Fra: Sjøforklaringer over norske skibes krigsforlis

D/S «Chr. Knudsen»

(M.C.H.S.) av Porsgrund

Reg.ton br.: 3926, last: gasolje, ødelagt 8de oktober paa reise fra New York til London. Omkommet: ingen.

Sjøforklaring avholdt for generalkonsulatet i New York den 11te oktober 1916, administrert av generalkonsul Chr. Ravn, med bisidderne: kaptein Andreas Hansen, fører av d/s «Farmand», Bergen, kaptein Tobias Christiansen, fører av d/s «Ocean» av Sandefjord, i anledning av at ovennævnte skib blev torpedert og sunket den 8de oktober 1916 av tysk undervandsbaat U. 53 - utenfor Nantucket fyrskib paa reise fra New York til London.

Fremstod da kapt. Petter Mathias Larsen Grotness, som fremla skibets dag- og maskinjournaler og utskrifter derav som fandtes likelydende med samme og lyder som følger:

Dæksjournalen:

Fredag den 6/10 1916.
Kl. 2 eft. var skibet lastet dypgaaende 19'5" forut 24'10" agter. Kl. 2.45 kom lods ombord samtidig 2 bugserbaater. Kl. 3.30 eftermiddag kastet los og avgik under lodsens kommando assisteret av to taugbaater. Kl. 4.30 ankredes utenfor Stapleton st. anker 30 favne. Lasten bestod av ca. 5300 tons gas oil bestemt for London. Lørdag 7/10 1916. Ganske løi NOlig bris med bl. luft. Kl. 5.15 fmd. hev op ankeret og styret utover efter lodsens kommando. Kl. 6.45 kvitterte lodsen straks utenfor indløpet av kanalen.

Skibet er lastet til vinterlastemerket og forøvrig i fuld sjødygtig stand. Livbaaterne er efterset og er i fuld orden. Reisen fortsattes uten noget at bemerke, indtil søndag 8/10 1916.

Kl. 7.40 fmd. fik vi to skarpe skud for baugen fra en undervandsbaat, som befandt sig ca. 3 mil forut. Der blev straks slaat stop i maskinen og full fart agterover indtil skibet laa helt stoppet. Skibet var da ca. 14 mil SSO av Nantucket fyrskib. Flag og kjendingssignal blev straks heist. Det viste sig at være en tysk undervandsbaat «U. 53» som kom mot os med signalerne T.A.F. oppe «Bring Deres papirer ombord». Styrbords livbaat blev da sat paa vandet og bemandet med 4 mand samt kapteinen som medbragte skibets papirer. Efter endt undersøkelse av disse erklærte chefen for U-baaten at han var nødsaget til at sænke skibet da det førte krigskontrabande. Chefen gav skriftlig erklæring herfor, men beholdt skibets fartscertifikat, manifest, conossement, samt de amerikanske utklareringspapirer. U-baaten heiste derefter signalet AB «forlat fartøiet hurtigst mulig». Bagbords livbaat blev da sat paa vandet, likesaa bagbords jolle. Kl. 8.40 kom styrbords livbaat tilbake og hadde da ordre med om at styre en stund efter U-baaten, da den først skulde sænke et engelsk dampskib, som befandt sig ca. 5 mil østenfor os. Kl. 8.55 fmd. slog sagte fart forover og styret efter U-baaten med skibets baater paa slæp. Kapteinen, styrmand, 1 maskinist, samt 2 fyrbøtere ombord. Kl. 9.53 fmd. slog stop i maskinen og skibet blev da forlatt og livbaterne rodde væk fra skibet. Kl. 9.35 begyndte U-baaten at beskyte skibet med kanoner, ca. 150 skudd og tilsyneladende en torpedo tilslut. Skibet sank da med agterenden først. Kl. var da 10.40 form. Livbaaterne satte da kurs for Nantucket fyrskib og ankom dertil kl. 5.30 emd.

(s) Math. L. Grotness.

Maskinjournalen.

Kl. 7.40 sloges støp i maskinen og fuld fart agterover i ca. 5 minutter. Kl. 8.55 sloges sagte fart forover og stop i maskinen kl. 9.10 formiddag, og fik saa ordre til at forlate maskinrummet og gaa i livbaaten.

(s) Math. L. Grotness,
fører.

Han henholdt sig til hvad der er indført i skibets dagbøker og forklarte videre at «Chr. Knudsen» avgik fra New York den 7de oktober med last av gasolje bestemt for London. Fartøiet var fuldt bemandet og i komplet stand. Det fortsatte reisen under gunstig veir og intet specielt hændte før søndag morgen den 8de oktober, da han kl. 7 morgen, da han holdt paa at klæ sig, hørte skud langt væk. Han ropte til 2den styrmand, som hadde vakt paa broen, og spurgte hvad han trodde det var; han svarte at han trodde det var skud fra en amerikansk «man of war». Han gik paa broen og saa igjennem sin kikkert i en 5 à 6 mils avstand i nordostlig retning nogen sorte prikker; han gjorde sig ikke op nogen mening, hvad de kunde være. En times tid derefter kom der to skarpe paa hinanden følgende skud. Han sprang straks til telegrafen og slog fuld fart agterover og ordret skibets kjendingssignaler og nationalflag op, og straks fartøiet var stanset kom der en undervandsbaat mot skibet med skrækkelig fart med det tyske marineflaget oppe, og som viste signalet T.A.F. (Bring Deres papirer ombord). Han ordinerte skibets livbaat paa vandet bemandet med fire mand; imidlertid gik han ned efter skibets papirer og gik straks derpaa i livbaaten og rodde like bort til undervandsbaaten, omtrent ½ mil borte. Han gik ombord og blev anmodet om at komme paa broen til chefen, blev høflig mottat. Chefen undersøkte papirerne og sa at han beklaget at han var nødt til at sænke skibet, da det førte kontrabande. Paa komparentens begjæring ga han ham et bevis herpaa.

Komparenten fremla samme som lyder som følger:

«Dampfer «Chr. Knudsen», Norge, ist 13 s. m. südl. Nantucket F.Schiff von mir angehalten und versenkt worden. Ladung Gasöl und Bannware. Belegung auf Nantucket F.Schiff abgesetzt.»

(s) Rose,
Ljtl? Ldr? KM U. 53.

Komparenten bad om han vilde tauge «Chr. Knudsen»s livbaater til Nantucket fyrskib, hvortil han svarte ja, men han skulde først hen og sænke et engelsk dampskib litt østenfor, og i mellemtiden kunde komparenten gaa tilbake ombord og sætte maskinen igang og styre henimot det dampskilbet, da han derved vilde spare tid, og naar komparentert hadde set at dette andet dampskib var sænket kunde «Chr. Knudsen»s besætning gaa i sine baater, hvorefter han da vilde skyte «Chr. Knudsen» i sænk. Komparenten rodde derpaa tilbake til «Chr. Knudsen» og styrte efter undervandsbaaten med sagte fart og begge livbaater og en jolle paa vandet med hele besætningen i samme, undtagen første maskinist, førstestyrmand, 2 fyrbøtere og komparenten, som forblev ombord paa «Chr. Knudsen». Efter en 10 minutters tid begyndte undervandsbaaten at skyte paa det andet skib og skjøt det i sænk. Straks efter den begyndte at skyte, eller kl. 9.35, forlot komparenten og ovennævnte 4 mand «Chr. Knudsen» og gik i skibets baater og rodde bort fra skibet for at være i sikkerhet, mot eksplosionen. Undervandsbaaten vendte derefter tilbake og begyndte at skyte paa «Chr. Knudsen» i en halv mils avstand. Han begyndte at beskyte skibets agterende med hvad der tilsyneladende var en sprænggranat, og efter dette første skud faldt skibet med agterskibet i linje med vandet. Han fortsatte at skyte, men ikke med samme slags skud som det første, og komparenten talte 150 skud, og efter disse kom der et skud som komparenten formoder at ha været en torpedo, som foraarsaket en voldsom eksplosion som løftet skibet op og sænket det med agterenden først, saa at det efter et par minutters tid gik aldeles under. Kl. var da 10.40 fmd. Derefter fortsatte undervandsbaaten i sydlig retning til en anden baat, og «Chr. Knudsen»s besætning rodde i godt veir mot fyrskibet, hvor de ankom kl. 5.30 em. Straks før deres ankomst til fyrskibet kom undervandsbaaten tilbake, og chefen spurte hvorfor de ikke ventet, saa vilde han ha bugsert dem til fyrskibet. Efter ½ times ophold paa fyrskibet blev de tat ombord paa en amerikansk torpedodestroyer, som kl. ca. 8 aften medtok dem til Newport, hvor de blev sat iland paa marineverftet, hvorfra de kl. 10 fm. den 9de tok toget til New York. Utlægget for reisen til New York blev gjort av marineverftet mot komparentens anvisning for samme paa generalkonsulatet i New York.

Sp. Blev der nedlagt nogen protest mot skibets torpedering?
Sv. Nei, han indsaa ikke at der var nogen nytte deri.
Oplæst og vedtat, hvorefter komparenten avtradte.

Som vidner fremstod:

1. Mareus Roberg, 1ste styrmand, hjemmeh. i Slagen pr. Tønsberg, 25 aar gammel.
2. Bjarne Sand, 2den styrmand, hjh. i Kristiania, 23 aar gl.
3. Hans Olsen Freberg. 1ste maskinist, hjh. i Nordstrand pr. Kristiania, 40 aar gl.
4. Axel Opdal, 2den maskinist, hjh. i Kristiania, 27 aar gl.
5. Jacob Christiansen, tømmermand, hjh. i Sandefjord, 48 aar gl.
6. Karl Søndergaard, matros, hjh. i Aalborg, 22 aar gl.

De gjordes opmerksom paa at de skulde avlægge ed paa hvad de hadde at forklare og erindredes om edens hellighet og betydning, hvorpaa de alle avtraadte undtagen 1ste vidne, styrmand Roberg, som forklarte at «Chr. Knudsen» avgik fra New York lørdag den 7de oktober kl. 5.15 fm. med last av gasolje bestemt til London, vel bemandet og fuldt utrustet og der hændte intet specielt før søndag morgen kl. 7.40. Vidnet hadde frivakt. 2den styrmand hadde vakt til kl. 8. Matros Søndergaard stod til rors, der var ingen paa utkik. Han var i sin lugar da han hørte skud, han sprang paa broen da han hørte at der blev slaat i telegrafen, da han kom paa broen gik maskinen agterover og vedblev agterover til skuten kom til fuld stop. Der kom en undervandsbaat mot skibet. «Chr. Knudsen» heiste straks kjendingssignal og nationalflag, undervandsbaaten hadde signalet T.A.F. oppe, hvorpaa der straks svartes med svarstanderen og gik straks igang med at utsætte styrbords livbaat, som blev bemandet med 4 mand og kapteinen, og som rodde hen til undervandsbaaten. De kom tilbake efter en halv times tid, men straks før livbaaten satte av fra undervandsbaaten heiste denne signalet A.B. som betyr forlat fartøiet hurtigst mulig. Der blev da paa vidnets ordre gaat igang med at sætte b.b. livbaat og jolle paa vandet, og en del av besætningen gik i baatene medtagende en del haandkufferfer. Da st.bords livbaat kom tilbake sa kapteinen at han hadde faat ordre til at følge undervandsbaaten, da et engelsk dampskib skulde sænkes først. Med undtagelse av vidnet, kapteinen, 1ste maskinist og 2 fyrbøtere gik resten av besætningen i baatene, som slæptes langs siden av «Chr. Knudsen»; det var aldeles stille. Der gaves sagte fart forover og styrtes efter undervandsbaaten ca. 15 minutter, da begyndte undervandsbaaten at fyre paa den engelske baat, og der blev slaat stop i «Chr. Knudsen», hvorefter nævnte 5 mand gik i livbaaten og rodde væk ca. 1 mil. Saa kom undervandsbaaten og begyndte at skyte paa «Chr. Knudsen». Den skjøt ca. 150 skud, og tilslut saa det ut som om «Chr. Knudsen» fik en torpedo, der efterfulgtes av en voldsom eksplosion midtskibs, som med en gang sendte fartøiet tilbunds. Livbaaten satte derpaa kurs for Nantucket fyrskib, hvor de ankom kl. 5½, efter ca. 20 minutter der ombord fik de ordre til at ro over til en amerikansk torpedojager, saavidt han vet, hette den «Drayton», som efter en par timers tid avgik til Newport, hvor de landsattes ved marinestationen kl. 2 à 3 den 9de oktober om morgenen. Kl. ca. 10.30 samme morgen avreiste hele besætningen til New York.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.

Derpaa fremstod 2det vidne, 2den styrmand Bjarne Sand, som forklarte at han hadde vakt søndag morgen den 8de oktober fra kl. 4 til 8, det var fint veir og intet specielt hændte før kl. ca. 7.30, da han hørte et par skud i nogen avstand. Med det samme disse skud gik ropte kapteinen fra nedre broen og spurte hvad det var, hvortil vidnet svarte at det var nogen kanonskud. Han spurte hvor de kom fra, hvortil vidnet svarte, at han ikke visste det. Saa kom kapteinen straks paa broen, og de talte sammen og kom til den beslutning at det maatte være amerikanske krigsfartøier som holdt øvelser, skjønt de det øieblik intet kunde se. Vidnet og kapteinen saa i kikkerten, men kunde intet se. Nogen minutter senere kom der to skud for baugen, og de saa da en sort flek i omtrent 3 mils avstand ret forut og kom da til den beslutning at det maatte være en torpedo- eller undervandsbaat. Der blev straks slaat fuld fart agterover til skibet var stoppet, og heiste kjendingssignalet og nationalflaget; saa da en undervandsbaat styrende mot «Chr. Knudsen» og derefter litt over til styrbord, med signal T.A.F. oppe. Senere heistes det tyske flag. Skipperen gik da ombord der med skibspapirerne, og før han kom tilbake heiste undervandsbaaten signalet A.B. (forlat fartøiet hurtigst mulig), hvorpaa styrmanden ga vidnet ordre til at sætte b.b. livbaat og jolle ut. Da skipperen kom tilbake ga han besked om at undervandsbaaten hadde git kontraordre, og han skulde følge undervandsbaaten henimot det engelske fartøi, som skulde torpederes. De fulgte da undervandsbaaten med sagte fart og livbaatene i tau, og kun skipperen, styrmanden, 1ste maskinist og to fyrbøtere ombord, alle de andre var i livbaatene, de fleste medtok sine haandkufferter, som blev lagt i b.b.jolle. Efter en stund eller kl. 9.10 slog skipperen stop i maskinen, og de 5 mand ombord i «Chr. Knudsen» kom da i baatene, og de rodde væk et par minutters vei, hvor de blev liggende stille. Saa kom undervandsbaaten tilbake og begyndte at fyre paa «Chr. Knudsen». Ved det første skud sank agterdækket til vandet, derefter blev der avskut ca. 150 kanonskud, som endte ved sidste skud med en voldsom eksplosion midtskibs, hvorefter agterskibet sank med en gang og hele forskibet reiste sig paa ende, hvorefter skibet straks sank. U-baatens chef hadde varskoet at han skulde bugsere baatene ind mot Nantucket, men saa fik han se et andet fartøi, som senere viste sig at være engelsk d/s «Westpoint», som han satte kurs for at torpedere, hvorfor livbaatene satte kurs for Nantucket fyrskib, hvor de ankom kl. 5½ em. Senere kom de ombord paa en amerikansk destroyer og av den bragt til Newport, hvorfra de kom til New York. «Chr. Knudsen»s baater blev sat i drift av destroyeren for den forlot Nantucket.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.

Fremstod derpaa 3dje vidne, maskinist Freberg, som forklarte, at han søndag morgen kl. vel halvotte var til frokost i messen da han hørte to skud og samtidig at telegrafen gik, og maskinen blev stoppet og gik fuld fart agterover. Han gik da i maskinen som da allerede var stop, og derefter paa dæk, hvor han saa en undervandsbaat paa styrbords side i nogen avstand. «Chr. Knudsen» hadde sit kjendingssignal og nationalflag oppe, og undervandsbaaten førte tysk flag og hadde et signal oppe som vidnet ikke vet hvad betød. Kapteinen gik ombord paa undervandsbaaten, og da han kom tilbake ga han ordre til at styre med sagte fart efter undervandsbaaten henimot det engelske fartøi. Vidnet gik i maskinen med to fyrbøtere, og kl. 8.55 sloges sagte fart forover, derefter kl. 9.10 fm. stop, hvorefter han fik ordre fra skipperen om at forlate skibet. Alle de ombordværende 5 mand gik da i baatene og rodde et godt stykke væk. Saa kom undervandsbaaten og begyndte at skyte paa «Chr. Knudsen», som efter ca. 150 skud sank. Det sidste skud saa ut til at være en torpedo, da det efterfulgtes av en voldsom eksplosion, som straks sænket fartøiet. Derefter satte livbaatene kurs for Nantucket fyrskib, hvor de ankom kl. 5.30, og blev derpaa beordret ombord paa en amerikansk torpedobaat og av denne bragt til Newport, hvorfra de reiste til New York, hvor de ankom den 9de kl. 4 em.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.

Derpaa fremstod 4de vidne, 2den maskinist Axel Opdal, som forklarte, at han søndag den 8de oktober hadde vakt i maskinen fra 4 til 8 morgen. Kl. 7.40 sloges stop og straks derefter fuld fart agterover. Efter 5 minutters blev det beordret stop. Chefen kom da og ga ham ordre til at gaa op; 2den styrmand ga ordre til at alle mand skulde gaa i baatene, og efterat han var kommet i baaten, saa han en undervandsbaat komme like for «Chr. Knudsen»s baug. Han hadde ikke hørt nogen skud. «Chr. Knudsen» fulgte undervandsbaaten med sagte fart henimot en engelskmand, som blev sænket, hvorefter undervandsbaaten kom tilbake og skjøt «Chr. Knudsen» i sænk. Forøvrig forklarer han sig i overensstemmelse, med foregaaende vidne.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.

Derpaa fremstod 5te vidne, tømmermand Jacob Christiansen, som forklarte, at han stod paa nedre bro søndag den 8de oktober kl. ca. 7.40 morgen, da der kom to skud like foran «Chr. Knudsen»s boug, som begge eksploderte i vandet. «Chr. Knudsen» blev straks stanset og heiste signal og nationalflaget. Vidnet saa derpaa en undervandsbaat ca. 2 à 3 mil paa styrbords side, som styrte imot «Chr. Knudsen», med signalfag og tysk flag oppe. Kaptein Grottnes gik ombord paa den; vidnet var med kapeinen i baaten, men hvad der foregik ombord paa undervandsbaaten vet han ikke. Ved tilbakekomsten ombord paa «Chr. Knudsen» var en del av mandskapet gaat ombord i skibets baater og vidnet skiftet over fra styrbords til h.b.baat, da han hørte til denne. Baatene med mandskapet i blev slæpt av «Chr. Knudsen», som gik et stykke vei forover med sagte fart og derefter stanset, og skipperen og 5 mand, som var forblit ombord, kom da ogsaa i baatene, som derpaa stak væk fra skibet. Efter at undervandsbaaten hadde skudt en engelskmand i sænk, kom den tilbake og begyndte at skyte paa «Chr. Knudsen»; efter første skud kom der en sort røk op fra maskinen, og skibet sank ned med agterenden; efter en hel del kanonskud og et sidste skud, som forvoldte en voldsom eksplosion, sank fartøiet. Baatene fortsatte da kursen til Nantucket fyrskib, og efter ankomsten der blev de sat ombord paa en amerikansk torpedobaat og bragt til Newport og derefter til New York. Da de kom ombord paa torpedobaaten blev «Chr. Knudsen»s baater sat i drift, av hvem vet han ikke.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.

Fremstod derpaa, 6te vidne, matros Karl Søndergaard, som forklarte, at han søndag morgen den 8de oktober hadde vakt fra 4 til 8, kom tilrors 20 minutter før 7, han hørte paa den tid skytning langt borte, men tænkte ikke over hvad det kunde være. Kl. 7.40 kom der to skud like fremfor «Chr. Knudsen»s boug. Han saa ikke hvor de kom fra, «Chr. Knudsen» stanset straks og heiste det norske flag og signalflag, og da saa vidnet langt borte hvad der viste sig at være en undervandsbaat, som kom op mot «Chr. Knudsen»; vidnet saa ikke om den hadde flag oppe. Kaptein Grotness gik ombord paa den; vidnet blev staaende paa broen. Der signalisertes fra undervandsbaaten at «Chr. Knudsen» skulde forlates, og styrmanden gav mandskapet ordre til at gaa i baatene. «Chr. Knudsen» fulgte undervandsbaaten et stykke vei med baatene i slæp, indtil hele besætningen var i baatene, som derefter rodde bort fra skibet. Undervandsbaaten kom derefter tilbake igjen og skjøt «Chr. Knudsen» i sænk, hvorefter besætningen satte kurs for Nantucket fyrskib, og blev efter ankomsten der sat ombord paa en amerikansk destroyer, som bragte dem til Newport, hvorfra de kom til New York den 9de oktober kl. 4 em.
Oplæst og vedtat, hvorpaa vidnet avtraadte.

Bisidderne erklærte at de intet hadde at bemerke med hensyn til forklaringen, hvorefter samtlige vidner indkaldtes og edfæstedes paa anordnet maate, efter først at paa forespørsel ha erklært, at de intet hadde at tilføie eller forandre i hvad de har forklart.

Forretningen sluttet.

(s) Chr. Ravn.
T. L. Christiansen,
fhv. fører av d/s «Ocean» av Sandefjord.
A. J. Hansen,
fører av s/s «Farmand» av Beergen.