af Lars Hess Bing (1796)

Breviig

Breviig, en skiøn Ladeplads, liggende paa østre Side af Langesunds Fiorden, under Bamble Sorenskriv., Nedre Tellemarkens Fogd., Bradsberg Amt, 1½ M. fra Porsgrund, 3 M. fra Kragerøe, ½ M. fra Langesund, og 2 M. fra Skeen. Stedet er Landfast med og hører under Eidanger Præsteg., og bestaaer af de Grunde: Heiestad, Lunde og den Øe, Sylterøen kaldet, som ved en Vindelbroe er tilføiet den landfaste Deel, hvilken Broe ophidses for de Fartøier som ei vil seile uden om Øen, men gaae igiennem den smale Kanal til Kiøbmændenes Brygger og Pakhuse. Aar 1765 blev det de Handlende paa Stedet tilladt at losse og fortolde fremmede grove Vare, hvilket er til stor Lettelse, efterdi Toldboden er 1½ M. derfra, i Porsgrund. Her drives en god og fordeelagtig Handel paa Holland meest med Jern- og Trælast, som for største Deel udføres med Hollandske Smakker. Stedets egne Skibe, ere nu kun 3de. Aar 1783 vare 9 i Drivt, og et paa Stabelen, det mindste af 36 Trælast Læsters Drægtighed. I Aaret 1761 afbrændte heele Breviig, men er siden mere ordentlig og smukt opbygt. Paa dette og Ladestedet Stathelle, som ligger lige over for, og ansees for et Sted, ere 4 Trælasthandlere, deraf 3 i Breviig, 3 Krambod- og Kornhandlere, 5 Skippere 2 Høkere en Færgemand, som tillige er Geistgiver, nogle Haandværkere, og endeel Strandsiddere af Lotser, og andre Søefolk, Kroemænd og Fiskere. Borgerne staae under Skeens Magistrat. Breviig har sin egen Kirke, om et er Annex til Eidanger Præsteg. Denne Kirke blev bevilget at opbygges Aar 1670 ; den er af Grondmuur og meget smuk, med Orgel og smukke Ornamenter, samt et Seierværk i Taarnet. Kapellanen til denne Kirk, og Eidanger Præsteg., boer i Breviig, Klokkeren er tillige Organist og Skoleholder. Stedet har en liden dansk Skole. I Henseende til Toldvæsenet henhører Stedet under Langesunds Tolddistrict. Paa Stathelle er et Skibsbyggerie. Aar 1780 blev Stedets Huusebygninger indskrevet i Brandassurance Kassen, og da fik Stedet gode Brandanstalterefter

Eidanger

Eidanger Præstegi. i Bamble Sorenskriv. Nedre Tellemarkens Fogd. og Provstie, Bradsberg Amt, bestaaer af 3de Kirkesogne, som ere Eidanger Hoveds. og Annexerne Slemstad og Brevig Ladested. Dette Præstegi. er omtr. 5 M. langt, men ikke over 1 M. bredt. Hovedsognet er 2½ M,. langt, har 31 fulde Gaarde, 23 Halve, og 17 øde eller Fierdings Gaarde, tils. 71 Gaarde, hvorunder ligger omt. 20 Husmands Pladse. Kirken har været en gammel Træbygning, tilhørende Almuen, men de har i de senere Aar nedrevet den gamle Kirke og opført en ny af Grundmuur til Loftet, den øvrige Deel er ef Træe, forsynet med et lidet Taarn. Til denne Kirke hører 1½ Hud bøxelraadig Jordegods og 4 Huder Landskyld uden Bøxel. Kirken ligger paa en med Skov begroet Bakke, hvorved er en muret Begravelse, kaldet den Løvenskioldske. Præstegaarden kaldes Adelheim ; den ligge rmed sine veldyrkede Jorder ved Eidanger Fiordmod Sønden. Her har været gode Skove, men ere nu meget udhugne. I Hovedsognet ligger Sorenskriverens Gaard, kaldet Søndre Tveten, som er meget smuk, del dyrket og forbedret, saa og et meget angenemt Lyst-Sted, kaldet Stridskleven. Til Præstegieldet er en Sognepræst, og en resid. Kapellan. Hovedsognet med Ladestederne Øster-Porsgrund og Brevig udgiør et Tinglav, og Tingstedet er Gaarden Lillegaarden, Kongetienden er 52 Rdlr. 58 Sk. Aarlig.

Vester Porsgrund

Vester-Porsgrund, et velbeboet Sted ved Skeens Elv eller Fiord, beliggende lige over for Øster-Porsgrund, og med samme udgiør et Ladested under Langesunds Tolddistrict, hvis Toldbod er opført paa en Øe ved Øster-Porsgrund, kaldet Toldbodøen. Vester-Porsgrund ligger paa Gaardene Søndre-Biørntvedts og Klyves Grund i Solums Hovedsogn og Præstegield, Nedre-Tellemarkens Fogderie, Bratsberg Amt, ½ Miil fra byen Skeen, ½ Miil fra Brevig og 2 Mile fra Langesund. En liden giennem-løbende Elv, Klyve-Elv kaldet, adskiller ovenmeldte 2de Gaardes Eiendom af Porsgrund, og i samme Elv er et Møllebrug, Klyve Gaard tilhørende. De her boende Kiøbmænd og Borgerehenhøre under Skeens Jurisdiction, men de øvrige Indvaanerehenhøre til Landets Jurisdiction, og ligge under Nedre-Tellemarkens Fogderie og Sorenskriverie. Begge disse Steder Porsgrund have en behagelig og for Handel særdeles beleilig Beliggenhed, hvorfra fornemmelig udføres en betydelig Deel Trælast og Jern. Begge Steders Indvaanere have hver deres egen Kirke som siden Aar 1762 har utgiort et Præstegield, under Nedre-Tellemarkens og Bambles Provstie, hvortil er en Sognepræst, og 2de Klokker, een paa hvert Sted, som tillige ere Skoleholdere. Vester-Porsgrunds Kirke er en smuk Bygning, opført af Tømmer og indviet den 16de Martii 1758, da den blev kaldet Emanuels-Kirke. Her stof forhen et Kapel, som Aar 1746 blev nedrevet. Til Kirkens Opbyggelse testamenterede en Peter Høyman 500 Rdlr, Kirken har et lidet Orgelværk, og 2de store Postamenter forestillende Kierlighed og Haabet. Paa begge Stederne Porsgrund boe 3 Lastehandlere, 1 Viin- og Brændeviins-Handler, 7 Krambodhandlere, 18 Skippere, 2 Høkere, 13 Haandværkere, som have Laug i Byen Skeen, en Giestgiver, og en stor Deel Strandsiddere, som leve af Fiskerie, Kroehold og Dagarbeide. Til ethvert Sted er en Vægter. Det øvrige, som angaar fælleds Steder, se Øster-Porsgrund.

Østre Porsgrund

Øster Porsgrund, en temmelig vel belevet Plads ved Skiens Elv ellve Fiord, som med Vester Porsgrund paa anden Side af florden udgjør et Ladested under Langesunds Tolddistrikt, beliggende ½ Miil fra Byen Skeen, ½ Miil fra Brevik og 2 Mile fra Langesund.

Østre Porsgrund ligger paa Gaarden, Øster Borges Grund i Gierpens Sogn og tillige paa Gaardene Biørntvedts og Jønhodts Grund i Eidanger Sogn under Bamle Sorenskriveri. En liden gjennemløbende Elv. Aase-elv kaldet deler disse tvende Sogne-Grunde over hvilken Elv er en Broe. De i Porsgrund værende Borgere høre under Kiøbstaden Skeens Magistrat, men forøvrigt ligger begge Stederne under Landets juristdiktion saaledes, at Øster Porsgrund hører under Bamle og Vester Porsgrund hører under Nedre Telemarkens Sorenskriveri.

Til Øster Porsgrund ligger en Øe, kaldet Tolbodøen som forhend har tilhørt Gaarden Biørntvedt, men nu er Kongens Eiendom. Paa denne Øe, som er tilføiet Gaarden Jønholt ved en broe, staar Toldboden. Denne er en smuk og anseelig Bygning, indrettet 1776 med adskillige Contoierer for de Kongelige Betienter og derhos fornøden Pakhuus og et Sprøitehus med Sprøite Desuden staar paa Øen en smuk Gaard med Søebod, opbygd Aar 1783 af een af Stedets Kiøbmænd, hvortil er en skiøn jordvei og Laste pladse. Broen og Tolbodbryggen holdes vedlige af Accise-Intraderne, som iøvrigt er Tillagt Magistraten i Skeen.

Øster Porsgrund har en smuk Korskirke med et ziirligt Taarn, alt efter den nyeste Bygningsmaade, opført af Træ, paa Gaarden Jønholts Grund, hvilken Kirke blev indviet den 10.de. juli 1760 og blev kaldet Jesu Kirke. Den er forsynet med en smuk altertavle afskildret i København og forestiller Jesu Himmelfart ogsaa en ziirlig Prædikstoel og iøvrigt meget smukke Ornamenter. I Choret staaer 2de store Postamenter forestillende Moses og Aron, givet af Kiøbmand Nicolai Aal. Kirken er bekostet opbygd ved Stedets Indvaaneres Gavmildhed, især ved afg. Cansellieraad Schnells Gave, som foruden mange smukke Ornamenter skiænkede til Opbyggelsen en Kapital af 2200 Rdl. Ligesaa har afg. Geheimraad Løvenskiold givet indtil 1.000 Rdl. Kirken har tvende Indgang gjennem store dobbelte Døre og tillige et stort Sakrestie samt Begravelssteder under Kirken. Kirkegaarden er rommelig, omringet af en anseelig Muur, paa hvis vestre Side er en smuk muret Port.

Den forrige Kirke paa stede var et annex til Eidanger Sogn men siden Aaret 1762 udgiør med Vestre Porsgrund og Menighet et Sognekald, hvortil er en Sognepræst samt en Klokker, paa hvert Sted, som tillige er Skoleholder.

Aar 1782 bekom Kirken et Prægtigt Orgelværk, som er bekostet ved Sammenskud af Indvaanere med omtrent 2000 Rdl. Paa Østre Borges Grund er opført en stor rummelig Byggning, hvor et Sygehuus for Amtet er indrettet Aar 1776 til Cuur for dem, som ere befængt med Radesyge og betaler for hver Persons Lægedom 8 Rdl. og for kost 14 Skilling daglig. Til Udgangen af Aaret 1783 var indkommet 392 Syge, derav 14 incurable, 29 døde og 76 udgangne. Een doktor er her ansat, som tillige er Amtets Landphyysicus og leder, motar aarlig af Amtet samt af Skeen 300 Rdl. Desuden er ansatt en Chirrurgus i Sygehuset, som nyder en Aarli Gage af 100 Rdl. De syge melde sig for Deres Præst som meddelte Dem attest om de kan betale for sig eller ikke. De Uformunendes Cuur og Kost lignes aarlig paa Amtet. Ved Sygehuuset er en Opsynsmand, som der med familie er boende.

Øster Porsgrund bestaar af en lang Gade med nogle smaae Tværgader eller Stræder, vel bebyggede smukke Huuse, dog alle af Træ.

Paa begge stærdene boer 3 Lastehandlere, en Viin og Brændeviinshandler, 7 Krambodhandler, 18 Skippere, 2 Høkere, 4 Skoemagere, 9 andre Haandværkere af Skræddere, Smed og Snedkere som have Laug i Skeen, en Giæstgiver og mange Strandsiddere, som leve af Fiskerie, Kroehold og Dagarbeide. Til ethvert Sted er en Vægter.

Folkemængden var Aaret 1769 ialt 991 Personer, deraf 718 Communikanter. Begge Steder har tilsammen omtrent 240 Huuse hvoraf en Deel ere indlemmende i den almindelige brandforsikrings kasse for Norge, og desaarsag ere her ordentlige Brandanstalter indrettede.

Næsten til ethvert Huus eller Gaard er en anseelig og god jordvei, og ligge mange smukke og gode Lyst- og Avlsgaarde strax udenfor Lastepladserne. Til Kammerherre von Løvenskiolds Gaard ved Østre Porsgrund er Aar 1783 erhvervet Privilegium ene at oversatte ved Færger eller Pramme alle Heste, Creature, Slæder etc. som bringes mellem begge steder.

Til aaret 1784 var i Porsgrund bygget 5 skibe, og i samme Tid eiede Indvaanerne paa begge Steder 16 Skibe, det største paa 230 og det minste til 23 Trælast-Læster. I Henseende til Toldvæsnet, da er ved Toldstædet, som egentlig kaldes Langesund Toldsted beskikket og ansatt en Told Indspectur, og Taxadør, en Toldkasserer, en Obertoldbetient, en Krydsbetient ved Langesunds fiorden med 2 Røyerter og desuden ved Tolboden 6 Røyerter. Disse boe alle i Porsgrund fordi Toldboden staar her.

Herforuden er ansatt under Tolddistrictet en Toldbetient i Brevik, en i Skeen, en i Stathelle og en ved Langesund tilligemed 2 røyerter paa ethvert av disse steder. Aar 1792 indkom til Toldstedet 784 og udgikk 697 Skibe. De aarlige Toldindtrader beløbe til omtrent 6000 Rdl.

Den aarlige fastsatte Saug-Tidende er 2497 Rdl. 40 Skilling. I Districtet er det 69 priviligerende Saugbruge.

Til Fiordens Ladesteder og Skeen indføres aarlig 50000 tønder Kornvarer og ca. 60000 Potter Brændeviin. Aar 1781 blev udført jernværks-Produkter til andre Steder i Norge og Danmark, nemlig Stangjern, forarbeidet jern og Kakkelovne tilssammen 8620 Skippund, foruden hvad som omkring paa Landet og indenfor Langesunds Fiorden blev fulgt og forbrugt, som er ved Toldboden er anmeldt.

I begge steder i Porsgrund er Mangel paa godt ferskt Vand, dog har Østre Porsgrund et godt Springvand med Rør og Kumme.

Havnen, hvor Skibene lade, er over ¼ Miil lang og paa begge Sider af Porsgrund staae Søeboder og Brygger tæt ved Huusene. Breve til Porsgrund som kommer med den Københavnske Post, eller fra Christiania, ligesom de fra Trondhjem koster et Brev derfra 20 Skilling.

Utdrag fra:
Lars Hess Bing: Beskrivelse over Kongeriget Norge, Øerne Island og Færøerne samt Grønland efter øldre og nyere, trykte og haandskrevne geographiske ... forfattet i alphabetisk Orden. - Kiøbenhavn 1796
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen