Porsgunds Musikforening

16de novbr. 1867 - 16de novbr. 1917

I ældre tid, før dampskibenes og jernbanernes dage, da reiser var sjeldne og det moderne uteliv en ukjendt ting, var hjemmet og familielivet og omgangen mellem borgerne av en ganske anden betydning end nu. I de mange smaabyer kysten langs levet borgerne sit rolige liv, drev sin kjøbmandshandel, sin tømmerdrift og sit skibsrederi og nød hvilen i sine gode hjem i familiens skjød. Av beretningene fra de tider finder man, at selskabeligheten stod høit. Henvist til hinanden, omgikkes man i munter samvær ved veldækkede borde og til bægernes klang.

Og Porsgrund stod, efter alle beretninger at dømme, i denne henseende ikke tilbake. Byen var i slutten av det 18de aarh. og utover til 1814 blandt de mest velsituerte i landet. Forretningslivet blomstret, og en lang række store patriciergaarde med vedliggende, velstelte haver, fra Osebro til Toldbodøen med den saakaldte «Kammerherregaard» som en ædel perle i midten, vidnet om borgernes rigdom, smag og kultur.

Selskapstonen i Porsgrund skildres som den urbane. «Man omgikkes hinanden», sier Løvenskiold, «paa den mest anstændigste og venskabeligste maate og søkte at overgaa hinanden i at utpynte sine boliger og holde en god orden». En saa fordringsfuld og kritisk herre som biskop Claus Pavels uttaler om Porsgrund, at den av alle smaa og store steder han har kjendt, er den eneste hvor den fineste, mest urbane verdenstone var forenet med ædel, blid, utvungen, egte norsk selskabelighed og gjestfrihet.

Naar man saaledes var henvist til hjemmet og den hjemlige hygge, er det klart, at de vel oplyste og dannede borgere søkte midlerne til at fremme og høine denne. Og det bedste middel fandt man i musikken. Det hørte til en god og dannet borgers opdragelse at kunne spille et instrument, og man la megen vegt paa at lære sine sønner og døtre musikkens ædle kunst. I det daglige liv samledes husfaren med sine voksne barn om musikken, og i den selskabelige omgang dyrkedes denne i stor utstrekning. Derved utvikledes den musikalske sans, og musiklivet stod i de dage høit i mange av landets smaabyer. At Porsgrund i saa henseende udmerket sig særlig, stemmer alle beretninger overens om.

Efter de trange aar omkring 1814 kom det vanskelige tider for landet. Rigdommen gik tilbake, og den gamle glans sluknet litt efter litt. Men den gamle kultur, og særlig den musikalske dannelse hang dog fremdeles i menneskene, og man glemte ikke at dyrke den ædle kunst, naar leilighet bødes. Særlig synes kvartetmusikken og sangen at ha florert i vor by.

Eftersom denne vokste sig større, antok livet andre former. Man blev likesom mere spredt og delt i flere kredser end før. Men musikinteressen og trangen til samhold og til at møtes i selskabelige former hadde holdt sig. Som et utslag av denne trang kan man opfatte stiftelsen av den første musikforening i 1850 aarene. Denne musikforening, som var en forløper for den nuværende, var av mere privat natur. Man samledes til kammermusik og fik ogsaa istand et mindre orchester. Blandt medlemmerne kan nævnes assurancedirektør H. E. Møller, Aakre, og hans to ældste sønner, Hans og Jacob Aall Møller. Efter nogen aars virksomhet døde foreningen hen. Dens noter og eiendele gik senere over i den nye musikforenings eie.

Saa kom skibsrederiets guldalder i 50 aarene, De norske smaabyer vaaknet op igjen, og litt av den gamle glans og selskapelighet vaktes tillive. Den musikalske interesse tok igjen fart, og i november 1867 indbød tre yngre herrer: Skibsreder Jørgen C. Knudsen, fuldmægtig C. Mørch og skibsfører Thorvald Arveskaug til dannelse av en «sangforening».

Den 16de november 1867 blev saa «Porsgrunds Sangforening, stiftet paa et møte i «Kammerherregaarden».

Denne musikforening, som nu har bestaat i 50 aar, har ned gjennem tiderne været en vigtig faktor i byens selskabelige og sociale liv. Den har holdt samholdet mellem byens borgere vedlike, samlet alle under sine vinger og fremmet god tone og musikalsk interesse blandt byens ungdom. Har end dens forhold været skiftende med tiderne, har den dog hat en tradition at leve paa og verne om, og dens opgaver og maal har været av en betydning som bør vurderes høit.

Desværre finder man ikke i musikforeningens gamle protokol nogen fortegnelse over de i det konstituerende møte tilstedeværende. Det meddeles kun, at der valgtes en direktion, bestaaende av J. C. Knudsen, O. Mørch og løitnant Gasmann, med J. C. Knudsen som formand. Apoteker Rode valgtes til foreningens kasserer. Av stemmeantallet synes ca. 15 at ha været tilstede. Av de i samme møte vedtatte love sees, at der kunde indvoteres saavel aktive som passive medlemmer. Direktion og kasserer valgtes blandt de førstnevnte. Øvelser skulde holdes 1 a 2 gange ukentlig; hver maaned holdtes en samlingsaften, hvortil ogsaa de passive medlemmer hadde adgang. Disse samlingsaftener var saaledes en begyndigelse til de senere «soiréer». Dog var forholdet det, at i de første aar var sangen, og senere musikken det vesentlige, det mere selskabelige en bisak.

Et par dage efter stiftelsesmøtet holdtes - den 20de november - det første indvoteringsmøte. Antagelig har en del av de da indvoterte medlemmer været tilstede ved stiftelsen den 16de. Blandt de først indvoterte skal nævnes: Apoteker Rode m. frue, Jørgen C. Knudsen m. frue, frk Alice Resch (nu fru Alice Jeremiassen), frk. Ida Petersen (nu fru Myhre), frk. Kristopha Arveskaug, frk. Anette Halvorsen (fru Rafn), frk. Serine Knudsen (fru Serine Jeremiassen), Axel J. Myhre, Thv. Arveskaug, O. Mørch m. fl. Samtlige var aktive medlemmer. l løpet av november holdtes stadig indvoterlngsmøter, hvilket vidner om den store interesse foreningen vandt blandt byens borgere. Av de i disse første møter indvoterte kan nævnes: Student Dyring (nuv. overlærer D.), Theodor Petersen, frk. Adtzlew, Jørgen Aall Flood, konsul Gregersen, R. I. Brønlund, Magnus Theiste, Fr. Trampe Flood, dispachør Holler, frk. B. Thønnessen, Hans Stephensen, bokhandler Dyring, (d. ældre), dr. S. Munk, Math. Vauvert, student Alfred Petersen m. fl.

Allerede ved utgangen af 1867 tællet foreningen 60 aktive medlemmer og 24 passive. I løpet av de første maaneder av 1868 indvotertes stadig nye medlemmer, blandt hvilke kan nævnes frk, Emilie Erichsen, Skibsførerne Halvor Erichsen og Wilh. Wright, Peter Boyesen, Nicolai Friis, Simon Høegh, Jonas Wessel, Niels Flood og Sigvard Andresen. Ved begyndelsen av sæsonen 1868-69 tællet foreningen 72 aktive og 32 passive medlemmer. Det store antal aktive medlemmer vidner om den musikalske interesse blandt datidens ungdom, og det er klart, at blandt saa mange og musikalsk dannede kræfter kunde man finde et udmerket materiale til saavel chor som orchester.

Brødrene Hans, Jacob Aall og Nicolai Møller var paa grund av familiesorg ikke deltagere i den første sæson, men sees allerede i næste sæson opført blandt de aktive medlemmer og hørte i en lang aarrække fremover til foreningens bedste og mest interesserte støtter. Særlig var konsul Hans Møller gjennem en lang aarrække - ca. 20 aar - orchestrets bærende kraft som en udmerket 1ste violinist. Denne fint dannede, kundskapsrike og meget musikalske mand satte gjennem denne periode sit stempel paa musikforeningen og dermed paa byens musikalske liv. Han blev tillikemed det gamle orchestermedlem, direktør J. Aall Flood, foreningens æresmedlem i 1890.

Efter stiftelsen i november 1867 begyndte straks øvelserne under ledelse av instruktøren Oscar Zogbaum. Denne var en meget musikalsk mand og en dygtig violinist, som med iver og interesse sammensatte det første chor og orchester, og ved sin instruktion la grunden til musikforeningens senere glans. Han var en søn av den tyskfødte organist paa Horten V. Zogbaum, som kom til Norge i 50-aarene som medlem av det i de aar meget bekjendte musikkapel «Harzverein».

Øvelserne holdtes i den gamle «Kammerherregaard»s værelser i første etage. Gaarden var i 1838 kjøpt av kommunen og benyttedes som kommunegaard. Værelserne i første etage hadde sit gamle smukke utstyr fra de tidligere eieres dage. Salen i 2den etage benyttedes ikke til sedvanlige sammenkomster, men kun til større koncerter. Først efter den gamle gaards ombygning i 1882 blev saavel øvelser som soiréer henlagt til de udmerkede lokaler ovenpaa. Musikforeningen bekostet for egne midler festsalen utstyret efter akustiske hensyn.

I sæsonen 1867-68 blev det væsentlig holdt sangøvelser; men allerede i næste sæson dannedes et ganske stort og godt sammensat orkester, og man drev da saavel sang- som orchesterøvelser og tillike kammermusik. Foreningens navn blev av denne grund forandret til «Porsgrunds musikalske Forening», hvilket efterhaanden gik over til «Porsgrunds Musikforening».

Blandt medlemmene av orchestret i de første aar kan nævnes: Hans Møller og S. Andresen (violin), Jacob Aall Møller (violoncel), Nicolai Møller (fløite), Jørgen Smith, Haugen, og Axel J. Myhre (violin), J. Aall Flood (kontrabas), Nils Flood (fløite), Johan Jeremiassen oo, R. l. Brønlund (valdhorn) og et par aar senere: Gunnar Knudsen (violincel), H. Jeremiassen (valdhorn) og Albert Baumann (stortromme).

Foreningens første aarsregnskap optræder med meget beskedne tal. Indtægten var 58 spd., overskuddet 8 spd. 96 sk. Instruktørens løn var 20 spd. for vinterhalvaaret. Til sammenligning kan anføres, at utgiftsbudgettet for sidste sæson var paa kr. 3,175.00.

Direktionen 1868-69 bestod av Axel J. Myhre, Neergaard og J. C. Knudsen med Myhre som formand. Den fungerte ogsaa næste sæson. 1870-71 bestod den av J. Aall Flood, Sigvard Andresen og J. C. Knudsen med S. Andresen som formand. Hr. Sigvard Andresen har i de gaaede 50 aar hørt blandt foreningens bærende kræfter. Meget musikalsk og i høi grad interessert var han som 1ste violinist medlem av orchestret under hele dets levetid, og var senere stadig med i de kvartetter, som arratigertes i sæsonene fra 1895-1903. I syv sæsoner har han været foreningens formand og i flere kortere og længere perioder dens instruktør. Manglet foreningen penger, og det hændte en gang imellem i aarenes løp, arrangerte han koncerter, teaterforestillinger, bazarer og markeder med ham selv som ledende kraft - som musiker, skuespiller, visesanger og komiker.

Medens som nævnt forholdet fra beyndelsen av var det, at de aktive medlemmer var i stort flertal, forandredes dette forhold efter et par aars forløp derhen, at de passive medlemmer kom i majoritet. Aarsaken dertil var, at foreningens virksomhet snart gik over fra sangen til musikken. Orchestret blev det raadende, og sangen kom til at spille en mere underordnet rolle. De faste chorøvelser indstilledes, og sangpræstation bødes ned gjennem aarene kun nu og da som en avveksling i programmene.

Da Zogbaum i 1873 forlot stedet, var man saa heldig i den nye organist, Oscar Hansen, at faa en interessert og dygtig musikker til stedet. Han var foreningens instruktør fra 1873 til 1883, og under hans dygtige ledelse gik de musikalske ydelser sterkt frem. Orchestret talte 15-20 medlemmer, undertiden op til 25, og hadde mange gode kræfter. Det oparbeidedes efterhaanden til at bli et udmerket amatørorchester, et av landets bedste.

Selv en dygtig eksekutør paa nærsagt alle instrumenter, særlig dog paa vioIoncel, kornet og piano, forstod Oscar Hansen tillike den kunst at kunne bibringe andre interesse for og forstaaelse av musik. Ikke alene skapte han gjennem sin undervisning stadig nye, friske kræfter, men ved den utvikling og fart, der med ham kom ind i foreningens liv, styrkedes ogsaa interessen for foreningen blandt byens borgere. I de 10 aar, han var foreningens instruktør, hadde den sin blomstringstid. Medlemsantallet var i denne periode 120-150. Som tak for sin udnierkede dygtighet utnævntes han i 1885 til foreningens æresmedlem.

En følge av den store musikalske interesse, som i disse aar hersket paa stedet, var ikke sjeldne besøk av fremmede kunstnere, som her kunde paaregne fuldt hus. Endog Wieniawski koncerterte her i 70-aarene.

Som foreningens formand i samme periode fungerte overretssakfører C. G Flood fra 1873-78, S. Andresen fra 1878-79 og fra 1881-84. Fra 1879-8o indehaddes stillingen av skibsreder Gunnar Knudsen og fra 1880-81 av skibsreder H. Jeremiassen. Fra 1884-85 fungerte Nicolai Møller og fra 1885-86 Nicolai Friis.

Ved Oscar Hansens avgang i 1893 ansattes den nye organist Th. Hilde som instruktør. Allerede efter et aars forløp forlot han stedet. Man anmodet da S. Andresen - som allerede hadde vikariert for Oscar Hansen under dennes studieophold i utlandet 1879-80 om at overta instruktørstillingen midlertidig, indtil den nye organist, Svendsen, kunde tiltræde fra sæsonens begyndelse i 1885.

Det liv, som Oscar Hansen hadde bragt ind i foreningen, holdt sig i flere aar efter hans avgang. Orchestret drev med fortsat interesse sine øvelser, og sammenkomstene var godt besøkt. Det kan nævnes, at man vaaren 1885 under Andresens ledelse opførte potpouri av «Preciosa» for chor og orchester. Choret talte 50 damer og herrer, orchestret 25.

I de første aar hadde man intet pianoakkompagnement, da man ikke fandt at behøve det. Først nogen aar senere fandt man at burde støtte orchestret med 4 hændigpiano, det utførtes i 70-aarene av frk. Kristopha Arveskaug og fru Ida Myhre, i 80-aarene av søstrene fru Caspara Dyring og frk. Gyda Andersen. Fra begyndelsen av 90-aarene overtokes pianopartiet av frk. Else Myhre (fru Else Wellerop), som med interesse og dygtighet deltok i musikforeningens arbeide i 18 aar.

Tidenes forandring hadde i aarenes løp ogsaa sat sit præg paa musikforeningen. Andre interesser la mere beslag paa medlemmene; de ældre aktive medlemmer trak sig efterhaanden tilbake, og de nye kræfter, som kom til, var faa og som regel kun begyndere. Fra midt i 8o-aarene gik præstationene tilbake, og orchestermedlemmenes antal svandt ind. Paa generalforsamlingen i oktober 1895 besluttedes derfor henstillet til direktionen at sløife orchestret og istedenfor søke arrangert kammermusik og sang. I sæsonen 1886-87 var Andresen igjen instruktør, fra 1887-95 organist L. Helland. Som foreningens formand fungerte Albert Baumann fra 1886-91, H. E. Møller fra 1891-93 og S. Andresen fra 1893-95.

Den 16de novbr. 1892 feiredes foreningens 25 aars Jubilæum ved en fest under ledelse av kontorchef H. E. Pohlmann, foreningens mangeaarige viceformand.

Det store orchesters dage var forbi. Den almindelige musikinteresse var her som andre steder i tilbakegang. Men man holdt dog ihærdig foreningen oppe. Sigvard Andresen, overretssakf. H. E. Møller, Emil Jørgensen og frk. Else Myhre maa i denne forbindelse nævnes blandt dem, som med aldrig svigtende interesse og offervilje holdt musikken oppe i den trange periode 1895-1903. I aarene 1900-1903 fik de ved assistanse av et par herrer fra Skien istand et godt litet orchester, blandt hvis deltagere ogsaa maa nævnes foreningens interesserte formand, P. M. P. Myhre (kornet).

Skiens organist, Kr. Ursin, engagertes fra 1895 i flere sæsoner som musikalsk leder. Man fik istand kvartetter, hvor violinisten Fritz W. Pedersen (nu organist i Sarpsborg) i sæsonen 1896-97 deltok som 1ste violinist, solosang, hvor man hadde en særlig god kraft i frk. Martha Andresen, samt nu og da konserter av kjendte kunstnere, saaledes Erika og Karl Nissen, ungareren Beorecz med sit kapel m. fl. Ogsaa chor- og kvartetsang arrangertes i de fleste sæsoner.

Da Ursin i 1901 forlot distriktet, overtok organist Helland igjen instruktørstillingen. Han fik sammensat et litet orchester som utfyldte soiréernes musikprogrammer.

Som før nævnt var musikforeningens formaal i de første aar vesentlig musikalske; men efterat orchestret hadde tat ledelsen og de passive medlemmers antal var steget betydelig, gik man over til at dyrke ogsaa det selskabelige. Allerede i 1871 besluttedes avholdt 2 eller 3 selskabelige sammenkomster foruten de utelukkende musikalske. Snart blev begge slaat sammen, og man fik musikalske soiréer med efterfølgende selskabelig samvær (dans), Disse soiréer har nti været et led i byens selskapsliv i 45 aar. Og det maa sies, at de gode traditioner fra den første tid er blit holdt vedlike, og at musikforeningens soiréer har hat en opdragende betydning for byens ungdom og fremmet den gode borgeraand paa stedet. Det er ganske vist en sørgelig kjendsgjerning, at musikken efterhaanden er traadt i bakgrunden, og at det rent selskabelige (dansen) er blit det herskende moment; men man maa betragte det som et utslag av tiden og ikke som en særlig mangel ved vor by.

Man har gjerne holdt 4 musikalske soiréer med dans i vinterens løp, dertil et julebal og et barnebal. Til barneballene har som regel ogsaa ikke-medlemmers barn hat adgang, og de har altid været sterkt besøkt. Gamle og unge har møttes ved disse tilstellinger og under gemytlig samvær knyttet bekjendtskapets baand. En god tradition har altid været holdt vedlike: at soiréekontingenten skulde være lavest mulig og bevertningen enkel. Derved har alle kunnet delta uten økonomisk offer. Efterat det musikalske program var utført, har man nytt en kop te eller kaffe med bakverk.

Et forsøk paa at indføre et flottere og dyrere traktement strandet efter at være forsøkt gjennem et par sæsoner.

Musikforeningen har aldrig været nogen avholdsforening; men man har altid holdt streng justis med nydelsen av drikkevarer og opretholdt det gode princip, at saadanne skal være til glæde og ikke til skade og forargelse. I ældre tider servertes gjerne et par boller punch for herrerne, og i en lang aarrække var forhenv. skibsfører Jørgen Melgaard selvskreven punchemester. De ældre medlemmer vil erindre den høitidelighet, hvormed han bar den i kjøkkenet tillavede, brændende bolle gjennem «kammerherresalen» ind i det tilstøtende puncheværelse.

Allerede i 1880 hadde foreningen arrangert en meget belivet maskerade. I 1899 besluttedes igjen en saadan avholdt. Den fandt sted i mars og var meget vellykket. Endelig avholdt foreningen et stort og meget smukt maskeradebal i 1906, efterat man hadde tat de store, udmerkede lokaler i byens nyopførte raadhus i bruk.

I december 1901 nedbrændte «Kammerherregaarden». Foreningen fik efter branden lokaler i «Cafe Central», den nuværende toldbodeiendom, og holdt sine øvelser og soiréer der i sæsonerne 1901-03. Da lokalerne var smaa og mindre velskikkede, blev besøket efterhaanden daarligere, hvorfor man besluttet at la virksomheten hvile, indtil det nye raadhus var færdig. Dog avholdtes ogsaa i 1903 og 4 generalforsamlinger, direktion valgtes, og livet blev saaledes holdt oppe i den hensynkende forening.

Sommeren 1905 var det nye raadhus færdig, og dets prægtige selskapsrum og festsal bød foreningen udmerkede lokaler.

I november 1905 avholdtes i raadhuset et stort «raadhusmarked» under ledelse av musikforeningens direktion, byens festivitetskomite og teknikernes teaterkomite. Av markedets overskud fik musikforeningen 1/3 part, ca. kr. 800.00, hvorfor - tillikemed assurancesummen for de ved branden i 1901 brændte effekter - kjøptes nyt piano, service og inventar.

Efter 1905 har organist Helland igjen fungert som instruktør. Han har drevet op et mindre amatørorchester (8-9 herrer), som senere har utfyldt programmene. Dog har man i flere sæsoner, særlig i sæsonerne 1906-09, oftere faat istand kammermusik, likesom fremmede kræfter har været indkaldt til assistance. Ogsaa chorsang arrangertes nu og da. Soiréerne har efter indflytningen i de nye lokaler været jevnt godt besøkt, barneballene til trængsel. De nye, vakre lokaler har hat en heldig virkning for foreningens trivsel, og det maa med tilfredsstillelse sies, at dens levedygtighet synes usvækket.

Som formænd i aarene 1895-1917 har fungert:

Den sidstnævnte formand har med held forsøkt at vække den musikalske interesse ved at indkalde fremmede kunstnere som koncertgivere. forrige sæson holdt saaledes violinisten Max Rosen en godt besøkt koncert og senere Johan Halvorsens strykekvartett. I indeværende sæson, hvor hr. Wright fremdeles fungerer som formand, har violinisten Toscha Seidl git en godt besøkt koncert efter foreningens indkaldelse. Disse konserter har været offentlige, med moderation for foreningens medlemmer.

Hr. Wright har tillike ved indsamlede midler anskaffet et udmerket koncertflygel til foreningen.

Efter 1905 har ogsaa damer til stadighet været indvalgt i direktionen, og man maa med erkjendtlighet erindre den offervilje og interesse foreningens damer har lagt for dagen som vertinder ved sammenkomstene og i arbeidet for foreningen i det hele tat.

Foreningens direktion bestaar nu av:

Hr. Carl P. Wright, formand
Hr. skolebestyrer M. Aamot, viceformand
Hr. pastor I. H. Blom
Fru Dina Bergh
Fru Marie Maroni Johannessen.
Suppleanter:
Hr. Kjøbm. A. H. Lycke
Hr. fondschef Harald Schøning
Fru Else Wellerop
Fru Else Kelm.
Kasserer: Hr. overretssakfører Chr. Abrahamsen

Der er tegn til en vaaknende musikalsk interesse i vor by. Maatte denne interesse utvikle sig hos den opvoksende ungdom, til gavn og glæde for den selv og dens omgivelser og for den by, hvor den har sit virke. Og maatte den gaa over paa Porsgrunds musikforening, saa denne kan gaa en foryngelsens og utviklingens periode imøte og gjennem en lang fremtid arbeide sig frem paa de gamle, gode traditioners grundlag.