Synsforretning. Anno 1812 den 18. juni var efterskrevne tilstede ved Eidanger kirke for at efterse og besigtige sammes mangler, nemlig: Snekkermester Jonas Petter Selander, murmester Trond Aanesen, tømmermand Tollef Andersen Ørstvet, lensmand Hans Andersen, Rasmus Borg, Amund Flogstad, Torjus Lunde og Ole Land.
6 par nye lemmer til taarnet. Gulvet i klokkerhuset at lægge av nye bord. Taarnet at indklæde av nye furubord, hvortil vil medgaa 8 tylvter. Til mønnebord og vindskier 5 tylvter furubord. Den nye skyltækning at efterse og reparere. Sakristiets reparation, 84 rdl. Sakristivindtiet 1 rdl. 2 mrk. 1000 nye taksten 100 rdl. Murene at kalkslaas, 6 læster kalk a 48 rdl. pr. læst med arbeidsløn 538 rdl. Taksten paa kirken at efterse 12 rdl. Tilsammen 1505 rdl.48 sk.
I møte i prestegaarden 22. juni s.a. blev den tilstedeværende almue enig om ikke at utby arbeidet til licitation men underhaand at bortakkordere hvert arbeide paa kirken, og lovede almuen at være behjælpelig med pligertarbeide og kjøring.
Omkostningerne fordeles efter matrikelskylden med en lod a 11 rdl. paa hver hud og 1/12 lod paa hvert skind. Pengene skal indbetales til kirkeværgen før arbeidet tar sin begyndelse.
Ved bispevisitats 6. okt. 1829 blev Eidanger almue paalagt, at kirken skalde forsynes med ny bordklædning, males med hvit oljefarve, murene kalkslaaes, taarnet og kirkens gulv istandsættes og arbeidet være færdig i løpet av 2 aar.
3. mars 1830 var almuen samlet ved kirken for nærmere at overveie saken.
Følgende var fremmøtt: Hr. Herman Hoel, klokker Jac. Halvorsen, Jac. Simonsen og Nils Halvorsen Sillien, Søren Eriksen Langangen, Hans Eriksen Langangen, Jac. Olsen Kjendalen, Peder Røra, Torjus Nilsen Ødegaarden, Peder Olsen Heistad, Gunder Sørensen Hvalen, Ole Jacobsen Berg, Ole Hansen Versvig m.fl.
For at undgaa unødige omkostninger ønskedes ikke licitation men der blev utnævnt 2 mænd til at bortakkordere arbeidet og gjøre indkjøp av materialer samt ha tilsyn og ordne med utbetalinger, alt mot en rimelig godtgjørelse. De valgte blev klokkeren og Jac. Hvalen.
Man blev desuten enig om, at omkostningerne skulde erlægges efter den nye matrikel med 24 sk. pr. skylddaler til nævnte komite, der har at forvalte de indkomne bidrag paa bedste maate.
Husmænd og inderster har at gaa kirken tilhaande med pligtarbeide. Utgifterne beløp sig denne gang til 117 spd. 3 sk. Hvalen fik 16 spd. og klokkeren 8 i honorar.
Konflikt mellem sognepr. Nielsen og formandskapet. Pastoren hadde ganske paa egenhaand formaaet ingeniør Wessel til at utarbeide en tegning til en gjennemgripende forandring av kirkens indre og uten nogenslags bevilgning betalt ham 10 spd. for denne tegning.
Da kirkens regnskap kom under revision, gjør revisorerne Joh. I. Røra og Jac. S. Hvalen antegnelser til beløpet. Formsk. finder heller ingen lovlig grund til prestens optræden og sender ham antegnelserne til besvarelse. Pastoren søker i et langt tilsvar at bevise sin ret; men for.ms.kapet desiderer, at beløpet, 10 spd. til ingeniøren blir at opføre som indtægt i næste aars regnskap, og at sognepresten har at tilbakebetale pengene som kommunen uvedkommende. Dette skede i 1864. Anders O. Langangen var ordf.
I visitatsmøte 1850 blev fremholdt, at kirken trængte kalkslagning utvendig. I denne anledning sender sogneprest Nielsen den 10-6-1851 en meddelelse til formsk. om, at intet endnu er foretat av kirkeværgen, da kassen er tom. Sognepr. henstiller til formsk. om ikke bordklædning av kirkensytterside skulde være at foretrække. Møtet var enig i, at idetmindste den søndre murvæg burde skjulklæs og at 2 kyndige mænd skulde vælges til at beregne omkostningerne.
I repr.møte den 4de sept. 1851 fremlas overslag fra snekker Lars Andersen Tveten og Jac. Torj. Kjølsrød lydende paa 128 spd., 2 mk., 12 sk. Alle var enig om, at kalkslagning var uholdbar, og at bordklædning burde foretrækkes. Repr. fortsætter: «Da kirken bestaar av træbygning og dels av mur, vilde det vist ta sig meget zirligere ut, om kirkens hele væg var i et utseende særdeles, naar hele væggen blir malet med hvit oljefarve».
12-12-51 refereres atter saken. Beslutningen angaaende kirkens reparation er approbert av Kr.a stiftsdirektion dog saaledes, at utgifterne utredes utelukkende av kommunekassen og ikke av kirkens i kassehavende penge.
Repr. bemerker i denne anledning: Eidanger er et litet sogn med 423 skylddaler, 3 ort og 6 sk. og har i flere aar hat en utgift til fatigkassen mellem 3 - 400 spd. aarlig, og desforuten over et halvt snes faste lægd in natura; 5 omgaaende skoleholdere med aarlig løn fra 20 til 30 spd. samt en fast skole; har 48 spd. i utlæg til arresthold; hertil kommer inventarium, lys og brænde til arresten, samt foregaaende aar en betydelig reparation paa prestegaarden. Paa grund av finder repr. sig beføiet til at indgaa til den høie stiftsdirektion med andragende om, at det maatte bli indrømmet ved den omhandlede reparation at benytte kirkens i kasse værende penge.
Da kirken i de sidste 8 a 10 aar har hat betydelige reparationer, og kirkens ornamenter er i god stand, hvilket stadfæstes ved hr. provst Rodes erklæring, tør det formodes, at ekstraordinære utgifter i nær fremtid ikke skulde bli saa betydelige, og kan vi ikke indse, at det vilde være til skade for kirken at benytte de opsparte penge til omhandl. øiemed, da disse ligger øde og ufrugtbringende. Repr. drister sig derfor til at nære grundet haap om at erholde approbation paa ovennævnte andragende, saaledes at kirkens midler ogsaa maatte tillates benyttet. Approbation blev meddelt. 1852-4-3 holdtes et kombinert møte til bortakkordering av arbeidet m.m. hvilket blev overdraget til følgende: Snekkerarbeidet iberegnet opførelse av stillads og nye vinduskarmer i kirkens østre ende Ole Tollefsen Valler og Jac. T. Kjølsrød for 28 spd. 4 ort.
Halvor N. Stridsklev paatok sig at levere 12½ tylvt 18 fots tommebord 6 tomme brede til lister; 5 tylvt 16 fots tommebord 8 tom. brede samt 4 tylvter vragebord til stilling. Tils. 40 spd. Ole Valler 1½ tylvt 18 fots kløvninger samt 2½ tylvt, 16 fots spikerslag, 4 toms top. 3 spd., 4 ort., 16 sk. Amund Tveten 1 tylvt, 30 fots stillingstrær, 8 t. top., 1 spd., 1 ort. Malingen av kirken blev bortsat til Fredrik Olsen og Torsten Halvorsen av Brevik for 27 spd., 2 ort., 12 sk. Tils. 101 spd, 2 ort, 4 sk. Det videre saasom spiker, smedarb. m.m. blev ikke bortsat, likesaa murarb. hvilket blir at besørge av kommunen.
2-10-1870 gir repr. tiladelse til, at der ad privat vei anbringes ovne i kirken, og at der foretas de nødvendige utbedringer i huset, mens kommunen nu og i fremtiden bærer utgifterne ved opvarmning og tilsyn. Kirken besørges brandassurert for et beløp av 20 tusen kr. (Nu er taksten nær 50 tusen.)
1 26-8-72 besluttedes i repr.møte, at taarnet skulde forsynes med en grundig avstivning, da klokkeringningen foraarsaker en saadan rystelse, at taarnet truer med at falde ned. Likesaa blev det bestemt, at taarnet skulde beklædes med zink, da det holder paa at ødelægges av veiret.
Ved denne tid blev ogsaa et takvindue indsat i hvælvet. Denne sak har følgende historie: Sognepr. Mülertz kjøpte for egen regning et vindue i jernramme for 16 kr. Det var hans tanke, at det skulde anbringes i den ene side av hvælvet for at skaffe mere lys til orglet. Paa denne maate mente han desuten, at formsk. skulde bli pukket til at bekoste et lignende vindu i den motsatte side av hvælvet for symmetriens skyld. Men endel av kommunens vise fædre tilfører en skarp protest med pastorens egenmægtighet, og det varte en noksaa lang tid, før der kom saapas forsoning istand, at prestemanden kunde faa lov til for egen bekostning at anbringe vinduet paa sin nuværende plass. Men som en erindring om denne konflikt er Eidanger kirke den dag idag blind paa det ene øie.
Da det rygtedes, at C. F. Holmboe skulde bli sogneprest i Eidanger, var det en, som sa: «Dersom dere faar ham til prest, saa bygger han dere fordærvet». Hvorledes det nu end forholder sig med denne paastand, saa er det i ethvert fald min bestemte formening, at det hadde været vel gjort, om herredsstyret hadde tat sig ovenciterte forutsigelse en smule ad notam og især paa enkelte punkter forsøkt at bremse.
Det var ikke smaatterier av byggeforetagender, som denne mand satte igang: Han opførte en ny, prægtig bryggerhus- og forpagterbolig paa 3 værelser ved prestegaarden; han indsatte nye, store vinduer i hovedbygningen og avdelte pikeværelset; den nye uthusbygning rak han imidlertid ikke at opføre. Han stod i spissen for opførelsen av barnehjemmet paa Lillegaarden; sakristiet blev avdelt i 2 rum, og han bygget Langangens kapel og satte i 1887 igjennem den store omkalfatring av Eidanger kirkes indre. Kapellet er der vistnok ingen nu som vil være av med. Det vil til alle tider staa der som et lysende minde saavel om Holmboe som om familien Knudsen paa Frednes, der gav pengene.
Anderledes med Eidanger kirkes indre. Mange er de, som her ryster paa hodet og ønsker det gamle tilbake igjen. Omtrent ethvert spor av fædrenes verk fra 1787 er utslettet. Alter og alterring er brækket istykker og fjernet; prekestol og altertavle er brækket ned og fjernet; de skarlagenrøde forhæng paa begge sider av altertavlen er overgit til ødeleggelse; alterbilledet blev ved et rent tilfælde for nogle faa aar siden reddet fra at gaa tilgrunde. Den nuværende lange og nøkne uting av en altertavle staar der likesom og skriker efter de gamle prydelser.
Den 19-5-1871 gav herredstyret efter forslag av Jac. Grava alle kirkestolene fri, og omtr. ved samme tid blev Tveten- og prestekoret nedskaaret til høide med rækverket ogsaa efter forslag av Grava.
Sogneprest Mülertz protesterte; men det hjalp ikke.
I 1888 blev imidlertid ikke alene resten av pulpiturerne tillikemed familiestolene bakerst nede i kirken, men det hele arrangement fra 1787 brækket istykker og saa meiet bort. Kun etpar av søilerne, som bærer orglet, og som er dreiet av Sellander, blev skaanet. Ellers blev der baade nedenunder og ovenpaa gjort rent bord.
Akkurat 100 aar efter 1787, nemlig 1887-20-6 behandler repr. et andragende fra sogneprest Holmboe og kirkeværgen om reparation av kirkens indre. Beslutning: Nyt gulv lægges foran i kirken. Nye «gardiner» anskaffes. 2 nye ovne (helst for ved) anskaffes. Likesaa et vedskur. 1888-31-8. Nyt andr. om penge. P. Røra foreslog, at restbeløpet av de i budgettet for forrige aar opførte 525 kr. utbetales, dog kun paa følgende betingelser:
Kirkens gulv og tilfar sættes i forsvarlig stand. Der anskaffes, 3 nye ovne for brændsel av ved. Den paatænkte reparation blir utført uten yderligere utgift for sognet. Ordføreren anviser beløpet først da, naar garanti til post 3 fremlægges.
Hadde saasandt dette forslag vundet flertal, saa vilde omtrent den hele arv fra fædrene i 1787 været reddet; men desværre, forslaget faldt, og restaurationen kom derved til at faa et omfang, der staar i aapenbar strid med den enstemmige berredstyrebeslutning av 20- 6-1887, og kom til at koste kommunen ikke 525 kr., men det 3-dobbelte beløp, omfram alle de private bidrag.
Skrukkerød foreslaar nemlig at det av sognepr. og medhjælperne begjærte beløp, 800 kr., bevilges paa betingelse, at arbeidet blir utført efter den fremlagte plan, og at der anskaffes 3 nye ovne til «brændsel». Dette forslag blev vedtat med 8 mot 4 stemmer, der blev avgit for Røras forslag. M. Svendsen som dissenter deltok ikke i avstemningen. 1889-15-1 atter ny behandling. P. Røra maa paa det bestemteste fastholde, at kun 525 kr. anvendes til kirkens reparation. Jens Kleven og Nils Slevolden vælges til at efterse underlaget for gulvet. (Ingen votering).
Efterkrav. 22-7-1889. Andragende fra sognepresten om bevilling av 189,01 kr. som rest paa kirkens reparation P. Røra foreslaar: Saken utsættes.
Votering: Røras forslag vedtoges med 6 mot 6 stemmer, idet ordførerens stemme avgjorde utfaldet. Ny behandling 1889-23-8.
Votering: 189,01 kr. som rest paa kirkens reparation bevilges mot 2 stemmer. (P. Røra var fraværende).
Nyt krav. 1889-4-9 ansøker kirkeværgen om 150 kr., til kirken. Enstemmig beslutning: 150 kr. bevilges, til dækkelse av kirkekassens forskjellige utgifter. I budgetoverslaget for 1890 sees imidlertid at være opført ikke, mindre end 900 - ni hundrede kroner - som efterskudsbevilgning til kirkens restauration. En hel del penge kom ogsaa ind ved frivillige bidrag saaledes at hele denne reparation kom til at koste i alt omkring 3 tusen kroner.
O. Thovsen fra Porsgrund var bygmester og Jonas Wessel leverte tegningen. Han hadde ogsaa forestaat restaurationen av østre Porsgrunds kirke og efter almindelig mening været heldig. Imidlertid er den gamle altertavle dersteds forlængst kommen paa sin plads igjen, og rent paafaldende er det, hvilken skjønhet og harmoni der nu er kommen over denne kirkes indre.
Men kunde man ikke gjøre likedan i Eidanger? Nei. Den gamle altertavle eksisterer ikke mere. Den er brækket istykker, opbrændt. Men prekestolen da? Den blev en tid brukt til lekestue; senere blev den anvendt til bikjehus her paa en av gaardene, og nu er ogsaa den opbrændt. Alterringen blev efter sigende brukt til havegard etsteds og tilslut opbrændt. Der staar man!
Kirken blev atter tat i bruk skjærtorsdag 18-4-1889.
Vor nuværende sogneprest er imidlertid sterkt optat med indsamling av midler og planer, til en total omstøpning av kirkens indre. Endel tegninger, der er utarbeidet efter hukommelsen av en ældre Eidangermand, og som har til hensigt at gi indtryk av, hvordan kirens indre i det væsentlige saa ut, før 1887, har nu en tid været at se i kirkens sakristi.
| Utdrag (s. ) fra: I.C. Ramberg: Boken om Eidanger. - Porsgrunn 1918 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |