De to første Tiaar af dette Tidsrum var Forholdene i sin Porsgrund noksaa kummerlige. Folketallet paa Øst- og Vestsiden samt Osebakken var derfor i 1835 ikke synderlig større end i 1815 (lidt over 2000). Lammelsen efter Krigs- og Nødsaarene, Told og øgede Skibsafgifter i Danmark, høi Trælasttold i England og tiltagende Konkurrence med Kanada- og Østersjølast bidrog, i Forbindelse med de i endel Aar saa utrygge Pengeforhold, til at hidføre disse usle Kaar. En gammel Skibsfører, der er født i Vestre Porsgrund i 1807, har saaledes ytret:«Ingen kan forestille sig, hvor trangt og smaat det var her i Fjorden i den Tid.» For Penge var det saa ondt, at der som Betalingsmiddel cirkulerede Sedler, udstedte af Kjøbmænd, som forpIigtede sig til at indløse dem med Varer for 12-16 Skilling.
Pengeforholdene bedredes imidlertid efterhaanden, idet den i 1816 oprettede «Norges Bank» gjorde udmerket Nytte: til denne lndretning tilskjød Østre og Vestre Porsgrund som Sølvskat 16.680 Spdl., Osebakken og Borgestad 6212 Spdl.
Konjunkturene lysnede derhos lidt efter lidt; Trælasteksporten hævede sig noget fra Midten af 20-Aarene, og samtidig begyndte ogsaa Skibsfarten at gaa frem. Angaaende de forandrede Vilkaar for Trælasthandelen henvises til, hvad der er meddelt I. s. 81-82. Fra Porsgrund skibedes navnlig til Danmark og England1). I 1860 dreiede Stedets Trælasteksport sig om 11,850 Læster, (Skien: ca. 10,500 L.). Porsgrunds Tonnage, der fra 1816 til 1821 var sunket fra 34 Fartøier (2565 Læster) til 27 (2214 L.), øgedes atter noget, men Fremgangen var meget langsom indtil udi 40-Aarene: endnu i 1845 tællede Stedets Flaade kun 33 Skibe (2400 L.), medens Tallet i 1850 var øget til 45 (ca. 3450 L.).
Efter mellemrigsloven af 1827 blev norske Skibe i Sverige behandlet som indenlandske og begyndte at tage livlig Del i Østersjøfarten. Af endnu større Betydning for den norske Fragtfart var Ophævelsen af den engelske Navigationsakt i 1849.
De norske Jernverker havde en haard Strid med engelsk og svensk Konkurrence, men holdt det dog gaaende til 60-Aarene. I 1844 skibedes der f. Eks. over 3000 Skpd. Jern fra Porsgrund til Nordamerika. Kanadafart og Emigranttransport (sml. I, s. 84) kom ogsaa i Gang i 40-Aarene, men naaede først sit Høidepunkt efter 1860.
Jac. Müller (d. i Skien 1876), der fra ca. 1830 havde drevet en for den Tid ikke saa ringe Trælasthandel paa Vestsiden, byggede i Begyndelsen af 40-Aarene, foruden et Par mindre Fartøier. Skibet «Salvator», med hvilket Proprietær Hans Gasmann3) fra Foss i Gjerpen i 1843 udvandrede til Amerika. I 1842 lod H. E. Møller paa Osebakken bygge Briggerne «Columbus» og «Washington», der for paa New York med Jern og Emigranter. Ca. 1850 byggede Selskabet «Reform», der mest bestod at Skippere4) (deribl. H. L. Bruun, P. M. Petersen, H. Resch og J. Funnemark), paa den senere «Reformtomt» (lige nedenfor Dampskibsbryggen) efterhaanden 6 Fartøier som solgtes østerpaa. Bedriften blev sat i Gang, fordi «Folk gik og slang», og det var kun saavidt, den nogenlunde bar sig, men der var imidlertid opøvet en Stok af Skibsbygningsarbeidere, som gjorde god Nytte, da Virksomheden i Fjorden tog yderligere Opsving. 1856-60 byggedes der i Porsgrundsstrøget 13 Skibe (ca 1450 L.).
Angaaende Raakskjæringen paa Frier kan til der er meddelt I, s. 86 føies, at de store Flak blev traadt ned og skudt ind under lsen; Arbeidet tog ofte omkring 3 Uger5).
Hin Tids Skippere, hvoraf de fleste boede paa Vestsiden, tjente sjelden over 400 Spdl. Sin Navigation lærte de, før der i 50-Aarene oprettedes en Navigationsskole i Porsgrund, af Skibsførere hjemme eller i Skien, og Eksamen tog de gjerne i Kristiansand6).
I Forbindelse med Skibsfartens Udvikling stod den i 1837 oprettede «Langesundsfjordens Assuranceforening», senere omdøbt til «Den første Norske Assuranceforening» (eller «Første Norske»), hvortil Initiativet blev taget af Hans Eleonardus Møller (d. 1867, Søn af Grosserer H. E. Møller, d. 1860); medvirkende ved denne Indretnings Istandbringelse var ogsaa daværende Auditør, senere Amtmand Hans J. Chr. Aall, der i 1858 egtede Møllers Søster7). H. E. Møller, som efter at have taget Artium og Andeneksamen og været paa en længere Udenlandsreise, havde nedsat sig som kjøbmand og Skibsreder i Porsgrund, bestyrede «Første Norske» til 1860 i hvilket Aar Jørg. Aall Flood og Skiensrederne Hans Houen og Dr. J. L. Schaanning var hans Meddirektører. Ved den Tid foranledigede en Dissens inden Styret en Splittelse, der førte til Oprettelsen af «Det Norske LIoyd», som H. E. Møller ledede til sin Død; dette Selskab gik ind ca 1897, medens «Første Norske», der havde sin Glanstid i Perioderne 1855-60 og 1868-808), endnu bestaar: i de sidste tre Aar har Foreningen dog kun forsikret Dampfartøier, i 1899 for et Beløb af vel 5 Mil. Kr. (ca 39,000 Tons). Dens nuværende Direktører er Dhr. Skibsreder H. Nielsen, N. P. Høyer og Nic. Friis. Som Forretningsfører har i ca 25 Aar fungeret Hr. Joh. Holler; Kontorchef er Hr. O. K. Abrahamsen, som tillige er Forretningsfører for Assuranceforeningen «Odin», der grundedes i 1897 for den i det da opløste «Norske LIoyd» forsikrede Damptonnage9).
«Første Norske» havde indtil 1865 sit Lokale i «Floode-gaarden», siden i den Jul. Plesner tidligere tilhørende Gaard paa Osebakken, hvor kontoret endnu er10).
Porsgrund havde i Tiden før 1860 endel Forretningsmænd, som ved Siden af Krambod- og Kornhandel11) gjerne drev nogen Trælasteksport og lidt Skibsrederi. På Vestsiden kan foruden Jac. Müller, merkes M. T. Mathiesen (1841)12) og dennes Svigersøn Chr. Schøning (d. 1877), der handlede i den saakaldte «Monradgaard» (lige ved Broen over V. Porsgrunds «Lilleelv»), indtil han i 1847 for 2200 kjøbte Eiendommen «Sorgenfri», tidligere kaldet «Cappelens PIads»13).
Her drev Schøning i en Menneskealder Trælasthandel og opførte i 1864 Porsgrunds første Dampsag (nedbrændt i 1898); han havde i 1854 tilkjøbt Stykket «Monradskaas» I 1855 lignedes han for en Formue af 12,000 Spdlr.
Paa Østsiden var det gaaet ut med Ulr. Fr. v. Cappelen (d. 1820), ligesom Jørg. Aall ved sin Død i 1833 forIængst havde seet sin Formue svinde ind. Af yngre Firmaer fra hin Tid kan nævnes NiIs Johnsen, der i 30-Aarene kjøbte «Aalegaarden»14), der senere afløstes af den nu saakalte Baumann-gaard. Johnsen, der var fra Ulefos og havde arbeidet hos Jørg. Aall, drev Krambodhandel og Danmarkstrafik; en af hans Døtre blev gift med ovennævnte M. T. Mathiesen, en anden med Skibsfører, senere Kjøbm. NiIs Vauvert15) (i 1855 lignet for 16,000 Spdl.s Formue; d. 1875), der overtog den nævnte Gaard og fortsatte Trafikken Danmark med Smaafartøier. Oppe ved Osebro handlede i Gaarden ret overfor Dyrings Bogtrykkeri den velstaaende Job Kiil, en kultivert, men noget egen Mand af den gamle Skole16). Hans Dødsbo solgte ca. 1835 Gaarden til Peter Boyesen (Søn af en Vestlandsfarer paa Vestsiden; d. 1867), der drev Krambod- og Kornhandel ved Siden af lidt Trælastudførsel og eiede et Par Skonnerter. Han var en anseet mand, var Medlem af Formandskabet og representerede Porsgrund paa fire Storthing 1845-60.
Paa Toldkasserer Raschs tidligere Eiendom «Raschenborg» drev Per Olsen, der oprindelig var Flaademand paa Blekebakken i Skien, Trælasthandel og Skibsbyggeri i 50-Aarene. Efter hans Fallit solgtes Stedet i 1859 til Konsul H. J. Gregersen Modum (se nedenfor).
Skibsreder Christen Knudsen (d. 1888), der i 1855 slog sig ned i Porsgrund, hvor han kjøbte «Frednes» af Toldkasserer G. Crøger17) og i mange Aar drev en storartet Skibsbygger- og rederivirksomhed, vil bli nærmere omtalt i det følgende Afsnit, ligesaa Peter Magnus Petersen (d. 1893), der fra 1855 af begyndte at hjemkjøbe fra Udlandet store Fartøier, som han satte i Emigrantfart mellem Porsgrund og Quebec.
Eli fremtrædende PIads inden Porsgrunds Forretningsverden indtog fra 1817 til 60-Aarene Familien Flood18) (se I, s. 47-48). Brødrene Jørgen Flood (1792-1867) og Elias Martinius Flood (d. 1838), Sønner af Ped. Jørgensen Flood (se I, s. 48) og den begavede og afholdte Inger Jørgensen (Wesseltoft, Jochum Jørgensens Datter), grundede i 1817 i Porsgrund det anseede Firma J. & E. M. Flood19). De drev Manufaktur- og Kolonialhandel, Tobaksfabrik for spundne og karvede Varer, Garveri og et for den Tid ikke ringe Skibsrederi20). De eiede i 1830, foruden «Petersborg» og Gaarde i Skien (senere Enkefru Thorbjørnsens) og Brevik: Gaard, to Sjøboder, Kran, Spinderi og Garveri i Porsgrund og besad en Formue paa ca. 300,000 Kr.
Deres Forretningslokale var den saakaldte «Floodebutik» ved Langbakken, der 1867-1879 tilhørte Friis & Co. og siden blev kjøbt af Kommunen og brændte i 1899. Dansk Vicekonsul Jørgen Flood, der var en statelig Mand med et fint Væsen, flyttede i 1833 fra Søndre Tveten til den af H. E. Møller kjøbte «Floodegaard». Han var Svigersøn af Jørgen Aall. Elias M. Flood beboede den Gaard i Østre Porsgrund, der senere gik over til Brodersønnen Fritz Trampe Flood. Han var en overmaade dannet og afholdt Mand, der stiftede flere Legater, før Brystsvaghed lagde ham i Graven21).
I 1847 flyttede Konsul J. Flood til BoIvik Jernverk, som han havde kjøbt tilligemed Herre Bruk. Samtidig optoges Sønnen Jørgen Aall Flood22) i Firmaet, hvis Formue endnu i 1855 blev ansat til 75,000 Spdlr.; det gik imidlertid agterover og Firmaet opløstes i 1865. Bolvik overtoges i 1862 af de yngre Sønner Fritz Trampe Flood (nu Skibsmægler i Porsgrund) og Nils Flood, som dog snart maatte afhænde det (se nedenfor under Bolvik).
Foruden den Floodske Tobaksfabrik dreves der i Aarhundredets første Halvdel af lndustri kun et Brændevinsbrænderi, som dog allerede i 1846 en Tidlang havde været nedlagt. Kjøbmand Simon Karenius Høegh (fra Brevik; d. 1893), der i 1851 nedsatte seg i Porsgrund, drev ved Siden af Bageri ogsaa Ølbrygning samt i Forening med Svogeren F. H. Frølich i Kr.a en Tid en Krudtmølle ved Herre. S. K. Høegh var fra 1868 Sparebankkasserer. Han havde kjøbt Konsul J. Gasmanns Gaard (nu «Victoria Hotel»); ca. 1869 kjøbte han en Løkke, hvor «Nybyen» (se nedenfor) nu ligger, og flyttede did, medens «Gasmann-gaarden» overdroges til Firmaet Vauvert & Høegh.
Porsgrunds første større industrielle Anlæg var imidlertid «Porsgrunds mekaniske Verksted». Spiren til dette Etablissement var det Metalstøberi, der i 50-Aarene oprettedes i Vestre Porsgrund af R. J. Brønlund fra Arendal (d. 1894); det leverede Støbe- og Smedegods til Skibe og Huse. Verkstedet med Beholdninger overtoges i 1862 af et Aktieselskab for Kr. 38,000, og Brønlund blev dets Bestyrer23).
Af Haandverkere var der i 1844 i Porsgrund 40, fordelt paa femten Professioner. En Haandverkerforening24) stiftedes i 1847. En af dem, der var med at faa den istand, var Bogbinder, senere Boghandler H. Joh. Dyring (f. i Kjøbenhavn 1818; d. 1879), som efter i et Paar Aar at have arbeidet hos J. Melgaard i Skien, i 1842 havde nedsat sig i Porsgrund. Dyring var en overmaade dygtig og samvittighedsfuld mand, hvis solide og billige Arbeide vandt et velfortjent Ry, ligesom hans venlige og forekommende Væsen skaffede ham mange Venner. Han var Medlem af Repræsentskabet 1853-7125). Billede s. 24.
| Utdrag (s. 19-25) fra: A.L. Coll: Skiensfjordens industri i tekst og billeder 2. hovedafdeling Porsgrund og det ydre fjordstrøgs industri - Kristiania 1902 | Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |