Storgaden 1

L.matr.no. 162. Brugseier Usteruds hus, Kultangen

av Finn C. Knudsen

I 1804 faar smedemester Johan Christian Pedersen grundbrev af Nic. Benj. Aall d. y. paa tomt, hvorpaa Pedersens kone, Magdalene Tangens, hus er beliggende. Takst i 1817 er 100 Spd.
Senere eiere: Karl Knudsen, skipper, sønnen, Paus Knudsen, trælasthandler, m. fl.

Karl Christian Knudsen, Tangen,
født 1820 d. 1887,
g. m. Hanna Sophie Paus, f. 1828 d. 1889, datter af styrmand Hans Chr. Paus.
Knudsen var skipper og søn af Gunder Knudsen i Brevig.
Børn:

1. H. C. Paus Knudsen, f. 1853, trælasthandler i Kragerø.
2. Anne Marie.
3. Louise Knudsen, som driver trikotageforretning.
4. Mathias Carenius, f. 1863.
5. Niels Christian Vinfield, f. 1865.

Kultangen

har sit navn fra den tid, da man i skovene i distriktet drev milebrænding for at skaffe trækul til jernverkerne, altsaa fra 1600-tallet udover til midten af 1800-tallet, da lernverkerne efter hvert blev nedlagt.

De steder i skoven, hvor man brændte kullene, kaldes «Kullebunder». og slige cirkelformede pladse med kulblandet jord kan man finde rundt omkring i skogene.

Paa Kultangen stod et kulhus, som efter sigende eiedes af Fritzøe Jernverk, der ogsaa eiede Barkevig Jernverk ved Helgeraaen. Kullene blev fra skogene kjørt ned til Kultangen og derfra fragtet ud fjorden i store kul-pramme (deraf den endnu benyttede betegnelse paa smaa firkantede lægtere «Kulpram» eller «Kaallaprom»).

Bønderne fik for kullene leveret i huset eller paa pram 3 mark og 6 skilling, eller kr. 2.60 for en læst. En læst kul rummet 12 tønder. (Se herom Rambergs «Boken om Eidanger»).

Løvenskiold Fossum havde et kulhus paa Osebakken, hvor man endnu har navnet «Kulhusbakken».