Eidanger herred

av Amund Helland

Eidanger herred (139.50 km², 3498 indbyggere), indbefatter Eidanger præstegjeld og sogn med Langangen kapel. Herredet udgjør et lensmandsdistrikt og et thinglag.

Herredets gamle navn er Eidangr, sammensatt af eid og angr (fjord). Navnet Eidanger er oprindelig gaardnavn. Navnet udtales Danger, med en i ikke faa stedsnavne forekommende afkuttning af en vokalisk begyndende forstavelse; af den forkortede form er dannet folkenavnet Danglinger. Det er uden tvivl forkortninger i begyndelsen, som har bevaret - angr (i betydningen fjord) fra den sedvanlige afslidning til ang. Det eid, hvortil navnet sigter, maa være det skar, som aabner sig fra Bjørkedalens dalføre over til Skienselven ved Porsgrund, og hvorigjennem nu jernbanen gaar.

Eidanger herred ligger paa østsiden af Langesundsfjorden og Frier; det er det sydøstligste herred i Bamle fogderi.

Eidanger hovedkirke ligger i herredets vestlige del og under nordlig bredde 59° 7´ 17´´ og under længde vest for Kristiania meridian 1° 1´ 46´´.

Herredets største udstrækning fra nord mod syd er 21 km. og fra øst til vest 14 km.

Eidanger omgives af herrederne: Bamle og Solum, Porsgrund by, Gjerpen, Slemdal, Hedrum, Brulanes herreder. Kjøbstaden Brevik omgives af Eidanger herred.

I Eidanger herred naar fjeldene ikke større høider end 200 à 250 m. Kyststrækningen er gjennemskaaret af fjorde - Frier, Eidangerfjorden, Ormefjorden, Langangfjorden og Mørjefjorden, og mellem disse ligger en række af bergfulde halvøer, og længere ud ligger talrige øer. Ved Eidangerfjorden og den fra denne fjords bund gaaende dal, Bjørkedal, deles herredet i to i orografisk henseende temmelig forskjellige dele.

Landet mellem Frier, grændsen mod Gjerpen, Bjørkedalen og Eidangerfjorden er en sammenhengende aasryg, der under navn af Frierflaaet hæver sig brat op fra Frier, medens den paa østsiden helder jævnt mod Eidangerfjorden og Bjørkedalen.

Her er ingen fremtredende toppe, men det meste og bedste af herredets dyrkbare mark ligger her.

Fra Eidanger kirke fører et bredt dalføre over mod Porsgrund; i den vestlige del af dette ligger lavt de frugtbare Vallermyrene. Halvøen gjennemskjæres ogsaa af to andre mellem Frier og Eidangerfjord gaaende, dybe og trange dalfører, nemlig fra Gunneklevfjord over til Skjelsvik og fra Versvik til Ørvik. Fra Versvik og henimod Brevik er langs Frier høie, steile sider, som uden nogen forstrad gaar ret ned i fjorden. Halvøens østre side, som er mest beboet, er mindre steil, men ogsaa her er landet kuperet og bergfuldt og langs fjorden bugtet.

Bjørkedalen gaar fra bunden af Eidangerfjorden ind i nordlig retning omtrent parallel med grændsen mod Gjerpen herred; den er i den nedre del temmelig aaben og taalelig tæt bebygget; omkring Eidanger kirke udvider den sig til den saakaldte Prestmo; mod nord fortsetter den i et skar, som fører ned til vestenden af sjøen Aaklungen i herredets nordlige del.

Landet mellem Bjørkedalen, Eidangerfjorden og herredsgrændsen mod Brunlanes og Hedrum herreder hæver sig høiere end landet vestenfor Eidangerfjorden; dets høieste top er det trigonometriske punkt Fjerdingen, 333 m. høit. Den ydre del er udtunget i halvøer, fra bunden af Langangsfjorden gaar et dalføre, Kjendalen, mod nord; det er en trang dal med flere vande og med nogle faa gaarde og pladse.

I herredets nordligste del gaar et fra Gjerpen kommende skar, i hvis bund Aaklungen ligger, og som paa grændsen mellem Brunlanes og Hedrum herreder munder ud ved Farrisvatn. Ogsaa her er en enkelt gaard; men her er idetheletaget kun lidet dyrkbar mark.

Herredets sydlige del er tre halvøer, samt en hel del øer, holmer og skjær. Ret betydelig er den vestligste halvø, vorpaa Brevik ligger, og som sedvanlig kaldes Vestbygden, den midtre halvø kaldes Bergsbygd med Bjønnes, den østligste bygd Auen.

Øerne ndenfor herredets kyst er for det meste klippefulde og har forholdsvis lidet dyrkbar mark.

Eidanger har i det hele ret vakre landskaber. Fra Fjerdingen i Bjørkedalen er rundskue over hele egnen. Fra enkelte fjelde i den ydre del, f eks. fra Pladseraasen - er ogsaa vakker udsigt, ud mod havet med dets skjærgaard, længere inde over Langesundsfjorden med dens sidefjorde og sund ind mellem øer og holmer; rundt om er skogbevoksede aaser, længere nede grønne lier og dyrket jord med huse mellem træerne. - Øienkast syd for Porsgrund er en besøgt udsigt.

Det faste fjeld i herredet bestaar for en vesentlig del af syenit, dernæst har silur adskillig udbredelse, endelig er der sandsten og porfyr, og af løse masser aur, sand og ler.

Hele Vestbygden søndenfor en linje fra Ørstvet til Frednes bestaar af lag af kalksten, lerskifer og kalksandsten tilhørende den undersiluriske formation. De tre undersiluriske etager afsluttes med kalksandstenen og falder temmelig regelmessig mod øst. Hærøen bestaar af formationens mellemste lag; Øienkast af dens øverste.

Ovenfor følger oversiluriske afleininger, ligeledes af en række af kalkstene og lerskifere. Denne oversiluriske formation strækker sig fra Eidangerfjorden mellem Ørstvet og Øvald til Skienselven mellem Frednes og Skjærstrømmen. Ogsaa af denne formation er der tre etager i Eidanger, og disse falder ligeledes i regelen mod øst.

Kalkstenen benyttes paa enkelte steder til kalkbrænding eller brydes til grundmursten, hvortil den er vel skikket. Forsteninger er saare almindelige, saaledes er der mange ved Saltboden, fra Raskenlund, henimod Hærø, ved Hærø, Bjørntvet og mange andre steder.

Ovenpaa de yngste oversiluriske kalkstene med de mangfoldige forsteninger ligger i Eidanger røde og grønlige lerskifere, røde og graa sandstene, med kvartskonglomerat. Disse lag kan iagttages i Valleraasen. Denne formation danner mager jordbund.

Mørkegrøn augitporfyr strækker sig fra Eidanger præstegaard langs Bjørkedalens vestside. Syenitfeltet har her en betydelig adstrækning. I Eidanger danner syeniten hele strøget østenfor Eidangerfjorden og de fleste af øerne, samt hele egnen øst for Bjørkedalen. Syeniten forvitrer vanskelig; den danner derfor en mager jordbund, men taalelig god skogbund.

Paa silurlandet veksler skogbevoksede rygge med dyrkbart land.

Sandstenen i herredet, hvilken forekommer paa strekningen nordenfor Eidanger station, er tyndt skogbevokset. De af aur bestaaende strekninger om Eidanger kirke er god bund for skog. Paa strekningen fra Eidanger op imod Porsgrund, hvor ogsaa ler forekommer i undergrunden, er der god jord og dyrket land.

En del af herredet har afløb til Skienselven og en del til Farrisvatn. Herredets vasdrag er forøvrigt ubetydelige; flødbare elve er der ikke i herredet. De betydeligste elve er Bjørkedalsbækken, Kjendalsbækken samt Dybdalgbækken; den første falder ud i bunden af Eidangerfjorden, og den sidste i Langangsfjorden.

De mange ganske smaa bække er af betydning for herredet, da de ved opdæmning giver gode isdamme.

Nedslagsdistrikt er:

	Km²:
Skienselven	11.6
Slemdalselven og Farrisvatn	21.5
Bjørkedalsbækken	19.6

mangler s. 234-235

Der er ingen eiendomme, som ligger saaledes til i fællesskab, at udskiftning tiltrænges.

Havedyrkningen har gjort nogle smaa fremskridt, og herredet har betingelser for frugtavl. Nogle faa gaarde er udsatte for frost.

De fleste gaardbrugere har havt anden næring ved siden af jordbruget, som skogdrift, skjæring af is, skibsfart og tidligere skibsbyggeri, fiskeri, og da dele af herredet kun har smaa opdyrkede strækninger, saa har jordbriiget tildels ikke været drevet som hovednæringsvei.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager	3.8	km²
Eng	10.0	km²
Ager og eng		13.8	km²
Skog		94	km²
Udmark, snaufjeld, indsjøer, sne, is		32.2	km²
		140.0	km²

Udsæd og avl pr. maal samt foldighed.

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 1000 maal, værdien af 1 maal jord til 70 kr. og omkostninger ved dyrkningen af 1 maal til 30 kr.

Arealet af dyrkbar jord er endel dyrkbar myr ca. 700 maal og 3 til 400 maal voldmark. Havnegangene er ikke store. Opdræt af heste til salg er aftaget, og heste kjøbes almindelig.

Opdræt af kvæg til salg er tiltaget noget. Melkeproduktionen er meget forøget, og salg af melk er af nogen betydning og i tiltagende.

Faareholdet aftager noget, medens svineholdet tiltager lidt. Kvæget har i almindelighed været røstet og fodret godt og har derfor ogsaa i regelen givet et godt udbytte. Fuldstændig staldfodring om sommeren er sjelden. Til flere gaarde hører der sætre. Beitning om vaaren er vistnok i aftagende, men den drives dog endnu i stor udstrækning.

I januar 1891 var der i herredet:

Der er mange myrer saavel i dalene som paa fjeldene. Brændtorv benyttes ikke. En del af de store Vallermyrer naar fra Gjerpen ind i Eidangers nordlige del. Der er ikke saa lidet mosemyr.

Skogdriften har været af stor betydning for Eidanger; særlig den østlige og nordlige del, hvor jordbunden ikke er skikket for større jordbrug, var skog. Imidlertid er skogene nu temmelig stærkt hugne; skjønt der endnu er betydelige strekninger med taalelig god og veksterlig skog.

Træerne er furu, gran og birk, af andre løvtræer asp, lind, or, alm, ask, løn; meget tax, barlind, (taxus baccata) forekommer. Der er endel ek; bøk er sjelden. Asalrogn (sorbus scandica) forekommer.

Væksterligheden er i det hele god. Skogen leverer adskillig kjøbmandslast, og herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer. Der sælges ved. Priser paa ved i 1895 var: Birk 10, gr 8, furu 7, gran 6 kr. Skogene eies af indenbygdsfolk.

Fiskeriet er ikke helt uvigtigt; foruden dem, hvis hovednæringsvei fiskeriet er, er der endel mindre gaardbrugere, arbeidere samt om vinteren sjøfolk, der deltager i fiskerierne, dels inde i fjordene efter torsk, hyse, hvitting, aal og flyndre og paa Frier laks og sjqørret. I makrelfisket deltager ogsaa nogle og ligesaa i sildefisket, naar dette slaar til; videre deltages i fisket med liner og i hummerfisket udenfor herredets grændser.

Det samlede udbytte af fiskerierne i Eidanger udgjorde efter den officielle statistik:

Det sees af disse tal, at der i statistiken kun angives udbyttet af laksefiskeriet, medens det øvrige fiske, hjemmefisket, og hvad der er fisket udenfor herredets grændser, ikke er medtaget. Udbyttet af fiskerierne for herredets indvaanere er større end disse tal.

Uren jernmalm angives at forekomme langs med fjorden i Eidanger.

Thorit er fundet flere steder paa gauge i syeniten.

Kalksten optræder i mængde i den del af herredet, som bestaar af siluriske lag; der har været en kalkovn paa gaarden Dalen ved Brevik. Der forekommer her sort kalksten eller marmor (silurisk etage 4 e). Gulhvid, graalighvid og blaagraa krystallinsk kalksten eller marmor er der ved gaarden Rydningen.

De industrielle anlæg er foruden et par garverier og mindre sagbrug: Eidanger kalkfabrik, sat igang 1893, sysselsatte i 1895 14 arbeidere hele aaret. Sagbakkens sagbrug, anlagt 1862, sysselsatte i 1895 7 arbeidere i ca 10 uger. I Eidanger er der isdamme ved: Folkvang, Versvik, Saltboden, Hitterødbæk, Dalen, Tangen, Ørvik, Ekeland, Heigtad, Lunde, Skjelsviktangen, Ørstvedt, Smedvik, Ramberg, Solvik, Bjønnes Bjønnessolvik, Martestuen, Ørrestabben, Rødsæter, Sagbakken, Nauser, Kobbersvold, Sundsaasen, Halvarp, Rødskjær, Kjøbmandsskjær, Rognlien, Bjørkøen.

I 1895 blev i 31 isbrug med tilsammen 52 ishuse af 715 mand skaaret vel 60 000 skibston is.

Bygningen af skibe var tidligere af ikke ringe betydning i Eidanger. Skibsfarten er endnu af vigtighed for herredet, og i regelen har ungdommen paa øerne været nogen tid tilsjøs, og mange ogsaa fra de gaarde, der ligger ved havet.

Handel. 9 personer drev handel i 1895 efter bevilgning eller handelsbrev. Sundvolden og Nystrand er de vigtigste handelssteder. I Eidanger er 2 almindelige ølrettigheder: Eidanger bad og Porsgrunds jernbanestation.

Postaabnerier i herredet er: Aaklungen, Bjørkedalen, Eidanger, Bergsbygden, Heistad i Bamle, Nystrand, Langangfjorden.

I herredet er: Eidanger sparebank, oprettet 1871, med forvaltningskapital 1ste januar 1898 303892 kr.

Bebygning.

Herredets tættest bebyggede del er strøget vestenfor Bjørkedalen og Eidangerfjorden samt Bjørkedalen. Østenfor er lidt bebygning ved kysten, i Kjendalen og forøvrigt spredt i smaadalene.

Eidangerfjordens indre del danner et bredt, indelukket, lunt bassin, der beskyttes mod havluften. I den sidste menneskealder er her mere og mere bebygget med villaer, tilhørende Skiens og Porsgrunds borgere. I sommermaanederne er denne egn besøgt af folk, som bader, fisker og seiler.

Større ansamlinger af huse er: Tangen, Bjørntvedt og Røra, tilsammen med 63 huse og 340 indvaanere, hvilket gjennemsnitlig er 5.4 indvaaner i hvert beboet hus.

Eidanger herreds matrikulskyld er 1181.98. Herredet har ifølge den trykte matrikul 77 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 15.32 mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardnummere delt i 508 ærskilt skyldsatte brug, hvilke igjen etter opgaverne ved sidste folketelling var samlet i 333 selvstendige beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 3.42 mark. 40 brug af skyld 44.11 mark, er skog eller vand eller lignende ubeboede skyIdsatte brug.

Gjennemsnitsværdien av skyldmark var 1893-1897 2 346 kr. Gaardenes husdyrhold og udsæd er anført efter opgaverne ved tællingen 1891.

Eidanger præstegaard, Adelheim har efter at være reduceret i henhold til lov af 19de juni 1882, og efterat der senere er fraskilt gaarden forskjellige mindre dele, en skyld af mark 18-20 (tidligere mark 23,86). Hovedbrugets indmark er opgivet til 14.57 ha, skogens fladeindhold til 160 ha. Den er bevokset med gran, furu, birk og lidt ek. Hovedbruget er paaregnet at kunne føde en besetning paa 2 à 3 heste, 8 à 9 kjør og nogle faar. Den gjennemsnitlige avling paa hovedbruget er af sognepræsten i 1891 opgivet til: ca 18 tons hø, 25 à 30 tdr. havre, 36 tdr. poteter, 6 à 8 tdr. byg, 4 tdr. hvede og 8 tdr. rug.

Af præstegaardens tidligere 7 husmandspladse er de 6 solgt. Den gjenværende plads - Ulverud - har havt en besætning af 1 hest og 2 kjør.
Eidanger præstegaard havde i 1891 husdyrhold: 4 heste, 20 storfæ, 11 faar, 4 svin og 59 høns.
Utsæd: 2 hl. hvede, 1.2 hl. rug, 1.1 hl. byg, 13.2 hl. havre, 0.2 hl. havre til grønfoder, 0.6 hl. vikker, 0.05 hl. erter, 35.7 hl. poteter, 20 kg. græsfrø, 2 ar anvendt til kjøkkenhavevækster
Den gamle præstegaarden laa paa Moen, men da den brændte, blev ved mageskifte lagt til samme gaarden Adelheim ved skjøte af 1501.

50 skyldmark eller derved har ingen gaard i Eidanger.
4 aarde har en matrikulskyld mellem 20 og ro mark.

Langangen har i matrikulskyld 21,69 skyldmark, 1 husmandsplads og 11 særskilt bortforpagtede stykker. Husdyrhold: 2 heste, 21 storfæ, 12 faar, 1 gjed, 1 svin, 10 høns Udsæd: 1.1 hl. hvede, 1.1 hl. byg, 10.5 hl. havre 28.8 hl. poteter, 20 kg. græsfrø.

Bjørntvet og Tveitan nordre, et brug af skyld 30 mark 27 øre, har 1 husmandsplads, 2 særskilt bortforpagtede stykker og 17 andre brugsdele bestaaende af hustomt med have. Husdyrhold: 5 heste, 24 storfæ, 2 gjeder, 4 svin, 70 høns. Udsæd: 1.2 hl.rug, 0.2 hl. byg, 14 hl. havre, 0.7 hl, havre til grønfoder, 1 hl. vikker, 23.9 hl. poteter, 4.0 kg. græsfrø, 2.8 ar anvendt til kjøkkenhavevækster.

Tveitan søndre (10.44) og Tveitan Litle (1.72) samt Lønnebakke og Solberg (8.99) under Langangen med 1 husmandsplads, har tilsammen en matrikulskyld af 21 mark 15 øre. Husdyrhold: heste, 18 storfæ, 9 faar, 4 svin, 23 høns. Udsæd: 2 hl. hvede, 1 hl. rug, 0,24 hl. byg, 17 hl. havre, 0.6 hl. havre til grønfoder, 0.6 hi. vikker, 31 hl. poteter, 16 kg. græsfrø, 5.1 ar til kjøkkenhavevækster.

14 gaarde har matrikulskyld mellem 10 og 20 skyldmark.
Lillegaarden og Lanner, dele af gaarden Bjerkevold, 16.15 skyldmark, har 4 husmandspladse og 3 særskilt bortforpagtede stykker. Husdyrhold: 3 heste, 10 storfæ, 6 svin, 40 høns. Udsæd: 1.7 hl. hvede, 1 hl. rug, 4.4 hl. havre, 3 hl. havre til grønfoder, 45 hl. poteter, 15 kg. græsfrø og 0.65 ar til kjøkkenhavevækster.

Bjerkevold, nu delt i gaardene Traaholt, Slevolden, Lillegaarden, Lanner og Kokkersvold, har været en adelig sædegaard, som i 1551 tilhørte lagmand Niels Lystrup.
I 1617 tilhørte gaarden fru Inger, Niels Munds hustru, og senere hendes søn, admiral Pros Mund, der i 1644 som chef for den danske flaade faldt i slaget mellem Lolland og Femern. Peder Brockenhus til Nørrevold eiede derefter Bjerkevold, og efter ham kaptein Peder Harboe, gift med Pros Munds søster, som havde den i 1648. Endnu 1666 tilhørte gaarden Harboe, men fra 1670 var den ikke længer adelig gaard. Dens bygninger laa ved Herregaardsstranden ved fjorden nedenfor præstegaarden.

Kvestad, 16.24 skyldmark. Husdyrhold: 3 heste, 7 storfæ. 6 faar, 3 svin, 2 høns. Udsæd: 0.7 hl. rug, 11 hl. havre, 0.2 hl. vikker, 6 hl. poteter, 30 kg. græsfrø, 2 ar til kjøkkenhavevækster.

Lunde, nordre, 11,24 skyldmark. Husdyrhold: 3 heste, 8 storfæ, 7 faar, 2 svin, 4 høns. Udsæd: 0.75 hl. hvede, 0.75 hl. rug, 0.75 hl. byg, 4 hl. havre, 1.5 hl. havre til grønfoder, 0.20 hl. erter, 7 hl. poteter, 10 kg. græsfrø, 2 ar til kjøkkenhavevækster.

Lunde, nordre, 10.84 skyldmark, 1 husmandsplads. Husdyrhold: 2 heste, 7 storfæ, 7 faar, 1 svin, 11 høns. Udsæd: 1.5 hl. hvede, 0.75 hl. byg, 5.6 hl. havre, 0.20 hl. vikker, 7 hl. poteter, 1 ar til kjøkkenhavevækster.
Lunde, søndre, og Kvestad, 14.64 skyldmark. Husdyrhold: 2 heste, 9 storfæ, 5 faar, 2 svin, 5 høns , 3 gjæs. Udsæd: 0.75 hl. hvede, 0.75 hl. byg, 5.5 hl. havre, 4 hl. poteter, 20 kg. græsfrø.
Flogstad, 11.33 skyldmark Husdyrhold: 2 heste, 11 storfæ, 7 faar, 2 svin, 4 høns. Udsæd: 1 hl. hvede, 0.4 hl. byg, 4 hl. havre, 0.2 hl. havre til grønfoder, 0.2 hl. vikker, 7 hl. poteter, 12 kg. græsfrø, 2 ar til kjøkkenhave-vækster.
Siljan, 13,83 skyldmark. Husdyrhold: 4 heste, 4 storfæ, 1 svin, 9 høns. Udsæd: 1 hl. hvede, 8 hl. havre, 11.2 hl. poteter, 1 ar til kjøkkenhavevækster.
Siljan, 14.38 skyldmark. Husdyrhold: 9 heste, 13 storfæ, 3 faar, 1 svin, 9 høns. Udsæd: 1 hl. hvede, 8 hl. havre, 0.5 hl. havre til grønfoder, 0.2 hl. erter, 0.5 hl. vikker, 7 hl. poteter, 11 kg. græsfrø, 1 ar til kjøkkenhavevækster.
Aaklungen, 12.09 skyldmark. Husdyrhold: 6 storfæ, 10 høns. Udsæd: 0.7 hl. hvede, 0.5 hl. byg, 1.4 hl. havre, 3 hl. poteter, 10 kg. græsfrø, 1 ar til kjøkkenhavevækster.
Aaklungen, 11.96 skyldmark (leilændingsgods). Husdyrhold: 2 heste, 10 storfæ, 3 faar, 2 svin, 10 høns. Udsæd: 0.6 hl. hvede, 0.2 hl. byg, 5.5 hl. havre, 5.5 hl. poteter, 2 kg. græsfro, 1 ar til kjøkkenhavevækster.
Valler, søndre, 10.66 skyldmark. Husdyrhold: 4 heste, 8 storfæ, 5 faar, 4 svin, 20 høns, 10 bikuber. Udsæd: 1 hl. hvede, 1 hl. rug, 1 hl. byg, 10 hl. havre, 0.7 hl. havre til grønroder, 0.15 hl. erter, 10 hl. poteter, 60 kg. græsfrø, 2.5 ar til kjøkkenhavevækster.
Flaatten og Rød, 13.05 skyldmark. Husdyrhold: 3 heste, 12 storfæ, 1 svin, 6 høns. Udlsæd: 1 hl. hvede, 1.5 hl. rug, 11 hl. havre, 0.2 hl. erter, 8.5 hl. poteter, 15 kg. græsfrø.
Hovholt og Stridskleven, 10.78 skyldmark. Husdyrhold: 1 hest, 9 storfæ, 3 faar, I svin, 7 høns, 1 bikube. Udsæd: 1 hl. hvede, 0.4 hl. byg, 5 hl. havre, 1 hl. havre til grønfoder, 0.4 hl. vikker, 7 hl. poteter, 0.5 ar til gulerødder og kaalrabi.
Ørviken, 11.38 skyldmark, 5 andre brugsdele, strandsiddere. Husdyrhold: 2 heste, 6 storfæ, 2 faar, 5 svin, 22 høns, 7 bikuber. Udsæd: 0.5 hl. hvede, 0.35 hl. rug, 1 hl. byg, 4 hl. havre, 0.3 hl. havre til grønfoder, 0.17 hl. vikker, 19.2 hl. poteter, 10 kg. græsfrø, I ar til kaalrabi, 0.5 ar til gulerødder.

61 gaarde har matrikulskyld mellem 5 og 10 skyldmark.
Slevolden (6.93). Traaholt (9.69). Traaholt (6.95). Grønholt og Traaholt (7.48). Kvestad (9.73). Kvestad (7.97). Lande søndre (6.71), 1 husmandsplads. Holtet og Flogstad (8.31). Nordal nordre (8.99), Ødegaarden (5.70). Sætret (5.24). Sætret (6.28), 1 husmandsplads. Kjendalen (9.20). Kjendalen (7.41). Solli (6.20). Solli (6.37). Viersdalen (5.84). Viersdalen (5.44). Sundsaasen (9.45). Langangen (,5.56). Nøklegaard (9.36). Nøklegaard (8.71). Halvarp (6.14). Halvarp (5.86), Bassebu (7.76). Bassebu (5.75). Sage. (7.53). Anen og Storemyr (6.28), 1 husmandsplads. Auen (6.56). Haaøen, Myren og Karisholmen (5.93). Bjønnes,(6.37), 3 husmandspladse. Siktesøen (6.58). Ramberg (6.12). Lerstang (8.69), 1 husmandsplads. Berg og Troldalen (6.79). Lerstang (5.65), 2 husmandspladse. Berg (9.64). Røra (5.79), 2 husmandspladse. Røra og Vissevaaka (8.04), 5 husmandspladse. Stulen (5.05). Valler (nordre) (9.85). Bjørketvet (4.17). Bjørketvet (8.60). Sanna, Bjørketvet og Slettene (6.50). Tolleskogen, Myrene og Nordskogen (6.81). Rydningen og Slettene (6.51). Tveitan vestre (7.63). Hovholt (8.20). Kleven (Raskenlund (9.20). Skrapekleven (5.98). Versviken (7.9 g). Mule (5.49). Hvalen (5.15). Rydningen (5.58). Aas nordre (5.14). Grava og Lunde (8.34). Lunde øvre (5.38). Lunde nedre (7.04). Kjørholt (6.03). Dalen (6.12).

61 gaarde har matrikulskyld mellem 3 og 5 skyldmark. 86 brug har matrikulskyld mellem 1 og 3 skyldmark. 107 brug har matrikulskyld under 1 skyldmark.

Gamle navne paa gaarde i Eidanger:

Eidanger
Traaholt
Kjølsrød
Kvestad
Holtet
Siljan
Buer
Langangen
Bassebu
Siktesøen
Lerstang
Berg
Røra
Oksum
Stulen
Valler
Bjørketvet
Bjørlitvet
Gata
Flaatten
Tveitan, nordre
Kleven
Ørstvet
Hvalen
Grava, nordre
Heistad
Solverød
Bakke
Aaklungen
Nøklegaard
Haaøen

Auen
Bjønnes
Bjørkøen
Ramberg
Valler
Mule
Klep

Eidanger kirke er en langkirke af sten opført før 1320 med 409 siddepladse; der er senere tilbygning af tømmer. Eidanger kirke, hvis gamle navn var Móa kirka i Eidangri, var dediceret S. Maria. Kirken ligger paa præstegaardens grund paa den saakaldte «Præstemo» og bestaar dels af en ældgammel graastensmuret bygning, dels en tilbygning af tømmer med et lidet taarn.

Aar 1787 blev kirken forlenget med vinduer og prydet med nyt alterklæde af rødt damask med guldprydelser, 2 nye alterduge med kniplinger, 2 døbehaandduge, alt i en dreielsdug og laasfærdigt skrin tilsendt fra madame Anne Clarine Chrysties i Bergen.

Kirkens kunstneriske udstyr er ikke alle fornøiet med. Under det hvælvede tag er malet himmelen dybblaa, med en flok af skyer i bestemte mellemrum, og alle skyerne ligner hverandre. Billedet paa altertavlen forestiller Kristi himmelfart, og tilfredsstiller heller ikke alle menighedslemmers kunstsands. Prækestolen er anbragt lige over alteret.

Eidanger prestegjeld er nu kun et sogn; tidligere var det hovedsogn for Slemdal og Brevik og end tidligere ogsaa for Østre Porsgrund. Slemdal fraskiltes i 1847 ifølge kgl. resolution af 10de juli s. a. og henlagdes først til Gjerpen, men blev senere eget prestegjeld. Brevik fraskiltes fra 1ste januar 1861 ifølge kgl. resolution af 18de aug. 1860.

Legater.

Ole Olsen Bassebø og hustru Elisabeth Henriksdatter fastsatte i testament af 12te februar 1777, at deres beholdne formue ved den længstlevendes død skulde tilfalde Eidanger sogns fattigkasse.

Skibsreder Chr. Knudsen og hustrus legat, stort kr. 11 000. Renterne anvendes til husflidsskole i forbindelse med folkeskolen i Klevstrand distrikt, og hvori der oplæres i haandgjerning, som kan blive børnene til praktisk nytte i livet.

Chr. Knudsen og hustru skjænkede ved gavebrev af 1885 4 000 kroner. Af renterne skulde 50 kr. tildeles en navngiven person, men resten og efter nysnævntes død det hele i portioner paa ikke under 10 kr. ydes som en liden hjælp hver jul til værdige husarme paa Frednes, som ikke nyder fattigunderstøttelse.

Jernbanerne i Eidanger herred er omtalt (1 pag. 508).

Hovedveie.

Veien fra Larvik til Porsgrund kommer ind i herredet fra Brunlanes herred og fører med nordvestlig hovedretning forbi Eidanger jernbanestation til Porsgrund; den er bygget 1857-60. Veien er i 1877-80 omlagt og karakteriseres i amtets femaarsberetning som god. Maksimumsstigning er 1:15, veibredde er 3.8 m. Fra Langangsfjordens bund fører veien i slyng og opover til det 110 m. høit beliggende Kokkersvold.

De betydeligste broer er ved nordenden af Langangsfjorden (over Kjøndalsbækken ved Grini og er en sprængværksbro af træ) og ved Slevolden (over Bjørkedalsbækken.)

Veiens længde inden Eidanger herred er 15 km.

Hovedveien fra Brevik om Eidanger kirke til hovedveien Larvik-Porsgrund fører paa vestsiden af Eidangerfjorden nordover til Eidanger kirke; ved Eidanger kirke deler den sig i 2 grene, hvoraf den vestre fører i retning mod Porsgrund og støder sammen med veien fra Larvik til Porsgrund ved øvre ende af Vallermyren, medens den anden fører østlig og, støder sammen med hovedveien der, hvor den optager bygdeveien fra Bjørkedalen. Nærmest Brevik er denne vei i 1877-80 omlagt som chaussée.

Fra Brevik til Ørvik er maksimumsstigningen 1:15 og veibredden 4 meter. Fra Ørvik er den derimod en gammel, bakket grusvei af maadelig beskaffenhed. Veibredde 3.8 m.; maksimumsstigning 1:15. Broer findes ved Skjelsvik, Bakke og Dalen. Veiens længde er 10 km.

Den samlede længde af herredets hovedveie er saaledes 25 km.

Andre rodelagte kjøreveie. Bygdevei fra Langangsbroen (ved Grini) nordover til Tjerndalen er af maadelig beskaffenhed. Længde 7 km.

Bygdevei fra Lillegaarden ved hovedveien Larvik-Porsgrund langs Eidangerfjordens østside til gaarden Ramberg er, forsaavidt angaar strekningen Lillegaarden-Berg, bygget i 1867 og yderst tarvelig udstyret, hvad saavel stigninger som veidække angaar, medens strekningen Berg-Ramberg, omlagt i 1894-1896, er en tidsmæssig udstyret grusvei. Længden fra Lillegaarden til Ramberg er 7.5 km.

Vei fra Larvik-Porsgrund-hovedveien paa Præstmoen nær Eidanger kirke forbi Bjørkedalen station og til gaarden Buer er ligeledes af en maadelig beskaffenhed. Længde 7 km.

Bygdevei fra Ørstvet ved Eidanger-Brevikveien til Porsgrund og fra Porsgrund over Hærøen tilbage til Porsgrund med flydebro over sundet ved Roligheden er, forsaavidt førstnevnte strekning angaar, mindre god, medens veien fra Porsgrund over Hærøen, der delvis er bygget i 1873, delvis i 1897, er mere tidsmæssig anlagt.

Ved en tverarm mellem Flaaten og Eidanger kirke staar den i forbindelse med hovedveien. Den samlede længde af disse veie er 12 km.

I 1894 er fra Heistad station paa Brevikbanen anlagt en tidsmessig bygdevei, der i nordvestlig retning skjærer landtungen og standser ved Frier i nærheden af Versvik. Længde 3.5 km. Den samlede længde af herredets rodelagte bygdeveie er saaledes 31 km.

Andre kjørbare veie. De fleste gaarde staar i kjørbar veiforbindelse med de rodelagte veie. Disse gaardveie er fordetmeste kun af rent lokal betydning, og som oftest er de ogsaa af en maadelig beskaffenhed.

Veien fra Langangen til Langangssæter fortsetter som fodsti eller daarlig ridevei til Krogsengen i Brunlanes herred, hvorfra igjen fører kjørbar gaardvei til bygdeveien i nærheden af Kjose kirke ved Farrisvatn.

Bygdeveien til Tjerndalen fortsetter som taalelig gaardvei til Aaklungen jernbanestation og staar i nærheden af denne i forbindelse med en anden gaardvei, der fra gaardene i den sydøstlige del af Gjerpen herred fører paa nordsiden af Aaklungen ind i Hedrum, hvor den fører til Farrisvatn.

Afstanden fra Valler station i Eidanger er:

til Vasbotn i Brunlanes	17	km
til Brevik	11	km
til Vestre Porsgrund (bet. f. 5 km.)	3	km

Eidanger herred er delt i 12 skolekredse med 687 undervisningsberettigede børn, 7 lærere, 2 lærerinder. (1895).

Den ved skatteligningen antagne formue var i 1894 2953 500 kr; den udlignede herredsskat var 30 647 kr.