Fra: Sjøforklaringer over norske skibes krigsforlis

D/S «Øiekast»

(M.F.G.W.) av Porsgrund

Reg.ton br. 605, ballast, ødelagt 10de december 1917 paa reise fra Rouen til Cardiff. Omkommet: Ingen, 1 mand saaret.

Aar 1917 den 17de december avholdtes efter berammelse sjøforklaring paa generalkonsulatet i London anledning av d/s «Øiekast» sænkning den 10de s.m.

Forretningen administrertes av generalkonsul Eckell, som bisiddere fungerte fhv. skibsfører H. Stranger Sand og kaptein Johan K. I. Jacobsen, senest fører av d/s «Blaatind» av Aalesund.

Kaptein Petter Valdussen av Porsgrund fremstod og forklarte, at han var fører av d/s «Øiekast» av Porsgrund, kjendingssignal M.F.G.W., drægtig 605 tons brutto, 321 tons netto, bygget av staal i Bergen i 1908, klasse 1 A 1 i Norsk Veritas, værdi og assurance ubekjendt.

Fartøiet, som tilhørte A/S Øiekast, bestyrende reder I. M. Abrahamsen, Porsgrund, og som hadde en besætning av 13 mand foruten fører, var paa reise fra Rouen til Cardiff i ballast, da det den 10de december blev sænket av en tysk undervandsbaat 25 kvartmil sydvest av Barfleur.

Da dagbøkerne likesom skibets papirer er gaat tapt, indleverte dep. en skriftlig beretning av følgende indhold:

Utdrag
fra skibsjournalen holdt ombord i S/S «Øiekast», Porsgrund.

Lørdag den 8de decbr. 1917 paa reise fra Rouen til Cardiff ballastet. Kl. 6 formiddag kom lodsen ombord, kastet loss fortøiningerne og styrer efter lodsens anvisning. Klokken 11 formiddag skiftet lods ved Villgrery, fortsatte ved roveret.

Klokken 3 t. 30 emd. ankrede paa Havre red. med St.b. anker 45 fv. i vandet. Samtidig gik lodsen iland.

Søndag den 9de decbr. vinden nordlig laber bris med disen luft. Klokken 9 fmd. Fik da ordre at gaa nr. 18 i konvoyen. Klokken 10 t. 30 fmd. Hivet op ankeret og styrede ut følgende konvoyen. Vinden tiltagende til frisk kuling med megen sjø. Holdt gaaende efter konvoyen hele dagen. Kursen nord fra klokken 8 emd. til klokken 12 midnat. Klokken 12 midnat peiltes Cap Barfleur fyr i V t. S. 6' av e.g. Senere styrede forskjellige kurser.

Mandag den 10de decbr. Vinden frisk kuling med regnbyger. Klokken 8 fmd. Cap Barfleur i S.W. 25' av e. g. Kl. 11 t. 55 fmd. blev en tysk undervandsbaat observeret ret agterut. Kunde da ikke se noget til konvoyen. Straks efter at undervandsbaaten blev observeret, begyndte den at beskyte skibet. Kapteinen stoppet da øieblikkelig maskinen og kommanderte da: Alle mand i baatene. Der blev skudt omtrent 7 skud inden livbaatene var klar skibssiden. Skytningen ophørte da for en stund, da b.b. livbaat var kommet i skytterlinjen. Det blev skudt omtrent 25 skud inden skibet sank. B.B. livbaat blev da holdt undav veiret da sjøen var meget stor. Undervandsbaatens nr. var U 103.

Tirsdag den 11te decbr. vinden nordlig frisk kuling, megen sjø, Klokken 3 t. fmd. blev land observeret samtidig som vi da vendte livbaaten mot land. Klokken 5 t. emd. landet paa Guernsey, Channel Island. Under skytningen fra undervandsbaaten kunde ingen vagtskibe observeres heller ikke resten av dagen.

P. Valdussen, (sg.)
fører.

Dep. henholder sig til det i beretningen anførte og tilføier paa forespørsel, at der ogsaa, da skibet blev sænket, var frisk kuling fra nord-nordost og megen sjø, saa man fik baaten halvfuld av vand flere ganger. Der var igrunden tre mand for meget i bakbords baat, som dep. kom med i, og som kom ind til Guernsey. Da fire mand var kommet i styrbords baat, kappet de fangelinen. Dep. var gaat ned for at faa fat paa papirerne, men maatte paa grund av den fortsatte skytning opgi forsøket, og kommen paa dæk igjen saa han, at styrbords baat allerede var borte fra fartøiet, hvorfor dep. gik i bakbords baat, som var langs siden. Da u-baaten hadde skudt «Øiekast» isænk, fortsatte den i nordlig retning, antagelig efter en anden baat i konvoien, uten at kommunicere med livbaatene. Styrbords baat forsvandt paa den anden side av «Øiekast», og man saa den ikke senere. Dep. har først ved ankomsten til London faat høre, at stuerten er saaret.
Oplæst og vedtat, hvorefter dep. fratraadte.

Vidnerne fremstod, nemlig

1. bedstemand Tor Elfstrøm, 24 aar, av Skutskär.
2. matros Rolf Nilsen, 21 aar, av Christiania.
3. letmatros Fritz Olsen, 21 aar, av Christiania.

Edens betydning blev foreholdt vidnevne, som derefter fratraadte, undtagen 1ste vidne, bedstemand Tor Elfström, som forklarte, at han var forhyret som matros, men for et halvt aar siden blev forfremmet til bedstemand, samt at han ved leiligheten hadde vagt og befandt sig paa broen. Der var sterk østlig vind og høi sjø. Ca. klokken 11,40 formiddag fik vidnet øie paa noget i vandet ret agterut og omkring 5 kvartmil borte, og saa i kikkerten, at det var en u-baat. Vidnet gik straks ned og varslet kapteinen, som kom op paa broen. U-baaten hadde kurs et par streker mere styrbord end dem, og kapteinen gav bagbord ror, og da man atter hadde faat u-baaten ret agter, skjøt denne. Maskinen blev stoppet, og et halvt minut efter kom et nyt skud. Senere fulgte skuddene slag i slag. Kapteinen beordret vidnet at varsku alle mand at komme paa baatdækket, og baatene blev sat paa vandet. Der var kommet tre mand i styrbords livbaat, for den var laaret, og med det samme den var kommet paa vandet, skar den ut fra skibssiden, og 1ste maskinisten, der stod paa dækket, lot gaa fangelinen i henhold til de av styrmanden givne forskrifter. Vidnet hoppet i vandet og kom op i styrbords baat, og man rodde tværs ut fra skuten for at komme ut av skudvidde. Vidnet og en dansk letmatros var de eneste i baaten, som kunde ro. Foruten dem var der i baaten en chilensk fyrbøter og stuerten, som allerede længe hadde været daarlig og havt ondt for at gaa, antagelig av rheumatisme, og som nu klaget, over smerter i ryggen. Stuerten sagde, at han ikke vidste, om han hadde faldt og stødt sig, eller om den chilenske fyrbøter muligens hadde traadt paa ham. Den anden baat kom frem agtenom skuten, og man hadde den i syne en tre kvarters tid, men kunde paa grund av veiret ikke komme ned til den. Alt man kunde gjøre var at holde baaten paa veiret. «Øiekast» sank en halv times tid efter at de hadde forladt fartøiet, og u-baaten forsvandt i østlig retning. Det var ingen raketter eller blus i livbaaten, blot to æsker stormfyrstikker. Ved ½12 tiden om aftenen blev de optat av en torpedojager, som hadde seet en fyr, som de hadde gjort op i livbaaten, dels for at bli seet, dels for at holde sig varme. Næste dag opdagedes, at stuerten hadde et skudsaar i rygge. Samme eftermiddag blev de landsat i Portsmouth, hvor stuerten blev indlagt paa hospital.
Oplæst og vedtatt, hvorefter vidnet fratraadte.

2det vidne matros Nilsen fremstod og forklarte, et han ved leiligheten i stod tilrors. Vidnet hørte skud, og maskinen blev stoppet. Vidnet gik til styrbords baat og kuttet surringerne, og han og kapteinen laaret ned baaten, og kapteinen satte den fast, da baaten var ved rækken, men 2den styrmand kom til og laaret den helt ned. Vidnet rak ikke at komme ned i baaten, før denne var kommet fra siden, gik derfor op av taljerne paa dæk, fik paa sig rædningsbelte og kom med bakbords baat. Den paafølgende eftermiddag kom de ind til Guernsey.
Oplæst og vedtatt, hvorefter vidnet fratraadte.

3dje vidne, letmatros Olsen, fremstod og forklarte sig i fuld overensstemmelse med det foregaaende vidne.

Samtlige vidner fremstod, og kapteinens beretning blev oplæst for dem. Vidnerne erklærte paa forespørsel, at de intet hadde at bemerke til sammes indhold, naar undtas, at 1ste vidne mener, at u-baaten blev observeret klokken 11,40.

Vidnerne, som ikke hadde paahørt hinandens forklaringer, blev deretter edfæstet.

Bisitterne finder intet at anmerke.
Forretningen avsluttet.

Waldemar Eckell (sg.)
H. Stranger Sand (sg.)
Joh. K. I. Jacobsson (sg.)