[Årene 1910-1919]

«Urædd»s Ballklub - Porsgrunds Fotballclub - 1894-1919

av redaktør H. B. Henrichsen

Protokollen for 1910 viser bl. a., at vort juniorparti hadde et førsterangs aar, vandt 56 maal og tapte 13. A-partiet hadde 13 matcher med vekslende held og uheld. Aarets regnskap var ballancert med 1.326.00 kr. Paa grund av turnstevnet i Stavanger frasa ballklubben sig det aar deltagelse i Grenlandsholdet mot skotterne.

Fra det aar begyndte «Urædd»s ballklub at arrangere St. hansmorro paa idrætsplassen med «baal» og dans, men ophørte hermed, da denne «tradition» atter blev henlagt til St. hansaasen.

Samme aar blev «Urædd»s hus reist paa idrætsplassen. Det kostet dengang kr. 1.200.00. Indvielsesfesten fandt sted i august maaned med «Kulmbacher», smørbrød, taler og gode ønsker for «Urædd».

Pressen var selvfølgelig indbudt.


Samme høst vedtok ogsaa foreningen i et godt besøkt møte i huset paa sportspladsen et av C. M. Carlsrud utkast til «Urædd»-merke - et merke, som nu er velkjendt og velseet overalt sportskredse.

Om 1911, 1912 og 1913 overlater jeg ordet til Carl Pedersen, som skriver om Norgesmesterskapet «Lyn»-«Urædd» 1911. - Olympiska spelen Slockholm 1912. - Ruslandsfærden 1913 og omkampen mot engelske professionels paa Stadion 1914.

Ja hvilket kan gi en idretsmand fornøieligere og billigere turer end vor kjære fotballsport og - naar nu vor forening feiret sit 25 aars jubilæum var det nok mangen en av vore medlemmer baade fra første stund av og de nuværende, som kunde fortelle om morsomme episoder fra sine reiser paa fotballens omraade.

Jeg skal i korte træk efter hukommelsen og bedste evne faa lov til at opfriske nogle erindringer og vil da begynde med den første hel, da, jeg begyndte at spille for alvor i «Urædd» a-lag. Jeg husker godt, hvor gjildt jeg syntes det var, naar vi drog avsted til Larvik eller nærmeste byer for enten at spille venskaps- eller kredskamp. Paa toget bIev chancerne drøftet - seir eller tap? Men hvordan det end gik, saa moro blev det ialfald, naar vi efterpaa kom sammen med spillere og nogen av det interesserte publikum, som gjerne hver forening i landet har om sig. Jeg gjør da et saa langt sprang som til det herrens aar 1911, der staar som et Iyst minde for hver «Urædd»er. Hvem husker ikke reisen til Skien en onsdag aften paa 6.20-toget, overfyldt av interesserte tilskuere, av alle eksistenser og aldre? Nogle skoftet arbeidet, andre stængte forretningene, for avsted skulde de, hvad end det kostet. Men saa var det heller intet mindre end en kredskamp mot «Odd» saa spændingen i luften var stor. Vi husker under kampen, hvorledes folk bar sig, og særskilt husker vi Sverre Resch's «en Champis» for hver goal, og der var dengang tre mand, som greide «Champis'erne», mens «Michen» maatte nøie sig med et dusin sikkerhetsnaaler for at faa «boksa» til at sitte.

Hvis ikke jeg husker feil var det nuværende president i forbundet, som var skrædder og klarte «Mich»s bukser, midt ute paa banen. Resultatet av kampen blev 3-2 - i «Urædd»s favør. (Vild jubel.) Togreisen hjemover om aftenen staar ogsaa i friskt minde, den værste «folball-føika» hadde ikke maal igjen, naar vi kom til Bøle. Og ved ankomsten til Porsgrund var folk ellevilde av begeistring. Skomager Berg paa stokken fløi rundt i gaterne og skulde ha tak i Sigfried Pettersen og undertegnede for at gi os instruks - ta raa egg, saa vi kunde holde os i god form.

Næste kraftprøve var «Fram» i Larvik. - hvordan vilde saa det gaa - seir eller tap?, Ganske kort herom, det blev seir 2-1 og interessen ste. - «Urædd» var kredsmester 1911. Organist Helland hadde i den anledning møtt op paa stationen med «Bymusikken» for at gi en hyldest tilbedste, men desværre - vor stationsmester elsker ikke fotball og hr. Hellands prisværdige fortsæt gik - i v... - ja, nok om det! Hr. Helland har musicert for «Urædd» baade før og siden hin aften.

Otte dage senere stod kampen mellem Fr.stad og «Urædd» paa «Urædd»s bane. Knepen seir for os 4-3, men seir var det og neste tørn var at møte «Brann», Bergen, i Stavanger i semifinalen.

Turen til Stavanger var en ganske herlig tur baade tilfjelds og tilvands. Reiseruten blev av de ledende bestemt at skulle foregaa med kystbaaten, da den var mest økonomisk, men fire av os foretrak at reise Bergensbanen, da vi jo hadde fart kysten rundt til turnstevnet i Stavanger i pinsen samme aar. Den anden «gjæng» paa 10 mand tok kystbaaten - en vidunderlerlig tur, om ikke netop paa den tid av aaret da der ofte kan være stygveir og megen sjøsyke, som vistnok ikke vore gutter var helt fri for. Efter sigende skulde turen dog ha været meget vellykket hvad vore karer sikkert ogsaa kan takke takke kaptein Andvord for; han sørget for at flere mand forspiste seg.

Turen over Bergensbanen (vor tur) er rik paa vild og vakker natur, saa reisen over fjeldet blev meget interessant. Dertil underholdt vi hverandre saa godt vi kunde. Realf sang duetter. Conrad kurtiserte de unge damer, ja fruer, mens «Michen» sang «Paa Vossevangen der vil jeg bo, og tu tu trabella.» Fjerde mand, publikum, applauderte.

Nok om dette. Alle mand møtes næste dag i Stavanger glade og vel fornøid med bortturen.

Hjemreisen blev dog ikke mindre vellykket, da vi jo slog Bergeserne med 10-3 og var dermed finalister.

Fjorten dage senere gjorde vi entré paa Frogner! - finalen mot «Lyn». Tusenvis av mennesker, god kamp, men tapte mesterskapet med 5-2. Dog derfor ingen sure miner: «fineste kamp som hittil er spillet paa Frogner», blev der sagt, og det blev der da ogsaa git utryk for under festen i Frimurerlogen om aftenen (begeistrede taler fra alle hold, og god stemning) - men «Tellef» var vist ikke rigtig i humør, og kunde likesom ikke bli fortrolig med festens glæder. Han mente, vi skulde vundet. Opvarteren serverer imidlertid og sier til Telle: «Værsegod!» Ja, det var vist 5-2 sier Tellef - i en meget bedrøvet tone, (munterhet) - og festen fortsatte i den bedste stemning til ute i de smaa timer. Dette var i korte træk aaret 1911.

1912 blev derimot et slappelsens aar for klubben med hensyn til interessante reiser, da de ældste og ledende trak sig helt tilbake.

Undertegnede var dog saa heldig at bli suppleant i det norske lag ved «Olympiska spelen» i Stockholm. For en fin-fin tur, var først i Kr.ania i over 3 uker og trænet, reiste saa til Stockholm via Charlottenberg, hvor vi opholdt os i ni dage. Mange minder og koselige stunder har jeg fra dette Nordens Venedig, muntre forIystelsessteder og tip-top restauranter. Jeg nævner Hasselbackan og av forlystelsesstedet Saltsjøbaden ved Stockholm. Sidst, men ikke mindst nævner jeg Stockholms herlige Stadion, hvor alle verdens nationers sterkeste idrætsmænd laa i træning i alle slags idrætter, for at opnaa de bedste resultater i konkurrancen. Hvor mange rike, minder har man vel ikke fra en slik tur! Man kunde skrive og skrive i det uendelige, men jeg faar rationere! Det faar være nok om 1912. Saa kommer 1913 - ogsaa et mindre interessant aar for klubben i sin helhet, men desto mer minderike blev det for Georg, Helge og undertegnede. Vi fik nemlig den ære at bli med paa Ruslandsfærden til Moskva - russernes hellige by - en tur, som jeg trygt kan si paa alles vegne, vi aldrig kommer til at glemme. Æren for turen og den hygge og interesse vi hadde av den tilkommer ikke mindst vore greie ledere, nemlig daværende og nuværende præsidenter i fotballforbundet kaptein Schøyen og Christiansen, «Urædd»

Ruslandsresultatet var et tap, en seir.

Jubilæumsaaret 1914 hadde jeg den ære og være med paa indvielsen av «Frogner stadion» i kamp mot et et engesk professionslag.

Klubbens reiser derimot var det aar mest henlagt til nabobyerne, med undtagelse av vore nu hvert aar traditionelle Fredriksstad-ture, hvorunder vi nyter den største - gjestfrihet og kameratslighet saavel blandt spillerne som hos publikum. I Fr.stad spiller forresten vor gamle venstre half en stor rolle, han er nemlig Fr.stad-damernes utkaarede yndling. Vi ser saaledes næsten aldrig noget til ham undtagen netop under kampen, men da ser vi ogsaa hans lure Krølle-ben er ute med fine «oplæg» til forwards.

Før jeg slutter mine erindringer skylder jeg endnu en by vort kompliment, nemlig Trondhjem, som vi nu er kommet i god kontakt med. Længe skal man lete efter like til deres, en saadan gjestfri og interessant by. Hvad seværdigheter angaar har vi Domkirken, Munkholmen og Stiftsgaarden m. m., saa en tur til «gamle Nidaros» vil man nok ikke angre paa, at man har hat.

Dette var i korte træk, hvad jeg kan præstere, og jeg vil i samme forbindelse opfordre alle unge til og delta i vor kjære fotballsport. Enhver dygtig spiller kan faa anledning til paa en forholdsvis billig maate at bese sig i vort vakre Norge med alle dets naturherligheter og maaske ogsaa opnaa den fordel efter fornuftig og god træning at tilegne sig en plass i de lag, som vor fotballunion sender utenfor vort lands rænser.

Carl Pedersen

ldet jeg takker Carl Pedersen for hans greie, oversiktlige og manende indlæg, nytter jeg anledningen til paa «Urædd»s ballklubs vegne at takke ham for de sportslige resultater. De fleste maal, en enkelt-«Urædd»er har præstert, er utvilsomt «sat ind» av «Lille-Karl». Han har altid været motstandernes forsvars mest frygtede spiller. Nærmer han sig maal, kan ingen vite om, at ball'en i et tiendels sekund dirrer i nettet. Hans venstre fot er brukket og spjelket saa mangen en gang, men han blir bare tykkere om knæet og sikrere i risten. Paa «Urædd»s -gebursdag idag kan Carl Pedersen høste de laurbær han i saa høi grad fortjener. Sammen med Tellef Nielsen er «Lille-Karl» den, som endnu hænger i fra 1911-laget vort.

Du har holdt godt ut kaptein «Lille-Karl». Uten Dig paa banen er vort seiershaap dalende!

Hurra for Dig! Skyt da «Lille-Karl»!

Av protokollen 1911 fremgaar bl. at man 18. 21. og 25. februar spillet «SoldaterIøier» med Reid. Oth. Bergh som teaterchef og trælasthandler Erik Thorsen som regissør. Ved samme leilighed optraadte orkesteret «Billoklubo» med kjøbm. A. H. Lycke som dirigent. Desuten sees ut at ha medvirket: frk. Rikka Sendresen (instruktør), frk. Oba Vauvert (sufflør), frk. Betty Andesen (senere fru Betty Thorsen), frk.ne Marta Johannessen og Sofie Nord (ved pianoet), B. Barth Olsen, adjunkt Rødland, stadsingeniør Alfsen, ingeniør Bøhle, posteksped. Eng, disponent Sigurd Brenna og dertil et kraftig orkester.

Av aarberetningen samme aar ser jeg at «Urædd» har vundet pokalkamp (4 matcher) mot «Lyn» v. P. med tils. 7 mot 2.

Endvidere fortæller formanden, Berghs protokol: I 1911 erobret vort lag 86 maaal og tapte 46 - ren netto 40 - et ganske pent resultat. Det var da ogsaa dette parti som i 1911 gjorde «Urædd»s navn kjendt landet over og kastet glans over byen og dens idrætsmænd, mens de to øvrige partier - b og junior - førte en sedvanlig ordinær tilværelse. A-partiet gik litt efter litt sikkert fremover og slog alt omkring sig i sin egen kreds, ga saa Smaalenene besked, «dukket» alvorlig Bergenserne i Stavanger og stillet sig som finalist i mesterskapet med Norges-mesteren fra 1910 «Lyn» som motstander. Det blev som bekjendt tap, «Lyn» blev nr. 1 i Norge og «Urædd» nr. 2- en plass «Urædd» kan være vel bekjendt av.

Av de mange seire det aar var der dog ingen, som satte større merker end seiren over "Odd'er"ne,

Man vilde likesom ikke tro, at de uovervindelige naboer endelig var slaat, - «Urædd» steg efter den merit betydelig i folks agtelse.
Under festen i «Frimurerlogen» i Kristiania, holdt «Lyn»s fører, løitnant Østgaard en anslaende tale for «Urædd» og uttrykte bl. a. «Lyn»isternes forvisning om «at noblere lag end det «Lyn» idag hadde hat, kunde de ikke erindre det - var en pen og god kamp».

H. B. Henrichsen svarte med en tale og 3 × 3 hurra for Norgesmestrene og dekorerte umiddelbart efter den svenske dommer Gelbotd med «Urædd»s merke.

Dette aar var Reid. Oth. Bergh formand og Isak Ditlefsen viceformand.

Resten av erindringer fra vort store merkeaar 1911 vil være læst i CarI Pedersens beretning.

I 1912 fungerte I. M. Abrahamsen som formand.
Meget aktiv og interessert i en række av aar har man paa diverse hold inden «Urædd»s ballkub fundet det noget underlig at ikke I. M. A. ogsaa betænkte «sin første kjærlighet» i fotball - «Urædd» - med et beløp, da han saa storstilet og rundhaandet styrket forbundskassen med hele 10.000 kroner - en vældig gave.

Muligens «Urædd» har en overraskelse ivente fra «mæcenen», naar klubben nu feiret, sit 25 aars jubilæum?
Hvem vet?

Utpaa høsten kunde «Urædd» og «Lyn» v. P., gIæde sig til kamp om en av Sverre Resch Knudsen opsat pokal, om hvilken der skulde kjæmpes to kampe paa hver av klubbernes baner. «Urædd» har altid hat en prisværdig «føling» med Resch Knudsen - han har været «Urædd»-manden, interessert som faa for «Urædd»s velfærd og gode resultater. Har en kamp gaat imot, er der vel neppe nogen, som har følt tapet saarere end ham, og han har efter kampene med et væld av argumenter foretat «en nivellering» som stadig har gjort vore tap til - 0!

I taknemlighet for hans store hjerte for «Urædd» gir vi ham med glæde plads i vor jubilæumskrans.

Efter den første kamp om «Urædd»-«Lyn»-pokalen skrev H. B. Henrichsen i «Grenmar» den 10. mai 1913:

«En merkelig tak» for pokalen.

«Urædd» vandt som meddelt, søndag den av hr. Sverre Resch Knudsen opstillede pokal «Urædd»-«Lyn». I en omtale av kampen skr. «Lyn» - medlem av «Lyn» - bl. a.: «Meningen med det hele var sandsynligvis at favorisere «Urædd», hvilket jo er opnaadd».

Denne tirade kan jeg som medlem av «Urædd» ikke la staa upaatalt. Det er en litet tækkelig skrivemaate, og jeg kan neppe tænke mig at de øvrige medlemmer av «Lyn» er enig i en saadan betragtning.

Istedetfor de varme takkens ord, som burde være kommet ogsaa fra «Lyn», der sammen med «Urædd» fik adgang til at kjæmpe om pokalen, kommer en «Lyn»ist med bare mistænkeligjørelser. Jeg kan neppe tænke mig, at hr. Resch Knudsen oftere gir «Lyn» adgang til at konkurrere om hans pokaler.

Hr. Knudsens hensigt med pokaIen har ikke været nogen anden end at opelske fotballsporten baade paa øst- og vestsiden. Derfor har han ogsaa git «Lyn» anledningen og derfor bør «Lyn» likesom «Urædd» være taknemlig og med os ønske, at vi hadde mange som ham, der ogsaa i gjerning har vist sin interesse.

I 1913 fik «Urædd»s ballklub atter æren av at arrangere

Norgesmesterskapskampen

i forbindelse dermed repræsentantforsamlingen i «N. F. F.». Repræsentantforsamlingen aapnedes i Porsgrunds raadhus lørdag den 10. oktober.

I anledning av denne begivenhed skrev daværende redaktør av «Grenmar», ordfører Kr. H. Dyring en overmaade vakker velkomsthilsen til de delegerte, og kommunens flag vaiet over Raadhusladsen.

Forsamlingens og stevnets ærespræsident var ingeniør Finn C. Knudsen og forhandlingerne lededes av forbundspræsidenten C. F. B. Schøyen.
Der møtte 90 repræsentanter.

Av interesse for «Urædd» var det, at vi vandt en protest mot «Storm». Protesten var værdifuldt assistert av R. O. B., komponert av «H. B.» og endte med en seir for «Urædd».

Men to dage efter faar «H. B.» i posten dette hemmelige kort antagelig fra en «Odd»er i begeistring over at Skien ialfald denne gang slap at faa to a-klubber. «Odd»erne har saaledes ogsaa undertiden hat hjerte for «Urædd»

Norgesmesterkampen hadde samlet 5000 tilskuere. Seiren blev «Odd»s over «Mercantile» med 2 mot 1.
Det økonomiske utbytte for forbundet blev forholdsvis bra.

Om aftenen holdtes i hotel Victoria en særdeles vellykket soupe, hvori deltok ca. 120 herrer. Magistraten, politimester Dahl, talte for de sportslige bestræbelser: «Ærer de unge,» præsidenten for «arrangøren «Urædd» som ogsaa arrangerte Norgesmesterskapet i 1907 og gav klubben forbundets kompliment for utmerket arrangement, Reid. Bergh takket og ønsket, velkommen igjen, postekspeditør C. Christiansen talte for stevnets ærespræsident Finn C. Knudsen. Finn Knudsen svarte med en tale for sporten. «Vi vil love hinanden», uttalte Knudsen, «at vi for den gode saks skyld ikke gir tapt, før vi faar de styrende i stat og kommune til at skjønne, hvad vi arbeider for. Vi vil fortsætte vort arbeide for idrætten til gavn og glæde for de unge, til hæder for gamle mor Norge. Præsidenten talte for den svenske dommer Gelbord, Fritz Ludviqsen, Drammen, for pressen, redaktør Hvidsten for repræsentanterne, Hasle, Tr.hjem, for præsidenten, Schøyen, den nye præsident Jordell for fotball'en, Schøyen for Norgesmesteren «Odd» Haavind, «Mercantile,» ogsaa for «Odd» og H. B. Henrichsen for fotballsportens grundlægger i Porsgrund konsul Chr. Knudsen.

Under festen indløp fra ordfører Kr. H. Dyring et hilsningstelegram til stevnet. Følgende svartetegram blev under varm og levende tilslutning sendt ordføreren:

"Norges Fotballforbund samlet til aarsfest, takker for Deres hilsen og ønsker. Vi takker Porsgrund for glimrende arrangement.

Forbundsstyret"

Efter Norgesmesterskapsstevnet mottok «Urædd»s ballklub følgende skrivelse:

Til «Urædd»s ballklub, Porsgrund.

Det ligger os paa hjerte, idet vi nu har seet eders gIimrende forberedelse saa vel gjennemført, at faa bringe «Urædd»s ballklub vor bedste ros og vor oprigtige tak for mønsterværdig arrangement saavel for repræsentantforsamlingens arbeide som for Norgesmesterskapsstevnet og aarsfesten.

Vi tør uten overdrivelse trygt tilføie, at Norges Fotballforbund aldrig ved tidligere lignende anledning har oplevet et tilnærmelsesvis sidestykke til eders prægtige arbeide, der saaledes har sin store betydning for fremtidige arrangements.
Med de bedste ønsker for «Urædd»s vel, tegner vi i taknemlighet.

Ærbødigst
pp, Norges Fotballforbund
C. F. B. Schøyen,
præsident, 1912-1913.»

Hvad vor klubs virksomhet angaar var ogsaa dette aar sportslig seet mindre godt. Protokollen viser bl. a., «at b-partiet ved en reise til Arendal mot, «Grane» har optraadt for egenmægtig og herfor utstaat en skrape.»

1914 var heller ikke noget særlig trumferende aar for «Urædd». Det er vel egentlig den sæsong fra hvilken vi kan notere vore fleste tap. Saaledes ser jeg at «Urædd» har maattet staa kvalifikationskamp med «Fram» første gang uavgjort, omkampen dog heldigvis med seir for vore farver.

1914 gjestet bl. a. «Dartford»-laget os. «Urædd» skulde betale 35 pund for to kampe. Det blev dengang kun en kamp, som «Dartford» vandt med 3 mot 0. Vort andet sammentræf med «Dartford» vil ogsaa være i friskt minde - vi tapte da 1 mot englændernes 3.

Ganske rimelig var det forøvrig at fotballresultaterne det aar blev skuffende, da flere av de bedste spillere laa i fast træning til landsturnstevnet i Kristiania og av den grund blev negtet at spille fotball.

Den 23. april s. a. feiret «Urædd»s ballklub sin 20-aarsdag med en festlig tilstelning i Raadhuset.

Til formand efter bankchef W. Sørensen, som efter et aars funktion frabad sig gjenvalg, valgtes i 1915 mægler Jac. Brynildsen, som fremdeles er klubbens formand og har nedlagt et interessert og uegennyttig arbeide i disse 4 aar. Han har glæden av at staa i ledelsen for «Urædd»s ballklub i en periode, da klubben har saa at si beseiret de økonomiske vanskeligheter.

Man fornærmer dog vel neppe nogen, om man uttaler, at den nuværende formand ved en vaaken væren «paa post» har styrket ballklubbens økonomiske position end yderligere. Resultatet idag kan vi alle vel være bekjendt av - klubbens kredit er hævet over enhver tvil.

Brynildsen har været idrætsmand fra barnsben. Han var (11 aar gammel) forturner i en av undertegnede startet turnforening paa Kirkehaugen, gik i konfirmationsalderen ind i «Urædd»s turnparti og har trolig fulgt «Urædd» i baade magre og fete aar med undtagelse av en kortere periode, da han var «over der» - i Amerika. Ikke før sætter han foten paa «moder jord» igjen, før vi ikke alene har bruk for hans armer og ben, men ogsaa hans hode - han blev leder av klubben.

Brynildsen deltok i finalen 1911 paa «stadion» og har som turner deltat i en lang række stevner. Han er en «Urædd» av reneste vand. Derfor er han vel ogsaa sat paa den første plads.
Gratulerer med dagen, formand!

Klubbens interesserte sekretær er Hjalmar Johansen, som i den senere tid ogsaa har nedlagt et godt arbeide for ballklubben i den stedlige presse. Desværre savnes hans foto.

I 1915 er «Urædd» paa høide med «Odd» i flere kampe og faar rosende omtale i Skienspressen.

Lidt senere i sæsongen staar «Turnforeningen», Larvik, og «Urædd» ogsaa 1-1.

I pinsen var begge lag i ilden, a-laget paa Notodden og Rjukan, b-laget i Arendal - utelukkende seire.

Uten nærmere at gaa ind paa de specielle kampe maa det dog noteres, at b-partiet det aar - 1913 - var kredsfinalist.

1916 sees av formanden, Jac. Brynildsens beretning, at ha været et mindre godt sportslig aar. Der var stadige ombytter i partiet paa grund av militærtjeneste, og disse stadige suppleringer viste sig at reducere partiets effektivitet. «Odd»erne slog os det aar to gange 1-0 og 3-1, «Skjold», Drammen, i Drammen, 4-0, mens vi stod likt med samme klub i Porsgrund 3-3.

B-partiet seiret over «Odd», b-sæsongens første kamp - med 3 mot 2, men dermed var ogsaa b-partiet -viet væsentlig nederlag.

Aarets regnskap viste, at klubbens økonomiske stilling var utmerket, heter det i formandens oversigt.

Kassereren Gustav Olsen, som har været en tro og flittig funktionær i «Urædd»s balllklub, bevilgedes det aar 50 kr. i gratiale.

"Fredriksstad Fotballklub" - "Urædd."

I 1917 holdtes en række kampe og aaret maa forsaavidt betegnes som livlig. Der aabnedes efter korrespondance med «Fredriksstad Fotballklub» ved tilskud fra begge parter, en pokalkampserie, som ikke har formaadd noget mindre end at skape et godt sportsligt forhold mellem «F. F.» og «Urædd.»

Den første, kamp i Fr.stad vandt vi med 2-0, den anden i Porsgrund uavgjort 2-2.

I pinsen var a-laget paa Rjukantur og seiret i begge kampe.

Den 3. juni hadde vi «rosinen i pølsen,» skr. formanden i sin beretning - 1911-laget mot, 1917-laget uavgjort 2-2. Indtægten av denne kamp gik til torpederte sjømænds efterladte. Efter den interessante kamp, som hadde samlet et stort interessert publikum, holdtes et festligt samvær i hotel «Victoria.»

Beretningen ogsaa fra dette aar maa beskjæres. Sæsongens resultat var, at «Urædd» vandt 44 maal og tapt 29 - netto 15. Dette gjelder a-laget. Desuten var b-laget og juniors ofte i ilden med vekslende resultat.
Sæsongens totalomstetning var 6000 kroner.

I banken staar 2000 kroner og klubbens aktiva eksklusive sportspladsen sees opført med kroner 6,139.96.

Dette aar sees «Urædd»s ballklub ogsaa at ha tat sig av skøitebanen.

I 1918 indledet, «Urædd» med 1 mot 1 «Turnforeningen», Larvik, slaar senere «Frigg» 1-0 og tapte for Uddevalla-kameraterna 5-2 i Fredriksstad.

Om «Urædd»s lag skrives i Fr.stads jubilæumsskrift ifjor:

«Urædd»s ballklub er stiftet 23. april 1894 og er saaledes en av landets ældste klubber. I alle disse aar har «Urædd» været fremme i forreste kamplinje i arbeidet for fotballsportens fremme i vort land og naar fotball'en idlag er sommerens sport skyIdes det pionerne derborte i Grenlands kreds. En lang række av lysende seire beviser, at «Urædd» har en høi stjerne i fotballverdenen. De har flere gange været med i finalen om Norgesmesterskapet, siste gang i 1911 mot «Lyn», hvor de tapte 2-5. Lagets styrke er forwardrækken, her har de to internationale spillere Carl Pedersen og Helge Helland samt Anton Haugen, Sverre Jacobsen og Tellef Nielsen, halfbachrækken Wilh. Sørensen, Pehr Bryhne og L. Nøkleberg, bachs William Hansen og Rob. Knudsen (den siste deltok dog ikke, men Vinje Siljan), Carl Gundersen.

Om «Urædd»-Fredriksstadpokalen staar de to klubber nu med 3 point hver. I sommer skal det avgjørende slag om pokalen staa i Porsgrund.

Videre utover sommeren sees «Urædd» at ha slait «Storm» 4-0, «Pors» med 8-1, «Snøgg», Notodden 2-1 og hadde, deltagere i Grenlandslaget til Trondhjem, tap 4-5, slog«Skjold», Drammen, 5-2, tapte for «Fram» i Larvik 0-5, «Pors» med 4-1, tapte for Sarpsborg fotballklulb 2den runde til Norgesmesterskapet ufortjent 3-5 efter en kamp, som paa grund av en dommers inkompetance og derav følgende opstand blandt publikum rundt om i pressen blev blaast op til vældige dimensioner og endelig resulterte i en av forbundsstyret forkastet protest. Grenlands-laget fik senere paa aaret revanche over Trondhjemslaget i Porsgrund 2-0.

Med en viss følelse av stolthet noteres, at «Urædd»-B 1918 blev kredsmester efter omkamp med Sandefjord ballklub.

566 maal - netto gevinst 229!

Helt tilfredsstillende korrekt kan ikke resultatet av «Urædd»s hundreder av kampe bli, da som nævnt i forordet enkelte data savnes, men saalangt notater og referater kan summeres, faar jeg goaltallet i gevinst til 566 og antal tapte maal til 337 - en differance i «Urædd»s favør av 229 maal.

Dragtspørsmaalet

har i «Urædd»s ballklub som i saa mange klubber stillet de ledende overfor stadige reflektioner, indtil nu «Urædd» endelig har faat sig et fotballkostume, som er meget tiltalende - hvit bluse med sorte opslag, klubmerket paa venstre bryst og sorte benklær. Dragten er baade klædelig og fornuftig valgt.

Da «Urædd»s ballklubb - frugten av «Porsgrunds foolballclub» - i 1894 begyndte sine øvelser nede paa Frednes var det mere magtpaaliggende at faa et spark paa ball'en end at være tiptop dresset. Teknikerne møtte i sin smiehat, med en rød eller blaa kalot paa hodet og var ofte forbausende let i bevægelige i tøiet. Spillerne var, bortset fra fotballdressur, i høist ubunden frihet, hvad det ydre apparat angaar, mere demokratiske end selveste Castberg, som, skjønt han drister sig til en «havanneser» paa Carl Johan, tænder kridtpipen paa Gjøvik.

Vor dragt var gjenstand for en lang række av projekter. Vi møtte etpar aar - bl.a. steder paa Bækkelaget mot «Grane» i hvitstripet genser, grønne benklær og ditto lue. Senere valgte «Urædd» som sin grundfarge «black and white», sort genser med skilt over brystet - inskription «P. F.», senere «Urædd». Saa kom i 1906 den sorte bluse med hvite opslag og endelig for et par aar siden den dragt, som «Urædd»s ballklub bør beholde - den hvite bluse med mørke opslag, klubmerket og sorte benklær. En mere klædelig fotballdragt ser man kun sjelden paa vore folballarenaer.

Fra «Urædd»s amfi

'Hvem er det, som haster avsted til «Urædd»s sportsplads i sol og i regn?" Skomaker I. Berg. Han maatte være døden nær, var ikke han paa pladsen. Der runder Krogsrud hjørnet paa Eidangerbakken - han skal paa fotballkampen. "Krogsrud!", "Krogsrudl" og man ser en stok svinge i veiret - det er skræddermester O. M. Alilbom, som stryker Jernbanegaten bortover. l hælene paa ham kommer skibsreder Hans Jacob Larsen. Han har fruen med. Ellers hadde han en glupende lyst til sammen med Ahlbom og Krogsrud at diskutere de mange muligheter for «Urædd»s seir idag. Jeg staar og ser efter organist Helland. "Helland?" sier min ven Gustav Olsen, han gik til pladsen like efter gudstjenesten - med en pakke under armen - han hadde vist mat med. Der kommer mægler Nils Olsen og Stangeby ogsaa - de er sert ute idag. Far av 'Lillekal", Johan Pedersen, og Carl Madsen har git sig god tid og kom ned om Bjørntvedt. De hadde kuttet sig en hasselkjæp, om Skiensfolka skulde bli altfor "snobbete". Isak Ditlefsen stimer frem og tilbake langs amfien - han vil ha god orden i affærerne og fremforalt vil han ha mindst mulig gratister i presselosjen.

"Brus og selters!" roper H. Th. Hansen. Nu maa Du holde skravla paa dig, Hansen, sier Knut Jønholt. Pipen lyder og Jønholt driver nærmere goal, som om hans nærvær netop der var uigjenkaldelig nødvendig.

Endnu et billede fra «Urædd»s amfi - klubbens læge, doktor Nielsen - varmt interessert, stadig paa post.

Hadde «Urædd»s ballklub altid bare tilnærmelsesvis et saa trofast publikum som ovennevnte værdifulde utvalg, vilde klubben temmelig sikkert være stadig - staaende Norgesmester.

Ingeniør Hans Fjeld, idrætsforeningen «Urædd»s flereaarige formand, bl. a. i 1914. har ogsaa faat tid til at interessere sig for ballklubben og i flere aar nydt æren av at være formand i Grenland fotballkreds' styre.

Som banemestere

- den nye benævaelse paa den gamle «pladskommandant», et hverv som agent Isak Ditlefsen indehadde i de første aar
- har senere fungert Pehr Bryhne, Albert Halvorsen og sidst faktor Adolf Kaalstad, som nu - da «Urædd»s bane er blit en betydelig forretning - i flere aar har været ansat paa fast løn.

"Urædd"s bane har ogsaa sin paviljong.

Det er cigarhandler H. Th. Hansen eller hans mange «podekvister», som her residerer. Ønskelig kunde det været iaar at vidst antal flasker paa det vældige konsum brus og selters, som «med eller uten tilsætning» er sat tillivs paa «Urædd»s bane. Hr. Hansen har tjent mange penge over disken i sin paviljong paa «Urædd»s plads. Og der er ingen «Urædd»er, som misunder han det. Hansen er nemlig av denslags mennesker, som skjønt han vil leve godt selv, har et stort hjertelag. Hvert eneste aar ved balIklubbens generalforsamlingen er han sikker hædersgjæst, og naar han med interesse har paahørt forhandlingerne, kommer han med tildels ret betydelige overraskelser til de spillere. som han synes har gjort sine saker godt i den forløpne sæsong.

Det er forøvrig ikke gavernes størrelse det her kommer an paa, men at ogsaa hr. Hansens gode ide har hat sin stimulerende betydning paa spillerne er utvilsomt.
Tak for det. H. Th. H.

Den største klub i kredsen

er «Urædd»s ballklub for tiden. Klubben har 150 medlemmer, fordelt paa 3 partier.

Honnør for «Urædd»

Vad at gjennemblade denne - paa sine punkter ikke helt tilfredsstillende - beretning over «Urædd»s ballklubs historie gjennem et kvart aarhundrede vil læseren dog sikkert finde, at spiren fra vaaren 1894 paa Frednes har skudt vekst. Rigtignok har planten ikke altid senere været fuldt ut tilfredsstillende skjøttet, men den kraftige grundstamme har dog i sin tid sat friske, livlige skud.

Vi - skud av den samme stamme - visner heller ikke hen, vi trives og vort ønske er, at «Urædd»s ballklub maa gaa en rik fremgang og vekst imøte til gavn for slegten, klubben og den by, «Urædd» ikke saa ganske sjelden med hæder har presentert for sportsungdom ellers i landet, ja endog langt utenfor fædrelandets grænser.

Som en sukces

betegnes i pressen baade i og utenfor byen det store marked, som «Urædd» ballklub nylig har arrangert i Raadhusets prægtige lokaler til indtægt for jubilæumsaaret.

Saavel den sceniske leder hr. Bj. Koth-Jensen, som forfatteren redaktør Joh. H. Eriksen og de øvrige assisterende har ydet fortjenstfuldt arbeide for en klub, de maa sætte tilbørlig pris paa. Den svære prolog, som tok henved halvtimen at fremstille, var av en mægtig virkning, takket være ogsaa Bj. Koht-Jensens idé med arrangementet.

Tableauets 1ste avdeling fremviste et norsk landskap dekorert med norske flag. I 2den avdeling var der rykket et dansk fotballhold ind i scenens høire hjørne med Dannebrogsfanen vaiende over sine hoder og musiken intonerte «Kong Christian stod ved høien mast». Ved 3dje avdeling var der kommet et svensk fotballlag ind i venstre hjørne under Sveas banner og musiken faldt ind med «Du gamla du friska». Da teppet gik op for 4de avdeling hadde et norsk parti tat opstilling front mot salen, og et stort norsk flag folder sig ut bak dem. Samtidig sætter musiken ind med «Ja vi elsker» og hele publikum reiser sig, og øieblikkets begeistring rev alle med, saa hele den store forsamling stemte i fædrelandssangen. Det var utvilsomt det høitideligste ved arrangententet, og mange var synlig bevæget.

Uten at at nævne beløp kan det med tryghet sies, at «Urædd»s ballklubs økonomi efter denne serie nærsagt imponerende tilstelninger er betydelig styrket.

Utdrag (s. 23-44) fra:
«Urædd»s Ballklub - Porsgrunds Fotballclub - 1894-1919. Av redaktør H. B. Henrichsen. - Porsgrunn 1919. - 52 s.
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen