Fra Helgesens hjørne til Østsiden skole

1989 - de mange jubileers år

av Brynjulf Bosheim

I året for feiringen av GRUNNSKOLENS 250 ÅRS JUBILEUM har vi valgt å presentere noen glimt fra skolens historie.

Når vi i år dessuten er minnet om at det er 200 år siden den franske revolusjon og 175 år siden riksforsamlingen på Eidsvoll, hjelper det oss til å sette skolens utvikling i et historisk perspektiv.

For "Gamle Porsgrunnsbilder" er det også betimelig å minne om at det i 1989 er 150 år siden fotografikunsten nådde et utviklingstrinn som gjorde den praktisk anvendbar. Det første bevarte fotografi vi kjenner, så riktignok dagens lys allerede i 1826, men da var det etter en eksponeringstid på 8 timer.

250 år er et langt sprang tilbake i tiden. Vi er i året 1739 - 68 år før Porsgrunn ble kjøpstad. Mye av historien er gått i glemmeboken og tapt for alltid, men vi skal bla litt i noen av de kilder som fremdeles er tilgjengelig.

Foranledningen til skolejubileet

er Christian VI's
Forordning,
Om Skolerne paa Landet i Norge,
Og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maa nyde.
- datert i Friderichsberg 23. januar 1739.

"Vi Christian den Siette, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Græve udi Oldenborg og Delmenhorst; Giøre vitterligt, at som Forfarenheden viser, hvilken usigelige Skade Kirken og Landet derved tilvoxer, at Ungdommen helst af den gemeene Almue, hidtil ey over alt har havt Leylighed nok, saaledes som skee burde, at oplæres i sin Christendoms Grund, samt i Læsen, Skriven og Reignen, og derover til Deels i saadan en ynkelig Uvidenhed er opvoxen, at de hverken i det Aandelige eller Legemlige veed rettelig at søge og befordre deres eget Beste: saa have Vi anseet detfor een af de største Velgierninger for Vore kiære og troe Undersaatter, og for en uforbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst Salige Herr Faders heylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade. Danske Skoler over alt i Vor Rige Norge paa en bestandig Fod saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn over alt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervises om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne-Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og reigne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende allerna'digst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vor Rige Norge, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske ugiørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge: ..."

Samtidig utkom: Instruction For Degne, Klokkere Og Skoleholdere paa Landet i Norge, Og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maa nyde.

I 1736 var det innført konfirmasjon for alle, og skolens bortimot eneste oppgave var å lære barna å lese og gi kristendomsundervisning ut fra "Pontoppidans Forklaring", eller som den fulle tittel lød:

"Sandhed til Gudfrygtighed, udi en eenfoldig og efter Muelighed kort, dog tilstrækkelig Forklaring over Sal. Doct. Mort. Luthers Liden Catechismo, inneholdende alt det, som den, der vil blive salig, har behov, at vide og giøre. "

På oppdrag av Christian VI skrev Erik Pontoppidan boken, som henimot halvannet århundre var den mest brukte lærebok i den norske skole og i konfirmasjonsundervisningen.

Det var prestene som fikk ansvar for å gjennomføre forordningen, og klokkerne ble de første "skoleholdere".

Det var også prestenes ansvar å påse at klokkerne egnet seg til oppgaven:

"Men om nogen Klokker sig dertil ey strax, efter Proustens og Præstens Tilsigelse vil beqvemme, eller, foruden sin Uduelighed til Skolehold, findes at forsømme sit Klokker-Embede i Kirken, eller føre et forargeligt Levnet med Drukkenskab, Svergen, Banden og anden U-gudelighed, da bør saadan een for Meenigheden forargelig og for Guds Kirke beskiemmelige Klokker strax uden Medynk af Bispen fra Skolehold, efter Præstens Klage og Provstens Erklæring, removeres og en anden dyktig Skoleholder paa hans Bekostning strax af Vedkommende antages, da Bispen imidlertid lader Klokkeren ordentlig tiltale, og ved lovlig Omgang dømmefra sit Klokker-Kald."

Stedet Porsgrunn

Vi dukker nok et drøyt hundreår ned i historien. Den eldste kilde til byens navn, Porsgrunn, er Peder Claussøn Friis' "Norrigs Bescriffuelse" fra 1613:

"Imellem Brunlaugnæs oc Jomfruland ere to Mile offuer Fiorden yderst i Gabet oc heden ved en Uge Siøs (en sjømil) ind i Fiorden er den merckeligste oc naffnkundigste Ladsted i Norrig, kaldis Langesund, i huilcken huert Aar ladis nogle hundrede Skib med Master, Spirer, Spærer, Deler, som utføris fra Skiene oc andre Stæder, langt offuer aff Landet, oc der sellis i Haffnen.

Halffanden Uge Siøs Nord ind fra Langesund, oc 2½ Mile ind fra Haffuit, kommer Skiene-Elff ud i den Fiord, oc kaldis det Sted Porsgrund. En halff Miel der offuen fore ligger den Kiøbstad Skine (aff huilcken Skielæn næffnis) paa den Østre Side ved Elffuen, der som den ved en Fos falder neder for en Klippe, huilcken Klippe er mangesteds igiennom huggen, saa at Vandet løber der igiennom, som igiennom lange Render, oc neder paa deris Sagequerner, huilcke de hafue en gandske Hob Staaendis derfor Byen: oc kommer denne Elff langt offuen til aff Tellemarcken."

Sitatet gir oss mye av bakgrunnen for Porsgrunns tilblivelse, om trelasteksportens betydning for hele distriktet og om Skiens store antall sagbruk, som etter hvert fylte opp elven med så mye flis at skutene fikk problemer med å komme opp.

Porsgrunn fikk etter hvert større og større betydning som laste- og lossested for skutene, noe som også var sterkt medvirkende til at tollstedet ble flyttet fra Skien til Porsgrunn. Vår første tollbod sto ferdig i 1653.

Før vi forlater Claussøn Friis, fristes vi til å ta med hans beskrivelse av teledølene:

"nogle uforskammede Dieffuels Kroppe med Hor, Mord, Manddrap, Ketteri, Løsleffnet, Slagsmaal oc andre hos hengende Laster oc Ulempe offuer alle som her i Landet boe, haffde deris største Lyst i gammel Tid at dræbe Bisper oc Prester, Fougder oc Befalingsmænd, som oc paakiender, at til en Kircke i det Læn ere 7 Prester ihielslagne, oc sommesteds en eller to, oc sommesteds flere."

Vi vet lite om den beskrivelse Peder Claussøn Friis gav av teledølene, var dekkende for strandsitteme som i stadig økende antall slo seg ned på begge sider av Porsgrunnselven.

I hvert fall tegner Bartholomæus Herman von Løvenskiold i sin beskrivelse av "Bradsbierg Amt" fra 1784 et adskillig lysere bilde av Porsgrunns beboere:

"Overalt søge begge Porsgrunds Indvaanere, som omgaaes hinanden paa den anstendigste og venskabeligste Maade, at forene det Nyttige med det Behagelige; De søge at overgaae hinanden i at opdyrke deres Marker og Haver, at udpynte deres Boeliger, at understøtte en god Orden og giøre de tienligste Indretninger, ja, de beboe de yndigste Egne af dem man fast kiender i dette Rige; De sørge for at ære Gud i smukke og velprydede Templer; De sørge for Skolerne og Ungdommens gode Opdragelse, for de Fattiges Underholdning, for Stædernes Udvidelse og Sikkerhed."

Men han tilføyer:

"Vore Ældste i disse Egne erindre endu den Tids-Punkt da den almindelige Bestyrelse her blev med nogen Ligegyldighed plejet, ..."
Da Lovene ikke giorde det rette Indtryk, og da man var her indhyllet i den Raahed, som giør Menneskeligheden saa liden Ære; .... "

"1769 den 9de Aug: efter den da skede Undersøgning, var Folkets Antal paa begge Porsgrunds Sider:

Mand-kiøn474
Qvinde-Kiøn517
i alt da991Stykker"

"Angaaende Vestre Porsgrund.

Stædet ligger tildels under Klyve Gaard i Solum Sogn og haver et meget smukt Anseende med de derved tæt liggende vel dyrkede Enge-Løkker, ...

Her boer mange Kiøbmænd som Laste- og Korn-Handler der udskiber aarlig Træe-Last til Engeland og Frankrige, og fra det sidste Stæd lader hiembringe Viin og Brændevin etc. ved deres egen Fransk-Fahrer for Compagniets Regning; thi siden Anno 1760 har her været et Fransk-Fahrer Compagnie ...

Her boer mange Skippere, Haandværkere, en Uhrmager, Matroser, Fiskere, Huggere og Arbeidere."

"I Østre Porsgrund boer endel anselige Kiøbmænd; fra dette Sted gaae mange store og smaae Skibe og her drives en anseelig Handling. Hertil komme dog sielden Engelske Skibe at intage Træelast, ligesaa Skibe fra Aabenraae; fra Sønderborg og Flensborg komme mange smaae Skibe med Rug, Have-væxter, Brendevin og videre.

Her boer Skippere, Korn- og Krambodhandlere, Sejlmager, Matroser, Huggere og Arbeidere, Lods-Oldermanden, Præsten og Skoleholderen, endel Told- og Consumptions-Betientere, her boer Post-Aabneren der er tillige Skibs-Clarerer og Mægler, Los-Oldermand, Lotterie-Collecteur, StempletPapir og Kort-Forhandler.

Giestgiveren i Porsgrund Hr. Jens Fischer fabriqverer selv got Lak, god og velsmagende Chocolade-Kager, distillerer ligesaa gode Liqueurs og Aquavitter som de Udenlandske. Her er en ordentlig Skoele der haver 1200 Rdr. paa Rente.

Det hører med til historien at det vi i dag tenker på som "gamle Porsgrunn"-Vestsiden, og Østsiden med Osebakken - på denne tiden var deler av sognene Solum, Eidanger og Gjerpen. Det var først i 1763 at Vestsiden og Østsiden ble forenet til ett sognekall, og i 1837 at man fikk et felles kommunalt styre. Osebakken ble overført til Porsgrunn i 1842.

Porsgrunns første skoler

Det er tidlig spredte opplysninger om personer som i større eller mindre grad ernærte seg som skoleholdere. Men det var nok bare noen av de velstående borgeres barn som fikk en viss undervisning. Vi må her begrense oss til å kaste litt lys over de mer faste skoler på begge sider av elven.

Den i Østre Porsgrunn "ordentlige Skoele" er den første faste skolebygning vi kjenner til. Prost Monrad skriver i et brev i 1750:

"Efter Skoleholderens her i Porsgrund Christopher Larsens iidelige Anmodninger, der besverger sig over endeel av Strandsiddernes Uvillighed i at betale den dem efter Forordningen paalignede Andeel til de fattige Børns frie Undervisning i den publiqve Skole- - - -. Jeg medsender til denne Ende Udtog af den for 12 Aar siden indrettede Bog over dette lille Stæds publiqve skole, hvorav sees saavel hvad eenhver pleier aarlig at erlegge til de fattige Børns frie Undervisning, som og hvilke der ere de meest uvillige til at betale deres ringe Andeel ..."

Den omtalte "Bog" fører oss tilbake til 1738. Skolen, som lå på "Helgesens hjørne", ble bygget for innsamlede midler og ble trolig tatt i bruk i 1741. Skolen er beskrevet som et brunrødt enetasjes hus med en stue med kakkelovn og tre vinduer, ett kammers og kjøkken med ett vindu hver.

Fra et møte i skolen i 1767 omtales skolens inventarliste:

"Et Sengested uden Omheng, 1 Overdyne, 3 Underdyner, 3 Hovedputer, 3 Par Lagen m. Puudevahr, 1 Ildtang, 3 Træestoeler, 2 lange Benker og et lidet Træebord, hvoraf Sængeklæderne med Lagen og Puudevahr vare deels meget forslidte, deels gandske udslitte. "

Blant Skoleholderens oppgaver var å undervise:

"Børn og unge Mennesker, som søger og bør søge Skoelen ... ej alleene i deres Christendom, men end og i Skriven og Regning. .. Saa skal og Skoeleholderen være forpligtet at forrætte den fornødne Catecisasjon, saavelsom tilsige Børnene at møde og samles med dem i Skoelehuset, hver Søn- og Helligdag betimelig for Prædicken, for med dem at følges til Kirchen, og ligesaa fra Kirchen til Skoelehuset, da Skoeleholderen efter Prædicken lader sig underrette af Skolebørnene, hvad de af Prædicken har fattet, og for dem igjentager hvad de kand behøve til Underviisning, samt i alt Øvrigt i Liv og Lærdom saaledes foregaae de Unge, at det kand tiene til Guds Ære, og de Unges Oppbyggelse og Nytte."

Denne lille skolen med kakkelovn og tre vinduer var Østsidens skole frem til 1813 da skolen på Kirkehauen, Helleberggaten 21, ble tatt i bruk. Men først skal vi en tur over elven.

De eldste skolene på Vestsiden

Sognepresten i Solum skriver i et brev i 1739:

"Her finnes også i dette sogn et ladested kalt Porsgrunn vestre,... de fleste dette steds innbyggere er arbeidsfolk, her er heller ingen innrettet skole; ti holder enn en del av de beste undertiden deres børn nogle uker i skole hos en og annen de kan anta, så går dog de fattige som er de fleste deres tid bort uten å få den sanne kunnskap om Gud."

Klokkeren var for gammel til å kunne brukes som lærer, og kunne knapt nok betjene klokkergjerningen. Sognepresten kjente heller ikke til "nogen til lærer tjenlig studiosus" eller annen som var skikket.

Det var ikke så mange velstående på vestsiden som kunne bidra med å skaffe stedet et skolehus. Men omsider klarte man å skrape sammen 269 riksdaler, og i 1764 ble Torvgaten 12 (Brogt. 12) innkjøpt, og året etter tatt i bruk som Vestsidens første skole. Huset besto av to værelser og kakkelovn og er avbildet på Vestsiden kirkes kollektbøsse.

Den var i bruk som skole til 1823. Da var den i så dårlig forfatning at noe måtte gjøres, og skolen flyttet inn i Vestregate 1, hvor den var til 1836. Da flyttet man tvers over gaten til Vestregate 2 som senere ble kalt Klokkergården, fordi skoleholderen, klokkeren, også bodde der. Klokkergården var skole til broen i 1891 ble åpnet og elevene overført til Østsiden.

I mellomtiden var det flere ganger ført både økonomiske og pedagogiske argumenter i marken for å overføre elevene til Østsiden, men problemet var en forsvarlig transport over elven vinterstid. Debatten var påny oppe i 1882. Et av argumentene i skolekommisjonen for overføring, var: "Dessuten er fattigbarna mere hårdføre pga. den mangelfulle påkledning."

Først etter krigen fikk Vestsiden igjen egen folkeskole. Elevkullene var store og det var prekær mangel på klasserom. Redningen ble en ombygget tyskerbarakke på Miltenberg, tatt i bruk høsten 1947, - kanskje kimen til at Vestsiden fikk skolen tilbake. Den nye skolen ble etappevis bygget i første halvdel av 50-årene.

Skole på Osebakken

I 1782 ble det: "udi Gastgiver Sr. Jens Fischers huus paa Aasebachen" foretatt en "Skoeleforretning". Det ble besluttet:

"der skal antages til Skoelens holdelse heele Aaret omkring et Dueligt Menneske som kand oplære Børnene i deres Christendom, samt at Reigne og Skrive ".

Det skulle vise seg at det ikke var så enkelt. Tre år senere skriver prost Monrad:

"Det er visst ikki min Skyld, at endnu ikki Osebachen med een fast Skoleholder er forsynet, jeg har 2 gange skrevet om saadan en Persohn til Biscopen og hans Amanuensis, mig blev først givet andslag paa en Person ved navn Hel, hand hafde god attest der fra Stedet, skrev en gandske pen Haand, og foregaf sig at kunde regne meget godt, men han var gift, hafde endeel Børn, og melte at han ikki kunde tage mod Tjenesten, uden hand kunde tillige faae et stykke Jordveij, hvorpaa hand kunde føde 2 a 3 Kiør, som ikki vidste at skaffe ham; derefter foreslog Bisc.'s Amanuensis een gammel Student, ved Nafn Løvdal, jeg bekostede hans Reyse hid, og var med ham i Porsgr., men Indbyggerne, især Fischer, undslog for at kunde tage imod ham, da hand nok ikki forstod meget at regne, og skrev kun maadelig, hvilki begge deele, fornøden beqvæmhed til at oplære Børnene i deris guds Kundskab, udfordres. I sommer kom een gl. Jydsk Student, ved nafn Inderop, hafde gode Skudsmaal og været mange og adskillige Steder Condition, men han var slet forsynet, hafde Kone og Børn med sig, og da jeg bragte ham ut med mig, fattede endeel af Stedets Indvaanere, i betragtning af hans medhavende følges slette utdseende, mistanke om ham, at een eller anden usømmelig Opførsel hafde bragt ham i saa slette Omstændigheder. De fattige og almindelige Folckis børn har dog nogen Lejlighet til at lære, men det er fornemmelig Kiøbmands eller Borgeres Børn, der vil lære lidt meere, helst at regne og skrive, end den almindelige hob, som det er vandskeligt at faae en duelig Lærer til, allerhelst der er intet vist Skoelehus, hvor een skikkelig Person kunde have noenlunde anstendig tilhold.

Det var først i 1790 et "dueligt Mænneske" kunne ansettes og få en noenlunde fast ordning med skolen på Osebakken. Skolen holdt til i Storgaten 202.

Den var senere en kort tid i Storgaten 169, som Gjerpen skolekommisjon hadde kjøpt like før Osebakken ble innlemmet i Porsgrunn. Da dette sted var "betynget med overflødige bygninger som krever påkostning", ble skolen solgt, og elevene overført til Kammerherregården. Osebakkens skolehistorie var slutt.

Tilbake til Østsiden

Fra biskop Bechs visitas i 1809 er å lese: "at det nærværende Skolelocale er altfor indskrænket og uskikket både til Underviisningssted og til Bolig for Læreren."

Biskopen påpekte også andre mangler: "De manglende, nemlig Kopiebog, Kaldsbog, Skole - og Fattigvæsensprotokoll maa uden Henstand anskaffes og paa befalet Maade indrettes."

Protokollen for Porsgrunds Skolecommision, som også omfattet fattigvesenet, finnes fremdeles, og vi gjengir protokollen fra det første møtet:

"Da den Bestemmelse, for hvilken denne Protokoll er anskaffet, har til Formaal deri at anføre, alt hvad der angaar Skolevæsenets Tarv, saavelsom det fuldstændige Casse-Regnskab over Skolens Indtægter og Udgivter, ansees det hensigtspassende at indledede forhandlinger, der her maatte blive at gienfinde, med Hr. Biskop Bechs udkastede, og afforskjellige Medlemmer af Skolecommisionen underskrevne, Plan til Skolevæsemets Forbedring, og dernest at afskrive den af Hr. Halling affattede, ligeledes af forskjellige medlemmer af Commisionen undertegnede, Indbydelses-Plan til et Skole og Arbejdshuus for Østre og vestre Porsgrund, hvis vigtigste Momenter grunde sig paa huus, samt, i Fortsættelse af denne, at tilføye de af Stædenes Indvaanere, tegnede Bidrag til anvendelse under Iværksættelsen og Udførelsen af den vigtige Almuesag hvorpaa forberørte Planer hentyder.

Aar 1809 den 25. Julii bleve, i anledning af min, Biskop Bechs Nærværelse paa Wisitas, Porsgrunds skole og Fattigcommisioner afholdne i Hr. Grosserer Jørgen Aalls Huus, hvorved følgende blev afhandlet og vedtaget angaaende:

1st Østre og vestre Porsgrunds

SKOLEVÆSEN

Ved at overveje i nærværende Commisionsforsamling Skolevæsenets Forfatning i Østre Porsgrund maatte man snart erkiende nødvendigheten af at give det i flere henseende ved hovedforbedring, da saavel det nærværende Skolelokale er alt for indskrænket og uskikket baade til Undervisningsstæd og til Boelig for Læreren, samt at det betydelige antal skolepligtige Børn ikke med een Lærer kan nyde tilstrekkelig Undervisning, eller denne overtages af ham om man endog innbød at hvert Barn besøge Skolen 2 de Dage ugentlig.

Man blev derfor enig om, at der skulde anskaffes et beqvemt og passende Locale og en Underlærer tillige ansettes.

I det nye skolelocale skulle indrømmes beqvemme Værelser for Overlæreren da Underlæreren derimod blev indlogeret i Byen; og Underviisningsværelser maatte indrettes, saafremt det kunde skee, saavel for en Borgerskole som den fattige skoles Disiple.

Skulle den fattige Skole ikke strax kunde finde plads, vedblev den indtil videre at holdes paa nærværende Underviisningsstæd, men den maatte saasnart det lod sig giøre, sælges og begge skoler saaledes holdes i den nye Skolebygning.

Dersom et privat Laan ei skulde kunde opnaaes til at bestride Omkostningerne paa at kjøbe og indrette den nye Skolebygning, maatte det tilvejebringes af offentlige penge, imod at Renterne af den laante Capital maatte udredes ved forfaldsmæssig Ligning paa stædets Indvaanere, eller om disse Omkostninger, som var det Ønskeligste, kunne tilvejebringes ved en frivillig Subskription, for hvilken Hr. Jørgen Wright, Jørgen Niels Aall, ville behagelig drage Omsorg, at en Plan dertil blev tilstillet alle Vedkommende som med Nytte kunde opmuntres til Bidrag, da de derimod som kunne, men enten ikke ville Subskribere eller ikke subskribere saa tilstrækkeligen at det stod i passende Forhold til deres Vilkaar og Formue og andres Bidrag, maatte underkastes en, med dertil udnævnte Borger, proportionert Ligning.

Underlæreren maatte antages paa de vi lkaar at han for det første tilstædes en Løn af 150 rd Aarlig foruden fridt Logie og frie Brændsel aarlig, og med Haab om Befordring til et bedre embede efter at have tient 4 til 6 Aar som duelig og retskaffen Lærer. Man ble tillige foreenet om, at der for Østre og vestre Porsgrund skulle kund være een Bestyrelse af begges Fattig- og Skolevæsen.

Foruden Inspectrurem for de offentlige Stiftelser, bleve følgende overtalte til at udgiøre Fattig- og Skolekommisionens medlemmer, neml. de fornævnte Hrr. Wright og Aallerne, samt Hr. Ulrich Fr. Cappelen, at Hvilke Medlemmer det blev vedtaget at ikkun een af gangen maatte udgaa af kommissionen, i hvis sted da de Øvrige kommissionsmedlemmer ved plurima valgte en nye medlem.

En Undervisningsplan, en Instrux for Lærerne, en Time- og tæstetabel, samt et ordentligt skolepolitie maatte forfattes og indrettes, og foreslaaes de til Brug i skolene hensigtpassende Læse- og Lærebøger m.m.

Hr. Lærere Hauen og Lassen, som vare tilstæde bleve anmodet om at indlevere snarest muligt passende Udkast hertil, hvilke Sognepræsten med den Øvrige Commission afgir bedømmelse over og deretter behagelig indsendte dem til Aprobation, saavelsom for den heele Plan for Porsgrunds samtlige skolevesen hvilken forventes saa snart skee kan og at blive realiseret forsaavidt Tiidens Omstændigheder tillader det.

Til Skolevæsenets bædste bliver at tillæge dens aarlige Indtægt, de befalede lyseholdspænge af 8 rd aarligfor hver Kirke.

Ligesom Brugen er i vestre Porsgrund med en ombærende Tavle ved Brudevielse og Barnedaab og Communion, bør ligeledes finde Sted i Østre Porsgrund og paa begge steder hvor 3 de Tavler ombæres, bør dette skee i den Orden: at Skolens Tavle først ombæres, dernest de Fattiges og tilsidst Kirkens.

Alle Indtægter for Østre og vestre Porsgrund skolevesen indflyde i een Kasse, hvoraf igien alle Udgifter bestrides.

INDBYDELSES PLAN.

Til Oprettelse af et Skole- og Arbejds- Huus for Østre og vestre Porsgrund.

I den faste overtydning, at enhver Tænkende tilfulde erkiender nødvendigheden af at skolevesenet i Østre og vestre Porsgrund underkastes en hovedforbedring da det nærværende skolelocale er, til undervisningssted ligesaa uskikket som til Bolig for Læreren; samt efter sin slette og hensigtsløse Indretning ej kan optage det betydelige antal Børn som ere pligtige at søge skolen, finder Skolecommisionen det høyst nødvendigt at skride til en endelig afhielpning af denne, for det almindelige saa vesentlige Tvang.

Den værer til den Ende, i medhold af Hans Høyvelbaarendheds høyærværdige hr. Biskop Bechs, til skolevæsenets Fremme udkastet Plan, at forestaae for sine Medborgere i Østre og vestre Porsgrund, en ny og forbedret skoleindretning, og finder det overenstemmende med dette Øyemed, at en ny og beqvemt indrettet Skolebygning fra ny verde opført.

Denne ny opførende Bygning, hvori, efter nys benevnte Plan, skulde oprettes en almindelig Borgerskole for begge stæder og en særskildt Fattigskole for dette sted maatte være saaledes indrettet, at Over- og Underlærer kunde indrømmes Bolig i samme, Underviisningsværelser finde stæd for Borgerskolens og Almueskolens Disipler, og tillige at saadant hensyn tages paa Overlærerens Beqvemmelighed, at samme, naar han Ønsked at forandre sin isolerte stilling kunde have de fornødne Værelser til en Families Bolig og Huusholdning.

Dette Forslag, saa gandskegrundet paa Tiidens Trang, vover Commisssnen dernæst at tilføye at andet der med samme staaer i nær Forbindelse og bør ansees for saare magtpaaliggende og vigtigt.

Længe fortroelig med det Ønske: at trosse en Indretning til Forsørgelse for stedets Fattige, hvorved ingen Trængende maatte eller kunde mangle Livets Fornødenheter og saaledes af Mangel fristes til at trygle eller stæle, troede Commisionen ligeledes ved et Forslag til en gavnligere Fattigforsørgelse, at nærme sig maalet for enhver Tænkendes Ønsker.

For altsaa at formindske Elendighed, at holde de ældre Trængende til Orden og Ærlighed, de Yngre til nyttig virksomhed og Sædelighed, og saaledes omdanne Uorden til Orden, Ladhed til Flittighed og berige den kommende slægt hvortil saa mange stammer nu henvises i Leedigang og Daarskaber, med nyttige og sædelige Mænd og qvinder, - finder Commisionen det for det Almindelige ligesaa vigtigt, som ved nærværende

Lejlighed passende til lige at opmuntre sine veldedige medborgere til Oprettelsen af een for begge steder fælles Arbejdsanstalt, hvori de Trængende maatte paalegges den fattige Forpligtelse et arbejd for, efter deris forskjellige Beqvemhed ved megen Fliid at kunde fortiene enten deres heele Underholdning eller og en Hielpeskilling til den Udkomme de ellers med andet Arbejd vidste at erhverve sig..

Endvidere torde Commisionen ogsaa være af den formening, at Udførelsen af et saadant Forslag betydelig vilde formindske de summer som efter aarlig afgivte Ligning nu udredes til trengenes Forsørgelse, som er uundgaaelig nødvendige men dog ikke gandske tilstrekkelige til de Fattiges Underholdning.

Og da nu denne Arbejdsanstalt, hvis vesentlige Formaal for det første blev Spinderie og Vævning, måtte etter saadan Plan anlegges at i samme indrettedes tvende rummelige Arbeidsstuen, Pakkammere til raamaterialers henlægning, samt Bolig for en Lærer ved Anstalten, hvem tillige overdrages sammes Opsyn og Øconomie; saa er det befundet at efter optagen grundtegning og derefter grovdt Beregning til den nye opførende Bygning, der undereet skulde forenes den dobbelte Bestemmelse a Skole og Arbejdshuus og hvortil Commisionen allerede harforsikret sig den behørige Tomt, vil udfordres for det første en saare betydelig Capital.

Commisionen viste nu derfor intet bedre Middel til at lade enhver af stædets ædeltænkende Indvaanere vise sin Interesse og Varme for denne Almeensags Fremme end, ved at indbyde til frivillige Bidrag til meerbemeldte Øjemeds opnaaelse.

I Tillid til den siældne Nidkiærhed og Iver som altid besiæled vore Medborgere, naaer det galt et Offer paa Almenvellets og Oplysningens Alter, giver Commisionen sig da herved den Ære at sætte nærværende Indbydelse i Omløb, og fungere sig i Øvrigt med et heldigt Udfald af sine Bestræbelser for en Indretning som, i det den betrygger Borgersamfundets oplyste, gode sædelige og nyttige Mennesker, ikke allene lover Nutiden fremblomstrende Hæld men vil bringe rige Velsignelser over den seeneste fremtiid.

Porsgrund den 28 de Desember 1810.
HallingJørgen Aall Ulr.Fr. Cappelen
Hans MøllerW. Monrad

2 det.

FATTIGVÆSENET

Den af ovennevnte medlemmer for Skole- og Fattigvæsenet bestaaende Commision maatte underordnes et vist antall Forstandere eller Rodemestere hvoraf hr. Pastor Halling, hr. Jørgen Aall og hr. Uldr. Cappelen havde hver 2 de under sig, men hr. Jørgen Wright som eene Commisions medlem i vestre Porsgrund maatte have 3 de Rodemestere sig underordnede.

Ved hielp af Rodemestere maatte optages et fuldstændigt og nøyaktigt Mandtal over alle Almisselemmer.

Disse maatte nøye og upartisk examineres i henseende til deres Sundhedstilstand, arbejdsdygtighed, deres Trang og Forhold. Derefter maatte de inddeles i behørige Classer, saa at de aldeles uarbejdsdygtige henførtes til en Classe, Børn der skulle opdrages paa offentlig bekostning, udgiøre en anden Classe og alle de Øvrige Fattige hørte til en 3 de Classe.

Til de 2.de første Classes Forsørgelse kand Pengeudgivter ikke undaaes, dog maatte disse ogsaa, saavidt mueligt forsøges in natura med f.e.: at Børnene modtages til Opfostring af Skikkelige Folk som dels erholde nogen Betaling derfor, delsfritagesfor andet Biedrag til Fattigvæsenet.

Paa samme maade kand første Classes Fattige til deels ogsaa blive inlogerede og plejede; men 3de Classes Fattige bør fornemmeligen forsørges ved Arbejd, hvad enten de have heel eller halv, eller en mindre Deel Arbejdskraft, da enhver af dem bør udrette hvad han formaaer og derefter faa den, til hans Underholdning beregnende, nødtørftige Understøttelse. Til den Ende vil man være betænkt paa at faae en Arbejdsindretning saa snart den kan iværksættes, sadt i gang.

Ligesom ovenfor anmærket er ved Subskriptionen til Skolevæsenet, saaledes fandt man det og tienligst først at prøve Subskriptionsvejen til at erholde de fornødne Bidrag til Fattigvæsenets hensigtsmæssige Indretning, samt at bringe samme Fremgangsmaade i henseende til dem der maatte inddrage sig for et passende frivilligt Bidrag.

Hvad fremmede Bettlere angaar, da maae disse strax efter ankomsten udføres af Byens Distrikt, paa den kant hvorfra de indkom, hvilket af fattig Fogderne eller den der bruges i stedet for disse, bør fornemmeligen skee; men enhver Indvaaner i Øvrigt medvirke dertil hvad Lejligheden tilbyder og hvad han formaaer.

Hvem der huser fremmede, ubekiendte eller pasløse og ikke i det mindste eftter 12 Tiimers forløb anmelder samme for Politiet bøder anordningsmæssigen 241: for hver person og for hver Nat man huuser saadanne.

Porsgrund bliver, ligesom ethvert andet sted, ansvarlig for sine egne Fattige, at disse ikke af Mangel paa nødtørftig Underholdning gaa udenfor stedet for at betle, da det i saa fald betaler alle paa en saadan Fattiges Underholdning midlertidigen medgaaede Omkostninger, saavel som sammes Transport tilbage til Hjemmestædet.

Derimod straffes den Fattige som modtvillig betler naar han uden den anførte Mangel paa Understøttelse, giør sig skyldig i Betlerie.

Endnu erindres ved fremmede Betlere, som anden gang indfinde dem for at betle, at de strax arresteres og stilles for Politiretten for at dømmes eftter anordningerne.

Efter disse angivne Vink forventes ligeledes en Plan snarest mueligt udarbejdet for Fattigvæsenets hensigtsvarende Indretning, og derefter indsendt til Approbation. Saaledes passeret ovenmeldte Dag og Sted.

BechHallingWrightJørgen Aall

C:S. Angaaende Skolevæsenet blev nøyere bestemt og vedtaget, atforuden de indbemeldte Borgerskolen og Fattigskolen i Østre Porsgrund, vedbliver kun en Fattigskole i vestre Porsgrund, da dette steds Indvaaneres Ungdom beholde Adgang tilfornævnte Borgerskole i Østre Porsgrund."

Det var på denne tiden mange penger blant folk, og man samlet på kort tid inn 13.278 riksdaler. Skolen på Kirkehauen, Helleberggaten 21, kunne tas i bruk i januar 1813. Den inneholdt 9 værelser med kakkelovner og 23 fag vinduer, så det var storveies i forhold til den gamle skolen.

Men det ble ingen arbeidsanstalt, ingen borgerskole og ingen sammenslutning av Øst- og Vestsidens skolevesen.

Bygningen ble benyttet som skole til 1843. Fra 1849 ble den tatt i bruk som fattighus.

Utdrag (s. 4-21) fra:
Porsgrund Historielag: Gamle Porsgrunnsbilder. Serie III. - Porsgrunn [1989]
Innholdsfortegnelse for Gamle Porsgrunnsbilder
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen