Porselænsfabrikken er Porsgrunds største Seværdighed. Og dette vakre og interessante Industrianlæg vilde være en Seværdighed i enhver By.
Idéen til Oprettelsen af denne Norges eneste Porselænsfabrik udgik fra Konsul Johan Jeremiassen (d. 25de Januar 1889)
Paa sine Reiser i Tyskland var han blit opmerksom paa dette Lands blomstrende Porselænsindustri, og den Tanke paatrængte sig ham da, at saadan Industri ogsaa maatte have Betingelser for at kunne trives i Norge, specielt i en By som Porsgrund, hvor Kul som bekjendt kan skaffes meget billig, og hvor Feldspat og Kvarts, der er væsentlioe Bestanddele af Porselænet, findes i Omegnen.
Ud fra saadanne Betragtninger var det, at Hr. Jeremlassen energisk gik ivei med at faa Idéen virkeliggjort ved Dannelse af et Aktieselskab. Paa det konstituerende Mede, der blev afholdt den 11te Mai 1885, og hvor 30 Aktionærer var tilstede, valgtes en Lovkomité bestaaende af Dhr. Konsul J. Jeremiassen, Ingeniør Gunnar Knudsen og Skibsreder, cand.-jur. (senere Konsul) Alfred Petersen Wright.
Love for Aktieselskabet, hvis oprindelige Kapital var Kr. 176,000, vedtoges paa den første Generalforsamling den 26de August 1885. Samtidig valgtes til Bestyrelse Dhr. Konsul Johan Jeremiassen, Ingeniør Gunnar Knudsen, Konsul Alfred Petersen Wright, Grosserer Hesselberg (Kristiania), Brukseier E. Rasmussen, Overretssagfører G. Larsen og Brukseier H. C. Hansen.
Tomten er beliggende i Vestre Porsgrund, lige nedenfor Broen, og har et Areal paa henved 10,000 MI. Strandlinjen udgjor over 160 Meter, og Dybden langs Kaien er indtil 20 Fod.
Bygningerne opførtes efter Udkast af en fra Tyskland hidkaldt Ingeniør, Direktør C. M. Bauer, og Tegning af Arkitekt W. Hansteen. Fabrikkomplekset bestaar hovedsagelig af Murbygninger, med Dampopvarmning for den kolde Åarstid; derhos er der forskjellige Lagerbygninger af Træ, for Raamaterialier ete. Brandtaksten for samtlige Bygninger beløber sig til noget over Kr. 300,000.
Af Maskineriet blev Kjedlen leveret fra Nylands Verksted, det øvrige fra tyske Specialfabrikker. Der haves nu 5 Ovne efter nyeste Konstruktion.
Fabrikationen drives efter den i Tyskland (særlig i Meissen) almindelige Metode. Af Raastofferne tages Kaolin fra Bøhmen, China-clay fra Cornwall, Feltspat og Kvarts her fra Egnen og ildfast Lere (til Kapslerne) fra Halle.
En Tur gjennem Fabrikkens forskjellige Afdelinger er meget interessant. Først ser man, hvordan Feldspat og Kvarts knuses og males, efter at være gjort sprød ved Kalvinering; derpaa tilsattes Vand, China-clay og Kaolin (fin kiselsur Lerjord), hvorefter Massen siles og presses og gaar gjennem forskjellige Apparater, indtil den kommer frem som en Deig, der knades og bankes grundig, før den er færdig til Brug.
Deigen bringes saa op i de Afdelinger, hvor den under Dreiernes smidige Fingre formes til allehaande Kar. Og det er ikke bare Formningen, som kræver Arbeide Modeller, Former og Kapsler maa være paa rede Haand, for Gjenstandene tildannes.
Efterat de færdigdreiede Varer har været lufttørrede i kortere eller længere Tid (fra 8 Dage til 3 Maaneder, efter Tykkelsen), kommer Sagerne i Forglødningsovnen, hvis Hede øger deres Styrke. Derpaa blir de omhyggelig rensede for Støv, dyppede i Glasuropløsning og «blankbrændte» i «Glatovnen», hvor Glasur og Masse under en Hede af 16-17000 C. smelter sammen og Porselænet opnaar Haardhed og Gjennemsigtighed.
De blaa Straa- og Svibelmønstre etc. males paa Porselænet, før det glaseres. De mere almindelige Mønstre males udenpaa Glasuren, hvoretter Gjenstandene undergaar nok en Brænding, den saakaldte «Muffelbrand».
Fabrikken produceren især de mest kurante Brugsartikler; specielt kan fremheves Bord-, Kaffe- og Vaskeservicer.
Af Udmerkelser har Porsgrunds Porselænsfabrik opnaaet: 2 Guldmedaljer, 2 Sølvmedaljer, i Broncemedalje og 1 Fortjenstdiplom.
Arbeidsstokken (ca. 220 Personer) bestod fra først af næsten udelukkende af Tyskere, Østerrigere eller Danske, da ingen hertillands var kjendt med denne Industri; nu er der kun ca. 15 Udlændinge.
Fabrikkens Direktør er Hr. Andr. G. Wefring1) (født 1861), dens Kontorchef Hr. Math. Larssen (f. 1869).
Aktiekapitalen blev paa Generalforsamlingen den 14. Marts 1899 besluttet forøget til Kr. 400,000, hvilket Beløb paa det nærmeste er fuldtegnet. Hver Aktie er paa Kr. 500.
Fabrikkens nuværende Bestyrelse bestaar af Dhr. Skibsreder Herm, Jeremiassen (Formand), Skibsreder Jørg. C. Knudsen, Ingeniør Gunnar Knudsen, Konsul Alfr. Petersen Wright, Brukseier H. C. Hansen, Grosserer A. Johnson og Ingeniør Finn C. Knudsen2).
Fabrikken har et fast Udsalg i «Tostrupgaarden» i Kristiania. Dens aarlige Omsætning andrager til ca. Kr. 300,000. Til Lønninger medgaar aarlig ca Kr. 160,000. Som Udbytte er for Aarene 1897-1900 udbetalt respektive 6, 8, 8 og 5 Pct.
Porsgrunds Porcelænsfabrik, der selvfølgelig som alle større industrielle Anlæg har havt Vanskeligheder at kjæmpe med, synes nu heldig at have overstaaet sine Prøveaar. Dens Fabrikat har vundet Anerkjendelse for smuk Udførelse og Holdbarhed, og da den har et solid økonomisk Grundlag, er der al Grund til at haabe, at Bedriften gaar en lys Fremtid imøde, til ære for Grundlæggerne og til Gavn for den By, der er dens Sæde.
Denne Fabrik, der ligger paa Vestsiden, ca. 200 M. nedenfor Broen, hed oprindelig «Den norske Bryne- og Slibestensfabrik» og blev grundlagt i Kragerø af Agent Tellef Plesner men kjøbtes i 1883 af et Aktieselskab (Alfr. Petersen Wright, Formand; T. Plesner Disponent); dette opførte paa Folkman Wrights tidligere Eiendom en Fabrikbygning af Sten med Dampmaskine paa 175 Hkr.
Da Bedriften viste sig lidet lønnende, blev Affæren i 1886 overtaget af Godseier Nils Aall (d. 1900) og Konsul AIfr. Petersen Wright3). Førstnævnte blev dog i 1892 udløst af Forretningen, der senere udelukkende har tilhørt Firmaet P. M. Petersen & Søn.
Fabrikken er efterhaanden udvidet og forbedret, saa at den nu er et betydeligt Anlæg, hvori der er nedlagt ca. ½ Mil. Kroner. Der beskjæftiges 50-60 Arbeidere. Fabrikkens tekniske Bestyrer er Hr. K. Evensen (fra Kragerø), der har faaet sin Uddannelse ved Bedriften og har arbeidet sig op ved Dygtighed og Pligttroskab. Overledelsen udøves af Hr. Alfr. Petersen Wright selv, hos hvem Hovedkontoret er.
Bedriften omfatter Tilvirkning af Slibevarer af SmergeI for Metal og Træmasse, Gryn- og Saastene og Sagfileskiver af Smergel samt Slibning og Eksport af norske Naturbrynestene. Produktionen af Smergelartikler begyndte i 1884. Smergelen kommer i Blokke, dels fra Smyrna, dels fra den græske Ø Naxos. Den knuses i Smergelmøllen, vaskes og sigtes og kommer frem i et Snes forskjellige Numere. De af dette Stof, efter en patenteret Metode, tilvirkede Slibe- og Møllestene overgaar i Haardhed og Skarphed langt de vanlige Sandstene. Fabrikationen er meget vanskelig og kræver en høi Grad af Omhu og Nøiagtighed. De ikke ringe Ofre, som er gjort for at bringe Fabrikatet paa Høide med det bedste, som gives paa dette Omraade, har baaret god Frugt, idet «Norrønas» Produkter Dyder det bedste Ry og finder villige Kjøbere over hele Norden, i Finland og tildels i Belgien. Fabrikkens Smergelstene af de største Dimensioner til Slibning og Raffinering af Træmasse har vundet megen Anerkjendelse.
De af «Norrøna» leverede Brynestene, der ansees for at være de bedste, som findes, eksporteres til hele Europa og til Sydamerika. De stiller sig noget dyrere end de udenlandske Sorter, hvormed der konkurreres, særlig de amerikanske; men Kvaliteten er aldeles udmerket. I England kaldes de Lionstone («the best stone in the world»), i Tyskland Silber-wetzstein, i Frankrig Plerre de Norvége. Stenene, hvoraf der tildannes og slibes ca. ½ Mill. aarlig, formes dels efter lombardisk, dels efter amerikansk Model.
Materialet, et Slags glimmerforende Kvartsskifer, som skal være enestaaende i Verden, kommer fra de fra gammel Tid berømte Brud i Eidsborg4) og Laardal. Det bedste Brud ligger i Eidsborg (nordenfor det lille Tjern ved Kirken) og tilhører et Snes Gaarde, hvis Eiere indtil 1897 holdt et aarligt «Stein-ting»5). 1887-97 havde Agent T. Plesner Kontrakt paa Bruddet, efter en Pris af Kr. 23 pr. 1000 Sten, leveret ved Lastein (lidt østenfor Dalen). P. M. Petersen & Søn betaler fra 1897 pr. 1000 Kilo uddrevet Sten en Bjergleie af 10 Kr. for de første 200,000, 3 Kr. for det overskridende Kvantum. Der føres for Tiden fra Eidsborg ca. 250,000 Kilo aarlig i Lægtere til Fabrikken.
Laardal-bruddet (ca. 9½ Km. fra Trisæt), der yder en noget grovere og haardere Sten, tilhører syv Gardbrugere, som, for der sluttedes Kontrakt med Plesner, solgte hver for sig, dels til Drammen, dels til Skien. P. M. Petersen & Søn indehar nu - uopsigeligt fra Eiernes Side - ogsaa dette Brud mod en aarlig Bjergleie lf Kr, 1.50 pr. 1000 Sten6).
Fra Laardal har været drevet ca. 300,000 Kg. Sten aarlig. Ved Bedriften deroppe anvendes en Formand og 12-20 Mand.
Fabrikken «Norrøna» har opnaaet 4 Guldmedaljer og i Sølvmedalje for sine smukke og fortrinlige Produkter.
Denne Fabrik, der ligger ved Skolegaden, paa Østsiden, lidt bagenfor Victoria Hotell7), oprettedes af et Interessentskab i 1882 og var dengang Landets eneste Presgjærfabrik (Senere er der kommet 7 andre til).
Bedriften ledes af P. M. Petersen & Søn, der indehar den største Del af Aktierne, hvis samlede Kapital-beløb udgjør Kr. 90,000. Fabrikkens tekniske Bestyrer er Hr. Emil Jørgensen (fra Danmark). Den sysselsætter 11 Arbeidere.
For denne Bedrift blev sat i Gang, fik vore Bagere sin Gjær fra Kjøbenhavn og Göteborg. Porsgrunds Gjærfabrik gjorde derfor stor Nytte ved at sikre dem regelmessig Forsyning med en friskere og tillige billigere Vare. Dens Produkt er meget anseet og sælges over hele Landet.
Udvidelse af Bedriften til ogsaa at omfatte Spritfabrikation paatænkes, idet der ved en nyopfunden Metode kan udvindes Sprit af et Affaldsstof, som nu gaar tilspilde.
Da de mange nye Gjærfabrikker begylidte at undergrave Virksomheden ved en hensynsløs Konkurrence, tog Hr. Alfr. Petersen Wright i 1899 Initiativet til Oprettelse af en Landsforening af samtlige (8) norske Gjærfabriker, der allerede har vist sig heldig for Bedriften. Foreningens Formand er Konsul Alfr. Petersen Wright.
har sit Lokale paa Osebakken, lidt nordenfor «Skiensfjordens mekaniske Fagskole». Tomt leies af Borgestad. Fabrikken, der væsentlig tilvirker Sæler, Belter, Strempebaand og «Velourkant» til Kjoler, blev sat i Gang i 1889 af O. C. Johansen (født i Trondhjem 1849), der tidligere virkede ved Chr. Pines Fabrik i Trondhjem.
Anlægget er et Par Gange blit udvidet. Der arbeides med de nyeste og bedste tyske Maskiner, som drives af 7 Damp-Hkr. Der sysselsættes ca. 35 Personer. Som Bestyrer og Fuldmægtig fungerer Eierens Sønner, Dhr. Petter og Anton Johansen. Fabrikaterne har opnaaet flere Udmerkelser, sidst Sølvmedalje i Bergen i 1898.
Den norske Knappefabrik, der har sit Lokale i Nærheden af Storgaden, ikke langt fra Porsgrunds Trævarefabrik, blev - efter Initiativ af Hr. Anth. Hansen - sat i Gang i 1890. Kapitalen er et Par Gange blit udvidet og udgjør nu Kr. 29,000. I 1893 opførtes ny Bygning.
Der arbeides med de nyeste tyske Maskiner til Dreining, Stempling, Presning, Polering, Forgyldning og Forsølvning, og tilvirkes saavel overtrukne som Metal-knapper af forskjellig Art; saaledes finere og simplere Uniforms- og Livré-knapper.
Fabrikken har i de sidste Aar havt Leverance saavel til forskjellige offentlige Etater som til Kristiania Kommune. Verksmester ved Bedriften, der beskjæftiger 2540 Personer, er fra 1892 Hr. T. Bentsen. Som Bestyrer fungerer Hr. Jørgen AaII (født paa Næs 1846), der har arbeidet ved Næs Verkskontor8).
Den norske Knappefabrik erholdt Broncemedalje i Skien i 1891 og Sølvmedalje, i Porsgrund i 1894. Senere har den ikke udstillet.
Paa Skienselvens Østside, vel 1 1/3 Km. nordenfor Osebakkens Stoppested i Porsgrund og 3 Km. fra Skiens Sydgrænse, ligger den vakre Eiendom Borgestad9) Skogklædte Høider østenfor; Have og frodige Marker omkring Stedet; den brede Elv med Holmer, Bruk og Boliger paa Bredderne og livlig Trafik; endelig, naar man reiser nordover, mægtige Fjeldmasser i Baggrunden - alt danner tilsammen et sjelden fengslende Billede, hvori det statelige gamle Herresæde passer godt ind.
Borgestad Gaard, der har en Skyld af 44 Mark og et Areal paa 843 Maal, hvoraf 98 Maal Skov10), besidder 2 Km. Strandlinje. Paa Eiendommen er der for Tiden bortsat 176 Hustomter, af hvilke 89 ligger indenfor Porsgrunds Grænser. 2 Km af Drammen-Skiensbanen gaar over Borgestads Grund, paa hvilken der er to Stoppesteder (Osebakken og Borgestad). Gaarden hørte i sin Tid til Gjerpens Provstigods, og der laa før Reformationen en liden Kirje paa dens Grund («Borgastaþa kirkja»). Herom minder det endnu, at et Stykke Mark Sydost for Gaarden kaldes «Kapeljordet».
I 1648 kom Eiendommen ved Mageskifte i Skiensborgeren Gjert CIausens Besiddelse. Hans Enke, Anne Gundersdatter, pantsatte den i 1691 fol, 600 Rdlr. til sin Dattersen Halvor Borse, hvis Arvinger i 1702 gav Generalmajor Joh. ArnoId11) Skjøde paa den for 530 Rdlr.
Generalmajor Arnolds 4de Hustru Anne Clausdatter (født 1659; Datter af Lagmand i Skien Claus Andersen og Enke efter Stig Andersen Tønsberg) var en meget virksom Dame, der til sin Død i 1713 drev Trælasthandel paa Borgestad. hvor hun ogsaa skal have ladet bygge Skibe12).
Gaarden tilhørte senere Kaptein (siden Major) Hans Holmboe, der i 1731 solgte den for 3400 Rdlr. til Kancelliraad Herm. v. LøvenskioId (d. 1759), hvis Arvinger i 1760 tilskjødede Kancelliraad Bartholomæus H. v. LøvenskioId13) den for 4000 Rdlr; efter dennes Død i 1788 gik Gaarden over til hans Søn, Kammerherre LøvenskioId, der byttede den bort til sin Svoger Jacob AaII (d. 1826) mod den saakaldte Kammerherregaard i Porsgrund. Fra samme Aar fik Borgestad ved kgl. Resolution Ret til Indladning og Udskibning lige med Ladestedet Porsgrund.
Da. Jac. Aalls Bo var fallit, blev Borgestad kjøbt af hans Stedsøn ReaIf v. CappeIen (d. 1853).14). Senere tilhørte det dennes Søn, cand. jur. og Bankadministrator Erik Joh. CappeIen (d. 1881), hvis Datter Anna Sophie i 1880 egtede den nuværende Eier, Ingeniør Gunnar Knudsen15).
Erik Cappelen kjøbte i 1872 Nedre-Holmen af Ludv. Ludvigsens Konkursbo og Øvre-HoImen (efter Skogholmen) af Skibsreder J. Smith paa Houen. L. Ludvigsen (d. 1872), der i 40-Åarene havde kjøbt «Holmen» af en Jagteskipper, udvidede den ved Bolverker og Opfyldning og drev i over et Snes Aar Skibsbygning, Rederi og Trælastforretning der. Øvre-HoImen var i 1832 frasolgt Borgestad af R. v. Cappelen og havde en Tid tilhørt Elias M. Flood og Jørg. Aall Flood. Den har nu i en Del Aar været forpagtet af «Borgestadholmens Bruk» for Kr. 1,200 aarlig.
Det statelige Vaaningshus med sine fire Fløie (i samme Stil som Chrysties, senere Cochs, Gaard i Brevik) er rimeligvis opført 1696-98; thi Aarstallene 1696, 1697 og 1698 læses paa Gulvbjelkerne over den nordvestlige Fløis Kjelder. Den paviljonagtige Tilbygning paa Sydsiden har den nuværende Eier ladet opføre. Gaardens Bygninger er assurerede for Kr. 99,50016).
Teglverket blev anlagt paa Nedre-Holmen i 1887 efter Planer fra F. L. Smidth & Co., Kjøbenhavn. Det faar sin Lere fra den itidkjøbte Eiendom «Evjen» paa den anden Side af Elven. Da den raa Sten tørres i Cohrs'ske Tørrekammere (tysk Patent), kan Fabrikationen foregaa uhindret af Veirforholdene, endog om Vinteren, saafremt den er mild.
Der tilvirkes almitidelig Mursten, «hollandsk Tagsten», flad Tagsten (eget Patent), Dræneringsrør og Bagerovnsfliser; desuden: Forblændsten, alslags Profilsten samt glasseret Sten.
Forblændsten, som Teglverket begyndte at producere i 1891, er bl. a. leveret til to Kirker og fire Folkeskoler i Kristiania og til Skiens Kirke.
Den med Teglverket forbundne Chamottefabrik, der ogsaa blev sat igang i 1891, er væsentlig baseret paa Udnyttelse af den ved Porsgrunds Porselænsfabrik faldende Chamotte-skjerv (Braat af ildfaste Hylstre); den knuses og blandes med engelsk ildfast Ler og Kvartssand fra Telemarken. Der Leveres, foruden almindelig ildfast Sten, alslags Formsten og Udforingssten, Bagerovnsfliser og idethele Chamottevarer af enhver Art, som har vundet Indgang og Anerkjendelse hos en stadig voksende Kundekreds.
Den hele Bedrift, hvortil benyttes en krbeidsstyrke paa ca. 85 Mand og 50 Hestekræfter Damp, producerede i 1898 ca. 1,900,000 Teglsten og Mursten, 500,000 Forblændsten og ca. 400,000 Styk. Chamottevarer, til en samlet Værdi af ca. Kr. 118,000, hvoraf for Chamottegods Kr. 38,000. I Arbeidsløn udbetaltes i 1898 ca, Kr. 56,000.
Verksformand er Andreas Fredriksen.
Fabrikbygningerne er brandassurerede for Kr. 142,900.
Ingeniør Gunnar Knudsen driver ogsaa Skibsrederi og disponerer 4 Dampskibe paa tilsammen ca. 6700 Registertons og et Seilskib paa 258 R. Fartøierne er gjerne sysselsat i Langfart, tildels paa fjernere Farvande.
Kontorchef ved Forretningen er Andr. Jahnsen (født i Brevik 1876).
Fabrikken, der ligger paa Skrukkered, ca. 1½ Km. S.O. for Østre Porsgrunds Kirke, i Nærheden af Gunklev-fjorden, raader over et Kalkstensbrud, der skal være det bedste i Bratsberg Amt.17) Den grundlagdes ca. 1885 af Brødrene Solberg fra Kristiania, hvis Anlæg imidlertid var uheldigt og daarlig udstyret.
Kalkfabrikken blev i 1886 kjøbt af Hr. Grosserer M. D. Ludvigsen18) i Skien (født 1835), der havde et betydeligt Beløb tilgode for leveret Kul. Den nye Eier lod næsten helt ombygge Anlægget. Der er ildfast Sten, Spiseværelse for de ca. 20 Arbeidere og Stald for 4 Heste. Som Formand fungerer Hans Solberg. Der produceres foruden almindelig Kalk ogsaa adskillig Melkalk, som f. Eks. leveres til Larviks Glasverk. Bedriften disponeres fra Skien; men Varen med Banen eller i Fartøi til Konsumenter i Strøget Arendal-Sandefjord. Fabrikken er delvis assureeet for Kr. 15,000.
Det vakre Eidanger, hvor Forening af Sjø- og Skogluft, Saltvand og Anledning til Seilsport og Fiske øver Tiltrækning, har langt tilbage været et yndet Udflugtssted for Skiens og Porsgrunds-folk. Tidligere drog man derud en Eftermiddag eller en Dags Tid og tog da gjerne ind til «Nils og Johanne» paa ØvaId, der var Husmandsplads under Prestegaarden. Enkelte Familier leiede sig ogsaa ind paa Gaarde derude, hvilket endnu jevnlig sker. Fra 80-Aarene af har imidlertid adskillige Forretningsmænd i Skien og Porsgrund bygget sig Landsteder ved den indre Del af Fjorden, navnlig ved den af Presteglaarden frasolgte Strand. Banen til Eidanger Station (1882) og til Nystrand og videre (1895) har givet saavel Anlægget af Villaer derude som Besøget idethele et sterkt Fremstød. For Tiden gaar der daglig 11 Tog til Nystrand (½ Time fra Skien, 12 Min. fra Porsgrund) ½ Km. fra Bunden af Eidanger-fjorden.
Eidanger Bad blev oprettet i 1893 af Skibsreder og Kæmner Nic. Friis (født i Drammen 1846), Apoteker L. M. Vauvert, Skibsreder H. C. Hansen og et Par andre Porsgrundsfolk. Kort efter overtoges Anlægget, hvortil Pladsen Øvald var indkjøbt, af Aktieselskabet «Eidanger Bad» (Kapital: Kr. 22,000). Nogle Aar senere overdroges det for Gjælden (Kr. 28,000) til Dhr. Kæmner Friis, Skibsreder H. C. Hansen, Kjøbmand Anth. Hansen og Math. Ilseng; efter at have anvendt ca. Kr. 20,000 til Udvidelser solgte dette Konsortium i 1899 Badet for Kr. 55,000 til en Kra.-mand, der kort efter afhændede det for Kr. 70,000 til Martin Johansen, tidligere Indehaver af «Hotel d'Angleterre» og «Sætersdalens Sommerhjem».
Der er ved Siden af Strømbad ogsaa Anledning til at faa varme Sjøbad, Furunaals og gytjebad. Baade og Fiskeredskaber staar til Disposition. Der arrangeres jevnlig musikalsk og anden Underholdning.
Badet nyder god Søgning saavel af Tilreisende som af faste Gjester, tildels fra Kr.a og andre udenfjords Steder.
8 Km. Sydost for Eidanger Station naar man ad den nye, 1857-60 anlagte Larviksvei19) Langangsfjorden (Lang-angr dvs: Lang-fjorden), en 6Km. lang Arm af Skiensfjorden. Da der ved Bunden af Langangen og paa det østenfor Sundet20) ind til Bassinet Ønna liggende SundvoId bor ca. 450 Personer, blev der i 1891 for private Bidrag bygget et Kapel der. I 1899 opførtes der, med Bidrag af M. Svendsen & Søn, et Goodtemplarlokale. Der er ikke faa Isanlæg ved Fjorden, af hvilke de ældste blev grundet ca. 1860 af N. W. Coch (Brevik) og Jos. Steen (Larvik; sml. I, s. 98-99 og s. 197); et af dem tilhører Skiens Iskompani. Langangen, der har en ret malerisk Natur, er ogsaa bekjendt for Sine Østers og sin Hyttefad-torsk21). I Sept. 1900 foretog Prins Heinrich af Tyskland en Kjøretur did fra Larvik. Fjorden hører til Breviks Havnedistrikt. Der er daglig Post og Telefon paa M. Svendsen & Søns Kontor.
Firmaet M. Svendsen& Son, Sundvold, indehaves af Dhr. Morten Svendsen (født i Skaane 1831) og Sønnen Samuel Svensson (f. i Chicago 1865). M. Svendsen, der kom herop som Bødker, slog sig - efter et Par Aars Ophold i Amerika - i 1867 ned i Langangen og drev, ved Siden af Bødkeri og Tilvirkning af Tøndebaand, Landhandel og Hotel. I 1874 begyndte han at skibe Minelast, hvoraf Firmaet aarlig eksporterer 2-3,000 Standards.
I 1896 opførtes ved Hjertevik (straks sendenfor Sundvold) en mindre Dampsag, som det følgende Aar gjenreistes efter en Brand. Derhos drives der fra 80-Aarene af en ikke ubetydelig lseksport, som om Vinteren kan sysselsette op til 120 Mand. Firmaet eier Redsæter Isforretning og Part i Mørjerø Is-anlæg; desuden 1/3 af Aktierne i «Sagbakkens Aktieiskompani», som M. Svendsen & Søn er Disponenter for (de øvrigre Direktører er Dhr. H. C. Hansen, Porsgrund, og Bugge & Olsen, Larvik).
Ved Siden af Landhandelen drives ogsat Bageri, hvorhos der, naar Konjunkturerne indbyder dertil, kan leveres Tøndebaand af Hassel22).
Ved Siden af de større Rederier, der tidligere er omtalt (navnlig s. 82-83)23), kan nævnes Nic. Aug. Friis (født i Drammen 1846; Portræt s. 29) kom til Porsgrund i 1861 og drev 1872-78 sammen med Broderen Joh. Friis, under Firma Friis & Co., Skibs-Kolonial- og Manufakturhandel (i Friisegaarden, den tidligere «Floodebutik»; s. 24). Senere var han Kæmner i 10 Aar (til 1899) og driver Skibsrederi og Agenturforretninger, med Kontor i den tidligere Samlagsgaard, hvori han er Medeier. Hr. Friis disponerer 5 Træfartøier (ca. 3,000 Tons) og eier derhos en god Del Parter i Damp- og Seilskibe. Han har i mange Aar været Medlem af Porsgrunds Repræsentantskab og er Formand i Sparebank-direktionen.
Skibsreder Leif Gundersen (født 1839 paa Tveit i Treungen) gik tilsjøs fra Arendal i 1856 og tog Styrmandseksamen i Porsgrund i 1864. Han kjøbte i 1868 sammen med Sømoe et Fartøi af L. Ludvigsens Bo og for til ca. 1885. Senere drev han Skibsrederi og bestyrer for Tiden 11 Fartøier (ca. 10,000 Tons), hvoriblandt 5 store Jernskibe24). Han er derhos Agent for et Par Jernskibs-assuranceforeninger.
Leif Gundersen er Formand i «Porsgrund og Omegns Sjømandsforening» (s. 55), Medlem af «Skien og Oplands Privatbanks» Direktion og har i 3 Aar siddet i den kgl. Sjømandskommission25). Efter i 10 Aar at have havt Bopæl paa Nedre Bjørntvet, bebor han nu en Gaard i Elvegaden. - (Portræt I. s.133).
Skibsreder H. C. Hansen26) (født ved Graaten 1844) for som Skibsfører til 1888. Siden har han drevet Skibsrederi og (fra 1890) Mæglerforretninger i Porsgrund. Han bestyrer 12 Fartøier (ca. 4,000 Tons), eier Parter i endel andre og har Reparationsverft paa «Første Norskes» tidligere Vandtomt, som han kjøbte i 1898 (sml. s. 22, N. 2). Hr. Hansen driver ogsaa noget Trælastagentur. Han har i 8 Aar været Medlem af Porsgrunds Repræsentantskab. Hans Beboelsesgaard ligger i Raadhusgaden, Kontoret ved Storgaden (i samme Kvartal).
Skibsreder Martin OIsen (født paa Houen i Gjerpen 1849) konj tilsjøs i 15-16 Aars Alderen, tog Styrmandseksamen i Porsgrund i 1868 og blev Skibsfører i 1874; han førte en Tid Fartøi for Anund Sørensen paa Menstad (s. 74). Fra 1890 har han virket som Skibsreder i Porsgrund og indkjøbte i sin Tid Fjordens første Jern-seilskib fra England, samtidig med at Hr. Jørg. C. Knudsen lod et saadant bygge i Bergen. For Nærværende disponerer han 3 Jernskibe (ca. 3,500 Tons) og et Træfartøi (850 T.), hvorhos han eier en god Del Parter i Damp-, Jern- og Træskibe.
Hr. Olsen har særlig lagt sig efter Assurance- og Havari-væsen27), har været med at stifte «Jørd» og «Eidsiva» og er Medlem af Direktionen for disse Selskaber saavel som for «Reform» og «Odin» (sml. s. 22 og s. 35-36). Han er derhos Medlem af Kommunestyret.
Grosserer Anth. Hansen (født nær Tønsberg 1856) grundede i 1880, efter 5 Aars
Virksomhed i Brevik, Manufaktur-magasnet i Storgaden (mellem Raadhuset og
Dampskibsbryggen). Firmaet kom ifjor paa Grund af Tab ved Engros-handel og uheldige Konjunkturer i vanskelige Forhold, som hidferte Akkordforhandling. Ordning er nu opnaaet, og Forretningerne fortsettes.
Hr. Anth. Hansen er Repræsentant i Kommunestyret og Medlem af Sparebankens og Kreditbankens Direktioner.
H. Joh. Dyrings Boghandel Indehaves efter Faderens Død i 1879 (se II s. 24-25 og Note 3) af Hr. Th. H. Dyring (født 1853), der opførte sin nuværende Forretningsgaard ved Storgaden i 189629).
Firmaet driver ogsaa Bogbinderi og Protokolfabrik (9 Personer), med Kundekreds fra Kristiania til Arendal, samt Akeidenstrykkeri.
Theodor Andersen - Uhrmagerforrettning. Hr. Theodor Andersen (født i
Smaalenene 1852) nedsatte sig i 1876 som Uhrmager paa Osebakken. Et Par Aar senere
flyttede han ned i Hovedbyen og opførte i 1885 og 1895 tvende Gaarde paa Tomter af
den gamle Gasmann-Eiendoms Grund. Begge Gaarde gjenopførtes af Mursten etter Ildsvaaden 8/8 1899 og har en samlet Brandtakst paa Kr. 104,000.
Firmaet driver Uhrmagerverksted og Handel med Uhre, Guld og Sølvsager.
Hr. Andersen eier flere Skibsparter, hvoraf 4 i Jernfartøier. Dhr. G. A. Pettersen.
Peder Hansen (Glasmagazinet) og Jacob Halvorsen leier Forretningslokaler i hans Gaarde.
Kjøbmand Realf Ording HeIgesen30) (født i Vestre Porsgrund 1851) etablerede i 1880 en finere KoIonialforretning i et
smukt og heldig beliggende Lokale paa Hjørnet af Storgaden og Jernbanegaden. Han driver derhos som speciel Afdeling en udmerket assorteret Skibshandel (Provisioner, Udstyr, Taugverkslager) samt Salt- og Kul-import; Sjøbod og Plads leies af Konsul Petersen Wright.
Hr. Helgesen eier ca. 15 Parter i Damp- og Seilfartøier, bestyrer to
ved Lagerpladsen stationerede Bugserbaade («Eskild» og «Sverre»), hvori
han selv har den største Part, og er interesserer i et Isanlæg ved Voldsfjorden.
Dhr. Thorsen & Johannessen kjøbte i 1884 en af Joh. Jeremiassen (se bl. a. s. 39 g 41) grundet Forretning og flyttede i 1897 op i en ny Gaard paa Vestsiden af Storgaden (lidt ovenfor Enkefru Jeremiassens Gaard), efter hvis Brand i 1899 der er opført en smuk og velindrettet Forretningsgaard (med Lagerhus og Vandtomt). Tomten udgjør 1,300 m.. (Se Note s. 124).
Firmaets lndehavere er Hr. Martin Johannessen (født i Porsgrund 1863) og Hr. Andr. Thorsen (født i Porssrund 1854) Hr. M. Johannessen erMedlem af Porsgrunds Repræsentantskab.
Forretningen omfatter lsenkram, Glas, Stentøi, Kul, Mursten og Cement. Der drives Papsalg en gros, idet Firmaet er Eneforhandlere for det hele Land af- Bamle Cellulosefabriks Produkter. Endvidere holdes der Lager af Støbegods fra Ulefos Jernverk;, hvorhos Firmaet eier endel Skibsparter, Andel i Porsgr.s Baad- og Skibsbyggeri og sammen med Hr. lngeniør Wefring flere Feltspatbrud i Bamle.
Kjøbmand HaIfdan HaIvorsen (født i Porsgrund 1863) etablerede, efter i 14½, Aar at have arbeidet hos J. Johannesen, i 1892 Kolonial og Vinforretning og Skibshandel ved Schweigaardsgade (nær det gamle Færgested). Hr. Halvorsen, som tillige eiet, omkring et havt Snes mindre Skibsparter, er Formand i «Porsgrunds Handelsforening» (s. 56).
C. A. Pettersen Kolonial og Skibshandel. Hr. Carl Andreas Pettersen (født i Porsgrund 1877 etablerede, efter i ca. 9 Aar at have været hos W. H. Simonsen (Prsgrd.) og Larsen & Østvedt (Skien), i Okt. 1900 en finere Kolonialforretning og Skibshandel i Uhrmager Th. Andersens nye Murgaard ved Storgaden. Firmaet importerer sine Vine direkte
Kjøbmand Peder ToIIefsen, (født i Porsgrund 1864) arbeidede i 9 Aar i «Manufakturmagasinet» og grundede i Marts 1895 i Helgesens Gaard i Storgaden en Manufakturforretning, som især omfatter Damekonfektionsartikler.
Uhrmager Lauritz P. Andersen (født i Porsgrund 1865) nedsatte sig, efter i endel Aar at have arbeidet hos Uhrmagere i
Skien, Porsgrund og Arendal (tilslut som Mestersvend), i Aaret 1894 i Porsgrund, lige nedenfor Torvet. Paa
en af Enkefru Jeremiassens Plads frasolgt Tomt, ved Torvets Nordhjørne, opførte han i 1900 en
større Gaard322), hvoraf han bortleier en Butik og en Leilighed.
Forretningen omfatter Uhre og optiske Artikler, Guldsmed- og Merskumsvarer. Paa Verkstedet udføres Repartionsarbeide af 2 Svende. Ved Ekspedition og Bogførsel har Hr. Andersen en Dame til Hjælp. Han eier et Par smaa Skibsparter.
| Utdrag (s. 94-127) fra: A.L. Coll: Skiensfjordens industri i tekst og billeder 2. hovedafdeling Porsgrund og det ydre fjordstrøgs industri - Kristiania 1902 | Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |