Formannskapet

av I. C. Ramberg

2 store saker

Den 7-2-1874 indkom der en skrivelse fra Bamle fogderi av 24de jan. til Eid. formsk. i hvilken amtet foreslaar at utvælge en komite, bestaaende av 3 medlemmer, der har at sætte sig i rapport med amtet angaaende sit hverv i anledning den projekterte jernb.linje Drammen-Skien.

Den 16de februar 74 vælger formandsk. følgende 3 komitemedlemmer: 1. Anders O. Langangen, 2. Anders J. Nordal, 3. Anders G. Sætret.

Den 18de novbr. 74 forelaa skrivelse fra komiteen, hvilken blev fremlagt i repr.-møte 28de decbr., næstefter sammen med en skrivelse av 1ste decbr. fra amtmændene Aall og Hvoslef med indbydelse til aktietegning i Drammen-Skiens-banen.
Beslutning: Saken utsættes til 2den jan. 75 dels for at indhente oplysninger og dels for om mulig at faa alle repr. til at avgi møte.
2den jan. 75 holdtes da atter møte, der under Hvalens sygdom blev ledet av viceordf. P. P. Røra. Mot en stemme vodtokes følgende beslutning: Eidanger kommune tegner sig for aktier i et jernbaneanlæg fra Skien over Larvik til Drammen for 5000 specier, samt for en sidelinje gjennem Eidanger til Brevik likeledes for 5000 specier, paa betingelser, som indeholdes i indbydelse av 1ste decbr. 74 til aktietegning og paa betingelse av, at banen føres gjennem Bjørkedalen.
Anm. Den ene, som stemte imot, begrundet sin votering saaledes: Da dette jernbaneanlæg efter forlydende kommer til at faa regnskap sammen med andre lignende anlæg f.eks. Vossebanen og saaledes kommer til at staa last og brast med disse, er der intet haap om at nærværende aktier nogen tid vil forrente sig.

Denne betragtningsmaate er imidlertid aldeles urigtig. Vistnok har D.-S.-banen ikke paa mange Herrens aar git noget utbytte til aktionærerne; men det er ikke Vossebanen skyld i; ti hver banelinje har sit, eget regnskap, efter hvilket utbytte blir beregnet uten hensyn til andre linjer. D.-S.-banen avsætter dog aar om andet ikke saa ganske smaa summer tilbyggefond, der nu er vokset op til et ganske anselig beløp. Fornyet behandling av aktietegning til D.-S.-banen d.15-10-75.
Beslutning: Mot en stemme bevilgedes 5000 specier av og for Eidanger kommune til jernbaneanlægget Drammen-Larvik-Skien under forutsetning, at anlægget gjennemskjærer endel av Eidanger - alt under de betingelser, som stortinget den 9de juni d. a. har besluttet og i medhold av et av amtmændene Aall og Hvoslef utferdiget schema til aktier av 20de juli d. a.

Nogen sidelinje til Brevik blev der altsaa nu ikke tale om.

Banelinjen Drammen-Larvik kom i drift høsten 1881 og Larvik-Skien 24de november 1882 og blev paa kongens vegne aapnet av statsminister Selmer under den heteste striden om det absolute veto.

Breviksbanen

1890 den 7de mai blev i repr.møte behandlet en skrivelse fra sogneprest Hauge, formand i Breviks jernbanekomite, angaaende bevilgning til Eidanger - Breviksbanen.
Beslutning: Peder P. Røra foreslog: Intet at bevilge, grundet budgetmæssige hensyn. Herm. Ramberg foreslog subsidiært at bevilge 10,000 kr. N. Andersen, Lunde foreslog bevilget 20,000 kr; H. Thorsen, Herøen, foreslog subsidiært 15,000 kr. P. Røras forslag faldt med 11 mot 3 stemmer, Røra, Ramberg, N. Slevolden. H. Rambergs forslag faldt med 12 mot 2 st. N. Andersens forslag blev forkastet med 9 mot 5 st. H. Thorsens, forslag blev vedtat med 11 mot 3 st.

Betingelser: Beløpet indbetaltes i 10 paa hinanden følgende aar. Sidespor anlægges ned til Eidangerfjorden etsteds mellem Nystrand og Ørvik, hvis det kan ske paa en lempelig maate. 1891-15-9 behandles i repr.møte en skrivelse fra amtet om yderligere bevilgning til Breviksbanen.
Beslutning: N. Stamland foreslaar: Saken utsættes. Vi kan da ikke bevilge i det blaa. Linjens opstikning er jo ikke endt endda. Muligens vil de mest interesserte tegne endel private bidrag.

H. Ramberg foreslaar: Herredsstyret kan ikke indgaa paa de fra statsmyndigheterne stillede betingelser. Stamlands forslag vedtokes mot 2 st.
Komite blev valgt: 1. Jacob Grava, 2. Ole Ørstvet, 3. Karl Grønli samt formandskapet.

En maaned senere kom de fornyede krav til Breviksbanen under behandling i repr.-møte (den 16. okt. 91). Av dokumenterne fremgik det, at der fordres fri grund, grustak, stationstomter, gjerdehold m.m. samt et vilkaarlig areal til oprydning paa begge sider av linjen for at forebygge antændelse fra lokomotivet. N. Andersen foreslaar, at der bevilges 3500 kr. paa betingelse, at 1500 kr. tilveiebringes privat, saaledes at hele bidraget i samlet sum naar op til 20,000 kr. Andersens forslag blev forkastet med 7 mot 5 st. De 5 var Andersen, Skrukkerød, Am. Rød, N. Aslesen og Nic. Stamland.
Beslutning: Enstemmig besluttedes ikke at kunne gaa med paa de opstilte betingelser.

Nye krav fra Brevik. 1892-1-2 foreligger der for repr.-møtet mundtlig forslag fra repræsentanterne Martin Ørstvet og N. Andersen, Lunde angaaende tillægsbevilgning av 3000 kr. til Eidanger-Breviksbanen.
Beslutning: Med 8 mot 4 st. besluttedes hvis det tiltrænges, at bevilge 3000 kr. til de før bevilgede 15,000 kr. tils. 18 tusen at betale i 10 paa hinanden følgende aarlige terminer. Herredsstyret skal henstille til amtet at søke utvirket, at banen faar gratis grund av prestegaarden.

Martin Ørstvet og N. Andersen bør virke for private bidrag av de interesserte i Breviksbygden. Saadanne bidrag vil vistnok kunne bli likvidert i jordavstaaelser til jernbanen.

Atter nye krav til Breviks-banen. 1893-6-7 foreligger følgende henvendelse fra form.skapet i Brevik:
Eidanger herredsstyre anmodes om at utbetale sit bidrag til Breviksbanen med en gang og uten rentegodtgjørelse.

Herredsstyret fatter følgende beslutning: Av budgetmæssige hensyn kan andragendet fra Brevik ikke imøtekommes nu i disse knappe pengetider. 98 opsittere paa begge sider av Eidangerfjorden andrar forgjæves om oprettelse av station paa Heistad istedetfor stoppested med platform (19-9-92). 1892-2-5 møte i herredsstyret. Sak nr.1: En henvendelse fra ordføreren i Porsgrund om at indsende forestilling til arbeidsdep. om at la banestykket Eidanger-Nystrand oparbeides først og aapnes for trafik.
Beslutning: Repr.-møtet finder, at en saadan henstilling til regjeringen bør indsendes og antar, at staten selv vil staa sig paa en saadan ordning, da lokaltrafikken til Eidanger særlig i sommertiden er betydelig og utvilsomt vil økes, saasnart banen er færdig til Øvald. Likesaa vil større dele av de omliggende distrikter faa lettere adgang til «jarlsbergbanen».

Breviksbanens aapning

I repr.møte 10-10-1895 blev forhandlet om, hvorvidt der fra kommunens side skal foretas noget i anledning Breviksbanens aapning.
Beslutning: I anledning av jernbanens aapning den 15de oktober 1895 bør for kommunens regning foretas endel tilstelninger med flag m. v. paa Eidanger station. Formandskapet i fællesskap med repr. N. Andersen og H. Thorsen gis i opdrag at forestaa ordningen av dekorationerne. (Med 10 mot 4 stemmer). Formsk. holdt møte om denne sak den 7de oktbr. men fandt det rettest at sammenkalde herredsstyret, da det ikke vovet at overta ansvaret.

Kongen med kronprins Gustaf og følge indtraf i Brevik ut paa efterm. og holdt aapningstalen fra banegaardens hovedportal mot Frierfjorden. Rungende hurrarop besvarte talen, hvorpaa majesteten gik om paa stationens arrangement med sit følge og besaa anlægget. Det notable selskap drog saa ned til byen for at indta diner paa hotel Stiansen.

Da de kongelige ved 6-tiden under skinnet av et fakkeltog atter vendte tilbake for at indskibe sig i kongevognen, blev den offisielle del av høytideligheten avsluttet med kraftige leverop for den gamle folkekjære konge, Oscar den anden.

Grevskapsbanen D.-L. blev ogsaa aapnet av Oscar II under store høitideligheter i Larvik høsten 1881, mens aapningen av banestykket L.-S. blev utført paa kongens vegne av statsminister Selmer, hvis tale blev mottat med applaus fra kun en eneste mand.

Stationsmestre

Den første. stationsmester i Aaklungen var Lars A. Braathu, f. 1842, d. 1906; opr. fra Rygge, (Smaalenene). Stilling før: opsynsmand og materialforvalter ved anlæggene.

I Bjørkedalen: Herman Schwensen, f. 1851. Før: stationsmester paa Lysaker. For nærværende: stm. paa Horten.

I Eidanger: Otto A. Steinart, kom til Eidanger 13-11-82. Avgik ved døden som følge av et overfald 13-8-95. Før: kontormand ved anleggene.

I Porsgrund: Johan Fyrstenberg Scharffenberg; før kontormand og vik. stationsmester. Kom til Porsgrnnd 19-11-82; blev stm. i Bergen 11-11-97. Derefter paa Narvik, hvor han avgik ved døden i eller omkring 1903.

Paa Nystrand: Martin Kristiansen. Paa Skjelsvik: Anders Skjelsvik, d. 1918. Paa Heistad: Knut Lunde.