Reise igiennem Øvre-Tellemarken til Christiansand og tilbage 1775

av O. F. Müller

Efter en god Hvile begav jeg mig med mit Følge over den saa kaldede lille Haie; denne er ei heller magelig, bestaaaer af Field og Slove, dog hverken saa besværlig, eller saa rig paa Malerier, som hin store, naar Nedgangen til Skeens-Sletten, som giver en ypperlig Udsigt, undtages.

Skeen driver god Handel med Øvre- og Nedre-Tillemarken, har nogle velhavende Kiøbmænd, især den gamle Zacharias Simonsen, en Handelsmand, som forener tvende sielden samlede Velsignelser, mange boesate Børn, og stor Velstand. Han har, blant andre, bygget det største Skib til Last- eller Tømmer-Udskibning i Norge; det indtager 45 000 Bord.

Hans Gaard, Indretning og hele Adfærd er endnu fra forrige Tider. Uden at kunne gaae, sætter han en Mængde Mennesker i Rørelse, og fra sin Lehnstol, saa gammel som dens Besidder, anordner han alle Ting med en patriarkalsk Sindighed. Byen, saavel som Gemsøe-Kloster, der nu beboes af Amtmanden, har en af de smukkeste Beliggenheder i Verden.

En halv Miil herfra ligger Porsgrund, et meget nydeligt Lade-Sted ved Elven, som fra Skeen løber her forbi ud til Fiorden. Dette har nogen Lighed med Drammen, da Elv-Bredden er vel bebygt og beboet paa begge Sider. Her besøgte jeg Cancellie-Raad Deichman, en gammel, vittig og (som er en rar Finding i dette Land) belæst Ungkarl. Jeg fandt hos ham Hortus Cliffortianus; Memoires de l'Acad. de Sciences de Paris, og de Berlin ∓ c.

Brevig, et andet Lade-Sted een Miil fra Porsgrund, ligger ved Stranden, og er meget indkneben af Mangel paa Jord-Pladser mellem Klipperne. Her ere endeel Bierge kalkartige, og hist og her opfyldte med Forsteenelser, de første som mig i Norge er forekomne. Den her værende sorte Bierg-Art har det besynderlige, at i den sees mange parallele fra Vesten til Østen declinerende Furer. End mere forøges Opmerksomheden ved en Mængde af Indtryk, som af Kugler af forskiellig Størrelse i de lave Klipper ved Trosvigen. Hele Væggen synes at have været et Leer, i hvilket man havde til Tidsfordriv giort disse utallige sphæriske Huller, er ved det andet. Jeg undersøgte dem nøiere og fandt, at de vare indvendigen glatte, og tildeels besatte med concentriske Spat-Cirkler, lig dem, de steenblevne Søe-Æbler, som findes i vore Sællandske Flinte-Steene, efterlade, og at de havde een til halvanden Tommes Dybde.

Et heftigt Vandfald maa altsaa have overrumplet disse mange tusinde Krage-Boller i deres roelige Leie-Sted, og ført dem i en blød Masse, som, tilligemed dens ankomne Giester, ved Tidens Længde er bleven forvandlet til Steen, og disse, saa mange, som laae mod Dagen, omsider udfaldne af de giorte Huller. Til at sikkergiøre denne sandsynlige Formeening feilede alene, at jeg, ved Grunden af denne hulrede Væg, kunde finde nogle af de udfaldne Krage-Boller, hvilket dog, al min og andres Efterleden uagtet, ikke skeede; dog fandt jeg nogle tusinde Skridt derfra ved Veien til Porsgrund i Kalk-Steene nogle af den Art, som sees hos Klein1).

Det, som end mere standsede mig, var Klippens Lodrette, lige og glatte Afsnit giennem alle Krage-Bolle-Hullerne, saa de egentligen vare Indtryk af Halv-Kugler. Jeg har i Norge ofte seet langt høiere Fielde revnede, begge Sider saa glatte afskaarne, som en giennemskaaren Ost, paa en halv og paa mange Alens Vidde fra hverandre afvegne uden at min Eftertanke kunde fyldestgiøre mig i Hensigt til dets Aarsag. Her forøge Chinit-Hullerne Opløsningens Vanskelighed. Har en anden oversvømmelse banet sig Vei igiennem den endnu bløde Masse (i det følgende vises desuden en tredie) eller et Jordskiælv og en underjordisk Mine sprenget dette Field? hvilken af Delene har kunnet efterlade sig afskaarne glatte Sider? og hvorledes er tilgaaet, at de ved denne Voldsomhed bevægede og udrevne Kugler ikke have efterladt noget Spor af en saadan ujevn Forrykelse, men allene af glatte og roelige Indtryk?

Man veed, hvor udraabt Udevalla i Bahuslehn er bleven for de Snekke-Bakker, som Ridder von Linne det først har bekiendtgiort. Ligesaadanne findes her blant Klipperne, hvor al den engang mellemskyllede Jord bestaaer af Snekke- og Musling-Smul. Jeg udleedte nogle heele Skaller, og fandt dem deri forskiellige fra de Udevalliske, at de Brevigske ere Blaa-Skiæl2), Bekkre-Skiæl3) og Rund-Skiæl4), fuldkommen somme Arter, som de man endnu finder i vore Strande og i Drøbaks-Fiorden5), da de Udevalliske tildeels hidtil ikke ere fundne i Naboe-Havet.

Et Kalk-Bierg ved Brevig faldt mig endnu i Øine i de faa Timer, jeg her opholdt mig. Midt igiennem samme fra oven af gaaer en Aare af en Alens Brede, som var sort Bierg, og havde en ganske nye Anseelse, da Kalkbierget, som indsluttede den, lignede den forfaldne Alder. Havde paa Stedet et Østers-Jern været at bekomme, vilde min store Begierlighed at undersøge Fiordens Hav-Bund, uden Tvivl med Nytte have bleven fyldestgiort; men i Mangel af dette, og mit eget Fiske-Reedskab, som jeg havde bestillt at møde miig i Christiansand, i Tanke at giøre Hiem-Reisen allene paa Kysterne, maatte den for denne Gang undertrykkes, og jeg altsaa nøies med at recommandere Doctor Møller i Skeen og Cancellie-Raad Deichman disse merkværdige Bierges, og den omliggende Egns nærmere Undersøgelse.

Mindre betydeligt for Videnskaben, men vigtigere for Landets Beskiermelse ere de her liggende trende Krigs-Skibe, og tvende Fregatter med et Post-Skib. Havnen er meget sikker mod Storm og Uveir, men ikke for en Fiende, som, hvis Batterier til Forsvar ikke anlegges, letteligen vil kunne overrumple denne Flottilie og stikke den i Brand. Kirken er smuk, og Orgelverket, som skal have kostet 2500 Rdlr. megt maadeligt. Her voxte St. Ellens-Rod6) overflødigen, og den lille Hunde-Tunge7), som tilforn ikke er funden i Norge; paa Veien et eneste exemplar af Konge-Lys8), som sielden forekommer i Riget. Heele Egnen om Skeen, Porsgrund og Brevig er indtagende. Landets Frugtbarhed og Handelens Rørelse langs med Elven fornøier Øiet og Hiertet.

Førend jeg forlader disse Steder, maa jeg erindre et Tilfælde, som giorde mig noget uroelig. Ved at nedlegge mig den første Nat i Skeen, fandt jeg megen Besværlighed ved at drage min Aande; jeg løsnede alt om Halsen, dog vedblev Trangbrystigheden; jeg fik Øie paa mine Hænder, og blev vaer, at de overalt vare tykke og opsvolmede; gode Gud! hvad er dette? bør du fortsætte Reisen? jeg kunde ikke uden halv-siddende ligge i Sengen, og befandt mig i øvrigt vel. Det vedvarede nogle Dage, og forgik,uden at jeg lagde Merke dertil.

Fra Skeen har man en fierdendeel Miil til Lands til Nord-Søen9), som er tvende Mile lang ...

    Noter
  1. Sur les Ourfins de Mer Tab XV. Fig. c.
  2. Zoolog. dan. prodrom 3013.
  3. sammest. 2972
  4. sammest. 2977
  5. Zoolog. dan. Aftegninger Tab. XIII, og Tab. XXVIII.
  6. Flora Danica. Tab. 728
  7. sammest. Tab. 692
  8. sammest. Tab. 631
  9. En fersk Land-Søe
Utdrag (s. 18-23) fra:
O. F. Müller: Reise igiennem Øvre-Tellemarken til Christiansand og tilbage 1775. - Kiøbenhavn 1778
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen