Udsigt over Breviks Historie

teksten redigeret af A. L. Coll

Brevik, der dels ligger paa Sydspidsen af Halvøen mellem Frier og Eidangerfjorden, dels paa, Sylterøen, hvorhen der indtil ca. 1870 førte en Vindelbro, har sin egentige Havn nordenfor denne Ø og omtales allerede i Slutningen af det 16de Arh. som Udskibningssted for Bøndernes Rundlast. Ladestedet, der navnlig søgtes af Hollændere, havde i 1661 41Gaarde, og i 1670 byggedes en Annekskirke til Eidanger derude¹⁾. Fra 1691 nævnes Brevik som et Ladested, hvor der maatte losses dansk korn og udskibes Trælast. I 1765 tillodes ogsaa Losning af «grove» varer fra Udlandet. For 1839, da Brevik blev et eget Toldsted, foregik Udklareringen i Porsgrund, hvorhen der sendtes «Ekspres» med Papirerne.

Stedets Forretningsmænd maatte tage Borgerskab i Skien, men nød godt af denne Bys Privilegier mod Andel i dens Byrder (sml. I, s. 32 og 38).

I eller nær Brevik fødtes i 1622 den bekjendte Admiral Cort Sivertsen Adeler (d. 1675; se I, s. 42), der 15 Aar gammel seildtes til Hoorn i Holland, hvorfra Faderen, Søren Jensen (Severin Jansson?), der en Tid var ansat ved det kgl. Saltverk paa Langøen (I, s. 23), muligens stammede.

Paa Sydspidsen af Sylterøen («Blokhustangen») anlagdes der ca. 1630 et Batteri og et Blokhus (se I, s. 36), som blev sløifet ca 1830. Ogsaa paa Strømtangen, Stathelle og Gjermundsholmen var der Batterier Krigsaarene 1807-14.

I 1761 ødelagde en Brand en stor Del af Byen.
I Aar 1800 brændte Strøget fra Øvregaden til Færgestedet.

Brevik gik adskillig frem i den sidste Halvdel af d. 18de Aarh.. Endel Last skibedes, tildels i egne Skibe, til Danmark, England og Frankrig; men det var dog Udførsel af hugne Bjelker, der hentedes af Smakker fra Holland og Ostfrisland, som spillede den største Rolle. Fartøierne kapredes gjerne af «Smakkefangere», som holdt Udkig fra Lanesundsaasen og medbragte nogle Sølvskeer som Gave til Føreren²⁾.

I Løbet af 60-Aarene i det 19de Aarh. ophørte Smakketrafikken, som længe havde været lidet lønnende paa Grund af den sterke Konkurrence³⁾. Dimensionernes Aftagen bidrog til, at Hollænderne søgte andensteds hen.

Omkriing 1780 byggedes der endel Skibe i Brevik, hvor i 1783 9 Fartøier var hjemmehørende.

Af Forretningsmænd i Brevik i det 18de Aarh. kan nævnes Jac. Nielsen Leerstang (se s. 127, Note 1), hans Brodersøn og Pleiesøn Niels Larsen (d. 1776, gift med en Chrystie), der forbedrede Veien til Porsgrund og var en ivrig Jord- og Havedyrker, og dennes Søn Jac. Nielsen, gift med en Zachariassen fra Skien⁴⁾.

Chrystiernes Stamfader i Brevik var David Chrystie (d. 1736), der udvandrede fra Dunbar i Skotland i 1717. Han var Kjøbmand og Skibsreder og eiede bl. a. Lunde Gaard med «Breviks Grunde». Sønnerne Jørgen og Hans Chrystie skal have bygget Cochs Gaard paa Øen og Hoffmanns Gaard ved Hovedgaden, paa Vestsiden af Havnen. Hans Chrystie (d. 1798) og Sønnen Boye Crystie (d. 1816) var kgl. Postmestere. Sidstnævntes Enke solgte i 1841 Breviks Grunde for 5000 Spdlr. til Mægler Jac. C. C. Parnemann (se nedenfor); i 1871 erhvervede Kommunen dem for Kr. 50,000. Boye Chrystie, der ogsaa drev Korn- og Trælasthandel, havde hed sin første Hustru (Dat. af L. Schwintt, se ovenfor) arvet, den Gaard hvori «Stiansens Hotel» nu er⁵⁾. Den sidste Chrystie i Brevik, Skibskapt. Hans Chrystie, døde i 1879 paa Lunde, som Slegten havde eiet i henved halvandet hundrede Aar.

Chr. Pram fandt i Begyndelsen af d. 19de Aarh. tre Medlemmer af Familien Blehr⁶⁾ etablerede i Brevik som Kjøbmænd, Trælasthandlere og Skibsredere; to af dem beboede Cochs og Hoffmanns Gaarde. Ole Grubbe, der boede i Maler Hansens Gaard paa Øen⁷⁾, drev Korn-, Krambod- og Vinhandel og sendte fire Gange aarlig en Skude til Kjøbenhavn med «dansk Last». En «velhavende Kjøbmand» var degang Andr. Jensen Høegh (d. 1846), der to Gange egtede Zachariassener fra Skien.

Biskop Claus Pavels, der var Kapellan i Brevik 1793-96, fandt Stedet og Omegnen «intet mindre end smukke»; Dalen, hvor en af Stedets Matadorer havde Landsted (Kjøbmand og Skibsreder Hans Erichsen, se nedenfor), syntes ham dog «ret nydelig». Gamle Postmester H. Chrystie var det eneste Menneske i Brevik, der havde Sans for Læsning», heder det i hans Selvbiografi; Ole Grubbe sætter han derimod høiest i «Levemaade og Talent til at være Vert»⁸⁾. Det var ikke at undres paa, at den forvænte Akademiker, der kom lige fra Kjøbenhavn, kjedede sig paa det lille Sted, som i hin Tid kun havde henved 950 Indbyggere, men han mødte megen Venlighed der; han fik Sendinger af Varer og Delikatesser, blev ledsaget paa Reiser (f. Eks. til Annekset Slemdal) og øgede sine selskabelige Kvalifikationer ved at lære Lhombre. Stedets tarvelige Skolevæsen søgte han forgjæves at faa forbedret. Den Indignation, hans strenge Afskedsprædiken voldte, hindrede ikke, at han ved et senere Besøg fandt venlig Modtagelse hos sine tidligere Sognebørn.

I Krigsaarene - paa Licensetiden nær (I, s. 72-73) var det trangt ogsaa i Brevik. Til Universitetet tegnede Tom og Per Blehr⁹⁾ sig for tilsammen 7,000 Rdlr.; Hans Erichsen og Sønnen Lars Erichsen (d. 1828 ; gift med en Zachariassen): 3,500 R., A. J. Høegh: 1,000 R. Til Norges Bank maatte Stedet yde 10,425 Spdlr.

Da Nic. Wergeland i 1816 havde udgivet sit noksaa ensidige Skrift om «Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge», blev det af en forarget jydskfødt Overtoldbetjent spigret til den gamle Gabestok udenfor Breviks Kirkegaard, hvilket fremkaldte en temmelig nærgaaende Satire fra Digteren Hans Hansons Pen (I, s. 107 og N. 2)¹⁰⁾.

I 1855 havde Brevik lidt over 1800 Indbyggere. Stedet var da blit eget Toldsted¹¹⁾ (1839) og eget Sognekald¹²⁾ (1849), var udløst af den kommunale Forbindelse med Skien (1842) og havde faaet udvidede Grænser (1843). Kjøbstadsprivilegier erholdt Stedet i 1845. Byens Raadhus, der ligger paa Grubbehaugen, vest for Sundet, blev kjøbt ca. 1845. I 1846 oprettedes Sparebanken¹³⁾ og et privilegeret Apotek, hvis første Indehaver var Peter Heiberg Wirsching (f. i Risør 1815), der har anlagt en eiendommelig Have paa Terrasser oppe i Kalkstensskrænterne N. O. for Trosvik; man finder der saavel sydlandske Vekster som svære Jettegryder fra Istiden. Apoteket er nylig solgt til Apoteker D. Hansen for Kr.72,000.

I 1849 begyndte cand. theol. William Thrane¹⁴⁾ at utgive «Adressetidende for Brevik, Stathelle og Langesund», der efter hans Død (1878) lededes af Enken (født Werenskiold; d. 1900) indtil Bladet gik ind i 1898.

Efterat Brevik i 1848 havde havt Stortingsmand sammen med Porsgrund (se s. 60) mødte i 1851 Mægler Jac. C. C. Parnemann (d. i Porsgrund 1894) som den første Repræsentant for Brevik aIene¹⁵⁾. Stedets senere Stortingsmand har været : I. P. Basberg, (1854), Mægler A. C. Evensen (1857, 59-60, 65-66), Kjøbmand H C. AIbretsen (1862-63), Kjøbmand T. J. Wiborg (1868-69, 71-73) Sogneprest O. Bergesen (1874-76, 77-79), Skibsreder M. Helland (1880-82), Bygfoged Livius Smitt (1883-90), Grosserer T. Solberg 1890-91), Amtmand Arneberg (1892-94), Sogneprest H. Hauge (1895)-1900) og Doktor PauI Backer (1900-2).

Regelmæssig Dampskibsfart paa Fjorden aabnedes af «Trafik» i 1852 (I, s. 87).
I 1860 lagdes der VandIedning, fra Damme i Kjørholtbækken. Tidligere maatte der i tørre Somre hentes Vand langveisfra.

Forlængst nedlagt var paa den Tid saavel Brænderiet nordenfor Hoffmansgaarden som den Veirmølle, der i 20-Aarene dreves paa Aasen nordenfor Havnen, og ligeledes gamle Schoubyes Honningkagebageri i Dr. Paus' senere Gaard.

Som Erstatning for den efter 1860 hensvindende Hollændertratikk kom dels en i en Aarække florerende Fragtfart¹⁶⁾, og navlig - lige til denne Dag - en ny Næringsvei, som har faaet stor Betydning for Brevik og dets Omegn, nemlig Isbedriften. Det første faste Isanlæg grundede Grosserer N. W. Coch¹⁷⁾ paa Øen (d. 1894) før 1860 paa Sagbakken ved Langangsfjorden (næst Søren Parrs ved Dirøbak det ældste i Landet). I 1851 skibede Coch en Isladning fra Halvarp ret overfor Sagbakken¹⁸⁾. Dernæst kom O. J. Rambergs og P. P. Røras i Solvik ved Ormefjorden og H. C Albretsens¹⁹⁾ (1882) ved Bua ved Mørjefjorden, T. J. Wiborgs²⁰⁾ ved Siljanbugten paa Herre o. s. v. i en næsten uoverskuelig Rækkefølge, saa at der nu er ca. 60 Isanlæg, hvor der kan lagres ca. 185,000 Tons, i de til Frier og dets Nabofjorde stødende Strøg af Solum, Bamle, Eidanger og Brunlanæs. I Brevik og Omegn antages denne Bedrift at sysselsætte ca. 600 Mand i tre Maaneder af Aaret. Priserne er imidlertid været variable (Kr. 3 til Kr. 32 pr. Ton), saa at Udskibernes Fortjeneste ofte blir knap. lsexporten fra Breviks Tolddistrikt beløb sig i 1880 til 29,000 Reg-Tons; 1899: 105,800 Tons²¹⁾ ; 1900: ca 76,2000²²⁾.

I Brevik og Omegn drives fremdeles adskilligt Skibsrederi. Man farer mest paa Nord- og Østersjøen med Is, Trælast og Kul. Stedets Tonnage udgjorde i 1901 60 Fartøier paa henv. 18,000 Tons, hvoraf ca. Halvparten indenbys. I de sidste Aar er der bygget to Galeaser paa Sandøen og Løvøen; i Byen er der uti kun et Reparationsverft paa «Øen».

Af Trælast udførtes der i 1900 fra Tolddistriktet henved 19,900 M3, hvoraf dog over 2/3 fra Stathelle og Langangen. Toldintraderne udgjorde i 1900 henved Kr. 26,000 (1865: henv. Kr. 67,000).

Endel Breviks-Fiskere deltager i Fangsten ude paa Langesundsbugten. Trawlfiske efter Ræker²³⁾ i Fjorden mellem Brevik og Langesund drives for Tiden kun af et Par Fiskere.

Breviks «Borgereskole» afløste i 1884 af en kommunaI MiddeIskoIe. hvis Lokale ligger ved Hovedgaden, lige overfor Stiansens Hotel. Folkeskolen er beliggende paa Grubbehaugen.

Breviks Samlag nedvoteredes i 1895 efter at have bestaaet i 20 Aar og uddelt ca. Kr. 88,700 til almennyttige Øiemed.

Stedets Kommunikationer er i Løbet af det sidste Snes Aar blit adskillig forbedret. Veien over Sætre til Dalen (og videre til Ørvik; ca. 1880) og den nye Trosvikvei (1895) har navnlig lettet den indre Forbindelse og Eidanger-Trafiken. Ved Veien fra Langbryggen og det gamle Færgested til Strømtangen og den nye Oversætningsplads (ca 1880) er især Samfærdslen med Stathelle og Bamle blit bekvemmere. Store Ofre paalagde den lille Kommune sig for at opnaa Anlæg af Eidanger-Brevikbanen (1895), der snart efterfulgtes af Dampskipsruten Brevik-Kristianssand og nyt Bryggeanlæg ved Strømtangen. De sidstnævnte Kommunikationsmidler tør dog have større Rigsværd end egentlig Betydning, for Stedet selv.

Brevik og Stathelle har TeIefonnet i Forbindelse med Rigstelefonen. Stedets Presse bestaar for Tiden at «Bratsberg BIad» (Høire, fra 1891) og «Breviksposten» (Venstre, fra 1897). Breviks økonomiske Situation og skatteforhold har i de senere Aar ikke været lyse; men der spores dog atter nogen Fremgang saavel i den antagne Indtægt (1895: henv. Kr. 524,00 ; 1901: ca. 629,600) som i Folketal (1875: 2247; 1891: 2,073 ; 1900: 2,203). Værdien af Stedets Bygninger er steget fra henv. Kr. 1,290.000 i 1890 til ca. Kr. 1,621,500 i 1901.

Breviks Formandskab bestaar for Tiden af Dhr. Grosserer T. SohIberg (Ordfører), Adjunkt K. Bugge (Viceordfører), Uhrmager M. Johansen, Kjobmand Th. H Østvedt og Slagter Otto Ruberg.

I Brevik er der to HoteIIer.

Stiansens Hotel, beliggende mellem Hovedgaden og den indre Havn, grundedes i 1884 af Stefanus Stiansen (født i Porsgrund 1859), der kjøbte Lars Schwintts og Boye Chrysties gamle Gaard (s. 130). Der er 8 Værelser for Reisende, smuk Spisesal og Veranda mod Havnen. «Breviks Handels- og Sjøfartsklub» (fra 1898) leier to Værelser i Hotellet. Baade og kyndig Fisker kan skaffes. - Hr. Stiansen er tillige Dampskibsexpeditør.

«HoteI Viking», der ligger ved «Bugten» mellem Langbryggen og Strømtangbryggen, blev oprettet i 1893 af Sigv. Jonassen (født i Drammen 1861). Det har 8 Værelser for Reisende, Spisesal, Kafé, Salon og Kabinet med Piano samt en rummelig «Teatersal». «Breviks Klubselskab» (fra 1896) disponerer over to Værelser og en Veranda; den sidste er ogsat tilgjengelig for Reisende. Derhos udleies Lokaler til Dr. N. W. Coch og «Breviks Meieri» (1901).

Noter:

1. Til denne Kirke, der i 1878 afløstes af en ny, som opførtes lidt i Sydost for den gamle, skjænkedes der i 1672 en Lysekrone af en Skipper fra Rostock og i 1680 et Metalfad af en Kaptein fra Harwich. Kalk og Disk foræredes 1704 af Chr. Pedersen Lund og Hustru i Langesund. Et prægtigt Døbefad af Sølv med bibelske Billeder i drevet Arbeide skjænkedes i 1732 af Jac. Nielsen Leerstang og hustru, af hvem der hænger Portrætter i den nye Kirkes Sakristi, hvor der ogsaa sees et Billede af Lars Schwintt, som i 1780 bekostede et «Seierverk». Døbefadet bærer følgende Indskrift:

   «l Brevik først vort Lives Laab (dvs: Løb) - i Brevigs Kirke fik vi Daab,
   i Brevig boede rolig.
   I Brevig venter vi vor Grav - til Daabens Ziir det Daabsfad gav.
   I Himlen sidst vor Bolig.
   Jacob Nielsen og Boel Axelsdatter. St. Hans d. Døberis Dag 24de Junii 1732.»

   Fadet opbevares hos Kirkevergen.
   J. N. Leerstang, der skal have eiet 20 Gaarde i Eidanger, stiftede i sit og Hustruens Navn Legater til Organisten, til Skolen og Orglets Reparation og til Klæder for fattige Skolebørn.
2. Disse Skeer blev tilslut af saa daarlig GehaIt, at der fra ca. 1845 ydedes 1 £ istedet.
3. F. W. Thue skrev allerede i 1789: «Det ankommer paa størst Foræring til Skipperne, hvem der skal have den Ære enten at vinde noget ubetydeligt eller at sælge sine Bjelker med Forlis»:.
4. Egteskabelig Forbindelse fandt i hin Tid hyppig Sted mellem Skiens- og Breviksfamilier. Dav. Chrystie blell, saaledes 1718 gift med Karen Hansdat. Winther fra Skien (Portrætter hos Fru Chrystie i Pienebakken). Sønnen Hans Chrystie egtede 1748 Dorothea Ording fra Skien. Datteren Anna var tre Aar tidligere bleven gift med Boye Ording. 1769 egtede Karen Hansdat. Chrystie Simon fra Skien (d. 1791); der var i den Anledning Kanonade, Fyrverkeri og Flagning fra Skibet «Patentia», som laa tilankers lige ud for Bryggen; det var behængt med Flag og Vimpler fra hver Raanok og om Aftenen med mange Lygter i mange «Figurer»; først den 7de Dag drog de Nygifte til Skien, ledgaget af Forældre, Slegt og Venner, der var hos dem i 14 Dage. To Aar senere indgik Broderen JørgenZachariassen (d. 1799) Egteskab med Bodil Nielsdatter (Dat. af overnævnte Niels Larsen) først den 9de Dag reiste Parret hjem til Skien.
5. B. Chrysties anden og tredie Hustru var Zachariassener fra Skien.
6. Stamfaderen var Ludv. Albertssøn Blehr, som 1676-1716 var resid. Kapellan i Skien. Portræt eies af Statsraad G. Knudsen, Borgestad. - Om Bent Blehr paa Stathelle se nedenfor.
7. I denne Gaard drev senere N. W. Coch og A. Chr. Evensen Forretninger. - «Grubbehaugen» har navn efter en Broder af Ole Grubbe.
8. Der var en generende Partistrid mellem Postmesterens og Grubbes Venner, og man var meget tilbøielig til at vurdere Folk efter deres Midler.
9. Bent BIehr paa Stathelle: 5000 Rdlr.
10. Hanson skrev ogsaa en utrykt «Brevigiade», der brændte i 1850.
11. Til Toldsted indkjøbtes i 1841 en statelig Gaard, som i hin Tid tilhørte Kjøbmand og Skibsreder Hans Erichsen, der i 1780 lod bygge ikke faa Fartøier.
12. Den sidste Kapellan i Brevik (1826-49) var Hans M. T. Esmark (Søn af den jydskfødte Professor Jens Esmark), der gjorde sig fortjent ved Studium af de skjeldne «Breviksmineralier» (se I. s. 4). En Søn af ham var Grosserer og Skibsreder Axel Esmark, der i 70-Aarene solgte sin Del af Ødegaarden Apatitfelt i Bamle til et fransk Bolag.
13. Berviks Sparebanks Formue og Indskudsbeløp beløb sig ved Udgangen af Aar 1901 til: Kr. 49,000 og ca Kr. 350,000.
14. Kand. W. Thrane - en Bekjendt af Henr. Wergeland og ikke ueffen som Græker - var Farbroder af Marcus Thrane. Den Saakaldte Thraniterbevægelse fremkaldte ogsaa et Optrin ude i Brevik, idet Skiens-lederen Urmager Qvarme, der for en større Forsamling i Brevik havde brugt yderst kaade og strafværdige Ytringer angaaende Kongen, i Okt. 1851 blev anholdt af Politi fra Skien og under Vagt transporteret til Kristiania.
15. Mægler Parnemann var en belæst Autodidakt med mange Interesser og en forbausende Hukommelse. Han spekulerede for dristig og maatte opgive sit Bo allerede i 50-Aarene.
16. Der byggedes i den Tid adsskillige Fartøier i Havnedistriktet (1870-65: 17 Skibe paa tilsammen 2,000 Læster; saaledes i Trosvik, paa Tangen ved Dalen, paa Røra og ved Nystrand. Skibstallet gik 1850 til 1875 ned fra 54 til 49, men Tonnagen steg fra ca. 2,050 til ca. 4,600 Læster. Angaaende de vekslende Konjunkturer se II s. 31 og 33.
17. Nic. W. Coch, Søn af Ole Andr. Coch, der drev Smakkehandel Øen, begyndte Trælastexport fra 1845 og boede fra ca. 1862 i den tidligere omtalte store Gaard paa Øen, der en Tid eiedes af Mægler A. C.Evensen (fra Tangvall: Fader af Grosserer Claus Evensen i Arendal). N. W. Coch drev ogsaa noget Skibsrederi. Sønnen Oluf Coch fortsatte Forretningerne til sin Død i 1899.
18. Endnu noget tidligere skal et Par Ladninger være expederet fra Frier-Strøget; f. Ex. af S. K. Høegh og Th. J. Wiborg med Briggerne «Vidar og Freia» og af Alb. Blehr paa Stathelle.
19. Henrik Carsten AIbretsen (fra Risør, af tysk Herkomst: gift med Emma Hermana Barelay, Datter af Lodsoldermand Claus Barclay og Datterdatter af Ole Grubbe) var Kjøbmand, Skibsreder og lsexportør i Brevik, som han i 1862-63 repræsenterede paa Stortinget. - Isforretningen fortsattes af Enken og Sønnen H. M. Albretsen (se nedenfor)
20. Thomas J. Wiborg (d. 1874), Søn af Kjøbmand Simon Grøtter Wiborg (fra Danmark?) i Brevik og Broder af Simon Wiborg i Kragerø, opholdt sig et Aar i Eu i Normandie og etablerede sig i 1842 som Kjøbmand i Brevik. I 1853 flyttede han til Trosvik, hvor han drev Trælasthandel og Skibsrederi. I 1865 byggede han der Skibet «Dronning Margretha» (1.50 Lester); idethele lod han 5 Fartøier gaa paa Vandet. T. J. Wiborg var Stortingsmand 1868--69 og 1871-73. Han var en Mand med mange Interesser og adskillig Læsning. Tre af hans Sønner, Thomas, Axel og Halvor Wiborg har i en Aarrække drevet betydelige lsforretninger fra Kristiania. Th. J. Wiborg og Axel Wiborg eier Isanlæg i Bamle; Halvor N. Wiborg (Norway Lake Co.) kjøber megen Is her i Fjorden.
21. Rigets samlede Isexport var i 1899: ca. 511,600 Reg.-Tons, hvoraf fra Skiensfjorden ca. 163,360 T., fra Kragerø Tolddistrikt 135,250 T.
22. De største Skatydere i Brevik var i 1865 N. W. Coch (Indtægt: 7,800 Spdl.), T. J. Wiborg (3,000 Sp.) Skibsreder Carl Knudsen (2,550 Spd.) Kjøbm. M. HeIIand (2,270 Sp.), Kjøbm. H. C. Albretsen (2,050 Sp.) Underfoged og Skibsreder Sim. Meier (2,100 Sp.) Skibsreder N. Jørgensen (Tangen: 2,020 Sp.)
23. Pandalus borealis («Drammens- el. Breviksræken»), der antages for en aktisk Art.