Litt av hvert fra Brevik i gammel tid

av Trygve Hæhre (1900-1985)

Vi har i historielagets årbøker fra 1981 og 1985 tatt med endel av Trygve Hæhres omfangsrike manuskript fra Brevik i gamle dager.
Denne gang bringer vi en artikkel om utviklingen av Brevik kommunale liv basert på Hæhres gjennomgåelse av formannskapsprotokoller og andre kilder:
Dette gir et variert bilde av byens liv og virke fra slutten av det forrige århundre og et stykke inn i vårt eget århundre.
Vi går rett på sak og beretter fra formannskapsprotokollen.

Året 1875

Det ble besluttet å opprette brennevinssamlag i Brevik.

Forlengelse av Langbryggen bort til det gamle ferjeleiet ved Østvedt - på grunn av den store dampskipstrafikken i Langesundsfjorden - pris 2.000 spd.

Spørsmålet om kjøp av Breviks grunn av Eugen Münster ble behandlet. Navnet Münstergården (nåværende prestegård) har sikkert sitt opphav her.

N.W. Coch (skipsreder m.m.) ble valgt til å representere byen ved Carl Johan monumentets avsløring i Oslo istedenfor presten Bergersen som trakk seg.

Det ble besluttet å bygge ny kirke i byen (den som brant i 1960). Byggekomité ble N. W. Coch, T. Sohlberg, Th. Halvorsen, S. C. Larsen, Halvorsen. Suppleanter: C. B. Evensen, O. L. Røe. Arkitekt var Nordan. Coch foreslo å undersøke hva stenkirke ville koste. Byggmester var Reüter, Kragerø.

Det ble behandlet skrivelse av 20. april fra Marine Postdepartementet i anledning om skrivning i Kroner og Øremynt etter lov av 17. april, hvori anmodes om at avgive forslag i 2 avskrifter angående omskrivning av gjeldende takst for benyttelse av stedets offentlige og private brygger og festigheter. Ruteskip i Langesundsfjorden f.eks. betaler kr. 60,- arlig for bryggeanløp.

Bestemt å utvide vannverket med en ny dam. Grunn avståes av Peder Pedersen Kjørholdt og Johan Petter Kjørholdt. Byggepris 1.300 spd.

Året 1876

Spørsmålet om sidelinje for jernbanen Eidanger - Brevik ble behandlet.

Ny lov om «Opprettelse av Aftenskole for Håndverkerstanden» ble behandlet.

Året 1877

Det ble besluttet oppstikking og nivellering av ny vei i Brevik til grensen mot Eidanger - Setreveien. Beregnet av Veidirektøren til å koste 8.000 spesidaler hvorav ¼ på Brevik. Grunnavståelser faller helt på Brevik.

Opprettelse av en grunnkomite for bortfeste, eventuelt salg av gamle og nye tomter, inkasso av salg og leier m.m. Det ble også besluttet å få et croquis eller riss av byen.

Kommunebudsjettet for 1877 er fremlagt med kroner og speciedaler. Speciedaler x 4 = kroner.
Brutto utgifter tilsammen kr. 36.935,50
Netto inntekterkr. 12.823,50
Til utligning nettokr. 24.112,00

Man behandlet spørsmålet om kommunens overtagelse av «færgeriet til Stathelle» - del av eiendom etter avdøde madam Schmidt. Skulle drives fra dæværende steder, eventuelt fra Suhrsslæpet eller en av bryggens endepunkter utenfor Grubbehaugen.

Året 1879

Ny lov: Valg av ordfører og varaordfører foretas av representanter for bystyre og formannskap i fellesskap.

Byfogeden - Holbye - forespør om kommunens annonser også skal innrykkes i Brevigs Avis, utgiver L. Jacobsen. Svar: Nei. (kommunen benyttet Adressetidende).

Man besluttet at anmode Byfogeden om at beramme Auktion over den gamle kirke afholdt snarest mulig. Fornyet beslutning nesten 2 måneder senere og da avertere i flere aviser: Varden, Grenmar, Brevigs Adressetidende, Vestmar, Morgenbladet, Morgenposten og Brevigs Avis. 10. juni var saken igjen til behandling. Man besluttet at bortlisjtere nedriving av den gamle kirke og bemyndige ordføreren at foretage det fornødne i den anledning.

Fra fjeldpynten nedenfor Gropen indtil og med brosundet tillades det for fremtiden ikke at lade fartøier opankre eller ligge i oplag, fordi adkomsten til Langbryggen for dampskibe derved vil forhindres eller vanskeliggjøres. Forøvrig bemyndiges havnefogeden til i enkelte tilfælde for kortere tidsrum og for mindre fartøiers vedkommende at give tillatelse til opankring eller til henliggen i den nevnte del av havnen, forsaavidt saadan kan ske uden gêne for dampskibsfarten eller for anløb af Langbryggen.

Behandlet brevveksling mellom kommunen og departementet om fortolkningen av anvendelsen av det Holtske legat.

Skrivelse fra direksjonen for Foreningen til norske fortidsminnesmærkers bevaring av 26. juni om å få tilsendt følgende inventariesager af den gamle kirke.

  1. De tvende lysestager af messing paa alterbordet.
  2. Lysarmen af messing med tilhørende vægplade ved prekestolen.
  3. Tvende af de i løftet anbragte lysekronen af messing.
  4. Fløielstæppet med kantbroderi paa alterbordet.
  5. Døpefonten.
  6. De tvende i kirkens loft hængende smaa skibe.
  7. Pængetavler, noget ramponerede og henliggende blant forskjellige Trasager i taarnet.
  8. De udskaarede ældste bænke - fra 1695 - og likeledes et udskaaret endestykke paa en af de øvrige bænke.

Sagerne besluttedes indsende med undtagelse af de som er taget i brug i den nye kirke, som er de under 1, 2, 3 og 5 anførte.

Overenskomst med Ths. Halvorsen angående tilsikret adgang til Breviks vanndammer og bruksretten m.m.

Året 1880

Toldinspektionens skrivelse av 2. juni, hvori klages over at der ved anlægget af den nye vei over Sætret og den dermed forbundne forandring af veien til toldboden, er anbragt endel «ilde udseende stabbestener langs sistnevnte vei, hvilke toldinspektionen venter fjernede og istedet derfor anbragt et ordentlig rækverk. Beslutning: Et jernrækverk opføres på den omhandlende strekning og bevilges dertil den anslaaende sum kr. 120,-. Bystyret bevilger tilskudd så at det blir jernrekkverk i den nye tollbodbakke og veien ned til tollboden.

Telegram fra Brevik formannskap til Larvik om at Brevik var enig i Grevskapsbanens hurtigst mulig fullførelse i en uttalelse til Stortinget.

Andragende fra C. C. Christensen og Claus Berg om å få en vannpost på Lilletorvet (ved Gjeruldsen). Svar: Ja, under forutsetning at de selv utreder omkostningene inkl. avløpskloakk.

Vedtatt å grave en brønn på Jacob Auens eiendom på Setre, da beboerne på Setre har måttet hente vann på Sandøen eller i Brevik i tørre sommere.

Befaring av den nye Setrevei til bygrensen (ved Kleiva i Dalen). Vedlikeholdet overtas av Brevik.

Ny sogneprest - Andreas Müller - har tiltrådt i Brevik. Bergersen har sluttet.

Året 1881

Jordmor mad. Grønseth slutter på grunn av helbreden. Helene Sørensen overtar.
Minnelig ordning for grunnavståelsen for Sætreveien med N. W. Coch, Johan Hansen, Herre, Jacob Auen og Kristen Kristensen.

Nicolai R. Berg får vann fra byens vannverk på visse vilkår til sin barkemaskin. Vannet måtte stenges i tørre sommere.

Året 1882

Vakttårn på brannstasjonen ble besluttet dette år. Det ble også overveid å bruke kirketårnet.

Larvik Handelsstand ber om tilslutning fra Brevik til en forespørsel til Stortinget om daglig postforbindelse via Larvik-Fredrikshavn. Brevik svarer: Er enig. Det er ønskelig.

Forespørsel fra Brevik tollinspeksjon om hvordan Brevik stiller seg til eventuelt salg av Suseslæbet av Lars Berg, og tollboden flytter dit, er nænnere Strømmen. Sannsynlig pris? Kommunen svarer: Det vil nok la seg ordne, antatt pris ca. kr. 1.000,-.

Forslag fra brannforsikringssjefen om å forbedre en del av brannvesenet i kommunen - branntårn er nevnt foran - brannsignalapparater i utkantene av byen - Trosvik og Setre. Stadig må to konstabler være tilstede. Det er betingelsen for å bibeholde 20% fradrag i kontingenten.

Kommunen sendte følgende telegram til kongeparet på deres sølvbryllupsdag: «Brevigs Communebestyrelse beder Deres Excellence frembære dens underdanigste Lykkønskninger for Deres Majestæter, Kongen og Dronningen. Gud længe bevare vort ædle Kongepar til Broderfolkenes Vel.» Telegrammet var stilet til statsminister Kjerulf.

Overenskomst mellom Brevik og Porsgrunn om ordningen av issvekkingen i Langesundsflorden.

Året 1883

H. O. Høegh oppsier leien av Suseslæbet.

Andreas Rønniksen søker om nedslag i grunnleien - da der på hans tomt er anbragt endel fortøyningsringer, der må anses som en gené ved tomten samtidig som de giver byen inntekt. Kommunen innrømmer og nedsetter leien med kr. 1,- pr. ring årlig så lenge tomten måtte innehas av den nåværende eier.

De takster for innløsning av tomtegrunner som ble vedtatt i 1877 ble besluttet å skulle fortsette inntil videre.

Den nye jordmor Helene Sørensen søker om å få utbetalt kr. 130 pr. år istenfor som praktisert kr. 128,-. Hun ble ansatt med en lønn av kr. 160,-, hvorav Stathelle skulle betale kr. 30,-.

Sirkulære fra Industri- og Politidepartementet. - Formannskapet svarer: «Man antager at regelen for ordningen av formuesforholdet mellem ektefeller bor som hittil være sameie under mannens bestyrelse, da denne ordning er den naturligste og med den alminnelige rettsoppfatning mest stemmende, og anser man det ønskelig at adgang til opprettelse av særkontrakt såvel før som etter ekteskapets inngåelse lettes ved lov. - Vedtatt med 4 mot 1 stemme.

Muntlig tilbud fra N. W. Coch sen. at kommunen overtar den av Coch kjøpte løkke på vestsiden av kirken for kr. 200,-. Den var ervervet ved auksjon over O. L. Røes dødsbo.

Garver N. Ingebrethsen har kjøpt kullhustomt på Langbryggen og søker om approbasjon på bebyggelse. - Svar: Ja, innvilges under forbehold av der der oppføres et godt utseende hus og at det ikke benyttes til bruk, der medfører stank eller annen urenslighet som fjøs, stall eller lignende. Forøvrig overlates til grunnkomitéen å regulere tomten.

Vedtatt å bygge ny vei fra Kirkegaten ved broen over C. Røes og N. Arvesens tomter til kaptein Edv. Abrahamsens hus (81/126).

Brevik tiltrer Veikomitéens innstilling om lovforslag angående «Glidebaner i luften». Det vil si isrenner.

Forslag av skolekommisjonen om å opprette middelskole i Brevik ved fornøden omordning av Borgerskolen.

Formannskapssekretær Vetlesen (også byingeniør) oppsier stillingen. Telegrafist Andersen overtar.

Året 1884

Kommunen blir tilbudt av Brennevinssamlaget byfoged Holbyes tidligere gård med hage til opprettelse av middelskole for Brevik. Magistraten foreslår at kommunen søker om aprobasjon på anvendelse av rentene av det Holtske legat sålydende: «Rentene av det ved Anne Eeg sal. Holts testamente av 13. februar 1802 opprettet legat til beste for en offentlig og almennyttig innretning i Brevik blir for ettertiden at anvende til fordel for en middelskole i Brevik.» Iflg. kongelig resolusjon 16/91884 tilfaller en del middelskolen. Til tre medlemmer av forstanderskapet for middelskolen ble valgt: S. C. Larsen, T. Sohlberg, Claus Schoubye. Det ble vedtatt overenskomst med G. Petersen, Skien om oppførelse av gymnastikklokale og innredning av hovedbygningen til middelskole for kr. 5.500,- og med H. Halvorsen for maling kr. 650,-.

Inngått leieavtale om et lasarett i tilfelle av at kolera skulle utbres i Brevik.

Garver N. Ingebrethsen søker om overdragelse av et stykke grunn ved myren på Åsen til benyttelse som isdam mot en passende godtgjørelse. Forslag av skoleinspektør Sture om gjenopptagelse av 7. klasse på almueskolen. Ja, vedtatt.

Forslag om at magistraten undersøker om forlengelse av veien Ørvik til Ferjestedet ved Langbryggen videre til Strømtangen for offentlig regning.

Odelstingsbeslutning om at «Barn der ikke hører til statskirken, kan forlanges undtagne fra religionsundervisningen i de offentlige skoler, men er forøvrig underkastet den alminnelige skolelovs bestemmelser.»

Kommunen frafalt skattekrav fra L. Wiborg for 1884 da han ikke kom til Brevik for slutten av 1883, og hadde således ikke «dug og disk» i Brevik, men i Sverige.

Anmodning fra E. Larsen og J. Aschehoug om tillatelse til å anbringe en vannpost utenfor deres huser på Øya, når disse bekostes og vedlikeholdes av dem selv, mot samme avgift som for benyttelse av de offentlige vannposter. - Enstemmig innvilget.

Plan for betaling av skolepenger for middelskolen
Månedligfor 1. barnfor 2. barn for 3. barn for 4. barn
Forberedelsekl.kr. 3,00kir. 2,50kr. 2,00kr. 1,50
1. klassekr. 4,00kr. 3,00kr. 2,00kr. 1,50
2. klassekr. 5,00kr. 4,00kr. 3,00kr. 2,00
3. klassekr. 6,00kr. 4,50kr. 3,50kr. 3,00
4. klassekr. 8,00kr. 6,00kr. 5,00kr. 4,00

Overenskomst mellem Brevik og telegrafinspektør Struve om innredning av tidligere lokaler for Borgerskolen (på nedre Grubbehaugen) til post- og telegrafkontorer for 10 år, kr. 550,- årlig.

Fastsettelse av regler for vad eller noter innenfor en linje fra Langesundsodden til nordligste pynt av Fugløen og derfra til vestligste pynt av Brunlanes.

Året 1885

Overgang av speciedaler og skilling til kroner og øre, og potter til liter.

Forslag om vei fra det gamle ferjested ved Østvedt til Strømtangen anslått til kr. 12.500,-. Avgjørelse: Beklager, trykkende økonomiske forhold.

Skrivelse fra N. W. Coch sen. hvori andrages om, at den ham til Brevik ilignede skatt for 1884 for isafskibning fra Sagbakken (i Langangsfjorden) stor kr. 237,50 forblive henstaaende uafgjort indtil videre, da han av Eidanger ligningskommision er lignet saavel for afskibning som produktion.

Apoteker Wirsching gjør krav på leiegodtgjørelse av kommunen for lagring av vannrør på hans formentlige grunn i Trosvik i 12 år. Kommunen nekter for at han har rett til grunnen.

Søknad om stilling som formannskapssekretær fra telegrafist J. T. Eriksen. Ja, ansatt med en årslønn kr. 150,-, innbefattet skrivematerialer.

T. Sohlberg får leie vann av kommunen til hans sag i Trosvik til dampmaskin.

Etter forslag fra sunnhetskommisionen vedtar bystyret å gå til anskaffelse av sengesteder med sengeklær og til leie av isolert beliggende hus - alt til anvendelse for det tilfelle, at nogen skulle bli angrepet av kolera i Brevik.

Året 1886

Skrivelse fra ligningskommisjonen, hvori udbedes Formannskapets formening om der bor ilignes Frimenighedens Forsamlingshus «Zoar» eiendomsskatt. Svar: «Formandskabet finder at Zoar bør fritages for eiendomsskat i lighed med de øvrige kirkelige forsamlingshuse her paa stedet.»

Et lite utdrag av Breviks budsjett for 1886, formannskapets forslag.

  1. Bidrag til oparbeidelse af den nederste gade paa Øen samt til utbedring af den øverste vei over Bjerget kr. 100,- mod at der til veianlegget paa Øen bidrages kr. 50,- af de i veianlegget interesserede og kr. 150,- af Brændevinbolaget.
  2. Til ny vei til Trosvig kr. 200.- mod at kr. 300,- tilveibringes vad bidrag af de i anlægget interesserede, og at veiens kostende forøvrigt bestrides af Bolaget. - Trosvigveien kr. 200,- faldt i bystyret med 14 mod 5 stemmer.

