To dikt

Hans Reynolds

Vårt bysbarn, dikteren Hans Reynolds var født i 1876 og allerede i 1897 finner vi et av hans første dikt offentliggjordt i bladet Grenmar

Høitid

Nu synker julekveld
over tusen glade sind
det toner gjennem luften
for nu ringer helgen ind
Nu tændes lys i stuen i
hytte og i hus
og mod høie sfærer
gaar barnesangens brus

Og sidder du alene
foruden fest si sind
saa er det dog en tanke
som finner veien derind
Et lysstreiffra din barndom
som dulger sorg og savn
en høittidsløftet stjernedrøm
som tar dig mild i favn

En Nordsjøfarer

Jeg husker, den laa der paa Byens Havn
og speiled i Vanet sitt hvide Navn
den gamle, kjølesprengte Skude
den gjorde en Sommerreis eller to
om Vinteren da fik den ligge i Ro
om Vaaren den gamle Vanen
at, Haabet laa over ved Kranen

Saa sta den afgaarde i maadeligt Huld
til Midelsbro, Leith eller Shields efter Kul
og vise sig atter hjemme
men den, som var med, maatte pumpe sig flad
paa halvkogte Erter og skambrendt Mad
og gaa som en Veger i Riggen
for Kulstøvet gjøv over Briggen

Men Skibsreder Hansen var smørblid og lo
og skjænked med Glæde en Dram eller to
naar Haabet laa ankret ved Bryggen
og Skipperen drog i sit korte Skjæg
og loved Hr. Hansen med lydelig Knæg
at styre den gamle Kiste
saa ingen Reis blev den sidste

Saa solgtes den østpaa til Lægter og sligt
og gjør kanske endu sin vante Pligt
saa, trut som den gjorde der hjemme
og er den ei mere. saa bar den med Ret
sit, gamle, snirk lede Navnebræt
saa kjekt som hver Skude paa Kysten

H. R.