Rolighedsvei 13

L.matr.no. 168. Roligheden

av Finn C. Knudsen

Denne ø kaldtes før «Gaasegrund» og tilhørte gaarden Bjørntvedt. De smaa skjær, som ligger ud for den nordvestre ende af Herøen, kaldes endnu «Gaasungerne».

I 1718levede der en Anders Michelsen Gaasegrund, gift med Karen Tøgesen, formodentlig en forpagter under Bjørntvedt.
I 1756kjøbte Carl Deichmann paa Frednes Øen, for hvilken han betalte 4 Rdl. i grundleie til Bjørntvedt.
I 1780overtoges den af Nic. Benj. Aall, som i 1783 omdøbt den til «Roligheden» og byggede sit landsted der - den nuværende hovedgaard paa Roligheden.
Sønnen, Jacob Aall, til Næs skriver herom: «Her lod han opføre en bygning under en mesters opsyn; formedelst sine sterke mure og italienske lag ansees det for tidens mesterstykke og egnens underverk. En klodset muremesters ufuldkomne stukkaturarbeide paa brandmuren beundres meget, ligesom alle Europas storheder i kobbersfik figurerer i gangen».
Paul Linaae har malet et billede af Roligheden omkring 1800, nu i Kommunens eie.
Huset er bevaret, men udseende og udstyr forandret.
I 1800overtog sønnen, Jørgen Aall øen, og boede der om sommeren, men efter branden i 1819 boede familien der hele aaret. (Se Inga Friis's artikkel, hvori hun beskriver familiens flytning til Roligheden om sommeren).
Jørgen Aall havde sit skibsbyggeri paa øens søndre side, der hvor Blastin-fabrikkens bygning nu ligger.
I 1819overtog Jacob Aall paa Næs øen, men Jørgen Aall fortsatte at bo der til sin død.
I 1839sælges den til Andreas Pedersen.
I 1852sælger denne nedre Roligheden til Jørgen Jørgensen og øvre Roligheden til sin svigersøn, Peder Næss.
I 1853kjøber Jacob P. Olsen hele eiendommen.
I 1854sælger han til Ole Olsen
I 1861kjøbte Chr. Knudsen hele Roligheden ved tvangsauktionen og overlod nedre Roligheden til Erik Rasmussen for 2,420 Spd.
I 1907overtog sønnen, Otto Rasmussen, eiendommen, og solgte den efterhvert til «Cementstøberiet» og «Melallurgen».

De fleste af de her nævnte eiere er tidligere omtalt.


Erik Rasmussen,
født i Kilebygden 1820 d. 1908,
g. m. Marthe Haraldsen, f. 1823 d. 1907.
Deres børn:

  1. Johanne Marie, f. 1853, g. m. kjøbmand Andreas Rasmussen, f. 1850 d. 1900, søn af Rasmus Nielsen. Sundjordet.
  2. Rasmus Rasmussen, f. 1855 d. 1899, trælasthandler, boede paa Kjellestad, i 1895 g. m. Inga Marie Hansen, f. 1869.
  3. Herman Rasmussen, f. 1857 d. 1907, skibsfører, g. m. Marie Amalie Sørensen, f. 1859, datter at Amund Sørensen paa Menstad. (Se under Raschenborg, L.matr.no. 150). Han førte i endel aar d/s «Traag», som gik i istrafikken paa London. I 1888 byggede han no. 2 i Toldbodgaden. Børn:
    1. Margit Rasmussen.
    2. Ingeniør Herman Rasmussen.
    3. Helga Rasmussen, g. m. byraachef Rasch, Oslo.
  4. Gunhild Elise, f. 1860, g. m. skoleinspektør Joh. Henr. Knudsen. f. 1855, søn af lods Fredr. Knudsen. Fredriksværn.
  5. Otto Rasmussen, f. 1867.

Paa Herre havde han i nogen aar drevet trælastforretning, før han i 1861 kom hid til byen. Han drev særligt med Cornwall bjelker og telegrafpoler, og byggede 6 à 8 seilskibe. I 1880 opførte han dampsagen. Ved siden heraf drev han skibsrederi, var interesseret i Porsgrunds mek. Verksted og flere andre industrielle foretagender, samt isforretningen «Skjellebek». I 1893 forærte han tomt til byens Lazaret. Rasmussen byggede broen over sundet.

Utdrag (s. 200-202) fra:
F.C. Knudsen: Eidanger - Porsgrund. - Porsgrunn 1932
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen