aa pron. hvad, hvor (aa sier'u, aa er'u henne? aa henne)
aaffaarr adj. hvorfor
aaffaarrnoe hvad for noget.
aak n. bæretre
aaker m. ager; dyrket jordstykke, særlig til korn
aakkle n. ankel
aalle f. kilde
aamm m. ovn
aann f. indhøstningstid (i høiaanna)
aappe sæ: tage sig sammen; ogs. gjøre sig gjældende
aapphaalls: opholdsveir
aappkaamme f. vandaare
aappkaammling m. parvenu
aappraadd a. forlegen (staa aappraadd faarr: forlegen for)
aapprast a. øverst
aappræidd a. færdigredet (seng)
aappskaka a. rystet af sindsbevægelse (ræint aappskaka)
aappstanasi a. opsætsig
aappstuss m. pludselig travelhed, overraskelse med arrangement i huset el. lign.
aapptenkeli a. (alle aapptenkelie ting: alt muligt)
aappsyn n. ansigtsudtryk (de ær et fælt aappsyn paa'n)
aappvaakstringsdaer pl. (i mine aappvaakstringsdaer: i mine barndomsaar)
aarette v. sætte trækile i et økseskaft
aarke f. noget plagsomt el. anstrængende (de ær ræint e aarke) aarke v. formaa, klare
aarsens (paa denne aarsens ti: paa denne tid af aaret)
aarsgammall adj. et aar gammel
aasp f. aspetræ n.
aasrabbe m. liden bjergskrænt
aasse: ogssaa (han var a de aasse; aasse jikk'h)
aassen adv. hvorledes
aatahaal n. hul i isen under snesmeltningen
aat n. aate f. lokkemad for dyr
aatta f. tidlig om morgenen (være aappe i aatta)
aattekanta adj. ottekantet
aavafaarr, aavafaarre, adv. ovenfor
aavapaa præp. ovenpaa, f.eks. i pengeveien
aavatte, aavante adv. oventil, oppe fra (hu ær aavatte Jærpen, Gjerpen)
aaver sæ (skrike aaver sæ: skrige af forfærdelse)
aaverbressel n. overtæppe i en seng
aaverfønning m. aarsgammelt svin
aaverhenndi a. voldsom, især om vind (et aaverhenndi vær)
Utdrag (s. 7) fra:
Hans Reynolds: Porsgrunns-maal. - Oslo 1952