Gamleveien 5

L.matr.no. 122. Martin Gundersen Haugholts hus

av Finn C. Knudsen

Fra før 1762 eies huset af Christen Asbjørnsen.

Gunder var kulskriver paa Kulhuset paa Osebakken,

Boye Petter Larsen,
f. 1754 d. 1814, var fragtemand,
i 1780 g. m. Johanne Jensdatter, f. 1755 d. 1803, datter af Jens UIrichsen og Maren Nielsdatter.
Børn:

1. Maren Sophie, i 1809 g. m. skolelærer Christopher Levordsen.
2. Karen Fredrikka, f. 1790, i 1814 g. m. sjømand Knut Sørensen.
3. Jens Ulrich, i 1802 g. m. Marthe Thomasdatter, f. 1782 d. 1803.
4. Petter Johan, f. 1799.

Larsen solgte huset i 1777 og flyttede til Vestsiden, hvor han giftede sig. Efter traditionen var han fragtemand og seilte paa Vestlandet. I 1804 overtog han L.matr.no. 2 paa Vestsiden, efter hustruen, som havde faaet skjøde paa det i 1793.
Hans søn,

Petter Johan Boyesen,
født 1799 d. 1869, blev skibskaptein og kjøbmand,
i 1822 g. m. Bolette Elisabeth Dissingthon, f. 1803 d. 1849, datter af guldsmed Dissingthon i Bergen.
Børn:

1. Hanna Julie, f. 1823, i 1851 g. m. trælasthandler Hans Linaae Bruun, f. 1822 d. 1919. Deres børn:
   1. Karen, g. m. apotheker K. A. Knudsen.
   2. Ester Bruun.
   3. Lærerinde Bolette Bruun,
2. Margrethe Bolette, f. 1823 d. 1904 i Skien, ugift.
3. Petter Boyesen, f. 1834 d. 1888, g. m. Eleiza Falckenberg, f. 1841 d. før 1888.
4. Bove Bovesen, f. 1836, g. m. Constance Fabricius, f. 1822 d. 1869, datter af artillerikaptein Fabricius.
5. Karen Marianne Krogh, f. 1836.
6. Thomas Edvard, f. 1837.

Som skibskaptein boede Petter Johan Boyesen paa Vestsiden i L.m.no. 2. I 1834 tog han borgerskab som kjøbmand, og i 1835 kjøbte han Job Kiills gaard ved Osebro (nu Funnemarks) og drev korn- og trælasthandel og eiede et par skibe. Han var en meget anseet borger, ordfører i byen fra 1843 til 1846, storthingsmand fra 1845 til 1860, en af stifterne af Porsgrunds Sparebank og ordfører i bankens første forstanderskib, endvidere var han et ivrigt medlem af Maadeholdsforeningen.
Boyesen havde en skarp tunge. Under debatten i Storthinget i 1860 om den nye lov om Sjøfart, kritiserte han det foreliggende forslag meget skarpt og kom herunder med den udtalelse, at «man skulde tro, at den, som havde skrevet forslaget til lov, ikke havde mere kjendskab til sjøfarten, end man kunde faa ved en reise over Nordsjøen som dæksgut».
Advokat, senere statsminister, Schweigaard, der havde forfattet og forsvarte lovudkastet, tog sig meget nær af denne bemerkning. Boyesen havde forsaavidt ret, som han kjendte Schweigaard fra Porsgrund, og vidste, at han som 13 aars gut gik tilsjøs med kaptein Olavius Møller fra Osebakken. Kaptein Møller havde fundet, at gutten havde saa gode evner, at han skrev til Schweigaards slægt i Kragerø (Schweigaards fader var død), at de burde lade gutten studere. Schweigaard blev saa sendt til Latinskolen i Skien, og han var under studietiden ofte ude hos Ellef Funnemark paa Osebakken, hvis hustru var datter af kaptein Møller, og kjendte Schweigaards fra tidligere.
Den ældste søn, Boye Boyesen, var skibsfører, førte «Mabella» og reiste efter sin hustrus død til Amerika.
Sønnen, Petter Boyesen, blev kasserer ved Porsgrunds mek. Verksted og byggede i sytti-aarene den store villa «Solheim», nu direkfør Keims. Først i otti-aarene drog han med familien til Amerika. Han havde muligens arvet sin faders kvikke hoved, men han var ikke interesseret i maadeholdssagen. Da han engang i ef selskab begyndte af rose afholdsarbeidet, saa hans venner paa ham med spørgende blikke - hvoretter han tilføiede: Jo, jeg skal sige dere, at bliver der rigtig mange afholdsfolk - «saa kan det blive en god flaske vin at faa til en billig penge».