Fra: Porsgrunns-maal

ved Hans Reynolds

K.

kaagg m. Iiden seilbaad
kaakkle faarr v. stelle ekstra godt for, kjæle for
kaaks f. vandøse
kaal pl. kul, stenkul (kort vokal og «tykk l»)
kaala-praamm m. stor, fladbundet fragtepram
kaalIe m. rund bjergknold: høi
kaamme paa straff: blive straffet
kaamme te sæ v. komme for en dag igjen (om noget bortkommet).
kaang m. byld
kaanger-aal m. meget stor aal
kaarp m. ravn (Paassgrunns maake, Sjøens kraake, Hærre kaarp: gammelt mundheld, ordsprog)
kaast - gaa te kaast: gaa tilspilde, spoleres
kaatt n. lidet rum
kabbe v. afskjære noget
kaffi m. kaffe
kakelinna f. mildveir før jul
kakkeni - gjøre kakkeni paa: gjøre skade paa, ødelægge
kakkle v. kagle
kaalfatre v. fare uvorrent med, skade (særlig ommkalfatre: forandre)
kall a. kold (hann ær kall ida! (om veiret); de var saa kallt, atte flisa spratt)
kalle v. udskjælde
kalIne v. blive koldt, afkjøles
kalvbæina a. kalvbenet
«Kalvetrae» (ved Porsgrunn)
kammers n. Iidet værelse
kampe v. slaa æg imot hinanden; den, som har det stærkeste, vinder et æg (jfr. I. Aasen: kampast, stridast)
kamping f. det at «kampe» (se ovenfor)
kappsæise v. kantre (om baad)
kar m. karl (en kjekkanne kar; jæ æ'ke kar omm aa huse de: jeg er ikke istand til at erindre det)
kare (te sæ) v. krafse (til sig); kare sæ framm: arbeide sig frem
karesser pl. - de æ'ke noe aa jøre saa mange karesser a: tage saa meget hensyn til
karfaalk pl. mandfolk (de ær bare karfolk hær)
karsli a. mandig
kav n. stræv
kav a. aldeles (kav raaten)
kave v. «prangle», prute, kives om smaatteri
kavenne a. overordentlig, meget (kavenne domt)
kell m. gammel mand (en gammal kell)
kjaag n. stræv, mas (de' ær fælt te kjaag paa dæ!)
kjaag f. en trættende person
kjaage v. mase, være trættende
kjaakk (el. kjaakkenne) fullt: ganske fuldt, propfuldt
kjaar n. tøir (for heste)
kjaare v. tøire (en hest)
kjak f. kjæve
kjakebein n. kjæveben
kjangel n. kiv (et evindeli' kjangel)
kjangle v. kives
kjanglete a. trættekjær
kjapp a. rask (kjapp i venninga)
kjav v. stræv (et kjav uten like; et evindeli' kjav)
kjave v. mase, være trættende
kjeftament n. snakketøi (de ær gaatt kjeftament paa'n)
kjefte aa snakke v. tale uopphørligt, tale meget
kjeftesmelle f. skravlende person; snakketøi
kjeggel, kjeggl n. kiv, trætte
kjeggle v. kives
kjekkanne, a. en kjekkanne kar: en rask karl
kjekkne v. forvride (kjekkne foten)
kjeks m. stor fiskekrog af jern
kjekse (aa bite) v. tale skarpt, bruge skarp mund til stadighed
kjene v. tjene
kjenn f. liden indsø
kjenning m. bekjendt
kjennspak a. gjenkjendelig, let kjendelig
kjensel - dra kjensel paa en: gjenkjende en efter nogen betænkning
kjeppærr i jul de gaar saam kjeppærr i jul: meget hurtig
kjevle f. deigrulle
kjiksekule f. kugle til at «klinke» med
kjile v. kildre
kjilen a. kilden, øm
kjingelvev m. spindelvæv
kjink m. forvridning (en kjink i ryggen)
kjinkig a. vanskelig
kjipp n. snartripp (de ær bare et lite kjipp)
kjippe (bortom) v. springe bortom el. indom som snarest
kjippskodd a. gaa kjippskodd: gaa med bare ben i skoene
kjisle v. faa unger (om kat)
kjon n. dumrian, foragtelig person
kjukk a. tyk (kjukk i hue: dum)
kjukksakk m. tyk person (ogs. kjukkass m.)
kjuv m. tyv
kjuve v. stjæle
kjyt n. skryderi
kjyte v. skryde
kjæiva f. den forkjærte haand
kjæivbennt a. keithaandet
kjære vene: snille Dem!
kjærke f. kirke (Vessi kjærke: Vestsidens kirke i Porsgrunn)
kjærr n. busker, krat
kjærrgaar m. kirkegaard
kjærring f. kone
kjæu n. 20
kjøfft (af kjøpe v.): jæ har kjøfft de i Sjeen (i Skien)
kjøite f. liden skovhytte for tømmerhuggere, jægere og fiskere
kjøl m. kjølig luftning (de staar en kjøl a isen)
kjønnsmess, 2den februar, kyndelsmesse (prise kj.: naar det drypper af næsen)
kjørrel n. trækar, træspand
kjøter m. almindelig hund
kjøttabæin n. kjødben
kjøtt-Erik m. kjødmeise, musvit (ogs. dumrian)
kjøtthue n. dumrian, faarehoved
klaa sæ paa v. bryne sig paa noget (fig.), have modgang, møde modstand
klaae m. kløe
klaaen a. stærk lyst (f.eks. til at høre noget)
klaafingra a. - være klaafingra: have fingerkløe, fingre paa alt, man ser
klaapp f. bro over bæk el. liden elv
klaass adv. lige, tæt (klaass innpaa: tæt ved); ganske, aldeles (klaass umuli)
klabbe v. hænge igjen, f.eks. sne under skiene
klabbeføre n. daarligt føre
kladdanne - kaamme i kladdanne paa en: komme i trætte med
kladdâs m. stor flæk, klat
klaff m. klap (paa bord, skatol, benklær, blæseinstrument)
klaffe v. stemme (de klaffær akkurat)
klaka a. isbelagt
klake m. is
klakent a, isbelagt
klamp m. klods, træstykke
klampe v. gaa tungt og støiende, trampe
klank m. (smørklank) større smørstykke
klappe (te en) v. slaa til en
klasse v. kladse, falde, slaa til en (han klassa te'n; ogsaa: klappa te'n)
klasse (paa) v. føle paa med haanden, tilsøle .
kleesplagg n. en del af en klædning
klekk a. svag af helbred (klekk, a sæ)
klenge v. trænge sig indpaa en
klengenavn n. øgenavn
klenning m. dress, mandsdragt
klepp m. stor fiskekrog af jern
kline (sæ innpaa en) v. være nærgaaende
klinete a. nærgaaende
klinke v. lege med kiksekuler
klinkerstæin m. mursten
kliss (klineri) n. ikke noe kliss: ingen nærgaaenhed!
klissete a. klæbrig
klissvaat a. dyvaad (ogs. vaat som kliss)
kilter m. skjældsord (vel egentlig af «klityggær»)
klobarli adv. fuldstændig, akkurat
klomma a. fortumlet, perpleks
klomrete a. vanskelig (om vei)
klomsete a. klodset
klove f. kløft mellom to fjeldvægge
kluss n. (klussing, f.) kludder, flikværk, lapperi
klusse v. kludre
klype f. en haandfuld; portion, som man kan holde mellem fingrene
klype v. knibe, klemme (ogs. klipe)
klyse v. spytte (klyse aa spytte)
klyse f. spyt; ogs. uorden (det ligger i e klyse)
klysvaat a. dyvaad (vaat saam e klyse, klysenne vaat)
klyve v. klatre
klæie v. klø (klæie sæ: klø sig, skubbe sig)
klæin a. sygelig
klæise v. tale utydeligt (om børn), læspe
klæiv f. steil bjergvæg, brat styrtning
kløppær m. dygtig person (en kløppær te kar)
kløvvne v. kløves
kløvvning m. kløvet kage
knaatt m. lidet træstykke; liden myg
kna v. ælte, knade
knabbe v. magte, klare (f.eks. et vredent stykke brænde)
knakenne (fint) adv. udmærket pent, meget smukt
kna-ost m. etslags æltet appetitost
knase v. knuse
knaske v. tygge
knast m. kvist i veden (en sæig knast)
knatt m. (fjellknatt) bjergknold
knavl n, trætte, kiv
knavle v. trætte, kives (ligge aa knavle)
knavlete a. trættekjær
knegaa v. lægge knærne paa brystet paa en (under slagsmaal)
knegge v. vrinske; (knegge aa le)
knehøne f. stymper
knepp n. knirken
kneppe n. knippe (fiskeknippe)
kneppe v. knirke (de knepper i laasen)
kneppe v. knappe (en knap)
knerodd a. om baad, hvori aarerne støder mod knæerne
knesjæl n. knæskal
knettær pl. lusyngel
knise v. fnise
knop m. knude (kjærringknóp m. (sjø.) forkjært knude)
knubbe v. indvende, mukke
knultrete a. (se knuvvlete.)
knupp m. knop (paa blomster); dygtig person (de ær knuppen sinn de)
knuppete a.
knuskenne (tørr) adv. ganske (tør)
knuspe v. tygge hørligt (noget haardt)
knussleri n. knebenhed, kniberi i pengesager
knusslete a. smaalig i pengevelen, smaaskaaren
knuvvlete a. ujævn (ogs. knultrete)
knuvvling m. klods, blok; kort, tykt brænde
knyst n. lyd (vi hørte ikke et knyst)
knæik m. (bakkeknæik) liden bakke
knærke v. knirke
knært m. drik, gjerne kaffe med brændevin i (kaffiknært)
knæus m. (fjellknaus) bjergknold
knæuse v. nappe smaasten (leg)
knæusete a. fuldt af bjergknolder
knøle (ner) v. trykke ned
koe f. kvae
komne v. kvæles
kóp m. øgenavn om en person fra en anden bydel el. by: «Vessikóp», «Hæuskóp», «Sjeens-kóp» (fra Skien)
kópe v. stirre nysgjerrigt, maabe
kortér n. 15 min. (et korters ti; et korters gange)
kos m. (sjø.) kurs (stryke sinn kos: fordufte)
koseli a. hyggelig(t)
kose sæ v. gjøre sig det komfortabelt, hygge sig
kost - saa de kost etter: saa det har en skik (ogs. saa de staar etter)
kót m. smaa-sei
kraas m. fuglestrube
kraase sæ, v. harke, før man taler
krabbe v. kravle, krybe
krafse (te sæ) v. skrabe sammen, grave
krangel n, kiv, unødig trætte
krangle v. trætte, især unødig
kranglebøtte f. trættekjær person
kranglefant m. trættekjær person
kranglete a. tilbøielig til at trætte
krapp a. knap, kort, trang, vanskelig
krase m. klase
krave sæ v. lægge sig tynd is paa vandet (Lillælva har krava sæ)
kreke v. bevæge sig langsomt, f.eks. efter sygdom (jæ gaar hær aa krekær)
kreppe f. trangt sund («Kragerøkreppa»)
kri paa v. minde gjentagende om noget, kræve ivrig, paany
krikær aa krokær pl. alle optænkelige steder (i alle krikær aa krokær)
krilla f. mæslinger
krisle v. kildre
krok m. stakkar (en gammall krok; stakkærs gamle krok)
krongle-furru. f. knudret fyrr
kronglete a. besværligt, knudret
kruke v. (sitte aa kruke): sidde foroverbøiet
krull m. pukkel
gjøre krus a (faarr) v. gjøre væsen af
krusslete a. utilpas
krussling m. stakkar, sygelig mandsperson
kry a. glad, stolt
kry v. vrimle, myldre
krøsse v. vige, gaa tilside for nogen (jæ krøssær 'æ ikke!)
krøsstær m. stakkar
ku f. kø
kubb pl. kort, tykt brænde (smaa kubb pl.; et lass kubb)
kubbe m. træblok kubbestol)
kubæin n. brækstang med split i den ene ende
kukake f. komøg
  Ola dilt, Ola dalt, Ola spikesill aa salt, Ola mæ-hæ-hæ, Ola kukake
kúl m. bule (f.eks. i panden efter stød)
kula - hele kula: allesammen
kull f. kulde
kullse v. smaafryse (sitte aa kullse)
kullslaa v. varme vandet en Iiden smule
kullt m. noget, som er stort (kulltegris, kullte-taask)
kulp m. fordybning i flodleie
kupe f. baad, seilfartøi som er klumpet bygget (e gammall kupe)
kur (kurenne) still: ganske stille (sitt kurenne still! sitte kur stille)
kurre v. sidde stille for sig selv (sitte aa kurre)
kuruke f. komøg, koskarn
kussma f. faaresyge (hos mennesker).
kusst (kusstus) - haalle kusst paa: holde styr paa
kusste (kusske) v. kue, overvinde
kutte v. afskjære
kuvenne v. vende tvert om (gjøre kuvenning)
kvartel, kvarter n. fjærdedels tønde: jæ ær saa tørst, jæ kunne jærne drekke et kvartel (alm. overdreven bemærkning, naar det er riktig varmt)
kvelling f. aftenskumring (i kvellinga)
kvellsbeite f. aftenstund
kvie sæ faarr v. krympe sig for
kvikk adv. aldeles, fuldstændig (jæ ska slaa dæ kvikk i hæl!)
kvikkne v. komme tillive, oplives (kvikkne te)
kvitt a. mat, træt
kværke v. gjøre af med
kværketak n. strubetag
kværsilla (sygdom hos hester)
kæut a. kry, hoven
køite f. kahyt
køite-makkrill m. stor, udsøgt makrel (som fiskerne gjerne har i agterrummet paa baaden)