Skolens nye lokale

[av Stian Vemmestad]

I det i 1881 udgivne indbydelses-skrift udtaltes det haab, at skolen «om ikke ret lang tid flytter ind i det nye lokale, om hvis bygning forhandlingerne er i fuld gang». Dette haab er ikke blevet skuffet, idet det nye lokale blev taget i brug i august i883.

Før vi gaar over til at give en beskrivelse af det, skal vi meddele en oversigt over de i den anledning førte forhandlinger.

I høsten 1879 udarbeidede, stadsingeniøren, herr kaptein J. Wessel, et foreløbigt forslag til forandring af raadhuset («Kammerherregaarden»), saaledes at dette skulde afgive lokale til middelskolen med bolig for bestyreren. Dette forslag oversendte magistrat og formandskab under 3die december s. a. til middelskolens forstanderskabs erklæring, idet man derhos «fandt forelebig at burde erklære at man ikke anser det tilraadeligt at indrette bolig i raadhuset for bestyreren». Efter raadslagning med forstanderskabet i et kombinerer møde besluttede formandskabet under 18de februar 1880 at anmode herr arkitekt Thrap-Meyer af Kristiania om at komme hid og deltage i en konferance om sagen.

Denne konferanse, der fandt sted 3die marts næstefter, gjaldt ikke blot lokale for middel- og pigeskolen, men ogsaa lokale for Østsidens almueskole. Den førte for middelskolens vedkommende til, at herr Thrap-Meyer anmodedes om 1) «at afgive erklæring om, hvorvidt han anser raadhuset skikket til lokale for middelskolen, samt i benegtende fald meddele en skitse til opførelse af ny bygning for middelskolen paa raadhusets tomt (dvs: løkke) med overslag over omkostningerne herved med eller uden bolig til bestyrer og pedel» og 2) «alternativt at give en skitse med overslag til indredning af lokale for middelskolen i raadhuset.»

Først i oktober næstefter indløb de begjærede skitser, og efter adskillige forhandlinger valgtes der den 28de februar 1881 en kommittå til at gjøre undersøgelser og fremkomme med forslag til en ordning af de kommunale skolelokalerc. Medlemmer af denne blev dherrer dispachør E. A. Lammers, konsul Johan Jeremiassen og bagermester J. Johannessen.

Kommitteen tog ihærdig fat paa sit arbeide og fik sig bl, a. ogsaa tilstillet skitser til nye skolebygninger. Den 18de mai næstefter forelaa dens indstilling, i hvilken den drøfter samtlige de alternativer, hvorom der havde været eller kunde være tale. Den plan, at omdanne raadhuset til lokale for middelskolen, maatte den meget snart opgive, da en saadan ombygning efter Thrap-Meyers overslag vilde koste kr. 60 700. Af indstillingen hidsættes: «For denne sum vilde man foruden de nødvendige rum til mid,dclskolen blot faa et retsværelse og et par mindre værelser til offentligt brug. Selv om man gik ud fra, at nævnte overslags-sum er betydelig høiere, end hvad en forandring af Kammerherregaarden, som antydet, i virkeligheden kunde udføres for, turde kommitteen desuagtet ikke tilraade denne eiendoms anvendelse til middelskole, da den mener, at byen i alle henseender vil være bedst tjent med i Kammerherregaarden efterhaanden, saavidt muligt, at søge koncentreret offentlige kontorer og andre lokaler, som kommunen tiltrænger, og som den nu tildels maa leie af private. Vi nævner eksempelvis somandsskolen, byfogedkontor, postkontor, stadsingeniør-kontor etc., hvortil Kammerherregaarden saavel paa grund af dens centrale beliggenhed som ogsaa paa grund af dens indredning synes at være fortrinlig skikket. At disse øiemed ikke kunde opnaaes uden noget vesentlig udgift paa gaarden, er kommitteen selvfølgelig ful dt opmærksom paa, men den tror dog bestemt, at den leieindtægt, der kunde opnaaes ved et arrangement som antydet, ikke alene vilde give tilstrekkelige renter, men endog give overskud og saaledes end yderligere tale mod eiendommens anvendelse til skolegaard, idet dette (overskuddet), kapitaliseret, maatte tillegges det beløb, som omdannelsen til skole vilde koste; paa denne maade turde man nærme sig en sum, hvorfor en ny skolebygning helt kunde opføres fra nyt af.»

Alternativ 2: «Kammerherregaarden som almueskole» ser komm. sig «med en art skuffelse» nødt til ogsaa at opgive. Den opgjør en beregning, hvorefter «de forandringer, der maatte foretages for at skaffe et nogenlunde tidsmæssigt lokale for almueskolen i Kammerherregaarden, er af saa betydeligt omfang, at prisforholdet til en ny bygning ville stille sig, om muligt, endnu ugunstigere end, hvad der under alternativ i er anført for middelskolen.» Som et supplerende argument mod gaardens anvendelse til skole i almindelighed anfører komm. derhos, at en «skolebygning for fuldt tilfredsstillende at udfylde sit øiemed aldrig bør indeholde andet end skolen, og hvad dermed staar i forbindelse, idet andre gjøremaal i samme bygning ikke kan undgaa at virke forstyrrende paa skolens gjerning.»

Fremdeles udtaler komm. sig imod alternativ 3, at omdanne middelskolens midlertidige lokale («Friisegaarden») til almue- eller middelskole, idet den gaar ud fra, at denne gaard kunde realiseres i dens daværende tilstand, medens dens omdannelse til almueskole efter arkitektens overslag vilde koste kr. 30 000. Dette beløb tillagt bygningens værdi, oversteg efter kommitteens formening det beløb, hvor. for en ny skole kunde bygges, hvorhos man selv for hin høiere sum ikke vilde erholde et flildt hensigtssvarende lokale. Komm. nævner i denne forbindelse, at «den ikke uden høist tvingende grunde ter tilraade anvendelse af ældre bygninger, indrettede med andre krav for øie, til skolelokale, særlig naar det som her gjælder at ordne skolevæsenet paa en for alle parter tilfredsstillende maade for en længere fremtid.» Komm. tænker herved paa de fordringer, der nu stilles til skolelokaler med hensyn til rummelighed og ventilation.

Endelig bliver komm. staaende ved det forslag, at der opføres to nye skolebygninger af træ, det sidste af økonomiske hensyn. Efter arkitektens overslag vilde en saadan bygning for middelskolen koste kr. 78 000; men komm. mener at kunne foretage nogle indskrænkninger i arealet, hvoretter beløbet skulde dreie sig om kr. 75 000, et beløb, der efter kommitteens antagelse i virkeligheden kunde nedsættes til kr. 60 000 å 65 000.

Spørgsmaalet om indredning af bolig for bestyreren gik nu ud af forhandlingerne, idet arkitekten erklærede, at «erfaringer fra Ruseløkkens skole i Kristiania, Kragerø, Kristianssand etc. havde vist, at skolens tarv led i alle henseender ved, at der bor familie og føres husholdning under ét tag med skolen», hvorfor han bad de kommunale myndigheder «betænke dette nøie». Dertil kom, at efter det overslag, han leverede, vilde en ny bygning med bestyrerbolig koste over 31 000 mere end en uden bolig.

Sluttelig opregner komm. de tomter, hvorom der efter dens formening kunde blive tale for middelskolens vedkommende, nemlig: 1. Kammerherreløkken under forudsætning af, at Hekners forrige gaard blev indkjøbt og borttaget. 2. Konsul M. Vauverts løkke, 6600 F| alen å kr. 0.75. 3. Chr. Knudsens eiendom «Solheim», hvor eieren havde tilbudt gratis tomt.

Denne indstilling behandledes under 9de juni 1881 i kombinerer møde af Magistrat, formandskab, den forberedende kommitté og middelskolens forstanderskab m. fl. Man besluttede der enstemmig at «anmode kommitteen om velvillig at søge oplyst ved henvendelse til bygningskyndige eller paa anden maade, som den maatte finde hensigtsmæssig 1. Hvilken forskjel der antages at blive i opførelses- og vedligeholdelses-omkostninger, i fundamentering samt i opvarmning mellem mur- og trebygning 2. Hvilken forskjel der antages at ville blive i udgifterne med hensyn til planering, fundamentering, anlæg af ny gade og legeplads samt indkjøb af tomt eller bygning m. m., om man vælger Albert Baumanns, M. Vauverts eller raadhusets tomt til middelskolen.»

Efter konferance med herr bygmester Agthe fra Kristiania meddelte komm. under 11te juli næstefter resultatet af undersøgelserne:

i hvilke beløb dog ikke var indbefattet udgifterne ved gymnastiklokale og udvendige bekvemmeligheder, som ansattes til 10 000 + 4 000 = kr. 14 000, hvortil kom administration og uforudseede udgifter, ca. 5 000 kr.

Vedligeholdelses-omkostningerne vilde efter herr Agthes udtalelse antagelig ikke blive vesentlig forskjellige for træ og sten, hvorimod for opvarmningens vedkommende fordelen matte være paa træbygningens side. - Paa den anden side forelaa der erklæring fra en anden teknisk kyndig mand, der i alle henseender gav murbygning fortrinet.

Med hensyn til tomterne oplyser komm., at

Ved alle 3 alternativer vilde skolen faa tilovers til gymnastiklokale og udhuse samt til legeplads det samme areal, 5000 [ ] alen, deri ikke medregnet, hvad der blev ubebygget ved skolebygningens hoved- og endefaqader.

Sagen behandledes i kombinerede møder af magistrat, formandskab o. fl. den 20de og 25de juli. Stemningen viste sig overveiende at være for murbygning, og spørgsmaalet gjaldt nu nærmest 2 eller 3 etager. For at faa rede paa forskjellige ting, hvorom man var i tvivl, anmodede man stadsingeniøren om personlig at konferere med vedkommende herrer i Kristiania. Af denne konferances resultater skal vi her blot anføre, at

deri indbefattet udvendige bygninger, gjerder, kloak M. M.

Under 2den august afgav magistrat, formandskab, skolekommissionen og middelskolens forstanderskab en indstilling til repræsentantskabet, hvoraf hidsættes de 4 første punkter:

1. Der opføres en ny almueskole- og en ny middelskolebygning med tilhørende gymnastiklokaler og udhuse til hver af bygningerne.
2. 2. Til middelskolen indkjøbes 8 000 n alen tomt paa Albert Baumanns løkke ved den nye Jernbanegade for en pris af 50 øre pr. [] alen.
    
3. Samtlige bygninger opføres af mur.
   Indstillingerne angaaende de 3 første poster afgaves enstemmig.
4. Med 7 mod 2 stemmer indstilledes derefter:
   1. Almueskolebygningen opføres i 3 etager. De 2 stemmer afgaves for en 2etages bygning.
      Med 5 mod 4 stemmer:
   2. Middelskolebygningen opføres i 2 etager.

Mindretallet stemte for en 3etages bygning. Den 12te august 1881 behandledes denne indstilling i repræsentantmøde med følgende udfald:

Post 1	vedtoges med 15 mod 2 stemmer efter skibsreder Jørgen C. Knudsens forslag med den indskrænkning, at der kun sktilde bygges gymnastiklokale ved middelskolen. Et af malermester A. Halvorsen foreslaaet tillæg om, at dette i tilfælde skulde være til brug for begge skoler, forkastedes med I2 mod 5 stemmer.
Post 2	og 3 bifaldtes enstemmig.
Post 4 a	bifaldtes efter mindretaIIets indstilling om en 2etages bygning for almueskolen med 9 mod 8 stemmer, der afgaves for en 3etages bygning.
Post 4 b	bifaldtes med 12 mod 5 stemmer, der afgaves for en 3etages bygning.

J. C. Knudsen foreslog, at der til saavel 4 a som 4 b knyttedes følgende tillæg: «Bygningen opføres saa solid, at der senere, om ønskes, kan paabygges en 3die etage.« Ved avstemningen forkastedes dette forslag for a's vedkommende med io mod 7 stemmer, hvorefter det frafaldtes, forsaavidt angik b.

I samme møde valgtes til medlemmer af byggekommitteen foruden stadsingeniøren, herr kapt. J. Wessel, d'herrer J. Jeremiassen, A. Halvorsen, P. M. Petersen og L. Vauvert og til suppleanter d'herrer E. A. Lammers og bagermester J. Johannessen.

Efterat de fornødne tegninger m. m. var erhvervede og godkjendte, indbødes der under 1ste oktober næstefter til anbud paa opførelse af bygningerne; og 29de november besluttedes det at antage det af d'herrer arkitekter F. Gran Meyer og W. Meyer indgivne anbud, der for middelskolens vedkommende lød paa kr. 68 308.33 og for almueskolens 49 516.80, tilsammen kr. 117 825.13.

Entreprenørerne gik straks i vei med arbeidet, og den 17de februar 1882 nedlagdes grundstenen, ved hvilken leilighed herr sogneprest P. Winsnes holdt en tale og derefter nedlagde i stenen en kobberkapsel, indeholdende meddelelser om skolen og kommunen samt en mynt med den nu regjerende konges billede.

I august 1883 var bygningerne færdige til afleverelse, og den 23-25de s. m. flyttede middelskolen ind i sit lokale. Til indredning af gymnastiklokalet, anskaffelse og oppudsning af inventarium m. m. havde kommunebestyrelsen under gde mai næstfør bevilget kr. 3500.

Den 30te august afholdtes brandtaksations-forretning, ved hvilken hovedbygningen værdsattes til kr. 68 000, gymnastiklokalet med de faste apparater til kr. 19 000 og udhuset med gjærderne til kr. 4 000, tils. kr. 91 000, der altsaa udgjør assurance-summen. Skolens inventarium m. m. er assurerer for kr. 10 300.

Søndag den 26de august 1883 kl. 4 eftermiddag afholdt herr sogneprest Arnesen en gudstjeneste i østre Porsgrunds kirke, ved hvilken han i anledning af den forestaaende indvielse af begge de nye skolebygninger varmt og indtrængende lagde den talrig forsamlede menighed paa hjerte vigtigheden af skolens gjerning, navnlig den lavere, men dog tillige den høiere, - idet han gik ud fra Ordspr. I, I flg. - Efter gudstjenesten besaaes de nye bygninger af talrige skarer.

Dagen efter foregik den egentlige indvieIse. Kl. 8 ½ formiddag samledes skolens lærere og elever samt enkelte af disses paarørende (der var af hensyn til rummet ingen offentlig indbydelse udstedt til denne del af festen) i det gamle lokale, hvor skolens bestyrer, efterat salmen «Lover Herren, han er nær» var afsungen, henvendte nogle ord til børnene i anledning af den forestaaende afsked fra det gamle hus. Han lagde dem paa hjerte at takke Gud for alt det gode, som de der havde modtaget, og stræbe efter ikke at ligne gaarsdagens ni spedalske; derhos skulde de lægge vind paa, at alle de gamle onde vaner, alle syndige tilbøieligheder, alt stygt ikke fik lov til at holde sit indtog i det nye hus. Efter en slutningsbøn afsang man salmen «Nu takker alle Gud», hvorpaa man begav sig i procession med fanen i spidsen op til det nye gymnastiklokale, der var festlig smykket med flag og grønt.

Kl. c. 10 ½, efterat almueskole-bygningen var indviet af herr provst Hauge, ankom magistrat og kommunebestyrelse in corpore, provstiets provst, middelskolens forstanderskab, skolekommissionen, byggekommitteen m. fl. til gymnastiklokalet, der saavel nedenunder som oppe paa galleriet var fyldt af tilhørere. Festen begyndte med, at byens midlertidige ordfører, herr skibsreder Louis Vauvert, efter nogle indledende ord, hvori han fremførte de bedste ønsker over skolens virksomhed og pegede paa den fremgang, den har havt, paa kommunens vegne overleverede bygningerne til fremtidig brug for Porsgrunds kommunale middel- og pigeskole. Derpaa optraadte herr sogneprest Arnesen og opfordrede forsamlingen til at synge salmen «Lover Herren, han er nær», hvorefter han med tak til kommunebestyrelsen paa forstanderskabets vegne som dets formand modtog bygningen og indviede den, idet han i en tale, for hvilken han lagde til grund Frelserens ord til Peter Joh. 21, 15: «Røgt mine lam», varmt og kraftig betonede skolens gjerning som gaaende ud paa at bevare de smaa for Herren. - Vi maa beklage, at vi ikke har anledning til her at gjengive denne tale i dens helhed. - Derefter fremtraadte skolens bestyrer og frembar i læreres og elevers navn en tak for gaven, hvoretter han fremholdt, at hvor stor pris, man end maatte sætte paa denne, saa kunde man dog ikke lade være at tænke paa, at der skulde noget ganske andet og mere til, forat gjerningen kunde lykkes fuldt og helt, at det var den maade, hvorpaa, og den aand, hvori den drives, som det til syvende og sidst kom an paa. Han betonede det ansvar, der hvilede først og fremst paa lærerne, men ogsaa paa børnene, og dvælede nærmere ved de krav, der maa stilles til begge parter. - Efter talen blev afsunget salmeverset «Herre, signe du og raade», hvorpaa høitideligheden afsluttedes med, at herr provst A. Hauge lyste Herrens velsignelse over forsamlingen.

Ogsaa denne dag besaaes bygningerne af mange.

Bygningens udseende og indredning vil sees af den paa dette skrifts titelblad anbragte tegning og de nedenfor indtagne rids. Under korridoreme i begge etager gaar luftkanaler, der fører frisk luft udenfra gjennem ovnene ind i samtlige klasseværelser, hvorhos den bedærvede luft i værelserne føres bort igjennem luftpiber. Væggene er panelede indtil 5 fod fra gulvet.

Værelsernes størrelse.
		Vinduesflade:	Gulvflade:	Rumindhold:
No.	1, 4, 5 og 10	105 kv. fod	446 kv. fod	5543 kub. fod.
No.	2 og 12	70 kv. fod	342 kv. fod	4178 kub. fod.
No.	3 og 13	70 kv. fod	406 kv. fod	4995 kub. fod.
No.	6, 9, 16 og 19	44 kv. fod	367 kv. fod	4434 kub. fod.
No.	7 og I7	26 kv. fod	200 kv. fod	2352 kub. fod.
No.	8 og I8	55 kv. fod	366 kv. fod	4401 kub. fod.
No.	11, 15 og 20	125 kv. fod	446 kv. fod	5543 kub. fod.
No.	14	100 kv. fod	242 kv. fod	2882 kub. fod.
No.	2I	70 kv. fod	700 kv. fod	11600 kub. fod.

Utdrag (s. 3-13) fra: Inbydelses-skrift til den offentlige eksamen ved Porsgrunds kommunale middelskole i jun og juli 1884
Porsgrunn biblioteks hjemmeside	Søk i bokbasen