Fra: Porsgrunns-maal

ved Hans Reynolds

H.

haaggestabbe m. huggeblokk
haaggærstøkker pl. meget tykke smørrebrød til arbeidsfolk
haalk m. træspand (smørrhaalk); gammelt skib (f.eks. kaalahaalk); ring paa enden av et skaft
haalke f. glat is
haalle a v. sætte tilside (du faar haalle a litt mat, te jæ kaammer)
haape v. gaa baglængs, især om heste
haarse (å le) v. le paa en utækkelig maade
haarse f. letfærdig kvinde haarsing f. utækkelig latter
haas a. hæs
haatt, hvad (gno. hvat): han blæi saa sinna, han visste ikke haatt
ha sæ v. være, forholde sig (aassen kann de ha sæ)
hake f. hage
ha'ke: har ikke (jæ ha'ke de)
hallgaaen a. - klaakka ær hallgaaen elve
hallvaakkstring m. halvt voksen dreng
hammle aapp me: konkurrere med
hanndøvIe n. haandværge
hannfast a. stærk (han ær en hannfast kar)
hannkle n. haandklæde
hannklæuver pl. haandjern
hannlag n. haandelav
hannlé m. haandled n.
hannom personl. pron. ham (de ær'ke hannom: det er ikke ham)
hantuple v. fare ilde med, bringe i uorden
har a. haard (jæ æ'ke saa har paa de: jeg har ikke større lyst paa det, f.eks. om mad)
haremynnt a. være haremynnt, have hareskaar i læben
harhennt a. haardhændet
harhæus m. haardfør person
harne v. blive haardt
harrpeis m. harpiks
harsjyten a. skudstærk
hasær pl. knæled (henge i hasanne)
hati paa a. sint paa (være hati paa) bære nag til en
havgap n. aabning mod havet
hekk aa sekk - hu fekk baade i hekk aa sekk: fik baade det ene og det andet
hekkste v. hikke
hellanne a. ualmindelig stor (hellane svær; et (hu-)hellanne hav)
helse f. helbred
helse v. hilse
helselaus, helseslæus a. svag af helbred, helseløs
helsing f. hilsen
heng n. svag vind (et lite heng a sønnavinn: et lite heng utta solgangsvinn)
henndi a. (sjø.) letvindt
henne pron. denne (paa den henne sia; de henne hær) jfr. hærre, pron.
henne adv. aa henne: hvor (henne)
hennær, pers. pron. hende
hennærs, pers. pron. hendes (broern hennærs)
hentenne forstærkende brugt (du hentenne ti', aassen de' brøit paa båanne. du hentenne ti, aassen han flæu: du store min o.s.v.)
hese v. aande besværet (af udmattelse)
hespe v. slurve (hespe ifra sæ)
hespetre n. haspe (til garn); slurvet klædt kvindemenneske
hestetaggl n. hestehaar (af halen)
hetas v. - de hetas aa være faarrsikkti; de hetas naakk aa passe paa: det gjælder at være forsigtig
himmling f. tag i et værelse
hingle v. (gaa aa hingle: gaa omkring og skrante; saavitt de hinglær: saavidt det klarer sig)
hiske v. hiske paa sæ: vugge med overkroppen, naar man gaar
hisse v, klo i huden
hittraste, hitterste: den hittraste: den nærmest hid
hittsia. - paa hittsia: paa denne side
hive v. kaste
hivert m. en dram brændevin
ho f. efterslæt
hoe v. raabe
hól a. gridsk, graadig; ogsaa sulten (jfr. innhol)
holihæita - «Bloksbjerg»; langt borti holihæita: langt ude i det blaa
holkjaka a. indfalden i kinderne
horro f. lidet, opgravet hul i jorden «laakke, laakke laas faarr horroa mi», under leg)
hose f. strømpe hoselesten: i bare strømper (gaa hoselesten)
hu pers. pron. hun
hu f. hud
hu f. hundyr
hue n. hoved (stort hue aa lite vett)
hue stupe adv. hovedkuls
hue (aa skrike) v. huje
huebry n. hovedbrud
hugælen a. svimmel, fortumlet
hu-hæi m. hast (hann kaamm agaare i en hu-hæi; de jikk i en hu hæi)
hukroke - stupe hukroke: trille sig rundt, med hodet foran
hurrabass m. uvorren, lystig person
hurren a. fornærmet
hurpe f. gammelt kvindemenneske (e gammal hurpe)
hurv m. hob (hele hurven: alle sammen)
huse v. erindre, huske
husens folk: folkene i huset; sml. landsens (stell) osv.
huser pl. (af hus n.)
huske f. gynge
huskestue f. voldsom støi (især av lystighed inde i huset)
huskrike v. græde høit, over sig (jfr. hue v.)
hutle (bort) v. sløse bort
hutte mæ tu! fy for al landsens ulykke
huttre v. bæve for frost (han huttra aa frøis); hann frøis saa hann huttra)
hyppla (udraab til heste)
hysse v. kaste (med bold)
hytt aa vær - svare i hytt aa vær: svare i tankeløshed, distraktion
hyva a. udmærket, storartet (de ær hyva græier)
hæie v. skrige (hæie aapp faarr den minste ting)
hæimføing m. en, som ikke har lyst til at besøge andre steder end sit eget
hæisen - kaamme i hæisen: blive draget til ansvar for, komme i knibe
hæit du: stop (udraab)
hæle v. holde ud
hæli, kaamme hæli: komme lige efter
hælj f. helg (en har hælja paa hann (paa hanna): helgen i vente)
Hæljeroa (Helgeroen ved Langesund) Dra te Hæljeroa: drag til Bloksberg! fytte Hæljeroa: fy for pokker
hærk n. skrab, noget som ikke duer; daarlige sager, arbeide osv. (de ær noe hærk)
hærke isammen v. sy noget sammen i en hast
hærme etter v. efterabe
de hærre, pron. dette: de hærre hær (jfr. henne)
hærrenesa - kaamme aapp i hærrenesa: få omgang med storfolk
hæu m. høi m. (gammall saamm alle hæuær)
hæua paa - jæ æ'ke noe videre hæua paa de: har ikke videre lyst til det
hæubett n. halsbrynde
hæuetal - i hæuetal: i hobetal
hæus m. hoved (like i hæusen paa'n: lige i hovedet paa ham)
hæuse m. en liden høi, bjergknold
høi n. hø; høilass n. hølæs
høi a. aa jæ æ'ke høi: jeg føler mig ikke rigtig tilpas
høisaate f. høbunke m. (saate f.)
hølje i sæ v. drikke meget paa en gang
hølje ner v. regne voldsomt
hønsehæuk m. hønsehøg
høre sæ føre: spørge sig for
høstas v. (de' høstas, de tar te aa høstas: det begynder at blive høstligt)