Fra: I lovens navn. Telemark Politikammer 1898-1998

«Et uhyre av et politimesterembede»

av Harald Bache Bystrøm

Det norske og danske ordet politi finnes, i varierende former, i en rekke europeiske språk. I Sverige har man polis. I Italia polizia, mens tysktalende land har Polizei. Og fransk- og engelskspråklige land har police.

Opprinnelig kommer ordet fra gresk og skriver seg fra tiden for dannelsen av de greske bystater. Bystaten fik betegnelsen polis (Akropolis: byborgen, Alexandroupolis: Alexanders by). Fra polis har man avledningen politikk. Ordet politi har sin opprinnelse i det greske politeia, som kan defineres som borgerrett eller ordnet statsrett.

Når ordet og begrepet politi ble tatt i bruk i dobbelt-monarkiet Danmark-Norge har man ingen sikker dokumentasjon på. Første gang man har funnet ordet nedskrevet er i Christian II's verdslige lov fra 1522, uten at det har relasjon til en organisert etat. Dette finner man imidlertid 160 år senere, da Christian IV utnevnte landkommissær Claus Rasch på Fyn til politimester i København den 12. desember 1682. Dermed var det første politimesterembede instituert. Ikke bare i Danmark, men i Norden.

I Norge var Trondhjem først ute, fire år etter København, i det handelsborger Peder Paulsen den 6. mars 1686 ved kongelig forordning ble beskikket til politimester i den gamle stiftstad.

Ytterligere seks år senere, 12. mars 1692, ble apoteker Henrich Blat utnevnt til politimester i Bergen. Mens det skulle gå over enda femti år før Christiania fikk sin politimester, ved Mathias Hansen Stubs utnevnelse 11. september 1744. To år deretter fikk også Kristiansand politimester, da stiftstadens byfoged, Mauritz Anthoni Schweder, mottok den kongelige utnevnelse, datert 8. juni 1776.

Interessant å merke seg er, at Nordens andre store hovedstad, Stockholm, fikk sin første politimester i samme år som Kristiansand, i 1776, nitti år etter Trondhjem!

I 1738 ble den såkalte almindelige politiforordning innført for alle kjøpsteder i Norge, etter at den hadde vært gjeldende siden 22. oktober 1701 i København. I følge forordningen ble politimesteren også ansvarlig leder av det stedlige brannvern. I kjøpsteder hvor politimesterembedet enda ikke var opprettet, ble byfogeden pålagt ansvaret for gjennemføringen av forordningens politimessige plikter.

Blant politimesterens mange viktige oppgaver var å påse at sabbatsforordningen av 1753 ble etterfulgt til punkt og prikke. En forordning som i sannhet var et konglomerat av allehånde regler og forskrifter, en jungel av juridiske forunderligheter. Og et sant eldorado for pietistiske paragrafekvilibrister. I ettertid kan man smile overbærende av forordningens mange utrolige forbud og påbud. For samtidens borgere derimot betød dens rigorøse innhold alvorlige inngrep i den enkeltes daglige dont og virke og i enkeltindividets personlige handlefrihet.

Forordningens strengeste punkt var forbudet mot søn- og helligdagsarbeid. I tidsrummet mellem klokken 21 lørdag til «efter Aftensang Søndag» var alt arbeid strengt forbudt. Det være seg håndverkerens virksomhet, på eget verksted som tjenestepikens gjøremål i herskapshuset. Overtredelser ble ubønnhørlig straffet. Med bøter fra 1 til 3 riksdaler ved første og annen gangs forseelse. Ved gjentagne lovbrudd kunne såvel håndverker som tjenestepike havne i kasjotten på vann og brød.

I Christiania kunne gode borgere risikere å bli bøtelagt hvis politiet oppdaget at man tillot seg den illegale lettsindighet å holde huskonsert på en søndag innen hjemmets fire vegger.

Til og med orgelspill i kirken under fastetidens høymesser var gjenstand for pietistenes misnøye og krevde årvåkenhet fra politimesterens øyne og øre.

At politiforordningen inneholdt strenge påbud om overvåking av kjønnsmoralen, sier seg selv. Derimot stusser man mer over andre merkverdigheter i dens paragrafer, som vidner om en nærmest forskrudd virkelighetsoppfatning hos dens opphavsmenn. Som at selv det minste tilløp til ødselhet og ekstragavanse var forbudt og gjenstand for bøter og endog straff. Således ble en av Christianias velstående borgere i 1781 ilagt en bot på 50 riksdaler for å ha latt sin avdøde hustru bli lagt i kisten iført «Wasendorpher Lerret og perleblaa Silkebaand». Når enkemannen dessuten forsømte sin plikt til å bringe avdøde ut av hjemmet innen fire dager, ble mulkten forhøyet med ytterligere 20 riksdaler.

Til og med den gamle, vakre skikk med å sette et tent lys i vinduet når døden hadde hjemsøkt naboens hus ble forbudt. Talglys var av ørigheten betraktet som en gave til menneskene. For bruk når mørket falt på. Å tenne lys om dagen som ingen kunne nyttiggjøre seg var derfor utidig sløsing. En ødslende ekstravaganse som sabbatsforordningens ånd og bokstav ikke kunne tolerere.

Nøysomhet og sparsommerlighet var ikke lenger en kristen dyd, men en lovbestemt, pietistisk tvangstrøye.

Narturlig nok var det særlig i de større byer, hvorav flere og flere etter hvert fikk sine egne politimestere og et utvidet politikorps, at det var praktisk mulig å påse at de mange strenge lovbestemmelser ble overholdt.

I de mindre byer og små ladesteder, hvor fogeden var lovens håndhever og med mangelfullt mannskap til rådighet, ble det ofte så som så med aktsomheten. Av praktiske grunner ble øvrigheten nødt til å se gjennem fingrene med små og store overtramp fra almuen og det gode borgerskaps side.

Pietismens lammende hånd mister etter hvert sitt knugende grep på samfunnet. Liberale strømninger innen europeisk åndsliv og kultur førte med seg nye tanker og nye idealer. Fra annen halvdel av det 18. århundre var den pietistiske åndsretning på stadig vikende front overfor opplysningstidens radikale kulturopptimisme. Følelsesreligionen måtte gi tapt for fornuftsreligionen. Gamle skanser og fordommer falt i grus. Mangt og meget av gammelt lovverk gikk en hensovende tilværelse i møte. Og ble erstattet av nye lovers mykere paragrafer.

Men det var ennå langt, langt frem til den humanismens og toleransens verdinormering som kom til å prege det 20. århundres moderne lovverk for politi og ordensmakt.

* * *

Første gang spørsmålet kom på tale om en endring av det sivile embedsverk i Norge, var så tidlig som i 1818. Da ble det fremsatt et privat lovforslag for Stortinget, som innebar en sammenslåing av amtmanns-, sorenskriver- og fogedembedene.

I 1836 ble det igjen fremlagt et privat forslag om endring av embedsverket. Dette gikk ut på nedleggelse av fogedembedene.

Tiden var imidlertid ikke moden for radikale endringer av den bestående ordning. Ingen av disse to forslag førte derfor til behandling av Stortinget.

I 1841 reiste Finants- og Tolddepartementet spørsmål om å slå sammen sorenskriver- og fogedembeder i de mindre distrikter. Og i 1842 ble muligheten for nedleggelse av fogedembedene drøftet i innledningen til et lovutkast om kreditvesenet, utarbeidet av formannen i Stortingets lovkommsjon, professor C. Winther-Hjelm.

Men heller ikke denne gang kom saken til realitetsbehandling.

Spørsmålet om fogedembedenes skjebne var allikevel ikke lagt død. Og i 1857 ble saken igjen brakt på bane. Men fremdeles uten å gi konkret resultat.

Etter nye seks år behandlet Stortinget i 1863 et forslag om å anmode Regjeringen om å ta under overveielse «hvorvidt Fogedembederne, efterhaanden som Ledighed indtræffer kunde inddrages, idet de til samme henhørende Forretninger henlægges til andre Embeds- eller Ombudsmænd.» Forslaget ble forkastet med 62 stemmer.

Slaget var imidlertid ikke tapt for de politikere og jurister som så nødvendigheten av en radikal fornyelse av den bestående sivile embedsstruktur. I 1866 ble derfor saken fremmet på ny. Men ble igjen lagt på is. Og det sogar i hele 20 år!

Først i 1886 behandlet Stortinget endelig «Ønskeligheden af, at den offentlige Administrasjon gjøres saa billig og enkel som muligt, og at saa mange af dens Grene, som forenligt er med Statens Sikkerhed for god Forretningsførsel, bør lægges over til folkevalgte Ombud, naar private Mænd derved ikke overbebyrdes med offentlige Gjøremaal.» I Stortingsdokumentet fremholdes videre «.... at Politiforretningen kunde overtages af Lensmændene.»!

Bakgrunnen for de årelange bestrebelser på å få gjennemført en rasjonalisering og effektivisering av embedsverket, må sees i sammenheng med den økonomiske og samfunnsmessige vekst i Norge. Spesielt var det fogdenes uforholdsmessig omfattende og sterkt differensierte plikter som var i søkelyset.

Det bestående embedsverk, solid forankret i gammel dansk statskonservatisme, med røtter i enevoldstidens organisasjons- og sentraliseringsfilosofi, hadde forlengst overlevd seg selv. Tungvinte forvaltningsprosedyrer og åpenbare skjevheter innen ansvars- og arbeidsfordeling mellem foged, sorenskriver og amtmann ble mer og mer synliggjort. Naturlig nok var reformiveren sterkest blant generasjonen av yngre, moderne innstilte jurister. Like naturlig var reformmotstanden størst blant de eldre årganger av embedsmenn, som hadde sterke motforestillinger overfor de radikale endringsforslag. Blant dem hersket stort sett en nærmest enstemmig oppfatning - at det etablerte, rådende system, tuftet på innarbeidede og solide tradisjoner, fungerte fullt ut tilfredsstillende. Og slett ikke var noen reform fornøden.

Reformtanken hadde imidlertid forlengst slått rot. Før eller senere ville gjennemslaget komme og endringen bli realisert. Med landets økende befolkningsmengde, med vekst i forretnings- og næringsliv ble det mer og mer klart at omfattende reformer av fogdeinstitusjonen og det øvrige embedsverk var tvingende nødvendig.

I 1888 kom det første skritt i retning av å finne en konkret løsning på de årelange stridsspørsmål. Den 14. januar dette år forelå en kongelig resolusjon om, at fogedembeder som ble ledige etter denne dato, ikke skulle besettes med ny, fast ansettelse, men bestyres ved konstitusjon. (Slik det skjedde i Porsgrunn ved byfoged K. A. Engers fratreden i 1891, da G. H. Rubach overtok ernbedet som konstituert byfoged). Den konelige resolusjon bestemte videre, at ved fogedembedenes nedleggelse skulle fogedens oppebørselforretninger og matrikkelføring overføres til en nyopprettet amtskassererstilling. Mens arrest- og forbudsforretninger skulle tillegges sorenskriveren. Fogedens øvrige plikter, som ansvarlig for politiforretninger, rådstueskriver- og magistratforretningen skulle forvaltes av nyopprettede politimesterembeder.

Etter nye 8 år var forberedelsene til gjennemføring av reformplanene omsider kommet så langt, at Justisdepartementet i 1896 sendte sitt høringsforslag til landets amtmenn, statsadvokater, fogder, sorenskrivere og andre berørte instanser.

Resultatet av høringsrunden viste for Bratsberg amts vedkommende, at det først og fremst var forslaget om opprettelsen av Telemarkens Politimesterembede med dets meget vidstrakte geografiske ansvarsområde som vakte motstand og negative reaksjoner. Forslaget, som av statsminister Francis Hagerup under den senere stortingsdebatt ble betegnet som et «rent uhyre af et Politimesterembede» var i sannhet meget omfattende:

Foruten byene Porsgrunn og Brevik, og ladestedene Stathelle og Langesund, skulle hele Øvre Telemarken Fogderi innlemmes i det nye embede med hovedadministrasjon i Porsgrunn. I dette fogderi hørte ikke mindre enn 12 herreder: Tinn, (Gransherad og Hovin hadde felles lensmann), Hjartdal, Seljord, Kviteseid, Nissedal, Fyresdal, Mo, Lårdal, Vinje og Rauland.

Inkludert var også Nedre Telemarken Fogderi. Med sine 6 herreder og like mange lensmannskontorer: Solum, Hollen (Holla), Lunde, Bø, Saude (Sauherad) og Hiterdal (Heddal).

Dertil kom Bamble Fogderi. Med 4 herreder og tre lensmenn: Bamble, Eidanger, Gjerpen og Slemdal (Siljan). Gjerpen og Slemdal hadde felles lensmann.

Unntatt fra innlemmelse i Telemarkens Politimesterembede var herredene Skåtøy, Sannikedal (Sannidal) og Drangedal (alle tilhørende Bamble Fogderi). Disse 3 herredene ble foreslått tillagt Kragerø politimesterembede. Dessuten skulle Skien by fortsatt være eget embede.

Ved høringsrundens avslutning viste det seg at praktisk talt samtlige instanser hevdet at Telemarkens Politimesterembede ville bli alt for stort og tungrodd, og derfor vanskelig å betjene på en tilfredsstillende måte for amtets befolkning.

Men dermed var det også lutt på den samstemte enighet! For i spørsmålet om hvor den nye politimester skulle ha sin embedsbolig og administrasjonskontor, hersket total uenighet. Noen utdrag fra de mange høringsuttalelser illustrerer såvel den brede enighet som den splittende uenighet:

Fogeden i Øvre Telemarken:
«Dersom Politivæsenet skal omformes efter den forelagte Plan, maa det befrygtes, at navnlig dette Fogderi maa blive ilde stille ned Hensyn til Politi. At man i et saavidt udstrakt Distrikt som her, med Næringskilder og med Forholde i det hele taget saa forskjellige for den øvre Del af Amtet, ikke skal ha nogen overordnet Politimyndighed bosat i sin Midte, tror jeg vil være et farligt Experiment, ligesom det er min Opfatning, at Borgerne ogsaa i de afsidesliggende Distrikter har Krav paa at blive fritaget for den Koduiteløshed og Vilkaarlighed, som uvergerlig vil blive en Følge af, at de underordnede Politimyndigheder, Lensmændene, hvoraf flere særlig i de afsides Distrikter er henviste til at søge Veiledning og trænger mest til Kontrol, skal blive nødt til at træffe Afgjørelser paa egen Haand.

Det har oftere været klager over den liden Effektivitet, som Politiet især paa Landet har udvist, men jeg tror, at der bil blive Aarsag til at klage over det, som er værre, hvis der ei skal etableres en mere effektiv Ledelse og et mere kontrollerende tilsyn, end det som ske ved en Mand, som er bosat langt udenfor Distriktet og som Følge deraf ikke kan være kjendt med Forholdene, navnlig her i øvre Telemarken, der vil vedblive at være ham fremmede, naar han ikke skal leve og bo blandt Befolkningen.

Jeg udtaler mig derfor for, at der oprettes et særskildt Politimæsterembede for øvre Telemarken, idet jeg i enhver Henseende ganske slutter mig til, hvad Departementet har anført om det forkastelige i at give de nye Politimestre for stort Distrikt.

In subsidium foreslaaes, at den for øvre og Nedre Telemarken fungerende Politimæster faar Bopæl i Kviteseid istedenfor i Porsgrund.»

Fogeden i Nedre Telemarken:
deler sin kollegas syn med hensyn til vanskeligheter med å administrere et så stort distrikt, «med ca. 47.700 Indvaanere og et Areal af 12.794,27 km² Han har derimot ingen innvendinger mot at politimesteren skal bo i Porsgrunn, men mener det vil «blive nødvendig at ansætte en Politiassistent eller Politifullmægtig med Bopæl feks. paa Ulefos eller Gvarv.»

Statsadvokaten i Bradsberg og Nedenes Lagsogn er adskillig skapere i sin kritikk:
«Jeg maa erklære mig enig med samtlige Fogder i, at det foreslaaede Porsgrunds Politimesterembede vil blive aldeles uforholdsmessig stort ..... Der har tidligere været ført stærke og berettigede Klager over, at Fogderne med Assistanse af Lensmændene ikke har formaaet at føre effektivt Opsyn ligeoverfor Politiovertrædelser, ligesom jeg ogsaa personlig har Erfaring for, at Efterforskninger i kriminelle Sager af mange Lensmænd lader adskillig tilbage at ønske og Lensmændene savner - ialfald enkelte af dem, Betingelser for at kunde opfatte, hvad der væsentlig udkræves at faa frem ved Efterforskningen. Men saa langt fra, at det nye Forslag for Telemarkens vedkommende skulde medføre Forbedring, tror jeg snarere at kunne udtale, at det vil medføre værre forholde.

Jeg antager, at med de store Distancer inden den nye Politimesters Distrikt og med det ikke ubetydelige Kontorarbeid, som ufravigelig maa tilligge Embedet, vil det være ham aldeles uoverkommelig personlig eller ved Udtømmende Instruks for det enkelte Tilfælde at lede Embedets Forretninger; han vil, som Forholdet nu er, blive for en stor Del nødt til at overlade - ialfald de foreløbige Undersøgelser i Sagerne - til Lensmændene, og jeg vil tillægge, at i kriminelle Sager er den Maade, hvorpaa Undersøgelsen ættes igang og føres i Begyndelsen, mange Gange afgjørende for Sagen. Men naar saa er Tilfældet må det være klart, at en Politimæster for Distriktet, bosiddende i Porsgrund, langt mindre, end som Forholdene nu er, kan fyldesgjøre Fordringerne til effektiv og politiretslig Retspleie. Jeg tror, dette maa være saa indlysende, at jeg kan udelate yderligere Paavisning herfra.

Jeg skulle derfor meget ønske, at det omhandlede Distrikt kunde være delt i 2, hvorom der formentlig ikke er Spor af Haab. Men kan ikke dette ske, er jeg enig i, at Sædet for den ny ansættendes Politimæster bliver i Porsgrund, hvor han er i lettest Forbindelse med Statsadvokater og Forholde undenfor Distriktet. At forlægge Politimæsterens Bopæl til Hvideseid istedet for Porsgrund, saaledes som af Fogden i øvre Telemarken foreslaaet, anser jeg for aldeles forkasteligt. Men skal dette Distrikt opretholdes i den foreslaaende Udstrækning, anser jeg det absolut fornødendt, at der ansættes 2 Politiassistenter med Bopæl i Hvideseid og Ulefos. Hvis disse Poster indvilges, og hvis man til disse Poster kan være saa heldig at finne Personer, der er Stillingen fuldt voksen, antager jeg, at den foreslaaende Ordning kan gaa; hvis ikke vil jeg ligefrern udtale, at jeg anser den forsladende Ordning for Telemarkens vedkommende som en Tilbagegang med Hensyn til Udførelse saavel af politiopsyn som af Efterforskning i kriminelle Sager.»

Konstituert byfoged i Porsgrunn, G.H. Rubach legger heller ikke fingrene i mellem i sin kritikk:
Ophævelsen af Byfogedembedet i Porsgrund vil ikke være til Gavn, men tvertimod til betydelige Gene for Byens Indvaanere og Udenbys, der har Forretninger her; medens man nu har let for personlig at indfinne sig paa Byfogedkontoret, erholde fornødne Oplysninger og Raad og faa sine Forretninger og Dokumenter expederet med megen Hurtighed, vil dette ikke kunde ske, naar Byen henlægges til et større Sorenskriveri. Istedet for Fremskridt vil en saadan Omordning blive et følelig Tilbageskridt og have sin store Betydning for en By, hvis forskjelligartede Næringsveje - Skibsfart, Trælastbedrift, Fabrikdrift, Assurancevæsen m.v. - er i en rask Udvikling.

At henlægge til det paatænkte nye Politimesterembede i Porsgrund foruden Byen øvre og Nedre Telemarken - altsaa et Distrikt med Areal 12.792 km², Indvaanerantal 47.749, 1 Bykommunen og 17 Lensmandsdistrikter (18 Herreder) - synes uden nærmere Paavisning eller Udvikling at maatte fremstille sig for enhvær som en umulig eller absolut upraktisk og uhensigtsmæssig Ordning.

Skal en saadan Forandring alligevel iværsættes, er det efter min Mening nødvendigt, at der i de forskellige Herreder oprettes tilstrækkelig underordnet Politipersonale, og at der i Porsgrund By ansættes en Politiembedsmand - Fuldmægtig eller Assistent - som under Politimesterens Fravær paa Reiser i det store Distrikt selvstændig kan bestyre Kontoret og udføre Politiog Magistratforretninger... Dersom Porsgrund Byfogedembede nedlægges, vil efter min Formening den hensigtsmæssigste Ordning være:

  1. At der oprettes et Politimesterembede i Porsgrund, og at der til samme henlægges foruden Byen de tilgrænsende Dele af Herrederne Gjerpen, Eidanger og Solum, med tilstrækkeligt underordnet politipersonale.
  2. At den Embedsmand, til hvem Byfogedembedets Forretninger forøvrigt henlægges, tilpligtes at tage Bopæl og holde kontor i Porsgrunds Bye.»

Porsgrunn kommune
var meget knapp i sin uttalelse. Her synes man å ha vært såre tilfreds med tingenes tilstand slik de var. Noen forandring av den bestående ordning er overhodet ikke ønsket. Skulle endringer allikevel finne sted, mener kommunestyret at byens politimester i hvert fall bør få så lite embedsområde som mulig:

  1. «Den for Porsgrunds Bys heldigste Ordning vil være, at Byfogedembedet bibeholdes uforandret.
  2. Forsaavidt en Forandring i dette Embede desuagtet av Statsmagterne besluttes, bør det paalægges vedkommende Sorenskriver og Politimester at have kontor og Bopæl her i Byen.

Derhos Embedsdistrikterne indskrænkes til at omfatte Byen og tilgrænsende Herreder, Eidanger, Solum og Gjerpen.

At Politimesteren i Porsgrund skal overtage Forretningerne for hele Øvre og Nedre Telemarken Fogderier, maa man paa det bestemteste fraraade, da en saadan Ordning vil vise sig aldeles uholdbar.»

Sorenskriveren i Gjerpen mobiliserer heller ikke den store entusiasme over reformforslaget:
« .... Forsaavidt angaar Omordningen efter Planen at Sorenskriverembedets Forretningsbyrde derhen, at væsentlige nu Byfogderne i Porsgrund og Brevik tilliggende Forretninger ved Ophævelsen af deres Embeder skulde overtages af Sorenskriveren, er jeg tilbøielig til at tro, at Sorenskriverembedet ved en saadan Forøgelse vilde blive i en betænkelig Grad byrdefuldt, og det saa meget mere, som Forretningsbyrden i den Tid, jeg har indehavt Embedet, ikke lidet har tiltaget. Ved den heromhandlede Uvidelse maatte efter min Formening ialfald baade Gage og Kontorholdsgodtgjørelse betydelig forøges ...».

Byfogeden i Brevik Kgl. Fuldmegtig Peter Andreas Krohn, som var konstituert i embedet, var ikke mildere stemt:
«At forene to saa vigtige og byrdefulle Ernbedsgrene som Politi og Magistratsforretninger til én Mands Omsorg og for et saa stort Distrikt i Forbindelse med alle de andre og mangeartede Forretninger, som er paalagt ham, kan umulig antages at være forsvarligt. Skal en Politiembedsmands Virksomhed inden et saa stort Omraade blive virkelig effektivt, vil han ikke samtidig paa en tilfredsstillende Maade kunde udføre den Virksomhed, som Magistratforretningerne inden det samme Omraade vil lægge Beslag paa. At den ene af disse to saa forskjelligartede Virksomhedsgrene nødvendigenvis maa blive tilsidesat, kan vel ikke være tvilsomt, paa samme Tid som man vel med Sikkerhed kan forudsige, at det vil blive Magistratsforretningerne, der kommer til at gaa ud over.

Det forekommer mig derfor, at den foreslaaede nye ordning vilde blive meget tungvindt og lidet tilfredsstillende.»

Brevik kommunestyre deler byfogedens bekymringer:
«Kommunebestyrelsem, som ikke kan finde at den paatænkte Omordning i Brevik indebærer nogen betraktelig Fordel for det Offentlige, maa betegne det som et Tilbageskridt, om Omordningen skulde medføre Indskrænkning i Anledningen til hurtigst at faa udføre de til enhver Tid forefaldende NotarialRaadstue-skriverforretninger. Derhos maa man, for Tilfælde paa det bestemteste udtale sig for, at Politimesteren som saadan faar sin Bolig og Kontor i Brevik, idet man tillader sig at henlede Opmærksomheden paa, at dette Sted er et Centralpunkt for de aller stærkeste bebyggede og næringsdrivende Dele af Bamble og Eidanger Herredder, hvorfor man ogsaa skulde anse det som naturligt, at Dele af begge Sogne underlagdes Politiernesteren i Brevik.»

Amtmannen i Bratsberg Otto B.A. Aubert, trakk følgende konklusjoner på grunnlag av innkomne kommentarer i høringsrunden:

« .... Efter mit Kjendskab til Forholdene vil det være en yderst uheldig Foranstaltning at henlægge Politimesterforretninger vedkommende det Distrikt der her gjelder, under en Tjenestemand med Bopæl i Porsgrund. En særskildt Politimester for Telemarken anser jeg for en nødvendighed og maa derfor anbefale, at et saadant Embede oprettes ... vilde det ... vise sig særdeles nyttigt, om Politimestrene i Skien og Porsgrund tillige havde at vare tage Politiforretningerne i Byenes nærmeste Omegn. Eksempelvis vilde det, efter hvad Erfaring allerede flere Gange tilstrækkelig har godtgjort, være særdeles gavnligt, om Steder som Graaten og Skotfos i Solum henlaa under Politiet i Skien ... ligeledes finde det ønskeligt, om det tilstødende Landsdistrikt blev henlagt under Kragerø Politimesterembede.

Lægger man en saadan Begrændsning af Distrikterne som her paapeget til Grund, kunde det efter min Formening lade sig gjøre, navnlig naar Hensyn tages til, at der mellem Brevik og Porsgrund bliver Jernbane, at henlægge disse to Kjøbstæder tilligemed de to mindre Ladestæde, hvilke alle staar i Telefonforbindelse med hverandre, og endel af de tilstødende Landdistrikter under I Politimester med sæde i Porsgrund.

Under denne Forudsætning kunde man tænke sig vedkommende Embeders Distrikter begrænsede saaledes:

  1. Under Kragerø Politimesterembede henlagdes: Skaatø, Sannikedal og Drangedal.
  2. Under Porsgrunds Politimesterembede: Byerne: Porsgrund, Brevik Stathelle og Langesund. Herrederne: Bamle, Eidanger, og den sydlige Del af Gjerpen og af Solum, efter en Grændselinie, som ble nærmere at fastsætte.
  3. Under Skienes Politimesterembede: Skiens By, restene af Gjerpen og af Solum og Slemdals Herred.
  4. Under Telemarken Politimesterembede: Øvre og Nedre Telemarkens Fogderier med Undtagelse af Solum. Politimesteren maatte antagelig bo i Kviteseid eller paa Ulefos eller muligens Gvarv eller Notodden.

    Folkemængden innen disse 4 Distrikter vilde omtrent blive fordelt saalædes:
    Innen No. 1: 16.500
    Innen No. 2: 22.000
    Innen No. 3: 16.000
    Innen No. 4: 38.000

Justisdepartementet
sluttet seg til amtmannens forslag om utstrekningen av Kragerø politimesterembede. Forøvrig avvek Departementets syn på et par vesentlige punkter:

« Hr. Amtmandens Forslag fortjener Bifald, dog saaledes, at man navnlig for at undgaa Deling av vedkommende Lensmandsdistrikter (Gjerpen og Solum) paa to Politimesterembeder, formentlig bør henlægge hele Gjerpen og Solum samt Slemdal til Porsgrunds Politimesterembede. Ved dette Embede tør det imidlertid, navnlig af Hensyn til Magistrats- og Politiforretningerne i vedkommende Byer, vise sig paakrævet at ansætte en Politiassistent, der gives Bopæl i Brevik, medens Politimesteren bliver boende i Porsgrund.

Anordningen af de paagjældende Embedsdistrikter vil efter dette blive følgende:

  1. Til Kragerø Politimesterembede henlægges Herrederne: Skaatø, Sannikedal og Drangedal.
  2. Porsgrunds Politimesterembede, omfattende Kiøbstæderne Porsgrund og Brevik, Ladestæderne Langesund og Stathelle, samt Herrederne Bamle, Eidanger, Gjerpen, Solum og Slemdal..
  3. Telemarkens Politimesterembede, omfattende Øvre og Nedre Telemarkens Fogderier med Undtagelse af Solum Herred.
  4. Skiens Politimesterembede som nu.»

Justisdepartementets negligeante holdning overfor Skien er bemerkelsesverdig. Amtets største by, med egen politimester siden 1874 og omringet av herredene Solum og Gjerpen på alle kanter, betenkes ikke med noen som helst utvidelse av sitt embedsområde. Amtmannens forslag om deling av disse herreder mellem nabobyene Porsgrunn og Skien kunne utvilsomt latt seg gjennemføre, selv om begge herredene i sin helhet burde vært tillagt Skiens Politimesterembede. Noe som bestemt ville ha medført en betydelig rasjonaliseringsgevinst for politiadministrasjonen i amtets nedre deler. Utvidelse av embedet ville dessuten betydd en rasjonell og effektiv utnyttelse av den faglige ekspertise og erfaring som byens tjenestemenn satt inne med.

Justisdepartementet synes overhodet ikke å ha vurdert dette alternativ. Istedet anbefaler man i sin innstilling kontant å opprettholde politimesterembedet i Skien som et rent lokalt politikammer.

Kragerø derimot, som siden 1876 hadde vært amtets andre by med eget politimesterembede, anbefales å få tillagt sine 3 omliggende herreder. Og får dermed ikke bare et utvidet administrasjonsområde, men også den tilhørende økning av prestisje innen etat og den offentlige forvaltning.

* * *

Den 27. juli 1897 behandlet Stortinget «Indstilling fra Justiskomitéen og Budgetkomitéen den kongelige Proposition til Plan for en delvis Omordning af det civile Embedsværk.»

I henhold til lov av 21. juli 1894 forelå forslag om opphevelse av i alt 14 byfogedembeder. Av disse lå 3 i Bratsberg amt: Kragerø, Brevik og Porsgrunn. Samtidig forelå forslag om opprettelse av i alt 26 nye politimesterembeder, hvorav Telemarkens Politimesterembede var det ene. Innstillingen gikk ut på at dette embede skulle omfatte følgende distrikt: Byene Porsgrunn og Brevik, ladestedene Langesund og Stathelle, Øvre og Nedre Telemarken Fogderier og Bamble Fogderi, med unntagelse av herredene Skåtøy, Sannidal og Drangedal.

Statsminister Francis Hagerup
innledet debatten. Innlegget etterlot ingen tvil om statsministerens syn på saken:

«Komitéens Indstilling ... gjør et eneste Politimesterembede af hele Telemarken, og til dette er ogsaa henlagt Byerne Porsgrund, Brevik, Langesund og Stathelle. Det er et, om jeg maa sige, rent uhyre av et Politimesterdistrikt ... men jeg kan ogsaa Aceptere det, som, saavidt jeg kan se, et Mindretal i Komitéen har sluttet seg til, at Skiens Politimesterembede tillægges Øvre og Nedre Telemarkens Fogderier, mod at der bevilges Gage til en Politiassistent. Jeg maa i alfald sige, at den foreslaaede Ordning med ett eneste Politimesterembede er ganske utilfredstillende, hvis det overhodet er Hensigten at faa et Politi i den Egn, som skal være Politi i mere end Navnet ... Komitéindstillingen viser, at der er 3 Medlemmer, som har forbeholdt sig at stemme for den kongelige Proposition, og disse stemmer subsidiært for den Ordning, hvorefter Skiens Politimesterembede tillægges Øvre og Nedre Telemarken, og til denne Ordning slutter sig ogsaa 3 andre Medlemmer af Komitéen, og hvis jeg ikke tæller Komitéens Medlemmer feil, saa skulde de være i Flertal:»

Komitéens ordfører, Carl Berner
oplyste at han var blant de «3 Medlemmer» som fant det mest hensigsmessig at de nevnte fogderier ble henlagt under Skiens Politimesterembede: « ... idet jeg for min Del har fundet, at det er svært meget, som efter Komitéindstillingen vilde blive lagt under én Mand.»

Jørgen C. Knudsen
Høyre-representant fra Porsgrunn, ga sin tilslutning til statsminister Hagerups synspunkter, og henstilte til statsministeren å fremme forslag om at de nevnte «forretninger» blir lagt under politimesteren i Skien.

Viggo Ullmann
folkehøgskolelærer og senere amtmann i Bratsberg, var uenig med Hagerup og Jørgen C. Knudsen:
«Jeg for mit Vedkommende holder paa Komitéindstillingen Efter det Kjendskab jeg har til Egnen der borte, kan jeg ikke antage, at dette Politimesterembede i nogen om helst Henseende bliver for stort.»

Viggo Ullmanns benevnelse av «Egnen der borte» gikk ikke Jørgen C. Knudsen upåaktet forbi:
«Ligeoverfor Hr. Ullmanns udtalelser skal jeg faa Lov til at gjøre opmærksom paa den Besynderlighed, at man efter Flertallets Indstilling faar en Politimester, som raader Skiens By alene. Hans virksomhedsomraade bliver ikke større end Skiens By. Som Nabo kommer en Politimester i Porsgrund, hvis Omraade bliver hele Skiensfjorden udover og desuden hele Telemarken. Enhver vil kunde forstaa, at det vil være en ganske besynderlig Ordning, at én Mand skal have hele Landdistriktet, Telemarken, og Byerne Porsgrund, Brevik, Langesund og Stathelle, med al den Trafik, som der er. Det kan ikke være nogen rimelig Ordning.»

Representanten Aarsrud
presiserte at han tilhørte komitéflertallet, « ... selv om jeg som Lægmand paa dette Omraade ikke kan have nogen begrundet Mening ... men jeg har gjort ... som man ofte maa gjøre som Medlem af denne Forsamling ... raadført mig med Folk, til hvemjeg har fuld Tillid, og som jeg ogsaa er overbevist om havde Skjøn paa Sagen, og derefter valgt mit Standpunkt. Jeg har en svag Formening om, at de Politimesterembeder, der væsentlig kommer til at omfatte Landdistrikterne, neppe vil blive overbebyrdet med Arbeide. Jeg holder paa Komitéindstillingen.»

Statsminister Hagerup
«Jeg vil blot gjøre opmærksom paa, at hvis det af mig optagne Forslag gaar igjennem, er det en selvfølge, at navnet ikke bliver «Telemarkens Politimesterembede», men det maatte i Tilfælde blive «Skiensfjordens Politimesterembede».

Presidenten
«Ja, det falder af sig selv, hvad Statsministeren der gjorde opmærksom paa, at naar Distriktet forandres, vil ogsaa Navnet maatte forandres til «Skiensfjordens Politimesterembede».

Votering
«Ved alternativ Votering mellem Komitéens Indstilling angaaende Telemarkens Politimesterembede og Statsminister Hagerups Forslag - at Navnet forandres til «Skiensfjordens Politimesterembede» og at ordene Øvre og Nedre Telemarken Fogderi» udgaar - bifaldtes den første mod 44 Stemmer».

Etter at embedets navn og utstrekning nå var endelig fastsatt, forsatte Stortinget behandlingen av lønnsspørsmål og godtgjørelse for politimesterens kontorgodtgjørelse. Her forelå følgende innstilling fra komitémindretallet:

«Telemark Politimesterembede Gage Kr. 3.200,- og Kontorholdsgodtgjørelse Kr. 1.400,-.»

Innstillingen voldte hverken den lange debatt eller vakte de sterke følelser. Statsminister Hagerup var i utgangspunktet stemt for at gasjen burde bli på kr. 3.600,- pr. år endte med å fremsette forslag om kr. 3.400,-, et forslag som også ble støttet av Carl Berner. Mens Viggo Ullmann var eneste opponent:

«Jeg kan ikke være enig deri. Dette Politimesterembede staar for mig som et af de faa Embeder, der virkelig er saaledes, som det bør være, og saaledes burde ogsaa alle andre være.... Jeg stemmer for minoritetens Indstilling.»

Statsminister Hagerup
«Jeg tror, at det Skjøn er ganske uriktigt ... Allerede den Omstændighed ... at der er ganske extraordinære Forhold (i Telemarken), og der er intet af de tidligere voterede som i Omfang og Besværlighed kan sidestilles med dette.»

Viggo Ullmann
«Jeg tror ikke, at Besværligheden bliver saa stor ved dette Embede - jeg, Hr. President!

Votering
«Ved alternativ Votering mellem Komitéminoritetens Forslag til Gage- og Kontorholdsgodtgjørelse for Politimesteren i Telemarken, Kr. 3.200,- og Kr. 1.400,- og Statsministerens Forslag, at Gagen sættes til Kr. 3.400,-, bifaldtes Minoritetens Forslag mod 39 eller 40 stemmer.»

* * *

I sin innstilling av 9. februar 1898 forutsatte Justisdepartementet, at de fogder og byfogder som måtte forlate sine stillinger på grunn av omordningen av embedsverket, skulle avslutte sin funksjon 20. oktober 1898, men at de skulle få beholde lønn og kontorgodtgjørelse måneden ut. Begrunnelsen var, at de i løpet av denne tiden skulle få anledning til å avslutte sine regnskaper og klargjøre arkiver før avlevering av disse.

Amtskassererne og de nye politimestere skulle derimot få lønn fra 1. oktober av hensyn til de forberedende arbeider for deres nye stilling. Godtgjørelse for kontorhold for denne periode ble derimot ikke bevilget.

I november 1897 fikk amtmannen i Bratsberg forespørsel fra Justisdepartementet om å innhente opplysninger hvorvidt Brevik kommunestyre kunne anvise «det fornødne Lokale (med Opvarming og Belysning) til rådighet for en evtl. politiassistent. Samtidig ønsket departementet, at amtmannen, etter samråd med byfogeden i Brevik, kunne oversende en beregning av de øvrige kontorholdsutgifter.

Svaret fra Brevik lot ikke vente på seg. Allerede i januar ble saken behandlet i kommunestyret, som enstemmig besluttet å stille gratis kontorlokale med lys og oppvarming til rådighet for en politiassistent. Dog stilte de folkevalgte «som en absolut Betingelse, at der anvises ham Bopæl i Brevik.... at Kommunestyret paa det bestemteste maa hævde Nødvændigheden av, at politiassistenten faar fast Bopæl og Kontor i Brevik, det han bliver den eneste paa Stedet værende høiere Politimyndighed.»

I byfogedens redegjørelse understrekes også nødvendigheten av, at Brevik får en politiassistent som bor og arbeider i Brevik, «der har en Folkernængde af ca. 2100 Indvaanere, er en Sjøstad med ikke ubetydelig Skibsfart og ikke ringe Forbindelse med Udlandet og derhos ligger i en, ialfald om Vinteren, sterkt trafikeret Jernbane- og Dampskibsrude.»

Byfogeden påpeker også, at når Brevik kommune er villig til å skaffe politiassistent gratis kontorlokale og lys og oppvarming, så er dette «noe som i Forhold til Byens ringe økonomiske Ævne er et ganske betydelig Offer.» Dessuten kan byfogeden også opplyse, at det nylig er opprettet «Brændevinssamlag paa Stathelle, der formentlig ikke vil være uden Indflydelse paa Breviks Politivæsen.»

Etter byfogedens oppfatning bør det være en selvfølge at det offentlige yder et bestemt årlig beløp til dekning av kontorutgifter. Idet han antar, at politiassistentens gasje neppe er tilstrekkelig til å bære disse omkostninger. «Foruden Kontorrekvisita, saasom Papir, Blæk etc.» forutsetter byfogeden, at politiassistenten også må anskaffe forskjellige protokoller, politijournal og bøteprotokoll. Ved nødvendig fravær fra byen på grunn av forretninger i andre deler av embedsdistriktet, vil det også være nødvendig med midler til å betale for «nødvendig Assistanse til nedskrivning av Politiforklaringer og lignende, som til disse Udgifter udfordres vil under ingen Omstendighed overstige Kr. 150,- aarligt.»

Amtmannen sluttet seg til byfogedens uttalelse og saken gikk tilbake til Justisdepartementet. Som tok inn følgende konklusjon i sin endelige utarbeidelse av Stortingsproposisjon nr. 32/1898:

«Idet Departementet i Henhold til de foreliggende Udtalelser og under Hensyn til Kommunens Villighed til at overtage de væsentligste af de dermed forbundne Udgifter antager, at Politiassistenten ved Telemarkens Politimesterembede bør stationeres i Brevik, vil man tillade sig at foreslaae, at der for Stortinget fræmsettes naadigste Proposition om, at der under omhandlede Forudsætning tilstaaes Politiassistenten ved Telemarkens Politimesterembede indtil videre et Bidrag til Bestridelse af Kontorudgifterne stort Kr. 150,- aarlig.»

Dermed gjenstår bare den kongelige velsignelse før den fremtidige politiassistent i Brevik kan foreta de fornødne innkjøp av Papir, Blæk etc.» til sitt kontor:

Vi Oscar, af Guds Naade Konge til Norge og Sverige, de Gothers og Venders

Gjør Vitterligt:

Ved hoslagt, at lade følge Gjenpart af Justits- og Politidepartementets
underdanigste Indstilling i Sagen skulde, Hans Majestæt naadigst
inbyde Norges Riges Storthing, til at fatte følgende

Beslutninger

  1. Som Tillæg til den for Kragerø Politimesterembede bevilgede beløp af Kr. 1400,- aarlig fra den Tid, da den i Henhold til Lov af 21de Juli 1894 bestemte Omordning af det civile Embedsverksættes i Kraft for Bratsberg Amts vedkommende

  2. Som kontorholdsgodtgjørelse til Politiassistenten ved Telemarkens Politimesterembede under Forudsætning af at det paalægges ham at tage Bopæl i Brevik, bevilges indtil videre og under Forbehold af Storthingets revisjon et Beløb af Kr. 150,00 - et Hundre og femti Kroner - aarlig fra samme Tidspunkt at regne.
  3. --------------

      Hans Kongelige Majestæt forbliver Norges Riges Storthing med al Kongelig Naade og Yndest velbevaagen.

      Givet paa Kristiania Slot den 9de Februar 1898.
      Under Vor Haand og Rigets Segl.
      Oscar.
      (L. S.)

      E Hagerup.                Lehmann.

Utdrag (s. 75-94) fra:
Harald Bache Bystrøm: I lovens navn : Telemark Politikammer 1898-1998. - Porsgrunn 1998
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen