Kort oversigt over Porsgrund & Omegns Sømandsforenings Virksomhed fra 1847 til 1897

af A. M. Hansen

Efter forudgaaende Indbydelse samledes den 22de januar 1847 efternævnte Herrer til Stiftelse af Porsgrund & Omegns Sjømandsforening nemlig: Peter Boyesen, Arnt Folkman, Knud O. Skjelsvig, H. Arveskaug, Jørgen Linaae, O. Willumsen, H. Wright, J. J. Pedersen, H. O. Wiersen, J. H. Backa, Wm. Willumsen, J. Johnsen, P. M Petersen, I. H. Funnemark, N. J. Pedersen, H. Resch, H. Erichsen, John S. Jensen, M. Eltvedt, A. M. Abrahamsen, J. B. Zimmermann. P. C. Wright, Simon Bommen, Niels Z. Monrad, Gottfried Schultz, T. Ullenæs, Ths. Ludvigsen, Erik Knudsen, Oluf C. S. Møller og N. M. Møller.

Da de fremlagte Statuter vare vedtagne, valgtes til Direktører d'Herrer: P. Boyesen med 29 Stemmer, Arnt Folkman 28, K. Skjeldsvig 23, H. Arveskaug 21 og Jørgen Linaae 16.

Til Suppleanter valgtes d'Herrer: O. Willumsen med 9 Stemmer, H. Wright 6 og Johan I. Pedersen 6. Mødet sluttede med følgende Protokoltilførsel:

Concordia res parvæ crescunt

være vort Valgsprog og idet vi slutte Mødet, bede vi Gud bevare Foreningen. - Flagsangen blev afsungen, ledsaget af et tre Gange tre Hurra.

At der ved Foreningens Stiftelse ikke bare var ment en selskabelig Klub, men Arbeidet for de større Formaal, vidner noksom baade Indbydelsen og de paa Stiftelsesdagen vedtagne Love, hvis første Paragraf lyder saaledes:

«Porsgrund & Omegns Sømandsforening har til Formaal at udvikle Søfarten og Sømandsstandens Interesse, gjennem Udbredelse af alle til Nautikken paakrævede Kundskaber og Hævden af Standens Værdighed og Rettigheder i Statssamfundet.»

Allerede den 30te samme Maaned afholdtes Direktionsmøde, hvor Sporgsmaalet om Oprettelse af en offentlig Sømandsskole, eller som det dengang kaldtes «Et nautisk Institut» toges under Overveielse og resulterede i, at man indgik til Regjeringen med Ansøgning om, at der af Oplysningsvæsenets Fond maatte blive bevilget et Bidrag i Lighed med det Beløb, som fra Sømandsforeningens Side kunde paavises. lndsamling at Bidrag fra Foreningens Side besluttedes sat igang, og valgtes dertil d'Herrer: Jacob Müller, Jørgen Linaae, H. Resch og P. M. Petersen.

Udarbeidelse af Plan til en Understøttelseskasse for uheldige Sømænd og deres trængende Efterladte blev besluttet, hvortil udnævntes en Komite, bestaaende af d'Herrer: J. Müller, H. Wright og E R. Pedersen.

I Møde den 2den Marts besluttedes indkjøbt de til Navigationsskolen nødvendige Apparater, ligesom Udkast til en Skoleplan blev udfærdiget.

Paa Generalforsamlingen den 13de Januar 1848 oplystes, at den private Indsamling til en Sømandsskole i Porsgrund, havde indbragt 350 Spd. aarlig i 3 Aar og, at Foreningens Ansøgning til Kongen om Bevilgning af Statsmidler som før nævnt samt Begjæret om, at Navigationsexamen maatte blive at af holde hvert Aar ved Skolen, ifølge kongelig Resolution af 8de November sidstleden naadigst var afslaaet. - Men dermed lod de sig ikke afskrække, og besluttede i samme Møde at indgaa med ny Forestilling i Sagen direkte til Storthinget og overdrog til Stedets Storthingsrepræsentant at virke for Sagen og i Tilfælde Nægtelse, saa dog arbeide for en Forandring i Navigationslovgivningen derhen, at Examen iallefald maatte blive at af holde i Porsgrund.

Til en Understøttelseskasse var Indsamling ogsaa begyndt og allerede indkommet 82 Daler. Udkast til en Plan for samme blev vedtaget. I Møde den 26de januar fremsatte Kapt. H. Erichsen Forslag om Oprettelse af et Fyr paa Ryvingen, der besluttedes henlagt.

I Direktionsmøde den 17de Marts 1848 afholdtes det første ordentlige Formandsvalg, idet Hr. Arnt Folkman valgtes til Formand og Jørgen Linaae til Viceformand.

Hvem der egentlig var den første, lader sig ikke med Sikkerhed afgjøre, dog tror man i det første Direktionsvalg at se Beviset for at Boyesen har været Begynderen af de ned igjennem Aarene valgte Formænd, hvis Navne vil blive optegnede noget senere.

I det ovenfor nævnte Møde af 17de Marts 1848 besluttedes at indgaa til Overøvrigheden med Anmodning om Opmærkning af Farvandene heromkring. Planen for Sømandsskolen blev tilbagesendt fra Regjeringen med Anmerkninger flere Gange, og, uagtet Arkiverne ikke angiver noget bestemt Tidspunkt for Bevilgning af de attraaede Statsmidler til Skolen, vil man dog af Forhandlingerne have erfaret, at der allerede i juli Maaned 1848 af Regjeringen var stillet Statsbidrag i Udsigt; thi ifølge en Protokoltilførsel i samme Møde besluttedes at tilskrive Skolekommissionens Formand, Pastor juul med Anmodning om at «avertere efter en Førstelærer som, foruden at kunne undervise i Styrmandskunsten, ogsaa maatte kunne undervise i Tegning og den theoretiske Del af Taklekunsten» - Løn 40 Spd. maanedlig, og paa Generalforsamlingen den 10de Januar 1849 oplystes, at Skolen for Tiden har 13 Elever Og 4 Fripladse. - Skibsfører Helgesen ansattes som Førstelærer i Navigation og E. Aslaksen som Andenlærer i Navigation og Lærer i Taklekunsten og O. Olsen fra Fredrikshald som Lærer i Rets- og Handelsvidenskab ved Sømandsskolen. Fra denne Tid er fast Skole igang men nogen Examen ved Skolen var endda ikke tilladt.

For Aaret 1850 blev af Foreningens Kasse bevilget 5 Spd. til et Mærke par Lamanskjæret og 20 Spd. til Indkjøb af Bøier. Efter flere Ansøgninger udvirkedes kongelig Resolution for, at Understøttelseskassen for Bragernæs Distrikt skulde afgive et Beløb stort 962 Spd. og 29 Skilling foruden den Beholdning, der ved sammes Filial for Porsgrund, Brevig og Langesund er opsamlet siden 1823 til den for Langesundsfjorden oprettede Understøttelseskasse.

I 1851 ansøgte Skiens Sømandsforening om Optagelse i Porsgrunds, og fremsatte Skienserne Forslag om Oprettelse af en Pensionskasse for «aldrende og afkræftede Skibsførere», hvoraf intet resulterede. - Samtidig fremsatte d'Herrer Resch, H. Bruun og I. Funnemark Forslag om Anskaffelse af et Bugserdampskib og Midlerne tilveiebragt ved Aktietegning. En hel Del Aktier tegnedes i samme Møde og Minimumbeløbet sat til 5000 Spd. Et Kronometer til Skolen blev samtidig bevilget paa Betingelse af, at Examen blev afholdt sammesteds.

I 1852 var Spørgsmaalet om en Bro over Porsgrundselven fremme til Diskussion, ligeledes om et Fyr enten paa Jæderen eller Egerøen.

Til et Bibliothek for Sømandsskolen bevilgedes 30 Spd., og fik Boyesen i Opdrag at skaffe «passelige» Bøger. En extraordinær Generalforsamling afholdtes den 6te Marts til Valg af Fører paa det anskaffede Bugserdampskib «Trafik». - Efter mange Viderværdigheder skred man til Valg med lukkede Sedler og Skibsfører M. Eltvedt blev den Lykkelige. - I dette Aar finder den første Juleuddeling af Understøttelseskassens Midler Sted, idet 2 Enker nemlig Cecilie Thyrholm fik 12 Spd. og Karine Aslaksen 20 Spd. Deres Mænd var blevne borte med Galeas «Den gode Henriette». - Understøttelseskassens Eiendom var 1ste Januar samme Aar 1451 Spd. (5804 Kroner). Efter denne Tid er Juleuddeling en staaende Regel, men i mindre Portioner, da Ansøgernes Antal stiger.

Ved Generalforsamlingen den 12te januar 1853 bevilgedes 100 Spd. til et Taklebret. Kassererposten ved Understøttelseskassen blev herefter aflønnet med 10 Spd. aarlig, og Kassens Midler anbragte i første Prioritets Panteobligationer.

I 1854 blev en Fane anskaffet til Foreningen.

Kolørte Natsignaler ombord i Handelsskibe var dengang stærkt anbefaler af Tønsbergforeningen. Sagen blev diskuterer, og enedes man om følgende Udtalelse: «At uagtet Sagen ikke før havde havt nogen Tilslutning, saa troede man dog ikke at burde modsætte sig Indførelsen af de kolørte Natsignaler, men paa den udtrykkelige Betingelse, at man ikke vilde underkaste sig nogen Pligt eller Lovtvang fra Assuranceforeningernes Side denne Sag betræffende».

En Varpebøie ved Thorsberg blev paa Foreningens Foranstaltning udlagt, ligesom man indgik til Styrelsen med Forestilling om, at Moringsindretningen i Graaten maatte sortere under Havnevæsenet, og den til samme opkrævede Afgift 6 Skilling pr. Comnercelæst ophæves. Da denne Sag ikke saa let lod sig gjennemføre, besluttede man i extraordinær Generalforsamling den 22de September at lade Sagen prøve for Domstolene og engagerte en Sagfører. Et Garantibeløb paa 200 Spd. maatte Foreningen stille til Kommunestyrelsen for at kunne faa leiet 4 Værelser til Skolen.

I 1855 fik Foreningen udviklet Forandring i Forordning om Søindrullering af 3die juni 1803 saaledes, at der ved Lov af 26de August 1854 blev Adgang til at forhyre af fremmede Søfolk indtil, en 1/3 af hele Besætningen. Sagsanlægget angaaende Moringsafgiften i Graaten besluttedes i 1856 indanket til Høiesteret ved Advokat Lous.

Paa Generalforsamlingen den 22de januar 1857, Tiaarsdagen for Foreningens Stiftelse, vedtoges Beslutning om at entledige sig fra sit Forhold til Skolen, vesentlig af Hensyn til det hvert Aar forlangte Garanti. Samtidig foreslaar Hr. J. A. Flood Oprettelsen af Telegrafstationer ved Oxø, Torungen og Færder. Ved Foreningens Initiativ blev den tvungne Afløsning af Lods i Langesund for udgaaende ophævet.

I 1858 vedtoges Skolens Adskillelse fra Foreningen, dog saaledes, at Foreningen indtil videre staar som Skolens Overbestyrelse. Forslag om Forandring af Fredriksværns Ledfyr ved O. O. Wiersen var fremme, og enedes man om at indgaa til Styrelsen med Forestilling derom.

I 1859 fremsatte P. Boyesen Forslag til ny Lodslov.

I Møde den 21de Februar 1860 klagede H. Erichsen over, at «enkelte Redere i den sidste Tid har begyndt at gagere sine Skibsførere med en mindre Gagering end Skik og Brug hidtil, i hvilken Anledning Forsamlingen enstemmig vilde søge at hævde sine Rettigheder, som hæderlige Sømænd. H. Resch og N. J. Pedersen ytrede sig i samme Retning, hvorefter Formanden anmodede Forsamlingen til Tegn paa Samtykke at reise sig, hvilket enstemmig skede. Af Direktionen var L. Helgesen fraværende tilsøes og Chr. Knudsen syg». -

Samtlige Mødende har for første Gang siden Foreningens Stiftelse underskrevet Forhandlingsprotokollen, og det er ikke ganske frit for, at Mødet har havt lidt af en demonstrativ Karakter ved sig. Undertegnede er:

H. Bruun (Formand), T. Arveskaug, A. M. Abrahamsen, H. Resch, John Jensen, T. Ludvigsen, H. Erichsen, N. J. Pedersen, L. Vauvert, J. J. Pedersen, H. Hansen, J. Linaae jr., T. H. Pedersen, J. Melgaard, T. Johannesen, E. Funnemark, C. J. Christensen, Herman Ludvigsen, J. Nysom, A. A. Offenberg, B. Svensen, O. Helgesen, Jørgen Linaae sen., W. Helgesen, A. Henriksen, K. J. Schanke, C. Norberg, Nils Monrad, A. Brønlund, M. Sørensen, I. Wille, I. F. Monrad og T. P. Wiibe.

I samme Møde besluttedes Imødegaaelse af Kommandør Rosenquists Beskyldninger mod Skibsførerne i Almindelighed, ligesom «Formanden oplæste en Venskabs- og Handelstraktat, der var afsluttet mellem Hans Majestæt Kong Carl den isde oor Hans Majestæt Keiseren af Persien».

For Aarene 1861-62 og 63 er lidet af Interesse. En Assuranceindretning for Sømænds Tøi bliver oprettet paa Grundlag af, at ethvert af Foreningens Medlemmer tegner sig som Garantist for 10 Spd.

I 1864 bliver det forhen af et Medlem fremsatte Forslag om et Fyr paa Ryvingen paany freinsat og resulterede i, at man indhentede Udtalelse fra flere Sømandsforeninger og indgik den 22de December samme Aar med Ansøgning til Marinedepartementet om Oprettelse af et Fyr paa Ryvingen.

Et reviderer Udkast til Spisetaxt, samt et motiveret Forslag om, at et Skibs Pligter overfor ilandbragte Syge, ikke maa vare Lengere end 4 Uger og, at Forpleining og Hjemsendelse derefter foregaar for Statens Regning, blev indsendt til Regjeringen i 1865.

I 1866 gjorde man Forestilling til den Norske Regjering om hos den Svenske at søge Mærker oprettet paa Understen og södra Quarken for at tilkjendegive, naar Fyrskibene paa Grundkallagrund og Finnegrunden indtages og udlægges.

For 1867 er intet videre bemærkningsværdigt passeret.

I 1868 tog Foreningen atter Initiativet og indgik til Styrelsen med Anmodning om Oprettelse af et Fyr paa Svenøer, ledsaget af de østlandske Foreningers Erklæringer. Samme Aar fremsatte Foreningens Medlem S. Boydler Forslag om Taagesignaler ved Fyrtaarnene paa den norske Kyst.

For 1869 er heller intet af nogen særlig Interesse.

Den 16de Februar 1870 afholdtes et stort Rederimøde, hvor 65 Redere og Skibsførere var tilstede. Man enedes otn Tilslutning til et i Arendal noget før afholdt Rederimøde, hvis Hovedindhold var, at man ikke maatte antage de for Øieblikket gjeldende Noteringer, men mindst 10 % høiere.

Et Forslag fra Foreningens Medlemmer d'Herrer P. M. Petersen, M. Vauvert og S. Nergaard, om at Foreningen burde udstede Indbydelse til Dannelse af et Isbryder- og Bugserdampskibsselskab vandt Anklang og i overordentlig Generalforsamling den 6te April samme Aar, besluttedes Selskabet dannet med en Kapital af 10,000 Spd.

I 1871 sammenkaldtes et Møde af alle Byens Matroser for at gjøre dem bekjendt med Understøttelseskasses Indretning, og blandt disse at vælge Tilsynsmænd for Kassen. Der fremmødte 120 Sømænd.

Et Slæbedampskib i Drogden var paa Tale i 1872.

For Aaret 1873 er heller ikke stort andet end de almindelige løbende Forretninger.

Et større Rederimøde afholdtes i Foreningens Lokale i 1874. Dækslastspørgsmaalet var paa Dagsordenen ligeledes om Medtagelse af Læregutter, Matrosernes Rømning, Oprettelse af særegne Domstole til at granske Skibsføreres og Mandskabers Forhold, naar saadant forlangtes af en Interesseret o. s. v. Skibsfører P. Olsen foreslaar Dannelse af et Fond til at kunne føre Processer i Udlandet om fornødiges.

Tanken om et Sømandshjem kom paa Tale i 1875 og en Komite nedsattes til at virke i dette Øiemed. Ligeledes fremsatte Hr. A. Backa Forslag om særskilte Signaler for de særskille Halser og plat Seilads i Taage, og da dette vandt Bifald, besluttede man videre Forføininger tagne til Sagens Fremme. Samtidig blev Sømandsmissionens store Betydning fremholdt ved C. Reynolds.

Aaret 1876 har ingen større Mærkesager at opvise, men saa kommer til Gjengjæld 1877 med baade Ideer og Opgaver. En Liste udlægges dette Aar til Bidragstegning til de forulykkede engelske Fiskeres Efterladte, og fra Christiania Sømandsforening fik Foreningen sig tilsendt 100 Kroner til Fordeling mellem trengende Efterladte efter de denne Vinter forliste Søfolk. Det tilsendte blev fordelt mellem 4 Enker. Skibsfører Tillisch fremsatte Forslag til Forandring i Søfartsloven vedrørende Hjemsendelse af forliste Søfolk til ogsaa at gjelde Skibsførerne. J. A. Flood foreslaar Oprettelse af et Ledfyr paa Thorsberg og Rørdam foreslaar, at Foreningen gjennem Styrelsen søger udvirket et Fyrskib udlagt ved Smiths Nowel og Gabbard. Denne vanskelige, men store Opgave lykkedes fuldstændig. Foreningen modtog fra Fredriksstads Sømandsforening dens erkjendtlige Tak for at have taget Initiativet i denne Sag.

I 1878 blev oprettet en Skipperskole.

Den 29de januar 1879 afholdtes et Rederimøde, hvor man tilraadede ikke at slutte Fragter fortidligt. Berners Flagforslag var fremme, mod hvilket Foreningen protesterede.

For 1880 er lidet af Interesse.

Man besluttede i 1881 at indgaa til Regjeringen med Forestilling om, at Skibe, der i Udlandet overgaar til Norsk Eiendom, ikke behøver at tages hjem til Norge for at blive naturaliserede.

Til Deltagelse i et i Christiania berammet Møde angaaende Oprettelsen af en Pensionskasse blev for Foreningens Regning sendt en Delegeret.

Fra Laurviks Sømandsforening var i 1882 indløbet en Skrivelse om at yde Bidrag til en Mindestøtte over Ulabrand. Porsgrunds Forening kunde ikke billige denne Anvendelse af Pengene og gav til Svar, at «man troede at hædre Ulabrands Minde og gavne baade Lodsstanden og Fædrelandet bedre, istedetfor et Mindesmærke at oprette et Legat, af hvis Renter Understøttelse blev at uddele».

Denne Tanke vandt Bifald og Ulabrandslegatet blev oprettet.

For Aarene 1883 til 1886 samler Hovedinteressen sig om den store Gave fra d'Herrer J. C. & G. Knudsen til Undelstøttelseskassen nemlig 2000 Kr.

Et større Rederimøde blev af holdt den 28de Januar 1887, hvor ca. 100 Redere og Førere var tilstede. Som Minimumsfragter troede man 50 a 52/6 Quebek-London vilde passe. Assuranceindretningen for Sømænds Tøi blev ophævet, og overskuddet anvendt til Dannelse af et Fond for trengende Skibsførere.

Man indbød atter til et Rederimøde, der blev afholdt i November samme Aar. Der mødte 60 Redere fra Stæderne mellem Arendal og Fredrikshald. - Ideen angaaende Dannelse af en Rederiforening for det sydlige Norge kom frem ved denne Leilighed, ligesom Minimumsfragter opstilledes.

I Perioden 1889 og 1890 er fra Regjeringen Udkast til ny Søfartslov sendt om til Foreningerne, hvis Gjennemgaaelse voldte ikke lidet Bryderi. Det af en Komite udarbeidede Udkast til Anmærkninger ved samme blev tilsendt Styrelsen. Et motiveret Forslag angaaende Bygning af et Redningsfartøi blev i Fællesskab af Porsgrund og Skiens Sømandsforeninger udarbeidet og tilstillet Regjeringen. Hr. A. Backa vakte Motion om en tidligere Tænding af Fyrene paa den norske Kyst, som, efterat Forestilling derom var indsendt til Autoriteterne, Fyrene blev at tænde en halv Time tidligere for Vintermaanederne.

I Aarene 1890-91 var Skibenes Sødygtighed et brændende Spørgsmaal. Tanken om Dannelse af en Fællesforening for alle Landets Sømandsforeninger vandt Bifald, Erklæringer fra de øvrige Foreninger indhentet, men netop i de samme Dage stiftedes Norsk Skibsførerforening, og Fællesforeningens Stiftelse blev stillet i Bero. Af Styrelsen blev man afæsket, hvilke Erfaringer man havde gjort med Hensyn til Nyttevirkningen af de med Frankrig og Spanien i 1882 og 1883 avsluttede Traktater. Man redegjorde for sin Opfatning og anbefalede Fornyelse. Et Massemøde angaaende de fortvivlede Forholde i Santos blev afholdt, hvori man besluttede sammen med Handelsforeningen at henstille til Regjeringen at sætte sig hurtigst muligt i telegrafisk Forbindelse med den engelske og tyske Regjering for ved forenet Pres paa den brasilianske Regjering eller paa anden Maade at udvirke en tilfredsstillende Løsning.

I 1892 er Konsulatsagen oppe til Behandling, hvor Majoriteten udtalte sig for egne Konsuler. Toldgrændsen mellem Skien og Porsgrund forsøgtes fra Skiens Side lagt nedenfor Borgestadholmen, hvorved Porsgrunds Havneterritorium vilde være bleven betydelig indskrænket. Foreningens Optræden i denne Sag tør have bidraget sit til, at dette blev afværget.

Et Rederimøde afholdtes den 22de Marts 1893, hvor ca. 100 Redere var tilstede. Flere Byer var repræsenterede. Tilbageholdenhed med Fragtslutninger var Aanden i dette Møde, og bestemte man sig for et nyt Møde til Høsten, der fandt Sted den 5te og 6te December, og hvortil var fremmødt 120 Deltagere. Foruden fra Byerne i Skiensfjorden var Arendal, Kragerø, Laurvik, Sandefjord, Tønsberg og Christiania repræsenteret. Gunnar Knudsen indledede om Revision af Assurancevæsenet, Bæreevneregler og Lastelinie, Johan Bryde om Kanadafragterne og C. Reynolds om bedre Pitcpine Certepartier. Efter Forhandlingerne Sexa for de fremmede Deltagere.

I de to sidste Aar har, foruden Oprettelsen af en Stuertskole og et Samaritankursus, der begge nyder Statsunderstøttelse, Interessen hovedsagelig samlet sig om den store Forøgelse, Skipperfondet har faaet nemlig: Et Par Tusinde Kroner, saa at Fondets Eiendom ved Udgangen at sidstledne Aar er bragt op til noget over 7000 Kr.

Foreningens Medlemsantal har varieret mellen 60 og 95.

Naar der i disse korte Uddrag intet særligt er nævnt angaaende de under Foreningens Kontrol staaende Kasser og Indretninger, saa vil det være underforstaaet, at ved de hvert Aar afholdte Generalforsamlinger, altid udnævntes Revisorer, der røgtede sit Hverv med Troskab, og som aldrig undlod at gjøre sine Bemærkninger, hvis noget var i Uorden.

Af Understøttelseskassens Midler har i Tiaaret 1886 -1897 til Enker og gamle Søfolk været uddelt til jul 8681 Kroner eller gjennemsnitlig 868 Kroner aarlig. Kassens Eiendom ved Udgangen af 1896 er 20,700 Kroner.

Porsgrunds Sømandsskole, der bestyres af en af Foreningens Medlemmer og blandt dens Medlemmer valgt Skolekomission i Forbindelse med Sømandsforeninhens Direktion, eier et Inventarium til omkring 1600 Kroner.

Skolens Udgifter dækkes ved et Kommunebidrag af 1000 Kr., et Statsbidrag af 1000 Kr. samt Elevernes Kontingent 14 Kr. maanedlig. Siden Skolens Oprettelse har følgende været Førstelærere:
Helgesen 1849, Bille 1852, Helgesen 1854, Aslaksen 1856, L. Mathisen 1858, Bing 1860, Gasmann 1864, Lammers 1868, Lauritz Nilsen 1873 og Baumann siden 1874 med Assistent C. J. Sørensen i de senere Aar.

Af de, der længst har været ansat ved Skolen, kommer Lauritz Nilsen, som No. 1, idet han blev ansat til Hjælpelærer i 1859, altsaa i 37 Aar. Denne gamle Skoleveteran lagde sine Ben tilhvile afvigte Sommer.

De mange Kuld af udexaminerede Elever, hvoraf de Fleste har faaet bedste Karakter vidner Tilstrekkelig om, at Skolen baade har og fremdeles staar paa Høide med sin Tid.

Af Foreningens Stiftere er Ingen ilive. Den sidste, Havnefoged H. Arveskaug, døde for et Par Aar siden. Naar der i nedenstaaende Rækkefølge af Formænd viser sig Afbrydelser for et eller flere Aar, saa forklares det deri, at Direktørerne da har fordelt Forretningerne imellem sig.

Da man antager, at Peter Boyesen var Formand det første Aar, valgtes til

Formand 1848 Arnt Folkman Formand 1849 H. Resch. Formand 1850 Ths. Ludvigsen. Formand 1851 J. H. Erichsen. Formand 1853 Julius Plesner. Formand 1854 Jørgen Linaae. Formand 1855 Do. Formand 1856 Do. Formand 1857 Do. Formand 1858 Do. Formand 1859 I. Abrahamsen, Formand 1860 H. Bruun. Formand 1861 Rørdam. Formand 1862 Rørdam. Formand 1863 Do. Formand 1864 Do. Formand 1865 H. Arveskaug. Formand 1867 J. Melgaard. Formand 1870 Lammers. Formand 1873 A. H. Backa. Formand 1874 Do. Formand 1875 Do.

Formand 1876 H. Nilsen. Formand 1877 Do. Formand 1878 Jørgen C. Knudsen. Formand 1879 Gunnar Knudsen. Formand 1880 Do. Formand 1881 Alfred Petersen. Formand 1882 Do. Formand 1883 A. H Backa Formand 1884 H. W. Bagger. Formand 1885 Do. Formand 1886 Do. Formand 1887 Do. Formand 1888 Nicolai Friis. Formand 1889 Nicolai Friis. Formand 1890 A. M. Hansen. Formand 1891 Do. Formand 1892 A. H. Backa. Formand 1893 Do. Formand 1894 Do. Formand 1895 M. Olsen. Formand 1896 Do.

Af disse korte og meget beklippede Uddrag vil man kanske have erfaret, at Foreningens Virke i de forløbne femti Aar ikke har været ganske forgjeves.