«Eidanger - Porsgrunn»

av Finn C. Knudsen

Fra Telemark fylke kjendes over 600 jordfundne oldsager. De ældste stenalderfund viser hen paa et folk som beregnes at have levet her for omkring 5000 aar siden. De gamle gravrøiser i Bjørntvedtskogen i Solum viser, at her har boet mægtige folk for over 3000 aar siden. Helleristningerne, hvoraf der i Gjerpen findes flere, regnes af stamme fra broncealderen eller omkring aar 500 før vor tidsregning.¹

De mange, tildels store, gravhauge paa Bjørntvedt i Solum tyder paa af der maa have boet en stor æt. Fra Snorres saga ved vi, at Ynglingeættens medlemmer begravedes i slige hauge fra omkring aar 500 til omkring aar 1000, og usandsynligt er det ikke, af medlemmer af denne æt har boet her, da Olav Geirstadealvs bedstefar Halvdan aar 780 ægtede Liv, datter af Kong Dag af «Vestmare», som da synes at væere betegnelsen for kyststrækningen vestenfor Vestfold om Grenmar (Langesundsfjorden). Eller det kan være at denne Kong Dag selv har været af Ynglingeæt. Dag var et ofte benyttet navn i den svenske Ynglingeæt.²

Da Harald Haarfagre delte riget mellem sine sønner fik Bjørn Farmand Vestfold. Sagaen siger om ham, at «han sad offest paa Tunsberg», og han er også hauglagt der, men han kan have boet her og hans efterkommere efter ham.

Bjørns søn Gudrød fik af onkelen Haakon Adelstensfostre kongenavn og styrede over del rige som hans fader havde haft. Gudrøds søn Harald blev opfostret i Grenland hos lendermand Kane den Vidfarne, og fik derfor tilnavnet «Grenske». Ved Danekongen Harald Gormsens hjælp fik han, da han var 18 aar, i 987 Kongenavn og styrede over hele Vestfold og Agder til Lindesnes.

Det kan tænkes at Bjørntvedt-navnet stammer fra Bjørn Farmand, og at gaardene i Solum og Eidanger, af samme navn, har været hans eiendom. Første gang navnet forekommer, aar 1397, skrives det Biarnarþuit, þuit er betegnelsen for en opryddet skoggrund, men ifølge N. Ryg kan det, naar det forekommer i gamle navne, ogsaa betyde «udskilt part».

Ogsaa i Eidanger findes adskillige gravhauger

I Biskop Eysteins jordebog af 1400 finder vi navnene paa de fleste større gaarde i distriktet, saa dette har allerede da været jevnt beboet, men selve bebyggelsen eller hvem der boede her kjender vi mindre til, og det er for Porsgrunds vedkommende særlig vanskelig at rekonstruere, fordi de gamle retsprotokoller brændte i 1824.

Da hele det gamle Porsgrund fra Osebro til og med Roligheden ligger paa
Bjørntvedts grund, vil det her blive forsøgt at gjengive, hvad vi ved om denne gaard og om bebyggelsen af denne bydel.

Noter:
1. Historielagets Aarsskrift for 1924.
2. Historielagets Aarsskrift 1921-29.
3. Se Rambergs «Boken om Eidanger»

"Porsgrunn"

Presten Peder Klausen Friis, som var tilstede paa «Herredagen» i Skien i juli 1576 siger i sin Reisebeskrivelse: «2½ mil fra havet kommer Skienselv ud i den fjord og kaldes det sted Porsgrund».

Dette var egentlig navnet paa en ø under Jønholt, ved hvilken det vistnok allerede Iænge havde været almindeligt at lade større fartøier indtage Trælast.

I 1652 fik Lensherren Sivert Urne fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde ø Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønbolt. Der afkrævedes «Landtold» , ½ daler af hvert skib som indtog last ved øen. Derpaa blev fjordens hovedtoldsted henlagt til denne ø, Toldbodøen.

I 1696 var tolderens løn 246 Rdl., kontrolløren havde 78 Rdl. 90 sk. og 3 underordnede betjenter hver 30 Rdl. 44 sk.

I 1661 skal der have været 38 gaarde i Porsgrund. Samme aar nævnes Porsgrund i toldforordningerne som Ladested.

Ved kgl. reskript af 1714 blev Porsgrund, Brevig og Langesund separeret fra landet og lagt under byen Skien.

Den første kirkelige bygning i Porsgrund blev opsat paa Vestsiden i 1690, samtidig med anlægget af kirkegaard. Dette kapel, der paany opførtes i 1722, anvendtes fra først af kun til begravelser, Det blev nedrevet i 1740.

Kirkerne opførtes: I 1758 i vestre Porsgrund eller «Solum-Porsgrund», som det tidligere kaldtes, og i 1760 i østre Porsgrund eller «Eidanger-Porsgrund». Fra 1762 blev Bjørntvedt og Jønholt i kirkelig henseende tillagt Porsgrund.

Kong Christian VI paabød i 1735 at fartøier med varer skulde indrømmes 8 liggedage i hvilke der kunde sælges til smaafolk. Samtidig forbødes det de seilende at losse og sælge varer i Brevig, Porsgrund og Graaten eller andetsteds underveis.

I 1737 tillodes det dog «Forstædernes indbyggere» af Danske og Vestlandske fartøier at tilforhandle sig én tredjedel af ladningen, men fartøiet maatte først losse ved udseilingen fra Skien; dog kunde varer indførte i egne, eller for egen regning befragtede skibe, udlosses og lagres.

Mellem 1611 og 1660 kom Danmark-Norge efter 40 aars fred op i en række krige (1611-13, 1625-29, 1643-45, 1657-60) der, i forbindelse med 30-aarskrigen paa Kontinentet (1618-48) og de borgerlige uroligheder i England 1640-1650, virket lammende paa forretningslivet, men i slutten af 1700 og begyndelsen det 1800 tallet skeede en rask opblomstring af «Forstederne», især Porsgrund, indtil krigen med England og senere med Sverige, dog afbrudt af en opgang under «License-tiden» 1809-10, bragte de forretningsdrivende store tab.

Efter reskript af 1749 tillodes Porsgrund større friheder og i toldforordning af 1768 tillodes tillige at fortolde fremmede grove varer i Porsgrund.

Porsgrunds borgere hørte under Skiens jurisdiction, men iøvrigt hørte Osebakken til Gjerpen, østre Porsgrund til Eidanger og vestre Porsgrund til Solum ting.

I 1674 var her i fjorden hjemmehørende 11 skibe og 4 mindre fartøier paa tilsammen 1358 c.l., ingen fra Porsgrund. Af de større skibe var det halve antal norsk byggede, resten af hollandsk bygning, de smaa fartøier var af dansk bygning.

Porsgrund:

Fr. W. Thue siger om Porsgrund i 1789:
«Her er den behageligste og betydeligste ladeplads i fjorden, situationen er den smukkeste og her er den største udskibning af Trælast og de 3 omliggende Jernverkers producter».

Ifølge L. H. Bing var der i 1796 i Porsgrund 3 lastehandlere, 1 vin- og brændevinshandler, 7 krambodhandlende, 18 skippere, 3 høkere og 13 haandverkere.

Ved reskript af 4de december 1807 blev Porsgrund kjøbstad, men fortsatte at ligge under Skiens jurisdiction. Først i aarene 1842-45 blev byen helt skildt fra Skien, Osebakken blev indlemmet i byen, den fik egen Byfoged, eget havnevesen og egen representant paa Stortinget.

I 1817 fik byen eget postkontor.
I 1855 egen telegrafstation.

Ved oprettelsen af Norges Bank i 1816 tilskjød østre og vestre Porsgrund som sølvskat 16,880 Spd. og Osebakken og Borgestad 5,212 Spd.

Efter Mellemrigslovens ophævelse 1827 begyndte norske skibe at deltage i Østersjøfarten, og endnu større betydning for den norske skibsfart var ophævelsen af den engelske Navigationsakt i 1849.

I 1844 skibedes 3000 Skp. jern fra Porsgrund til Nordamerika, men jernverkerne maatte etterhvert nedlegges i 60-aarene.

Canada-fart og Emigrant-fart kom igang i 40-aarene og havde sit høidepunkt i 60-aarene.

I 1776 blev Amtets sygehus, Radehuset, lagt paa Osebakken, i den gaard, som senere eiedes af kaptein og besigtelsesmand H. Resch. Landfysikus Hans Møller paa Aakre var den første bestyrer, senere dr. Rædisch.

Byens første apoteker, i 1807, var Henr. Ad. Mülertz i Krohns gaard paa Osebakken - ret overfor Radehuset.

Folketal:

De første skatydere som nævnes var:

I 1683:	Henrich Jostens enke, Bjørntvedt.
	Christian Schurmann, trælasthandler,
	Gjert Meidell, do.
	Søren Thorstensen.
	Niels Pillegaard, tolder.
	Torben Erichsen, skibsmaaler.
	Erich Erichsen, controlleur.
	Tygge Hofgaard, ober-betjent.
	Peder Arnesen, toldbetjent.
	Aksel Olsen, do.
	Hans Lauersen Borch, inquisiteur.
	Thobias Mortensen, havnefoged.
I 1700	nævnes:
	Rasmus Rasmussen Helletz, skipper.
	Ludvig Blyth, trælasthandler.
	Christian Schurmann, do.
	Lorentz Coch, skipper,
	Mr. Willer.

I 1712

var der i Porsgrund: 6 toldere. 13 borgere, 36 strandsiddere og 32 sjøfolk, tilsammen 87, som betalte den paabudte krigsskat:

	Rdl.	ort.	sk.
Tolder Anders Arntsen	47	2	15
Jens Rasmussen (Visiteur)	11	1	18
Ulrich Anton Rohde (Controlleur)	11	1	19
Jacob Van Deurs	5	2	21
Jens Rasmussen	8	2	7½
Hans Laugesen Borch	5	2	21
Borgerschab sammesteds:
Rasmus Rasmussen Helletz	95	1	6
Rasmus Malling	47	2	15
Gunder Solfvesen (Buer)	83	3	12
Jens Jensen Kiill	11	1	18
Johannes Nielsen	11	1	18
Jens Clausen	5	2	21
Niels Casberg	2	3	10½
Job. Christensen Arweschoug	11	1	18
Frans Wischer	47	2	15
James Bowmann	72	1	18
Niels Pedersen, Herstad, Rafnæs	118	-	18
Rasmus Andersen Vold	11	1	18
Niels Justen af Sal. Ludvig Blyths Brug	45	3	12
Strandsiddere i Porsgrund:
Daniel Christensen Arweschoug	17	-	15
Rasmus Nielsens enke	11	1	18
Ludvig Blyths enke		3	19½
Peder Andersen Børsen	5	2	21
Svend Kasniussen	5	2	21
Ole Andersen	2	3	10½
Ole Hansen	2	3	10½
Michel Smed	2	3	10½
Niels ',5nedker	2	3	10½
Elisabeth sal. Hans Tollefsens	2	3	10½
Jens Christophersen	2	3	10½
F-rich Isaksen	-	3	19½
Tollev Rasmussen	-	3	19½
Lars Halvorsen	1	3	15
Amund Nerisen	3	3	6
Niels Eschielsen	-	3	19½
Tord Myre	-	3	19½
Niels Alberfsen	1	3	15
Rasmus Backen	1	3	15
Gulbrand Pedersen skomager	-	3	19½
Brynild Andersen	1	3	15
Abraham Hansen	1	3	15
Gunvold Hansen	-	3	19½
Niels Svendsen	-	3	19½
Niels Jonsen	-	3	19½
Johannes Jensen	-	3	19½
Tord Tolfsen	1	3	15
Halvor Guttormsen	-	3	19½
Anders Heliesens enke	-	3	19½
Mats Trosby	-	3	19½
Jacob Hansen	1	3	15
Cornelis Cornelisen	-	1	21¾
Anders Andersen	-	3	19½
Svend Nielsen	-	3	19½
Erich Hansen	-	3	19½
Peder Hansen	-	3	19½
Kongl. Enroulerede Søefolck i Porsgrund, anseet allene for 1712 aars Paabud:
Jens Hansen Aalborg	3	3	6
Hans Pedersen	3	3	6
Lars Nielsen Kleven	3	3	6
Ole Størksen	3	3	6
Anders Larsen Spiger	3	3	6
Lars Mathisen Greve	3	3	b
Sivert Dirichsen	1	3	15
Haagen Amundsen Solfich	1	3	15
Anders Tolfsen viol	3	3	6
Lars Arnesen Flom	3	3	6
Anders Halvorsen Sillien	3	3	6
Hans Pedersen Holst	3	3	6
Hans Hendriksen Hos	-	3	19½
Hans Gundersen Aaraas	3	3	6
Svend Nielsen Heiby	3	3	6
Torgius Steensen	3	3	6
Poul Simonsen Samsing	3	3	6
Hans Eriksen Duus	1	3	15
Bendix Olsen Gundøe	1	3	15
Jens Kieldsen Knardal	-	3	19½
Hans Olsen Swarts	3	3	6
Isak Gregersen Gimble	3	3	6
Solve Simensen	3	3	6
Erich Simensen	3	3	6
Gunder Jacobsen Strand	3	3	6
Niels Larsen Klyfberg	3	3	6
Niels Malsen Trosby	3	3	6
Mats Torchildsen	3	3	6
Jens Jensen	3	3	6
Hans Jensen (Rut)	3	3	6
Peder Tostensen Molhoug	3	3	6

Extract af Scheen Bys og Districhts Mandtall

over de aller-naadigste Extra Ordinarie paa budne Schatter efter forordningen af 21 Februarij 1711, nemblig:

For aaret 1715 i Porsgrund:

I 1769 beregnedes folketallet af ToIdinspektør Thue til 991 - andetsteds beregnet til 1900, heraf 1000 Paa øst- og vestre Porsgrund. I 1801 er folketallet optaget ved sogneprest Karl Hanson til 2065, hvoraf østsiden 968, vestsiden 561 og Osebakken 536.

I 1806 var i byen hjemmehørende 34 fartøier med en besetning paa 340 mand.

I 1835 var folketallet ikke synderlig større end i 1815, nemlig 2214, hvoraf 669 paa vestsiden og 554 paa Osebakken. I 1855 var den skatbare formue 537,500 Sp.

Lodsoldermand Ditlef Rasch eiet privilegier til «Bompenge» for broen over Aase-elven (Osebro). Bønderne i Gjerpen nedrev bommene i 1767 og privilegier bortfaldt.

I 1783 fik hammerherre Sev. Løvenskiold privilegie paa fergning mellem øst- og vest-siden; senere lagmand Eilert Hagerup Gyldenpalm og i 1829 P. M. Flood, hvoretter kommunen selv overtog det.

1891, 11te december, aabnedes broen mellem øst- og vestsiden; den ombyggedes efter branden i 1905 og igjen efter flomskaden i juni 1927.

Postveien til Brevig gik fra gammelt af fra Porsgrund op gaden ved Aallegaarden og Morgenstjernegaarden, nu Skolegaden over Bjørntvedt, Pasa, og til Nordre Tveten, hvor den stødte til Brevigsveien, som da gik over fra Haugholt til Tveten og fortsatte forbi Eidanger østover.

Den ældre Larviksvei blev anlagt efter 1790. Veien østover fra Porsgrund gik tidligere over Lille-elv ved Slotsbro og langs foden af Valleraasen til Preste Moen.

Veien fra Porsgrund til Skien paa vestsiden blev ogsaa anlagt i slutten af det 18de aarhundrede, ligesom den ældre vei fra østre Porsgrund til Skien da blev adskillig forbedret.

Lille-elvgaden og veien over Vallermyrene blev først anlagt i 1820.

I 1858 lagdes der gade mellem Kammerherregaarden og Apotheket ud til Vallermyrene. Denne forbindelse sperredes ved Jernbanens bygning i 1881, da Jernbanegaden istedet anlagdes.

Brandtaksterne har vist:

I 1778	26,160 Rd.
I 1781	40,825 Rd.	da det første organiserede Brandvæsen blev ordnet.
l I 738	45,300 Rd.
I 1797	55,250 Rd.

I 1811 opførtes den nye Skolebygning paa Kirkehaugen (det senere Fattighus). Der blev i den anledning privat indsamlet 13,278 Rd.

Folkeskolen havde senere sine lokaler i Kammerherregaardens østre fløi og derefter i Floodegaarden til den nu benyttede bygning blev indviet i 1883.

Borgerskole oprettedes i 1850, med lokaler i Kammerherregaarden, indtil skolen i 1879 flyttet til Friisegaarden (som nedbrændte 1899 og laa der Brandstationen nu er). I 1883 toges den nye Middelskolebygning i brug.

Efter den nye kommunalordnings indførelse - efter Formandskabsloven af 1837 - valgtes som de første formænd consul Jørgen Flood, kjøbmand Jac. Müller, consul Jens Gasmann og skibskaptein Jørgen Linaae.

I 1868 anlagdes det første Vandverk paa øst- og vestsiden.

I samme aar stod der paa stabelen under bygning 1-5 skibe i Porsgrunds havnedistrikt.