Porsgrunds Udvikling og Næringsliv indtil 1814

Første Afsnit:
Oprindelse og ældste Indretninger

teksten redigeret af A. L. Coll

Ligesom adskillige andre Byer baade i ældre og nyere Tid - f. eks. Drammen - er den nuværende Kjøbstad Porsgrund dannet ved Forening af flere mindre Pladse. Ved den anselige Elv, hvis Bredder frembød bekvemme Lastetomter, opstod nemlig som «Forstæder»¹⁾ under Skien Porsgrund (senere: «Østre Porsgr.»), Vestre Porsgrund og Osebakken, der hver har sin «Lilleelv», og sin dominerende Høide: St. Hans-haugen, Molhaugen og Borgeaasen, med vakker Udsigt over den tiltrækkende Egn²⁾.

Disse Flekker, hvor Skiensborgere havde Lastepladse eller endog slog sig ned, hørte til hver sit Sogn, Østre Porsgrund til Eidanger, Vestre Porsgrund til Solum, Osebakken til Gjerpen.

Hos Peder Klaussøn Friis (I. s. 24-26), der besøgte Skien i 1576, heder det: «2½ Mil fra Havet kommer Skienselv ud i den Fjord, og kaldes det Sted Porsgrund». Og fra Tiden omkring 1600 nævnes i Toldregnskaberne som de almindeligste Eksportører af Last her i Fjorden «Bønderne i Brevik og Borgerne i Skien».

Den med Pors bevoksede Grund paa den senere saakaldte «Tolbodø»³⁾ fik imidlertid en stedse stigende Betydning som Ladeplads, saa, at man i 1652 besluttede at forlægge Fjordens Toldbod did. Lensherren fik i dette Øiemed Fuldmagt til ved Mageskifte at erhverve «den øde Ø. Porsgrund under Jønholt» af tvende Bønder, som til Vederlag erholdt Gods og, Rettigheder i Skotfosstrøget (I. s. 31). Med den af Kronen overtagne Grund fulgte «Landtold» af Fartøierne. I 1661 erlagdes der ½ Rdlr. pr. Reise af alle Skibe, «som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjør», hvorved der aarlig indkom ca. 20 RdIr. Dengang var der 38 Gaarde i Porsgrund, men endnu ingen Kirke. Ny Toldbodbygning opførtes 1775-76; men den blev et Snes Aar senere ved Mageskifte overdraget til Etatsraad, Tolder Chr. Rasch⁴⁾, der omdannede Bygningen til det statelige «Raschenborg», med 10 Vinduers Facade til Elven (Franklin, Baker & Co.s Gaard). Staten fik, vistnok mod et Vederlag, til Gjengjæld den nuværende Toldbod. For Tiden paatænkes Flytning af Toldboden op til Strøget ved Dampskibsbryggen.

I 1691 nævnes Porsgrund i Toldforordningerne som et Ladested, der havde Ret til at udføre Trælast og indføre dansk Korn og andre Indenrigs-varer. Da det i Skiens «forbedrede» Privilegier af 1735 blev forbudt de «Trafikerende og Seilende» at losse og sælge sine Varer, føør de kom til Skien, vakte dette Strid mellem «Strandsidderne» i «Forstæderne» og Skiens Borgerskab. Sagen blev af Regjeringen (Reskript af 12/7 1737) afgjort derhen, at det tilstededes de i Forstæderne boende Borgere at «tilforhandle sig» 1/3 af danske og vestlandske Fartøiers Ladning; Varerne skulde dog enten hentes i Skien eller losses under Udseilingen⁵⁾. Samtidig afvistes Kravet paa, at Forretningsmænd, der havde taget Borgerskab i Skien, men nedsat sig i en af Forstæderne, skulde kjøbe Last i Faret af de i Skien bosiddende Borgere; at paalægge alle dem, der vilde nedsætte sig i Skiens Distrikt, at bo i Skien, fandt man betænkeligt «i Henseende til Byens Situation og Toldboden, som til Porsgrund var forflyttet». De udenbys Borgere skulde imidlertid «svare alle de Onera, som dem med Billighed kunde paalægges at kontribuere til Byen», i Henhold til hvad en Forordning af 1714 bavde indskjærpet. Deres Arveskifter skulde besørges af Skiens Magistrat. Forstædernes øvrige Indvaanere sorterede derimod med Hensyn til Skatter og Jurisdiktion under Fogderne og Sorenskriverne.

I Løbet af det 18de Aarhundrede gik Porsgrund jevnt frem, navnlig i den gunstige Handelsperiode fra 60-Aarene af. Folketallet beløb sig i 1769 til ca. 1200 Personer, hvoraf henv. 1000 i Ø. og V. Porsgrund. I 1815 havde Ø. og V. Porsgrund over 1500 Indbyggere, Osebakken 535. Udviklingen fandt tildels Sted paa Skiens Bekostning, idet denne Bys Folketal 1769-1815 var omtrent stillestaaende (ca. 1800 Indb.).

Forbindelsen med Osebakken og Gjerpen blev lettet ved Opførelsen af den første Bro over Lerkup (el. «Lilleelven»); den blev istandbragt af Mægler og Lodsoldermand Ditlev Rasch, (Broder af Tolder Chr. R.), der fik Ret til ved en Bom at lade kræve Afgift af alle Passerende. Efterat Bommen i 1767 var blit nedrevet af Bønder fra Gjerpen, som tilbød sig selv at vedligeholde Broen⁶⁾, indstilledes Opkrævningen.

Porsgrund, som i 1768 havde opnaaet Ret til at losse fremmede grove Varer, blev Kjøbstad den 14de Dec. 1807, dog med Bibehold af Forbindelsen med Skien saavel med Hensyn til Magistrat som til Borgernes Beskatning og Jurisdiktion⁷⁾. Paa Færgningen over til Vestsiden fik Kammerherre Sev. Løvenskiold i 1783 Privilegium for sin Gaard i Ø. Porsgrund, der senere eiedes af Lagmand Eiler Hagerup (Gyldenpalm, d. 1817) og nu gjerne benævnes «Meierigaarden». Privilegiet gik siden over til Kommunen, der, efter en Tidlang at have bortforpagtet det til to Færgemænd, tilslut lod det drive for egen Regning, ved 4-5 Mand, med voksende Overskud.

Den ældre Larviksvei blev først anlagt efter 1790⁸⁾. I gamle Dage gik der paa Østsiden af Porsgrund kun en Veistump ud til Kjølnæs («Fægaden» el. «Smalgaden») og Fodstier over «Løkkerne»⁹⁾. Fra Vestre Porsgrund til Skien blev der lagt Vei mod Slutn. af d. 18de Aarh., ligesom den ældre Vei fra Østre Porsgrund til Skien ved den Tid blev adskillig forbedret.

«Østre Post» kom ca. 1780 til Brevik Nat til Søndag; den sendtes derfra til «Postaabneren» i Porsgrund, som ekspederede den til «Postbonden» paa Østre Borge¹⁰⁾, af hvem den bragtes videre til Skien. «Vestre Post», der naaede Brevik hver Mandag, blev hentet af et særligt Postbud, som Porsgrunds Indvaanere selv lønnede (B. H. v. Løvenskiold).

Den første kirkelige Bygning i Porsgrund var «en Reisning af Tømmer, med Deler (Bord) omplanket», som blev opsat paa Vestsiden i 1690, samtidig med Anlægget af en Kirkegaard. Dette Kapel, der opførtes fra nyt i 1722, anvendtes fra, først af kun ved Begravelser; senere holdtes der af og til Gudstjeneste for «Gamle, Svage, Seilende og Fremmede», indtil Kapellan i Solum Anders Baar (I. s. 60) gjorde Kontrakt med Indbyggerne om at prædike hver tredie Uge; Sognepresten forrettede der nogle Gange om Aaret. (Sml. «Skiens Kaldsbog»).

1758 indviedes den for frivillige Gaver opførte «Immanuels Kirke» i Vestre Porsgrund¹¹⁾ og to Aar senere «Jesu Kirke» paa Østsiden, hvortil Grund skjænkedes af Kontrollør Fredr. Biener (d. 1776). Den kostede ca. 6.500 Rdlr., der blev sammenskudt af Menigheden¹²⁾, og fik i 1782 et Orgel til 2000 Rdlr.

1762 skiltes Østre Porsgrund fra Eidanger og blev et eget Sognekald, hvormed i det følgende Aar ogsaa Vestre Porsgrund forenedes. Stedets første Sogneprest var Jeremias Hagerup (d. 1795; gift med Franciska Margr. Aall, Datter af Nils Aall).

Af Skoler var der ca. 1780 paa Østsiden¹³⁾ en «Borger- og Almueskole» (med én Lærer), hvis Bygning var opført for frivillige Gaver, samt en «Almueskole» (med én Lærer) paa Vestsiden.

I 1809 holdt Biskop Bech et Møde med Porsgrunds Skole- og Fattigkommissioner, hvor man enedes om at faa tilveiebragt nyt Lokale, med Rum for «Borgerskole og Fattigskole» og Bolig for Førstelæreren, og ansætte en Underlærer. Den nye Bygning (det nuvær. Fattighus nær Kirken), der ogsaa tænktes at skulle kunne afgive Plads for en Arbeidsanstalt, opførtes for frivillige Bidrag, til hvis Tegning man indbod i Dec. 1810; der indkom 13.278 Rdlr¹⁴⁾.

Paa Osebakken (i Reschs senere Gaard) indrettedes der i 1776 et Amtssygehus, som i 1830 flyttedes til Faret ved Skien (I. s. 60).

Til Oprettelse af et Apotek i Porsgrund gaves der i 1807 Bevilling til Henr. Ad. Mülertz (d. 1838), der i 1818 solgte det til Marc. Trosdal (I. s. 59).

Brandtaksten for samtlige Bygninger i Østre Porsgrund, paa Osebakken og Jønholt udgjorde i 1781, i hvilket Aar Stedets Brandvæsen blev organiseret, henved 48,000 Rdlr.

Noter:
1. Om Opkomsten af «Forstæder» ude i Fjorden beretter Chr. Pram følgende Tradition, som blev ham meddelt i Skien: I gamle Dage udhøkrede Hollænderne Sommeren igjennem sine Varer fra Fjæleboder ved egne Folk. Da Hollænder-trafikken og Toldboden flyttedes længere ud i Fjorden, nedsatte nogle af Skiens Indvaanere sig i Porsgrund og Brevik for at kjøbe Trælast af Bønderne og sælge til Hollænderne. Langesund var længe kun en Udhavn for Lodse og Fiskere.
2. I en fjern geologisk Periode har der iflg. Prof. Helland i Porsgrundsegnen, efter en Linje Torsberg - Elven - Søli, fundet Sted en «Forrykning» af Lagene, som bevirkede, at der paa Sydostsiden af nævnte Linje hævede sig Høider op til 900 Meter. Efterat disse ved «Erosion» forlængst er forsvundne, finder man nu i Overfladen derude Lag, som er meget ældre end de Afleiringer, der liger øverst i Strøget Nordvest for hin Linje.
3. Den anden nordenfra af Østsidens gamle Delta-øer, af hvilke nu kun «Roligheden» (tidligere kaldt «Gaasegrunden») har sin insulære Beliggenhed i Behold. Den nordligste Delta-ø var Pladsen «Bien».
4. Etatsraad Rasch var gift med en Datter af Nils Aall. Deres Søn, Toldkasserer Jac. Vilh. Rasch (d.1849), kjøbte i 1803 Jønholt, hvor han førte et selskabeligt Hus til sin Død. Denne Gaard eiedes fra 1785-99 af Justitsraad, Kontrollør ved Porsgrunds Toldbod Jac. de Coucheron. Siden 1873 har den tilhørt Skibsreder Axel J. Myhre (d. 1897) og hans Enke.
5. I 1752 blev det tilstedet Forstedernes Borgere at losse sin Trediedel, før Fartøierne gik op til Skien. Varer, som de indførte i egne eller for egen Regning befragtede Skibe, fik de allerede i 1737 Ret til at udlosse og lagre.
6. Den nuværende Bro over Lilleelven blev opført af Kjøbmand Frants Bendixen omkring 1830.
7. En fuldt selvstændig Kjøbstadskommune, hvori ogsaa Osebakken indlemmedes, blev Porsgrund først i 1842 (se nedenfor).
8. I 1783 anbefalede B. H. v. Løvenskiold i sin Amtsbeskrivelse sterkt Anlæg af en Vei til «Grevskaberne», hvorved man vilde spares for den ofte ubehagelige Baadfærd til og fra Helgeraaen og faa rigeligere og billigere Kjødforsyning.
9. Lilleelvgaden og Veien over Vallermyrene blev først anlagt efter 1820. I 1858 lagdes der Gade nordenfor «Kammerherregaarden» (d. nuvær. Raadhus) ud til Vallermyrveien. Denne Forbindelse er senere spærret ved Jernbanen og afløst af andre. (Sml. J. F.: «Fra gamle Dage» i «Grenmar» 1899-1900)
10. Paa denne Gaards Grund staar endnu en gammel Stue, der tør være den ældste Træbygning her i Egnen. Overetagen gaar paa Nordsiden lidt udover Underetagen, hvilket imidlertid skjules af den ydre Bordklædning. Over Døren læses «Arrie Olvesen 1584». I den øvre Stue, der synes at have havt en Svalgang mod Vest, er der Spor af en noksaa eiendommelig, malet Dekoration paa Tag og Vægge; paa en af de sidste vil man indtil for nylig have kunnet skjelne Billedet af en Biskop; herfra skriver sig vel Sagnet om, at det skal have vaeret en «Bispestue». I en liden, senere nedrevet Stue straks søndenfor boede der en Husmand til omkring 1840. Laaven laa temmelig nær indpaa i Sydvest. Der skal endnu leve en Mand, som er født i den gamle Bygning, der gjernv kaldes «Rød-Borge» eller «Borgestua» (ogsaa «Kjæmpestua», ja endog «Axel og Valborgs Stue»!). Gamle Dr. Møller, der byggede Aakre (se nedenfor) skal have slaaet sammen tre Gaardsnumere, hvor af Østre Borge var det ene.
11. Man solgte det gamle Kapel for 150 Rdlr.; en Udlænding, Pet. Høyman, skjænkede 850 Rdlr., Alette Cathr. Lange 500 Rdlr. Jørg. og Zach. Simonssønner i Skien gav Klokker og flere smukke Ornamenter. To Figurer, forestillende «Kjærligheden» og «Haabet», blev foræret Kirken af Prokurator Joh. Mich. Lund (Forf. af en «Beskriv. over Øvre Telemarken», Kbh. 1785). - Borgermester M. Bentsen i Skien skrev i 1755: «Jeg forstaar ikke, at en Kirkes Opbyggelse i Forstaden Porsgrund kan være fornøden for at reducere Skien som en af de ældste Byer i Landet til en Stenhob»(!).
12. Kancelliraad Ulr. Schnell gav, foruden «mange smukke Ornamenter», 2,200 Rdlr., Geheimeraad Løvenskiold 1000 Rdlr.; Kancelliraad Carl Deichman skjænkede, ved Siden af et Legat paa 100 Rdlr., Ødegaarden i Eidanger; af den Deichmanske Donation nyder Kirken for Tiden en Aarsindtægt paa Kr. 75.00. De to Træstatuer, «Moses» og «Aron», var en Gave fra Nic. Benj. Aall. I vore Dage har Skibsreder Chr. Knudsen og Hustru stiftet et Legat paa Kr. 4,000, hvis Renter skal benyttes til Kirkens og dens Omgivelsers Forskjønnelse. Kirken blev restaureret i 1886. Den vakre nye Altertavle er malet af Axel Ender.
13. Til Østsidens Skole havde «velædle Seigneur» Sør. Nielsen, der fra 1743 til sin Død i 1760 var Kjøbmand i Porsgrund, skjænket 200 Rdlr.; Kancelliraad Mr. Schnell i 1762 1,000 Rdlr.; 1784 gav «Forpagtningstolder» Henr. Yberwasser 600 Rdlr. til Skolevæsenet.
14. Fru Amborg Aall (se nedenfor) skjænkede 3,0?0 R., Ulr. F. v. Cappelen 2,000 Rdlr., Jørgen Aall, Nils Aall, Hans Møller og Jørg. Wrights Enke hver 1,500 R., Løvenskiold 500 R. J. W. Rasch og Chr. Monrad hver 300 R., And. Hall 200 R., Louis Vauvert 150 R., S. Rasch 100 R. osv. (Smlgn. Porsgr. Middelskoles Program f. 1881). - Videre om Stedets Skolevæsen nedenfor.