Fra: Porsgrunns-maal

ved Hans Reynolds

F.

faa paa v. - di faar nok ikke noe paa'n: de faar nok ikke nogen beskyldninger siddende paa ham
faa sæ te v. bekvemme sig til
faalke sæ v. arte sig vel
faalkefær n. folkefærd
faalkehennær - være i faalkehennær: være i gode hænder
faalkevis - fare framm paa faalkevis: fare ordentlig frem
faalksaamt, faalksamt a. fuldt av mennesker
faarr f. plogfure
faarr tilladt (de' ær'ke faarr!: udtryk under leg)
faarrdrøle sæ v. vente for længe
faarreten a. som har forspist sig (kjukk aa faarreten)
faarrfaren a. forslidt, ilde medfaret
faarrfyllt a. hengiven til drik
faarrfælt a. forskrækket, bange (hann blæi ræint forfælt)
faarrhanna - være i faarrhanna: være ude i betids med noget
faarrharmeli a. fortrædeligt
faarrjortade (dinn faarrjortade taask, du ær!) av. forgjort: forhekset, besat, forbasket
faarrkjøla a. forkjølet
faarrlegge v. lægge noget bort, saa man ikke kan finde det igjen
faarliggent a. noget, som har ligget for længe, f.eks. mad og klæder
faarrpakka a. aarntli faarrpakka: stærkt forkjølet
faarr-rivannes a. meget ivrig
faarrsagd - arbe paa faarrsagd: arbeide paa akkord
faarrsinna a. meget vred (han blæi saa forsinna, at han visste ikke, aa han jore)
faarrsitten a. træt af at sidde (jæ blæi saa faarrsitten, jæ kunne nesten ikke røre mæ, ræise mæ ijenn)
faarrsjellen a. beskeden (forsjaaleg: forsigtig, varsom Tel; i Hard. forsjaal, tildels med betydning: bly, undselig. Gl. norsk forsjáll og forsjálegr. I. Aasen)
faarrskoen a. (faarrskoven) a. graadig, forslugen i pengeveien; skoen (skoven)
faarrslâg: de æ'ke noe faarslâg i de: det monner ikke noget, giver ikke kræfter (om føde)
faarrstikke sæ v. komme bort
faarrsuffen: drikkfældig; ogs. stærkt forkjølet
faarrviksen a. fortumlet
faarrvridd a. forvreden (ræint faarrvridd)
faarrvær n. stor hast (hann kaamm i et faarrvær aa sae de)
faassaflis f. etslags pram (bruges særlig paa Telemarksvandene)
fale m. «skygge» (hu ser ræint ut som en fale: ser daarlig ud)
fane f. snedrive
fang n. skjød
fange n. en favn fuld (af brænde)
Fanken (Fanken te græier!): Fanden
fante vekk v. kaste bort
fanteor pl. stiklerier
far n. spor
farang m. sygdom (en læi farang)
fare ille v. tage skade (de' farer ille a sa staa ute)
fare pent me: behandle ordentlig
faren a. ubehagelig overrasket (hann blæi saa faren da hann hørte de)
farje v. farve
farje f. færge
farkaast m. baad
fate v. indhente (du fatær'n ikke); ogsaa fænge, tændes
fattskell a. fattigsligt, svært tarveligt
fele f. violin
fell m. feld; belæg paa tungen
felle v. mangle noget paa helbrelen; ogsaa om klokken: hu feller ett kvarter (kortér) paa 12
fengsle n. bind (gaa med hanna i fengsle: gaa med haanden i bind)
fibel m. underlig person (en arti fibel)
fikte v. stræve
filla: ikke det filla - ikke de mindste
filledomm: noget, som ikke duer (de ær bare noe filledomm, ær'e)
fillegræier pl.
filoter pl. (gamle filoter) filler, gammelt skrab, skrammel
filur m. (de ær en go filur: en udspekuleret person)
filureri n. udpønskning
filæiser m. landevæisslusk
fingertupp m. fingerende
finnærlønn f. dusør
firifissle m. salamander
firskaft - se i firskaft: skele med øinene
fissle v. sladre
fissletut m. sladderagtig dreng
fjaama (ræint bort i fjaama: hen i veiret)
fjaang a. fin, stadselig
fjaattete a. underlig, tosset
fjellknause m. (knause) bjergknold
fjellrabbe m. bjergknold (ogs. rabbe)
fjellskaarte (-skorte) f. bjergrevne
fjesing m. eg. et slags fisk; bruges ogsaa om person med udpræget ansigtstype (stor næse)
fjokte v. farte meget omkring (de var fælt, aa hu flæu hær aa fjokta)
fjokting f. farten omkring (om kvindemennesker)
fjugge sæ te: klæ sig underligt (tefjugga: underlig klædt)
fjuske v. fuske
fjuskeri n. humbug
fjæl f.
flaakjeft m. flabmund
flaakjefta a. løsmundet, flabmundet
flaakse v. sløse (flaakse me penger)
flaakse f. flane (se flangse f.)
flaaksete a. flanevoren (jfr. flangsete)
flaasete a. ubetænksom i tale
flaass n. flas (i haaret, paa fisk)
flabb m. hoven person
flabb-brø n. norsk flatbrød (flabb brølæiv m.)
flak n. stykke (f.eks. af is)
flakkne v. flækkes op, falde i skiver, skjælles af
flakkse v. baske, flagre med vingerne
flangse f. flane (ogsaa flaakse f.)
flangsete a. flanevoren
flat f. flad strækning (bortpaa flata)
flatbaanna a. fladbundet (om baad, lægtere)
flere te mæi ogs. mange te mæi - mange andre personer
flerfaalldie a. mange (jæ ha'ke sett'n paa flerfaalldie daer)
fleskesvol (-spol) m. hud paa flæsk
flinkanne a. dygtig (de ær en flinkanne kar)
flir m. latter
flire v. smaale
flistre sæ aapp v. flise sig op (om træ)
flistrete a. fliset, ujævn
flokete a. forviklet
flusst adv. overflødigt (flusst aapp a mat aa drekke; flusst me penger)
flye me - noe aa flye me' - noget at sladre om
flyfille f. (se flæuærsfille)
flying f. (i kraappen) reumatisme
flyærsjæit f. (se flæuærsfille)
flæip m. mundkaad person, fjaser
flæipete a. fuld af fjas
flæis m. ansigt (mitt i flæisen paa'n)
flære f. utækkeligt kvindemenneske
flære v. le ustanselig (flære aa le)
flæu (n?) udskydende klippeskrænt (Frierflæua; Flæuene ved Porsgrund)
flæuærsfille f. forfløient kvindemenneske (ogs. flyfille: flyærsjæit)
flømme v. flyde over, flomme
fløndre f. flyndre
fløtte v. flytte
fokle (med noe) v. ikke faa noget fra haanden
fommel n. indskrænket person
fommle (etter noe) v. søge ivrigt etter noget
fort a. hurtig
forte sæ v. skynde sig; nyere (indflytter-) ord. (Fort dæ da! Naa maa du forte dæ!)
frammafaarr, frammafarre præp. adv. foran
frammbæin a. forben
frammfart m. foretagsomhed
frammfor a. udmerket, ekstra
frammfusen a. dristig, meget for sig
frammfæl f. foretagsomhed (ogs. frammfart)
frammsie f. forside
frammslenge f. ganske ung pige
frase aapp v. blusse op (om ild)
frek a. egen, stram (om smag)
fremmen pl. fremmede, besøgende
Frier-flæua fl. ved Frierfjorden ved Porsgrunn (den bratte fjeldside udover mod Brevik)
frøssen a. forfrossen; ogs. ikke forknytt (hann æ'ke frøssen a sæ)
fulass m. listig person (ogsaa fuling)
fule sæ paa v. spekulere (gaa aa fule sæ paa)
fuling m. lurifas
fulkjefta a. vreden i sin udtryksmaade
full a'kull: forkjølet (se kull f.)
fult a. ondt (jøre fult: gjøre nogen fortræd)
furte v. tvære, blive fornærmet
furtekrok, furtepomp m. en, som let bliver fornærmet
furten a. fornærmet
fus ( ordenstal) først, nummer en (fus faarr denn: lad mig faa den!)
fyk m. (i en fyk og fæi: i en snarvending)
fylleape m. drikfældig person
fyllefannt m. drikfældig person (ogs. fyllesabb m.)
fyrrask m. fyrstikkeske
fysakk m. en underlig person (en arti fysakk)
fæi a. som snart skal dø
fæit a. fed
fælanne (gaatt) a. udmærket (godt)
fæle f. et slemt kvindemenneske
fæling m, en slem fyr
faa fæuk v. faa fart paa sig
fæuleræi(e)r n. fuglerede
fæut, f. fuge, sammenføining (de løssnær i fæutene; kaamme ut a fæutene: miste fatningen)
føike f. fog (de jikk, saamm e føike: som om intet var iveien)
føite v. farte omkring
føre adv. for, fore? se sæ føre: se sig for; spørre sæ føre: spørge sig for; bære føre var enn etter snar)
føre i sæ v. spise (føre i sæ allt slag: spise alt muligt)
førkje f. uordentlig kvindemenneske
førrdaen - hær førrdaen: i forgaars
førri (ogs. føre) foran (gaa førri, du! du kann gaa førri!)
første adv. ikke før end: hann er første kaammen jemm ida
første adv. først (naar jæ første kaammer igang)
føtt n. skridt (saa mangt et føtt)