujævn, knudret
rugg m. stor person el. ting f.eks. en damper: en svær rugg)
rugge v. rokke, bevæge (rugge paa bore); vugge paa sig under gangen
rugge f. stort kvindemenneske
rugglete a. ustødt
ruke f. (kuruke) skarn (koskarn)
rukkla - hele rukkla: hele følget
rulle v. falde omkuld
rullebaarr n. (se trullebaarr n.)
rullten a. tyk (rullten aa go: førladen, tykfalden)
runnjule v. gjennemprygle
runnjuling f. en god dragt prygl
runnskonning m. kjælke med runde jern under meierne
rusk a. halvgal
rusk m. stor person
ruskebøle n. uordentlige folk
ruskedunning f. storrengjøring
ruskevær f. uveir
russel m. trafik, virksomhed (liv aa russel)
russle v. slentre, gas, langsomt; drikke og ture, rumle (om drikfældige personer)
russlebasse m. dranker
ruve f. roe, skorpe (paa saar)
ruve sæ v. sætte roe, skorpe sig
ruve v. se meget ud (de ruver fælt el. svært)
rye f. (fillerye) gulvtæppe, maatte
ræi f. (sjø.) rhed, havn
ræie aapp v. rede en seng; fig. ræie aapp faarr sæ: stelle sig ufornuftigt, galt
ræie (te) v. rakke, tilsmudse (ræiete klærne sine; ræie sæ te: rakke sig til)
ræim f. rem
ræin a. ren, proper (ræinvaska, ræinsli)
ræin m. rensdyr
ræinspika a. ægte
ræint adv. aldeles (ræint gælen)
ræip n. reb, toug
ræi'r, ræier n. rede (fæuleræier)
ræivonge m. svøbebarn
ræu a. rød
ræuse v. (sjø) falde (ræuse ut, f.eks. om ankeret)
ræutaatt m. rødhaaret person
ræute v. brøle (om kjør)
røbrasannes a. meget rødmusset
røielag n. tiurens hun med kyllinger
røikesill f. røget sild
røite v. (om skind) slippe haarene
rør f. person, som vrøvler meget (e gammall rør; ogs. rørekaapp
røre f. forvirring
røre vekk v. kaste bort
rørekaapp m. vrøvlehoved
rørete a. vrøvlet
røsske v. rive, rykke op (f.eks. græs)
røssli a. anselig stor

Utdrag (s. 27-29) fra:
Hans Reynolds: Porsgrunns-maal. - Oslo 1952
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen