Br. mat. no. 236.
Udgaaet fra Borgestad ved grundbrev no. 32.
| I 1747 | eier Lars Isachsen Sanne. | |||
| 1778 | brandtakst | 25 | Rdl. | |
| 1782-92 | eier HarLs Bruuns enke. | |||
| 1793 | sælger skomager Joh. Wilh. Weidenauer gaarden til dr. Chr. Radisch. | |||
| 24/7 | 1793 | faar dr. Radisch nyt grundbrev af Aall med tilleg af | ||
| 16/7 | 1798 | hvorved han fik en meget større tomt, den senere saakaldte «Doktor-løkke». | ||
| 10/1 | 1807 | skjøde fra dr. Radisch til apotheker Henrich Mülertz | 4,200 | Rdl. |
| 29/9 | 1815 | skjøde fra apoheker Mülertz til admiral Fabricius | 26,800 | Rd. n v. (norsk verdi). |
| 1843 | brandtakst, huset er 38 × 18½ al. | 2,900 | Spd. | |
| 22/12 | 1845 | hjemmelsdokument til admiralens arvinger | 1,800 | Spd. |
| 13/10 | 1849 | skjøde fra arvingerne til Thorvald Olsen | 800 | Spd. |
| 6/6 | 1854 | skjøde fra Th. Olsen til Rudolf Tillisch | 1600 | Spd. |
| 2/6 | 1856 | skjøde fra R. Tillisch til Hans Møller | 3500 | Spd. |
| 1862 | brandtakst | 3000 | Spd. | |
| 12/4 | 1913 | skjøde fra Caspara Møller til C. H. Barth | 11000 | Kr. |
| 1/12 | 1930 | skjøde fra C. H. Barths Bo til Hjalmar Karlsrud | 25000 | Kr. |
Lars Isachsen Sanne f. 1724,
se under Storgaden no. 200 b. Første gang han var gift boede han i dette hus, og fik i 1747 en søn Isach. Baade denne og hans første hustru maa være døde her. Med sin anden hustru fik han gaarden «Sanne» og optog dette navn.
Hans Bruun f. 1707 d. 1759 i Gjerpen
g. m. Gunhild Cathrine Leth f. 1698 d. 1792 paa Osebakken, datter af havnefoged i Porsgrund og Skien Isach Leth, der boede paa Vestsiden. Bruun var fra Skien. At hverken Bruuns eller Karhoffs enker nævnes i mandtallet af 1762
kommer muligens af at der ikke var nogen bestemt grænse som skildte Osebakken fra Gjerpen sogn. Deres kjendte børn er:
Christian Radisch f. 1746 d. 1828.
om ham se E. P. side 87. Der er feilagtig anført, at Lorentz Christine og Carl var hans børn. De er begge børn efter hans broder Carl Fredrich Radisch, der boede i Skien, og efter deres fars død i 1795 kom i huset til onkelen paa Osebakken.
Radisch var først dr. Møllers assistent paa Radehuset fra 1796 til 1805. I 1798 fik han, efter offentlig anbud, forpleiningen paa Radehuset mod en betaling af 14 skilling pr. patient pr. dag. Radisch maa have revet det lille hus som stod paa tomten, og bygget den 1-terskabelige gaard som nu staar der.
Henrich Adolf Mülertz f. 1782 d 1838 i Skien
i 1802 g. m. Helene Elisabeth Mülertz f. 1787 d. 1856 i Skien, der var datter af apotheker i Skien Johan Carl Mülertz g. m. enken
etter apotheker Kofoed Marie Cathrine Ramshart, som var datter af presten Ramshart.
H. A. Mülertz var søn af kjøbmand i Kallunborg Fredrich Mülertz. I 1807 fik han privilegium paa at drive apothek i Porsgrund, kjøbte denne gaard, og byggede nabogaarden Storgaden no. 222, nu Norbys hus, hvor han havde sit apothek. I 1815 solgte han privilegiet til Marcus G. Trosdal, og privatboligen til admiral Fabricius og flyttede til Skien, hvor han overtog svigerfaderens «Svaneapotheket». Deres børn var:
Admiral Jens Schou Fabricius f. 1758 d. 1841
g. m. Elisabeth M. Schieve f. 1770 d. 1836
datter af kjøbmand Schieve i Kjøbenhavn.
Fabricius var søn af Lars Sørensen Fabricius, der fra 1729 til 1742 var byfoged i Larvig, derefter Birkedommer sammesteds til 1761 samt Grevskabs og Overinspektør. Dennes ældste søn
Søren Christian Fabricius f. 1732 d. 1788 som prest i Hitterdal havde flere døtre: Louise F. f. 1779 blev g. m. kjøbmand i Larvig Johan Chr. Bruun, og følgende er vistnok ogsaa hans døtre: Birgitte Sophie Margrethe F. som i 1803
blev g. m. Realf Ording, Skien. Laurence Severine F. g. m. Andreas Eg. Zimmermann, økonom paa Radehuset, og Bolette Cathrine F. som i 1813 blev g. m. Ole Houen d. 1781, lærer hos kammerherre Løvenskiold, samt kirkesanger - broder af Lars Kittilsen Houen, nævnt under Kjølnæsgaden no. 10.
Jens Schou Fabricius blev kadet i 1774, kommandørkap i 1809, boede da i Stavern og var Øverstkommanderende ved flaaden der. I 1814 var han valgt til at representere sjødefensionen paa Eidsvoldsforsamlingen. Prost Quisling skriver om ham:
«Det bør særlig mindes til hans evindelige hæder, at det var efter hans forslag Eidsvoldsforsamlingen i sit møde den 20de mai dannede broderkjæde og ropte, mens taarene flød af manges Øine: «Enig og tro til Dovre falder».
Efter krigen blev han viseadmiral, og tok afsked i 1834. I 1824 var han stortingsmand for Bratsberg. Admiralen var en af stifterne af Selskabet for Porsgrund og Osebakken Vel i 1822, og fruen deltog meget ivrigt i arbeidet med at skaffe folk nyttig beskjeftigelse hjemme.
Sønnedatteren Bibba Hoel forteller i sine erindringer:
Det blev bestemt at vi skulde flytte til Porsgrund vaaren 1840. Vi tog ind hos bedstefar Fabricicius som da levede. Jeg kan huske at vi stansede udenfor bedstefars gaard paa Osebakken, og at den kjærlige tante Betzy Bruun, bedstefars pleiedatter, tog imod os. En gammel tyk dame, der var bedstefars husjomfru, var jeg altid lidt red for, hun syntes vel det var brysomt at faa fire saadanne smaatrold i kost og logis. Bedstefar sad med et sygt ben (podagra), saa vi kun enkeltvis maatte komme ind til ham. Jeg kan huske ham som en pen gammel mand med hvit haar venlige øine. Han var imellem ude at kjøre, havde vogn og to heste, og da var enten Betzy eller mor med, og vi barn fik hver vor tur til at kjøre med. Bedstefar døde medens vi var der. Begravelsesdagen var vi hos onkel Floods. Jep, kan godt huske vi sad i vinduerne der og saa det storartede ligtog drage forbi
(onkel Flood er Jørgen Flood som var gift med moderens søster - begge døtre af Jørgen Aall.)
Deres børn var:
Bibba Hoell skriver videre om hvordan moderen Elise Fabricius havde det som enke efter admiralens død i 1841.
Moderen havde en pension paa 180 Spd. og svogeren Jørgen Flood skaffede hende frit hus i sin broder E. M. Floods gaard (Storgaden no. 123). «Mors møbler og sager, som maatte sendes med en fragtebaad, kom endelig, og hun fik sit nye hjem ordnet. Det blev bestemt at moders ældste søster Amborg skulde bo hos os. Hun var selv en hjemløs fugl, og havde i den senere tid maattet bo hos fremmede, og var lærerinde i sprog, hvori hun var meget flink. Men saa arvede hun efter en veninde, frk. Løvenskiold, nogen tusen specier, det var nok til at vor nøisomme tante levede sorgfrit av renterne og enda kunde dele lidt med andre. Hun skulde betale 6 Spd. om måneden, men selv holde sig med ved, lys og vask. Anden etage var bestemt for os. En bred umalet trappe førte op til den. Tantes værelse var til venstre. Til høire var en lang gang, der gik til vort kjøkken. Gjennem kjøkkenet kom vi ind i soveværelset, et lidet enfags værelse hvor mor havde anbragt sengene, en stor drakiste, et vingebord ved vinduet og nogen stole. Vi laa to i hver seng, der var ikke plads til andet. Mor laa selv paa sofaen i dagligstuen - den var et to fags værelse hvis vinduer vendte ud til haven. Sollys og livlig var den stue, inderlig hyggeligt indrettet, uagtet al sin tarvelighed. I soveværelset spiste vi middag. Da blev vingebordet sat midt paa gulvet. Morgen og aften spiste vi i kjøkkenet - aa det hyggelige kjøkken. Paa langveggen nærmest gangen stod en lang sengebenk med trelaag og mørkmalt. Der sad altid tante, og mor lige overfor, med ryggen mod komfyren, hvor thekjedlen stod og sprutkogte. Midt paa gulvet et lidet avlangt bord med fire stole, hvor vi børn nød vort melkbrød om morgenen og grøt og melk om aftenen. Det lille bord blev flyttet fra kjøkkenet til soveværelset eftersom vi havde brug for det. Vi sad altid ved det og læste vore lektier og midt paa det stod en liden tranlampe av blik. Den blev fyldt med tran og nogen traade til veke, som vi halte og trak op i med en naal, men like sur var den altid, saa vi kaldte den «Berthel», og vi var temmelig store før Berthel maatte fortrekke. Lampe og lys var paa den tid dyre. Mor og tante brugte olje i lamper, men det var meget klus med holde dem blide ogsaa. Hver morgen holdt vor mor andakt for oss alle, pigen kom ogsaa ind da. Endnu saa mange aar efter kan jeg føle den hellige fred hvile over os alle, naar mor læste. En besynderlighed maa jeg fortelle: Vi havde en stor graa kat, som altid sad bag komfyren, men straks mor begynte at læse, kom den frem meget høitidelig og satte sig midt paa gulvet, og rørte sig ikke før mor var ferdig. Alt hvad vi barn spiste av, var av blik, alt vaskevandsstel ligesaa, et blikkrus til at drikke av og en flaske med vand i. Jeg gad vide hva nutidens forvendte barn vil si, hvis man bød dem det, men vi havde ingen skade av det vi var tarveligt vandt.
Tante Amborgs værelse havde bare et vindu der vendte ud til bakken og der stod tantes lænestol og et rundt bord. Paa veggen til soveværelset stod sofaen med et bord foran og lige overfor var en alkove med tantes seng. Altid mødte vi et venligt smil naar vi kom ind til hende. Den kjære tante Amborg. Det er umuligt at tænke tilbage paa vor barndom uden at du er indblandet i den, du som ganske vidst af Herren var anvist en plads i livet for at du ved siden af mor skulde udøve en saa god indflydelse paa hele vor udvikling. Ved branden i hendes forældres hus i 1819 (det laa netop der hvor vi nu boede) kunde man ikke finde tante Amborg. Tjenestegutten «Ola gut» tog en stige og gik op på loftet og der fandt han tante Amborg, aldeles fortvilet. «Lad mig brænde det er min skyld» var alt hun sagde, men Ola tog hende med makt og bar hende ned. Kort efter styrtede huset sammen. Tante var saa forbrendt at, hun altid havde ar efter det, især i ansiktet. Hun havde ligget og læst om aftenen og saa havde lyset tændt fyr i sængeforhenget. I forferdelsen havde hun saa styrtet op paa loftet. Familien flyttede da til Roligheden. Bestefar (Jørgen Aall) var forretningsmand, men efter hvad jeg har hørt, var han ikke anlagt for det, men hans interesse laa mere i det litterære og videnskabelige. Han gav sine barn en god opdragelse. Baade mor og tante var flinke i tysk, fransk og engelsk. Mor var ogsaa meget musikalsk og spilte godt piano. Dette kom senere godt med, for mor havde elever i musik, og tante var lærerinde i sprog.
Vi tre ældste barn gik aldrig paa skole, da der den gang ingen anledning var til det i Porsgrund. Mor lod os faa timelærere, som hun betalte ved at lade deres børn faa pianospil. Betzy og Constance var saa flinke at de, straks de blev voksne kunde tage ud som guvernanter. Jeg der ikke var saa begavet, tog ud som husbestyrerinde, thi mor lærte os tidlig at vi maatte ernære os selv, saa snart vi kunde».
Dette var de to Eidsvoldsmend admiral Fabricius og Jørgen Aalls barnebarns barndomsminder.
I tilknytning til ovenstående kan tilføyes: Kommandør og kammerherre Karenius Fabricius gift med Ida Motzfeldt var født 1806 og døde 1897. Deres barn var:
Thorvald Olsen f. 1820 d. 1882 i Ullensaker
i 1847 g. m. Marie Severine Blom f. 1825 d. 1913, datter af Christopher Hansen Blom i Skien.
Olsen var søn af byfoged Andreas Schram Olsen, var sorenskreverfuldmægtig i den tid han var her, blev saa sagfører i Larvig og sorenskriver i Næss paa Romerike.
Af deres 9 børn blev de 3 ældste født her:
Anders Bohr Olsen f. 1848,
Christopher Blom 0. f. 1849,
Thorvald Bohr f. 1851.
Datteren Anna Hedvig f. i Larvig 1862 blev i 1885 g. m. fetteren Hroar Olsen - senere amtmand i Søndre Bergenhus. Familien er meget utbredt.
Skibsfører Rudolf Tillisch omtales under Storgaden no. 199.
Consul Hans Møller f. 1830 d. 1911
g. 1 m. Marie Krohn f. 1835 d. 1861, datter af postmester Krohn,
g. 2 m. Caspara Holter f. 1843 d. 1928, datter af sogneprest i Gjerpen C. G. Holter d. 1880.
Angaaende Møllers familie se E. P. Side 280. Han var direktør i Det Norske Lloyd, fransk vise-consul og meget
musikalsk. Naar man om aftenerne spadserte forbi hans hus, kunde man høre ham spille violin til fruens accompanjement. I mange aar var han og broderen Nicolai aktive medlemmer af Musikforeningen.
Han fortsatte en tid sin fars skibsrederi, nævnt under Storgaden no. 186 og eiede:
| i 1870 | bark Maple Leaf 858 reg.t. bygget i Canada 1848. |
| i 1870 | bark Lindheim 128 c.l. bygget i Nowa Scosia 1866 skipper H. Paulsen. |
| i 1870 | bark Søblomsten 209 c.l. bygget i Elbing, 1835 skipper H. C. Andersen |
| og byggede i 1872 | brig H. E. Møller 157 c.l. skipper H. Paulsen. |
| 1874 | brig Votan 169 c.l. skipper C. Holtan. |
| Utdrag (s. 157-164) fra: Finn C. Knudsen: Gjerpen - Porsgrund. - Porsgrunn 1948 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |