Porsgrunns oppkomst

Av stud.mag.art. Kaare Svalastoga

Porsgrunn er i motsetning til f.eks. Skien, en bydannelse fra den nyere tid. Så sent som i 1650 åra er navnet Porsgrunn bare et øynavn og ikke noe mer. Det er navn på en geografisk enhet, ikke på en sosial enhet som i dag.

Men språkbruk er vanligvis noe mer konservativ i si utvikling enn den økonomiske og sosiale prosess.

En analyse av kilder som kaster lys over Skiensfjordens historie i dette tidsrum gjør det rimelig å anta at Porsgrunn i første halvdel av 1600-åra er vokset fram som ladested d.v.s som et byanlegg med trelastutskibning som økonomisk grunnlag.

Porsgrunns oppkomst blir da å se som et resultat av den betydningsfulle omlegging av trelasthandlen som nettopp i dette tidsrom fant sted. Tidligere hadde det vært skog nok like ved stranden. Da denne skog i begynnelsen av 1600-åra tar til å tynnes ut og det blir nødvendig å fløte fram tømmer fra innlandsbygdene, vokser de ladesteder fram som har et stort oppland.

Porsgrunn blir henimot midten av 1600-åra Skiensfjordens viktigste ladested fordi rundlast og skurlast fra Telemark og fra sagene ved Skien måtte skibes fra Porsgrunn. Elva opp til Skien var ikke farbar for de utenlandske fartøyer.

Men dette betydde ikke at Porsgrunnsfolk eide alt det som ble eksportert herfra. Det økonomiske tyngdepunkt i Skiensfjorden lå i Skien.

Porsgrunn var bare Skiensborgernes havn. Skiens borgerskap oppfattet i 1600-åra og noe senere Porsgrunn (og likså Brevik og Langesund) som en forstad til Skien, altså som en del av Skien by.

Fra 1661 er der en fortegnelse over skatteytere som bodde i Porsgrunn. De fleste er arbeidsfolk. De få handelsborgere som da bodde i Porsgrunn har muligens vært fullmektiger for Skiens borgere. I hvertfall spiller Porsgrunn på dette tidspunkt ingen selvstendig økonomisk rolle. Enda i 1683 omtaler Skiens mektigste mann, president Barnholt Porsgrunn, Brevik og Langesund som «de smaa flecher i districtet».

Det er de følgende 30 års utvikling som gjør Porsgrunn til et selvstendig økonomisk sentrum i konkurranse med Skien.

I begynnelsen av det nye hundreåret kommer sekretær Herman Leopoldus (fra 1739 Løvenskiold) til Porsgrunn. Hvis hans livshistorie hadde vært skrevet, vilde vi ha fått et langt intimere kjennskap til Porsgrunns historie i de første 40 år av 1700-åra. Han er den sentrale skikkelse i hele Skiensfjordens historie i dette tidsrom.

Fra 1727 til 1731 er Porsgrunn amtmannens residens. Og helt siden 1653 ligger Skiensfjorden tollkammer i Porsgrunn.

Det er sannsynlig at forsøket på å skaffe Porsgrunn kjøpestadsrettigheter under Fredrik IV er gjort i slutten av 1700-åra og at Leopoldus og amtmann Bergh har vært de drivende krefter.

I den dramatiske kamp mellom by og ladesteder i Skiensfjorden i 1736 er også Leopoldus den ledende mann på ladestedenes side. Kampen endte med ladestedenes seir over byen i 1737.

Dette året markerer derfor en ny epoke i Porsgrunns og de øvrige ladesteders historie. Det er frigjøringskampen overfor Skien som varer fra 1737 til 1842 da alt hopehav mellom by og ladesteder I Skiensfjord ved lov ble ophevet.

I denne kamp mot Skien gikk Porsgrunn som det største ladested i spissen. Et av de tidligste og mest interessante dokumenter fra denne periode i Porsgrunns historie er nedenstående anonyme utredning som riktignok ble resultatløs. Det må etter alt å dømme være forfattet av endel ledende Porsgrunns innbyggere, antagelig i tronskifteåret 1746. For mulige interesserte kan opplyses at dokumentet ligger i Statsarkivet i Oslo (Bratsberg Amt 278). Jeg gir ordet til de anonyme forfattere:

Forslag betreffende Porsgrunds oppkomst og fremtarv

Når man betragter dette dirstrict med sine produkter og exporter, detz situasjon ved søekanten, og andre beleiligheder bliver ingen i tvivl om at her i egnen jo kunde med tiden oprettes een med de considerableste stæder i riiget, saavel i henseende til indenlandsk som udenlandsk negotiv. Scheen som passerer for een af de ældste stæder her i landet, hvis depence i forrige tiider endtog har stræcket sig til Christiansand som aarlig har maattet svare, til Scheens byes onera, ligesom endnu Kragerøe skulde giøre efter de senere privilegier, er det eeneste stæd som er forundt byes privilegier og Porsgrund, Brevig og Langesund ickun anseede som forstæder og ladestæder. Men liigesom i de ældre tider, handelen var på een gandske anden foed end i våre tiider og ellers ingen negotie, uden ved at afsette landetz eegne producter som de fremmede for den største del afhentede, og indbragte det lidet som da behovedes til underholding ledet blev regarderet på stadens situasjon og beqvemmelighed, som og ved tiidens længde er forandring undergiven, så er aabenbar at ved Scheens første anlæg har aleene været hensigted til den comoditet at boe ved de der anlagde sauger, uden noen hensigt til negotien i almindelig, da og indbyggerne havde lidet, eller aldeles inted med søefarten at bestille, og da saaledes eyerne og bruugerne af samme sauger og anden last havde nedsatt sig, saa er denne og som andre bleven gievet byes privilegier, som dennem af de fremfarne konger ere blevne confirmerede.

Men da man setter dette forud at fundamenter og aarsager til een byes anlæg, saafremt man skall vente nogen flor og velstand bestaar derudj at den bliver anlagt på beqvemt stæd for det dertilhørende district, hvor man baade til lands og vands uden vanskelighed kand komme, om ellers leligheden i egnen tillader det såvelsom for andre stæder i landet, i sær at det ligger beqvæm for søefarten, hvor udi nu omstunder een byes største fordel bestaar, at ellers planer og grunder er således beskaffen at en ordentl. bye kand oprettes og regularitet og symetrie iagttages saa at indvaanerne kand bygge ved søekanten, og leylighed saaledes at der ikke bliver mangel på plads i fald saadan bye skulde voxe og tiltage med andre flere comoditeter.

Når man nu betragter Scheens byes beskaffenhed, saa befindes baade een aldeles uordentlig og insufficant plan til fleere huusze at opføre, ikun 2 a 3 huuszvaaninger ved vandet, de andre pele mele uden den alleringeste regularitet opført paa de ujevne pladszer, deres søeboder som ligger noget uden for byen ere de fleste saaledes beskaffne at fast ingen fartøyer kan dertil anlegge, med det besværligste af alt liggr byn ½ mil fra tollboden som fra byen fra lang tiid af er der nedflyttet, formedelst ingen store skiiber kand gaae til byen, de faae 2 a 3 kjøbmænd som haver nogen handel, og som fast alleene utskiber Scheens effecter, uomgiængelig tvungen til at lade og losse i Porsgrund saa ingen uden smaa danske fartøyer og fiiskeskuuder kand gaa opp til byen, og dissze icke uden besværlighed, ja høyeste sommer umulig da det hender sig at icke een simpel baad med 4 roemænd bemandet kand opkomme formedelst den derfra stærke undfalne strøm. Og hvad byens indvaanere betreffer, da er det ikkun som andført 2 a 3 købmænd som utskiber effercterne, og de andre faae borgere ickun simpel saugeyere hvoraf somme eyer 2, andre 1, og vel ickun ½ saug, og derfor er Scheens bye rigtig af dem selv beskreven, som i de seeniste privilegier er anført, at den bestaar fast aleene af saugmæstere og drænge, flaadefolck og handværcksfolk. Saa mand med sandhed kan siige, hvad enten mand andseer byen i sig selv eller indvaanerne, at den har inted mindre end anseende af nogen kiøb og handelsstad.

Naar nu dette districtes beskaffenhed og situasjon er saaledes, at her uden modsigelse kunde blive anlagt een af considerableste handelsstæder, baade i henseende til det gandske oplands og egnens betydelige producter og exporter, men især til udenlands negotie og skibsfartens beqvæmmelighed, så bliver qvæstio, naar Scheen hvercken er eller kand blive dertil optered, hvilcken af de øvrige forstæder her i fiorden dertil skulde blive mæst beqvæm.

Langesund ligger liigesom i det aabne hav, og derfor, om ellers de andre beskaffenheder dertil vare dannede, kunde andsees beqvæm formedelst seyladszen, men hvercken er der tilstrekkelig plan, dernest een besværlig tilkomst, og så yderlig i districtet at det vilde falde landmanden, og egnens indvaanere heel ubeleilig at søge det stæd, hvortil er og ingen landvey, foruden den incomoditet at udføre lasten igjennem de store fiorder, og overalt, om end alle dissze vanskeligheder vare hævede, så ligger dette stæd alt for bløtt, saaledes (sic!) at om der skulde nogengang bli nogen viktig stad vilde det blive een lett sag i fiendtlig tiider i een føye tiid at ruinere et saadant sted.

Brevig som ligger ickun een kaart ½ miil derfra er af samme beskaffenhed, men derforuden har hvercken plads til flere bygninger at opføre, eller tomter enten til søeboder eller til tømmer og bruug at opsette, saa de gandske faae som der allerede boer i denne tiime mangler plads.

Derimod maa eenhver tilstaae om nogensinde en bye skulde anlegges her i distriktet, intet stæd af naturen dertil således at være dannet og rett ligesom udseet som Porsgrunds situasjon ja fast icke i gandske riget, noget stæd derimod kand komme i consideration, naar mand betragter, alle beleilighederne, Thy paa begge sider af riveret er en aldeles jevn og viidløftig plan, hvor end een af de største stæder kunne opføres og hvor all orden og symmetrie kunde iagttages, hvilcken plan continuerer først ¼ miil og længere, og hvor de største skiibe uden besværlighed kand anlegge, lade og losze saa at det kunde staae indbyggernes frj kaar, hvad enten de vilde bygge ved vandkanten eller længere inn på pladszen. Ligger dessuden så beleylig for districtet, at landmanden uden incomoditet dertil kand komme ligesaa fra de andre stæder i landet, saavidt Norges beskaffenhed tillader det, ligger især een convenable distance fra søen, som icke hindrer de søefarende og dog således at den icke som de øfrige i fiendtlige tiider er exponeret noen uformodentlig overfald, enten til lands eller vands, jo kunde blive i sådanne tiider ligesom et tilflugt stæd, som mand havde erfaring af i seneste kriig, icke at tale om den overmaade plaisante og behagelige situasjon som virchelig til deels vilde attirere siig beboere, at her her uomgjængelig alle egnens last og producter skal passere i gjennem og her blive landkiørt og opsatt.

Liigesom nu dette districktets producter og exporter maa regnes iblandt de considerableste syndenfields, ja fast de vigtigste af alle og beleiligheden til søefarten og udenlandsnegotie større og beqvæmmere her end de fleeste andre stæder, at skibsbyggeriet på noen tiid allerede er kommen i drifft, saa at her i 3 a 4 aar er bygget og i standsatt 10 a 12 skiibe med de største i landet, materialerne til skibsbyggeriet til største deels findes her, districhtets skouer og for nærværende tiid besidder egnen et tal af 25 a 26 skiibe, saa er da stoor om icke een aldeles visz formodning, naar det det skulle allernådigst behage deres kongl majest. at meddele dette stæd kiøbstæds privillegier, ladebyens grund af pæle, uden hvilcken ingen laaszing og ladning at skee, inden for saavidt, som ladestæder i almindelighed er tilladt, indrette staden til et aparte kiærckesogn, og ellers forunde det andre friheder og privillegier, som nye opbygde byer i almindelighed forundte, med oplags friheder, kiøbmandstanden indeelt i vissze classer, ingen at handle uden saadanne som paa andre velinrettede kiøbstæder er tilladt, at her med tiiden vilde sees, een af de vigtigste stæder i landet at opkomme, destrichtet i særdeleshed, som landet i almindelighed baade til stor fordeel og lustre.

Dette har mand icke vildet effterlade at anmelde og fremsette til een bædre overveyning, om det det nogensinde skulde befalde de høyeste embedsmænd og øvrighed her i landet at angriipe og soulevere et saadant verck, som man saa meget bedre har kundet fremstille, effeterdi man tager aldeles ingen part enten med eller imod udj hvad det siunes enten at kunde præjudicere eller interessere eet eller andet stæd her i egnen, mens med een aldeles indifference i henseende til nogen particulair interesse skall andsee, hvad enten derpaa bliver giort nogen reflection eller ey uden for så vit som det skulle sigte til det almindelige bæste, og har samme project været i arbeyde allerede udj sl. kong Friderich den 4des tiid som da og formodentlig hafde gaaed for sig der som aller høyst bemeldte konges død derudj ey var bleven til hinder. Liigesom og da den seeniste ulyckelige ildebrand overgick Scheens bye da gandske vist de fleste af byens indvaanere hvilcken ulycke en overgick, hafde flytted til dette stæd, og nedsatt sig uagted i Porsgrund ingen anden frihed hafde endnu, Men upaatviflelig var den besværlige kierchevey, da stæden icke er forsynet med nogen aparte kiercke, der udj hindret, endskiondt mange stæder af mindre etendus og mængde af indvaanere har forlængst faaet tilladelsze til kierckes opbygning. Skulle nu dette forslag af os ubekiendte aarsager ey finde biefald eller formedelst vanskeligheder som ey nu kand indsees, saa rester os intet viidere at anmelde uden hvad som siunes at kunde blive Porsgrunds nærværende tilstand til nogen fordeel og fremtarv, og saavidt omstændighederne siunes at medfare. Saa lidet som mand da vil søge at omstøde Scheens byes privillegier saa lidet siunes det da og, at Porsgrund skulde settes til side der af naturen er begavet med så mange prærogativer som forhen er meldt. Allerheldst Scheen og Porsgrunds nærværende tilstand icke saa meget differerer fra hinanden, da det sidste er mest ligesaa meget bebygd som det første og naa da hvercken Scheens beskaffenhed i sig selv, eller de nuverende indvaanere, hvercken er af det tall eller vigtighed at just de andre derfor skulle aldeeles undertryckes, saa siunes det af alt hvad kunde med nogen billighed paastaaes at de beholde deris byes privilegier at handle og vandle som forhen. Men derimod Porsgrund hvor nu toldboeden er henflytted, tolder, controlleur, visiteur, toldskriever, veyer og maaler, soe lieutenanten boer, hvor allereede eendeeel kiøbmænd og adskillige borgere har nedsatt sig, hvor all indskibning og udlosning uomgiængelig bør skee, saavel formedelst toldboeden som at de store skiibe ey kand gaae op til Scheen, staden er allerede saa bebygdt, at her noget noget nær skal findes een 1600 a 2000de indvaanere. Saa skulde man troe at det var billigt at stædet burde i det mindste være lige lodtagene i Scheens byes privilegier eller nyde samme friheder saaledis:

1. At baade udenlands og indenlands skiibe hvis drægtighed tillader det der at losse og lade, og staar de skibe frit for hvad enten de vilde gaa til Scheen eller ey.
2. At nyde samme frihed, som de all sin tiid har været i possession af, neml. eet friitt indkiøb af tømmer og bruug, og icke noget stæd frem for det andet at have noget monopolium, som er een fordervelse for ald negotien.
3. At handverksfolck uden exception der maa nedlade sig, uden at være i nogen forbindtlighed med dem i Scheen.
4. At som Porsgrund høster icke den aller ringeste fruugt eller nytte af Scheens byeskatt som anvendes ickuns til Scheens egen particulair nytte, at da dette stæd maa beholde deris egen byeskatt, og anvende til de publique ting hos dem selv udj hvilcken ligning til forne er icke observeret nogen slags proportion, da de uden byes dog paa ingen maade kand eller buurde at svare lige med de indenbyes i henseende de liigefuldt maa betale alle de de ting a part hos dem self, hvortil Scheens bye skatt ellers bliver anvendt.
5. Om begge Porsgrund siider maae blive oppretted til eet a part kirche sogn, hvis icke at da Østre Porsgrund side maa blive tilladt at opbygge en kircke hos sig selv, som nu dependerer af Edanger kald, hvisz præst eller præster samme at forsiune med prædickener, og anden Guds tieniste, hvortil mand maatte udbede sig saadanne hielpe midler som i sliig begivenhed pleyer at accorderes, allerhelst indvaanerne ere uformuende og langt fra icke formaar af egen vilkaar at kunde bekoste een saadan publique bygning.

Foruden disse poster siunes det billigt at enhver som hereffter skulde tage borgerskab burde være pliktig at angive sig af hvad næring eller profession hand vilde ernære sig, og da enten som handwercksmand eller kiøbmand at legitimere og beviisze sin videnskab og kundskab om de ting han agter at befatte sig med, og icke alle uden exception tilladt at handle, saaledes som paa andre stæder brukelig skikk og skick er, og da inted meere hindrer og undertrøcker handlingen, saaledes at den icke kand blive almindelig, men ickun gandske faae personer høste frugten deraf, nemlig at landmanden og andre, ja de fleeste handverksfolck fast intet nyde i betalninguden vahre af alle sorter, at da samme folck og bønder hereffter at maate nyde deris betaling i reede penge saaledis som det kongel. rescript indeholder af 6te septemb.1688: hvorved alle i almindelighed og vilde finde sig best holden ved og meget vilde befordre indbyggernes velstand; Man nægter vel icke at denne forandring vilde i begyndelszen blive besværlig for de handlende oftest icke er i stand til at kunde fremskaffe den behøvende betalning udj reede penge, det var derfor at ønske at noged middel kunde udfindes paa det at saadant ey skulde møde for mange oppositioner og vil alt for megt gravere de handlende; Thi mand andseer denne post, som den der ufeilbarlig vilde befordre baade landmandens, handverckets og kiøbmændenes i almindelighed i destrictet deres i felles velfærd og fremtarv, og virckelig vilde give et nyt liv i handelen, hvilcket var ligesaa lætt at demonstrere som det ellers siunes unødig effterdj mindste eftertancke kand communicere eenhver derom.

Og endeligen da dette ambt iidelig behøver tilførszel af kornvahre, og er af liigne omstændigheter som Christiansands district i henseende mangel på levnetsmiddel, at da dette stæd maatte forundes fri indførsel af kornvahre effterdi mand dog almindelig kand obtinere baade bedre vahre og ringere priisz af fremmed end af de danske foruden at de faae penge, som indhendtes her ved negotien bortføres af de danske som lidet eller intet tager af stædets producter i betalning, hvilcket er aarsag til den store fattigdom paa dette stæd, i det mindste at alt maatte være tilladt, saa snart Dannemarck faar tilladelse på udførzel».