Fra: Porsgrunns-maal

ved Hans Reynolds

G.

gaa a - aa var'e, de jikk a'n? hvad var det iveien med ham?
gåanne gang: me en gåanne gang: straks paa øieblikket
gaa att v. lægge mærke til, særlig en forandring
gaaen a. fuldstændig ødelagt (hann ær ræint gaaen) jfr. hallgaaen a.
gaaggla: graagaasen (Kilebygda gaavla)
gaalv n. gulv
gaalvkallt a. koldt paa gulvet
gaarr, forstærkende: meget: gaarr kjedeli, gaarr læi; ogsaa gaarranne (kjedeli, læi osv.)
gaatter pl. gode, søde sager, kager og lign.
gale m. indhegning (grisegale)
galhæie f. forfløient, galt kvindemenneske
gammall a. gammel
gamp m. hest (gragamp)
gange f. et korters gange: et kvarters gang
gangn n. fiskekrog til at hale ind større fiske med
gap m. skøier (en stor gap: en stor skøier)
gápkjuv m. skeier (gápkju'-streker pl. gale, skøieragtige paafund)
gar m. gjærde (havegar)
garpetak n. strubetag (ta garpetak paa en)
garstæur m. gjærdestaur
gasse sæ v. gjøre sig til gode
gassjivær gjæstgiver (gassjivær hønselort tar ijen og jirr bort. Mundheld)
gasterere v. leve flot med gjæstebud (i Kilebygda: gastelere)
glane v. stirre
glatte f. glatis (paa glatta: paa glat føre)
gleppe v. glippe
glise v. le (glise aa le)
glisent a. aabent, utæt
glo v. (niglo) stirre
glorete a. i for sterke farver
gløgg a. skarpsindig
gløine v. se skarpt til siden
glømme v. glemme (gaa i glømmeboka)
glømmsken a. glemsom
gnaal n., gnaaling f. tryglen (de'ær fælt te gnaal paa dæ! et evindeli gnaal; et gnaal uten like)
gnaale v. trygle om noget
gnaalete a. om et barn , som trygler meget (ikke vær saa gnaalete!)
gnafsle v. smaa-tygge
gnaske v. tygge
gnavle v. tygge pas, noget haardt (noe aa gnavle paa)
gneken a. gnieragtig
gnelldre v. skingre
gneldrebikkje f. hund, som gjør meget
gniddrete a. tæt, utydelig (om skrift)
gnisse v. knirke, hvine, berøre
gnissle v. hvine med en svagere lyd
gnu v. - gnu paa sjellingen: være svært forsigtig med pengene
go faarr: istand til (jæ æ'ke go faarr aa jøre de)
gofjaatt, gofjaatting m. et altfor godtroende menneske
gojørrannes a. godgjørende
goliannes a. tækkelig, vindende
gommIe v. tygge
gossil a. venlig
gosæu m. et altfor godtroende menneske, jfr. gofjaatt, gofjaatting
gotruen a. godtroende
graabæin m. ulv
graabæinsill f. stor og mager vintersild
graasse i sæ v, sætte tillivs
graassetær m. storæder (aa du er en graassetær!)
graaving n. grov person
grahest m. hingst (mods. jælk m.)
granne, grann - ikke de granne; aldri de grann: ikke det ringeste; bare litte grann: bare en Iiden smule
graske v. grassere (jæ ha'ke møe aa graske me': jeg har ikke meget at grassere med)
grass n. græs
grassvitting m. ung og uerfaren person (eg. liden hvitting)
gravmøien a. døden nær
grebbe f. arrigt kvindemenneske (e fæl grebbe)
grebbelure f. skarpt kvindemenneske
greffte n. gravsted
grepa a. udmærket (de ær grepa saker)
greve v. udfritte (ogs. grave aa spørre)
grevestikke f. nysgjerrig person
grime f. rynke (grime i angsikte)
grimete a. rynket i ansigtet
grohaall n. lægekjød (hann har gaatt grohaall)
grommt a. storartet
grop f. fordybning i jorden; sænkning i landskabet
grudd m. grums (kaffigrudd; lonke paa grudden)
grunne paa v. studere paa
grusst a. storartet, flot
gryn - ikke de gryn eller grann: ikke det ringeste, vært gryn aa grann: alt sammen
græi a. tydelig, expedit
græie f. anliggende; redskab; rede (faa græie paa: finde, hitte rede i)
græie v. klare, bringe i orden
græie v. rede haaret
græier pl. allehaande smaasager
græikamm m. redekam
græin m. gren
græip m. grep (f.eks. til gjødsel)
græut m. grød
græutete a. grødet (f.eks. i stemmen)
grøffste - det meste (du faarr ta de grøffste)
grønnskaalling m. umoden person
grønnske: plantestof, saft (faa grønnske paa klærna)
grøssannes a. som let bæver for frost
grøsse v. gyse, smaafryge
guIlanne ræin a. guldren
gullstaarrgaaen a. fæl: vel lik gudsforgaaen)
gulke, gulpe v. gylpe (stammærr'u saa luer'u, gulkærr'u saa spyer'u)
guten - de ær guten sin de! hær finns guten! (ellers: gutt m.)
gælen a. gal (binna gælen: rent fra forstanden)
gæli a. galt (ræint gæli) ogs. gælent
gælning m. gal person; ogs. fremmed mynt
gælningær pl. (haalle gælningær: drive løier; han sae de bare faarr gælningær: bare for moro, for spøg)
gæuk m. gjøg; skøier (ja, de ær en go gæuk!)
gæule v. skrige høit, brøle
gæuling f. høie skrig
gøi, spads, moro (haalle gøi; de ska bli gøi)