Det er verd å legge merke til at beboerne måtte bidra hvis de ville ha forbedringer.
En del av inntektene i budsjettet for 1886:
Salg og skjenking av brennevinkr. 2.400,-
do av øl og vinkr. 1200,-
Afgift af færgerietkr. 400,-

Inntektene av brennevinsbolaget var høyst velkommen en slunken kommunekasse og kunne brukes til mange viktige gjøremål. Færgeriet som er nevnt vil si ferjetrafikken mellom Brevik og Stathelle.

Garver N. Ingebrethsen søker om nedsettelse av grunnleien for sin eiendom på Langbryggen fra kr. 129,- halvårlig. Grunnleien ble nedsatt til kr. 80,- årlig. Ca. ett år senere underretter Ingebrethsen om at han har solgt tomten på Langbryggen til Theodor Hansen Østvedt.

Formannskapet var samlet for at forhandle om bortsættelse af et par Fiskegrunde til Laxegarns anbringelse, en under Fjeldet østenfor Strømtangen i nærheden af den saakalte Hesteklove. Den nedre Plads eller Grund skal ikke optages indenfor en Linie trukken fra ydre Odde paa søndre Strømtangen ned til Odden ovenfor Gropen eller under Marie Sørensens Hus. Den øvre Grund bor ikke tillades benyttet hverken ovenfor eller nedenfor de to sydlige eller sydligste Fortøiningsringe ved Strømtangfjeldet, m.a. ord mellem Hestkloven og den anden Ring ovenfor denne. Beskadigelser de udsettendes Garn kunde fla ved Færdselen forbi eller over disse, ligesaa maa vedkommende Leiere finde sig i at bære saadanne Beskadigelser i alle Tllfælde hvor ikke Beskadigelser er gjort med fuldt Overlegg eller af ond Villie. Forsaavidt Leierne føler sig forurettede paa sistnevnte maade have de om Ønskes selv at soge sin Ret.
Leien bestemmes til kr. 50,- - femti kroner - aarlig for hver af næviite Grunde. Bortleie skeer foreløbig for et aar. Leieren er fortrinnsberettiget til fremtidig leie - denne betales inden August maaneds udgang. Paa disse vilkaar vedtages Leien af den førstnevnte Grund ved Strømtangbugten af undertegnede for i aar. - Hans K. Lunde.
Denne sak er nøyaktig og sirlig protokollert av T. Sohlberg, mangeårig ordfører og da formannskapsmedlem.

Året 1887

Det ser ut til å ha vært meget vanskelige økonomiske forhold i Brevik omkring 1887. Ordførerens dystre tale i formannskapet tyder på det. I anledning av et forslag om utvidelse av Cort Adeler Strædet svarte ordføreren: «En minoritet, Ordføreren, er ogsaa enig i at utvidelsen av Byens Gader er Ønskelig... Dessuden finder han at Stedets økonomiske Evne for tiden er saadan, at enhver Udgift som kan undgaaes maa spares, idet Kommunens bæreevne aarlig forringes, og de Næringsveie som Stedets Trivsel er betinget af ligger nede paa et Lavmaal som aldrig tidligere, og hvad værre er, muligens aldrig vil komme op igjen. - Maatte være større opfordring til at anvende Penge til - Bydele, som Strømtangen, Sætre og Øen ... ».

Skrivelse fra Magistraten dat. 22. november hvori refereres Dom afsagt af Underretten under 29. november 1883 i Sagen Brevigs Commune contra Esmark & Narstad som eiere af Kalkovnen i Trosvig, og forlages Communebestyrelsens Bestemmelse om hvordan der skal forholdes med Hensyn til Inddrivelsen af de forfaldne Mulkter. - Efter Dommen har Esmark & Narstad at betale Communen kr. 400,- i Prosessomkostninger samt at erlægge en daglig Mulkt af 5 - fem Kroner at regne fra 6 uger fra Dommens Forkyndelse indtil de have fjernet det nordligste af Skortsensfundamentene i Bjørndalen og videre 10 - ti Kroner daglig at regne fra 5 - fem Maaneder efter Dommens Forkyndelse indtil Kalkovnen i Torskehullet er nedrevet, og forsvarlig Vei for Fodgjængere er anlagt over Kalkovnens Grund i sydlig Retning og til Høiden af den tilstøtende Bergtomt

Magistraten anmodes om paa kommunens vegne at indgaa til Styrelsen med andragende om at der maa blive foranlediget undersøgelse og beregning af en smalsporet Jernbanelinje fra Eidanger Jernbanestation til Brevik. Dette forslaget ble enstemmig vedtatt.

Klokkerstillingen overtas av skoleinspektør Sture etter lærer I. M. Raaum. Sture er også organist.

Året 1888

Kommunens bidrag til en Hovedvei fra Langbryggen i Brevik til Strømtangen overensstemmende med Alternativ I (ovenfor enkefru Bergs hus i den af Ingeniør Øien udarbeidede Plan vedtager Breviks Kommune at udrede Erstatning for Gjærdehold og Grund, derunder indbefattet Erstatning for Grustag og anden Jordskade indenfor Veilinjen, som ved Arbeidet maatte foranlediges, samt derhos 1/8 en ottendel - af øvrigt medgaaende Omkostninger. Dette ble enstemmig vedtatt av Representantene (bystyret). Private bidrag til denne vel kr. 320,- fordelt på 20 bidragsytere, vesentlig kjøpmenn. Representantmøtet øket kommunens bidrag til veien fra 1/8 til 1/5.

Skrivelse fra Handelsbetjent C. B. Nilsen hvori oplyses at han er Ilagt skat for 1887 og at dette formodentlig er uriktigt da han endnu ikke har fyldt 18de aar. Beslutning: Skatten bortfalder i Henhold til hans Skrivelse.

Skrivelse fra N. Ingebrethsen hvori Andrages om Tilladelse til at overbygge Veien der fører fra Trompetbakken til Hexebrønden. Formandskabet har beseet Forholdene og enedes om at meddele den begjærede Tilladelse til at føre Bro over nævnte Vei, idet det forbeholdes at den bliver lagt i god mandshøide over Veien, og at Bredden mellem Murene paa Veiens begge Sider ikke bliver under 7 fot.

Skrivelse fra Magistraten hvori foreslaaes at bevilge Anmeldere tredieparten av Mulkt for ulovlig Øludskjenkning. - Enstemmig vedtatt.

Representantforsamlingen bemyndiger Magistraten til paa Kommunens Vegne at gjøre en Forestilling til Justitsdepartementet om at træffe de fornødne Forholdsregler i Anledning af den yderts ubehagelige og sundhedsfarlige Stank som under visse Veirforhold udbreder sig fra Cellulosefabriken paa Herre og indficerer Luften hersteds til stor ulempe for Byens Befolkning. Enstemmig vedtatt.

Året 1889

Skrivelse fra Th. H. Østvedt hvori andrages om at Adgang til hans Hus maa blive ham tilladt at lægges over Kommunens Tomt over Grubbehaugen. Ble ikke innvilget. Østvedt anket til bystyret. T. Sohlberg foreslår i bystyret: Th. H. Østvedt meddeles Tilladelse til at anbringe en Adgang fra sit Hus og over Grubbehaugen, dog saaledes at der ikke tillades at kjøre over Pladsen. Innvilges med 10 mot 9 stemmer, forøvrigt med de Forbehold som Magistrat og Formandskab finder betryggende.

Året 1890

Skrivelse fra Sundhedskommisionen hvori meddeles at Feierens Assistent grundet paa Difterit hos Feierens Familie er paalagt at spise andetsteds i Byen. Denne udgift formener Sundhedskommisionen at burde bestrides af Kommunen. Formandskabet indstiller at der af Kommunen bevilges et Beløp af indtil kr. 30,- i denne Anledning.
I budsjettet for 1890 forekommer denne post: Til Jernrækværk i Susebakken - 1 stang kr. 16,-.

Vei fra Hovedveien til Stranden i Suseslæbet. Dette kan gjelde veien på Østsiden av Bøch, men det kan også være veien på vestsiden av Bøch som det her er tale om.

Lærer og organist N. M. Humblen kommer til Brevik fra Ålesund. Han tok senere navnt Hummel for å unngå forveksling med broren.

Formannskapet ønsker å frede Kolerakirkegården og ikke bortsættes for Fremtiden. Til tross for fredningsønsket var plassen i flere år omkring 1912 benyttet til søppelplass for kommunen. Den lå der hvor stasjonen for kommunens veimateriell i mange år lå. Lenger mot vest hadde Edv. Edvardsen store staller for sine mange flotte hester. Men det var lenger frem i tiden, under anleggstiden i Dalen. Til anlegget i Dalen ble det bare brukt hester. Bilene var ikke så fullkomne dengang.

Det påtenkte jernbaneanlegg Eidanger - Brevik ble drøftet i Representantsmøte. Representanten Ingebrethsen fremsatte sådant forslae,: «Der bevilges kr. 25.000,- idet man udtaler sig for ønskelig at Stationen bliver placeret paa Sætertangen.» Dette forslag ble nedstemt med 11 mot 3 stemmer.

Året 1891

«Departementets rundskriv angaaende indførelse af Selvangivelsespligt for Kommunale Skatter» I henhold hertil besluttedes at indstille at «Det af forhenværende Statsraad Arctander fremsatte og til Regjeringen oversendte Forslag angaaende tvungen Selvangivelse, anbefales ikke ophøiet til Lov.» Enstemmig vedtatt av bystyret.

Året 1892

Skrivelse fra Kirkeinspektionen, hvori meddeles at den store Kirkeklokke har faat en Revne som umuliggjør dens Brug. Den foreslaar at man hidkaller Klokkestøber Olsen fra Tønsberg for at afgive skjøn om hvad der mangler Klokken, eller i tilfælde træffe Overenskomst med ham om Klokkens omstøbning.

Stasjonsbygning ble fremlagt i 3 alternativ: Strømtangen - Tesmanmyren - Sætertangen. Strømtangen ble valgt paa grund af isfri brygge og et Stationsområde paa 32.800 m². Som Breviks medlem af Tilsynskomitéen ble valgt T. Sohlberg.

Adressetidende blir Bratsberg Blad (konservativ).

Skrivelse fra Kirkeinspektionen hvori meddeles at man ved Brugen af den nys opsatte Klokke, finder at dennes Klang er tynd og hæs, ved Sammenringning neppe kan betegnes som smuk og værdig. Saken udsættes indtil videre.

Formannskabet faar melding om at S. Meier avstaar Telegrafbygningen, Søboden og Spinderibygningen til Jernbanen (tomten nedenfor blomsterhaven).
Meierigården var det alminnelige navn på hovedhuset, som var kontorbygning for Trosvik Verksted. De avståtte bygninger har sannsynlig ligget omkring hovedhuset. Spinderi vil sikkert si tobakkspinneri.

Året 1893

Redaktør Georg Bye i Bratsberg Blad søker om Kommunens annoncer. Formandskapet sier: Ja, som for Adressetidende.

Doktor Paus slutter som lege for fattige. Dr. Backer overtar.

Skrivelse fra Ingeniør Henrik E. Mohn hvori han tilbyder sin bistand til anlæg af et Electricitetsværk for Byen, idet han oplyser at han efter lokalkjendte Mænds Udtalelser skulde et saadant Anlæg let kunde anskaffes og blive rentabelt. Beslutning: Ingeniør Mohns meddeles at man for tiden ikke vil kunde oplage dette spørsmaal. Skulde man senere hen finde sig opfordret til at tage Spørgsmaalet op vil man henvende sig til herr Mohn.

Året 1894

I budgettet for 1894 gjøres opmerksom paa at Lønnsforhøielser kan det kun bil tale om hvor det var «nødstilstand». De store utgifter som Brevik pådro seg i forbindelse med jernbaneanlegget Brevik - Eidanger, gjorde at mange andre viktige gjøremål måtte settes til side, som for eksempel elektrisk kraft.

En liten avisnotis til avveksling i de kommunale gjøremål: Grenmar forteller at en politibetjent i Brevik har siden Søndag aften været forsvundet fra Stedet, uden at man senere har hørt noget til ham. Sidste gang han saaes i Byen var Søndag Aften mellem kl. 11. Der er pr. Telefon og ved Telegrammer gjort Anstalter til at eftersøge ham, men hidtil uden resultat. Det soknes efter ham.

Året 1895

Thorit-feberen hjemsøker Breviksdistriktet. Alle som har ferdes i Ormerfjorden og sundene omkring og flere andre steder har lagt merke til de mange sprengningssalver som er gjort i fjellsidene i vannkanten. Mange av dem er merket med C. M. - Christiania Minecompagnie. Det er etterlatenskaper etter denne feberen. Noen avisartikler fra avisen Grenmar for 21. februar 1895 og utover skildrer forholdene dengang.

Thorit er et Mineral som først ble fundet av Præsten Esmark i 1829 paa Løvøen (Finsholmen) nær Brevik. Han kaldte det op efter Guden Thor. Berzelius analyserte først Thoriten og opdaget deri et nytt element, Metallet Thorium. Thoriten er begsvart til rødligbrun, tung og ikke meget haard, den ledsages ofte af en anden kostbar Thorlunierts, Orangit, som er vakkert orangefarvet. Begge Mineraler er rige paa Thorium

Det er rimeligt at Folk begynder at søge efter Thorit. Den findes paa Strækningen Langesundsfjorden - Arendal. Thoritfeberen grasserer nu ogsaa paa det sterkeste i Kragerø og Omegn samt i Bamble, hvor baade Mænd, Kvinder og børn er paafærde for at finde Thoriten. Det skal være ubemidlede Folk, som allerede har tjent optil 14.000,- kr. paa Thorit. Den første prøven som ble sendt til Sverige for at analyseres av Berzelius i 1829 opbevares i Rigsmusæets mineralogiske afdeling. Denne prøven er fra tragtene omkring Brevik.

- Thoritfeberen grasserer fremdeles paa det sterkeste omkring Brevik og Langesund. Der tales nesten ikke om annet end Thorit og Orangit, og flere har tjent mange Penge paa sine Fund. Forleden solgtes en pen Klump for ca. 750 kroner.
- Thoritfeberen, der fremdeles raser sterkt omkring Langesundsfjorden, har foraarsaget et sørgeligt Ulykkestilfælde. Fredrik Aares i Brunlanes skulde netop affyre et Mineskud, da en stor sten løsnede ovenfor hans Hoved, faldt ned og knuste ham aldeles.
- Thoritfeberen griber nu ogsaa om sig i Haugesundsdistriktet, Ølen og andre steder.

Året 1895

Det er meningen å opprette et kolerasykehus på nordenden av Langøen ved Langesund, og spør om andre kommuners bidrag, - nei fra Brevik, da Brevik nettopp har fått eget lite kolerasykehus.

Severin Raaum avløses av bokhandler Carl P. C. Albretsen som bestyrer av kommunegården/Rådhuset (på Grubbehaugen).

Konstituert L. Nøglegaard som vann- vei og vannverksbestyrer inntil videre, istedenfor den forsvunne J. Løvseth. Konstitusjonen gjelder de praktiske gjøremål. De regnskapsmessige saker overtar H. M. Albretsen. H. H. Steen (den senere telegrafbestyrer) forespør om å foreta et oppgjør av regnskapene til Løvseth.

Det ble besluttet å bygge ny vannverksdam nr. 5 på den av Ths. Halvorsens enke (Amborg) festede grunn.

Chr. Corneliussen er ansatt som Riksforsikringsanstaltens tilsynsmann. Corneliussen var kontorsjef i Corn. Røes skipsrederi.

Brevik Sparebanks forstanderskaps medlemmer:
J. Aschehoug, Carl P. C. Albretsen, Nic. P. Berg, Chr. Corneliussen, Chr. Coch, N. Ingebretsen, A. Jahnsen, sakf. Johansen, byfoged Hansen, Ole Hansen, Ole Olsen Slemdal, M. Edw. Schilbred, C. Tråen, dr. Albretsen, dr. Backer, Peder Jensen, R. Mikkelsen, Steph. Stiansen, S. Sørensen, H. N. Hauge, Z. Halvorsen, H. M. Albretsen, H. O. Hansen, Joh. Hansen, R. Larsen, Laur. Larsen, Sev. Raaum, Corn. Røe, And. Sørensen, S. L. Scheel, Claus Schoubye.

Chr. Corneliussen flytter fra Brevik.

Prosjektering av vei fra Trosvik til Strømtangen via Bjørndalen Tidligere hadde man en tarvelig gangvei isommertiden, mens vinterveien var bra over isen» og antagelig opp Bjørndalen (Torskehullet). Veien ansees avsluttet iflg. skrivelse fra Veidirektøren 10/4.

Fattigkommisjonen understøtter 55 enslige personer + 37 familieforsørgere.

Edvard Nilsen er ansatt som stadsingeniør i Brevik.

Melding fra Sparebanken om at ingen vil være direksjonsmedlemmer for banken. Etter meget frem og tilbake mellem banken og formannskapet ble det i bystyret valgt som direksjon: H. M. Albretsen, Oluf M. Coch, Z. Halvorsen og N. P. Berg. Varamenn: T. Sohlberg og Corn. Røe. Laur. Larsen har trukket seg som medlem av direksjonen. Isteden ble valgt C.A. Eriksen (manufakturhandler).

Grenmar skildrer i en artikkel 9. februar:

- Jernbanestationsbygningen i Brevik vil efter de Tegninger vi har havt anledning at se, blive en Pragtbygning, der skal opføres af Mur i to Etager efter tegning av hr. Arkitekt Due. Stationsbygningen og Udhusbygningen med Vedbod, Bryggerhus m.m. er overdraget Hr. Bygmester Hansen, Skien, for ca. kr. 27.000,-. Udhusene skal være færdig 15. juli og Stationsbygningen 15. september førstk. Opførelsen af de til Stationsarrangementet forøvrigt hørende Bygninger, nemlig Godshus og Lokomotivstald, der begge skal opføres af Træ, er efter Forlydende overdraget til hr. snedker Isaksen, Skien.

Til medlemmer av arrangementskomité i anledning Breviksbanens aapning ble valgt Carl P. C. Albretsen, doktor Backer og R. Wirsching sammen med Formandskabet.

Festivas omkring Breviksbanens Aapning - ifølge Grenmar skildring:

Breviksbanen skal i morgen 8. oktober overleveres til Myndigheterne. I den Anledning ankommer imorgen Driftsbestyreren Oscar Jacobsen og Trafikdirektørens Assistent Ingeniør Didriksen til Aabningen. H.M. Kongen afrelser fra Kristiania Torsdag den 15. Oktober med Ekstratog kl. 10.30 og ankommer til Eidanger kl. ½ 3 Em.

Fra Brevik til Eidanger vil gaa et Extratog for at møde Hans Majestet. For de indbundne vil der være Anledning til at komme ned til Brevik med dette Tog, der returnerer efter Kongetoges ankomst til Eidanger.

Med Kongetoget medfølger Første Hofmarskalk Frølich, Hofmarskalk Grev von Rosen, Kabinettskammerherre Eceberg. Adjutant Kaptein Rustad og Major Krusenstjerna. Efter Banens Aabning afholdes Middag for Kongen i Stiansen Hotel, hvorefter Hans Majestæt reiser tilbage til Kristiania med Extratog kl. 7.30 Aften.

H. kgl. H. Kronprinsen med 3 Kavalerer vil ogsaa medfølge det Kongelige Extratog til Brevik.

Kongens ankomst skildres av Grenmar ifølge utdrag slik:

Ankomsten til Brevik.

Da Toget med skuelystne fra Porsgrund og Skien - 20 vogne fuldpakket - ankom Øgedes Folkemasserne ganske betydligt. Hver plads var optaget ogsaa rundt om paa Fjeldene. Paa Stationen ver reserverer Plads for Brevigs Kommunestyre med Damer, de indbudne samt Hortens Marinemusikkorps. Straks Kongetoget dampede frem af Tunnellen drønnede Kongesalutten, Formelig en regn af Blomster fra festklædte Damer. Efterat have taget i Øiesyn Stationsarrangementet og herunder ogsaa betragtet Apotheker Wirschings Have udveksledes de gjensidige hilsener og drog Hans Majestæt med følge i aaben vogn under Folkemassernes jubel til Stiansens Hotel (i dag Cort Adeler) til Festmiddagen. Kronprinsen indtog Pladsen ved Kongens høire side, til venstre Statsraad Nilsen, Brevigs Ordfører Hr. Sohlberg og Generaldirektør Segelscke. Paa Kronprinsens høire side Brevigs konstituert Magistrat Hr. Wegner, Første Hofmarskalk Frølich. Overfor Hs. Majestæt Sogneprest Hauge, Festkomitéens Formand Hr. Doktor Backer, Skolebestyrer Troen og Skibsreder O.M. Coch.

Ordfører Sohlberg aabnede Talernes Række. Dr. Backer talte til Hendes Majestet Dronningen, Magistrat Wegner for Kronprinsen, Skibsreder Coch for det Kongelige Hus, Saa Kongen.

Menu: Østers, Buillon, Afkogt Torsk, Skinke, Gaaserul, Hjerpe og Andesteg, Is, Kager, Ost, Kjeks, Dessert m.m. + viner. -

Nedover Strømtangveien var plantet en mængde Flag. Den smukke Dekoration af Hotel Viking vakte fortjent Opmerksomhet med Kongens Valgsprog «Broderfolkenes Vel» og «Kongen Leve». Underkjørslen ved Færgestedet net og vakkert prydet. Paa Fisketorvet en smagfuld Æresport af Flag og Grønt. D.Hrr. Raaums, Schilbreds, Albretsens, Wirschings og flere andres Huse var prydet med virkningsfulde Dekorationer. Men først ved mørkets Frembrud kom de mange glimrende Arrangements fuldt til sin Ret, idet den smagfulde Illumination gjorde storartet Virkning. Langs hele Strømtangvelen var plantet Begfakler, og gjennem de Gader Kongen passerede var hvert eneste hus illuminert. Paa Fjeldet over Færgestedet (ved Østvet) havde hr. Wlborg en særdeles titalende Dekoration av orientalske Lamper, ligesom hr. O.M. Cochs Eiendom paa Øen præsenterede sig som et Festslot ved sin glimrende Illumination og blussende Begfakler der kastede et underlig Skjær ned i den stille drømmende Toldbodbugt. Ved Hotellet var det et rent Lyshav, især udenfor Apotheket (vis-à-vis).

En erindringsplate for kongebesøket, en stor O med Årstallet 1895 er innfeldt i fjellet på nordsiden av stasjonsbygningen.

Jernbaneadministrasjonen forelegger forslag om bygning av brygge på Strømtangen, Den såkalte Postbåtbrygge med sidespor fra stasjonen. Det var flere alternativer.

Beboerne i Trosvik fremlegger forslag om bygning av ny veiforbindelse fra Trosvik til Bukten over Halvor Nilsens løkke og Kolera kirkegården og bidrar med kr. 300,-.

I generalforsamling 15. november 1895 i Brevigs Samlag for Brændevinshandel overdras dets samtlige Eiendommer eller eiendeler til Brevik Kommune.

Året 1896

Wilhelm Christoffersen andrar om tilladelse til at opføre en udsalgsbod paa Fisketorvet ved siden af E. Larsens kjødbod. Beslutning: W. Christoffersen tillades at opføre en tidsalgsbod av størrelse som slagter Lunds paa Fisketorvet ved siden af E. Larsens kjødbod med maanedlig leie af Tre kroner. Denne tilladelse gjælder kun indtil videre, og er Kommunen forbeholdt det samme. Den opførende utsalgsbod forudsættes at være af anstændigt udseende samt oljemalet. Hvad for øvrigt ordningen av bodens planering angaar, har vedkommende at rette sig efter veibestyrer Nilsens ordre.

Skipsfører Hans Alettus Hansen sees å være valgt inn i Ligningskommisjonen. H.A.H. drev som skipsfører om sommeren. Dertil drev han kull- og koksforretning i Oluf M. Cochs boder ved havnen.

En æresbevisning

Brevik besluttet å innstille skipsfører Søren Sørensen til redningsbelønning av et legat som er innstiftet av fransk undersått Emile Robin. Sørensen var da fører av bark Hafrsfjord av Brevik. Redningen skjedde i 1890. Youngmann N. B. Nilsen var da falt overbord fra skonnert Alix av Brevik. Med livsfare reddet da Sørensen Nils Bertinius fra å omkomme. Sørensen førte da Alix. Han hadde i 1894 også reddet mannskapet på Diamanten fra Brevik.

Utgiver av Adressetidende var Wm. Thranes enke.

Carl P. C. Albretsen hadde tittel av konsul.

Fredrikke Høglund får tillatelse til å drive festekontor.

Stortinget samtykker i at Jernbanebryggen/Postbåtbryggen med sidespor bygges. Kostpris beregnet til kr. 67.000,-.

Dampskibet i Arendalsruten har kollidert med Langbryggen. Ved dykkerundersøkelser viser det seg at bryggen er i dårlig forfatning.

Amtmannen underretter om at Eidanger Kommunestyrelse har inndratt sitt bidrag til skysstasjon i Brevik fra januar 1897 og spør om Brevik ønsker skysstasjon nedlagt. Brevik beslutter å ikke nedlegge skysstasjonen helt, men innskrenker til 2 hester. Stasjonsholderen N. Ingebretsen får kr. 300,- pr. år i godtgjørelse fra kommunen.

Værftseier B. J. Nilsen er ansatt som fattigforstander.

Året 1897

Strid mellem Brevik og Eidanger om beskatningen av skibsredet Corn. Røes diverse selskaper.

Kontrakt mellem ingeniør J. H. Gjerdrum, Oslo og Brevik kommune om rett til å utta marmor/kalksten fra bruddet ved den nye vei til byen - Koleraveien - for kr. 150,- pr. år med varighet i 10 år og rett til å utta 75 kbm. brukbar sten. For ytterligere uttatt sten betales kr. 2,- pr. kbm.

Melding om at N. P. Berg er flyttet til Stathelle. (der satte han i gang med en betydelig garveribedrift og en bygningsartikkelforretning).

Postombæring på søn- og helligdager faller det vanskelig å slutte med.

Valgte ligningsmenn: skipsfører Ingebret Jensen, sakfører Chr. Johansen og bokhandler Carl P. C. Albretsen.

Til deputanter i anledning kongen og dronningens regjeringsjubileum valgtes: magistraten byfoged Georg Moe og ordfører Oluf M. Coch.

Etterhvert er det kommet inn søknader fra flere kanter av byen om vannposter i gaten til benyttelse av flere omboende. Det kan nevnes ved Aschehoug på Øya, ved Salvesen, i nordre Trosvik og andre steder.

Året 1898

Skrivelse fra formanden Brevigs Arbeiderforening, redaktør R Hvidsten med følgende resolution: Arbeiderforeningen henstiller til Kommunestyret at indgå til Statsmyndigheterne med andragende om Statens overtagelse av de paa Brevik faldne udgifter i anledning Jernbaneanlægget Eidanger - Brevik, enten helt eller delvis.

Joh. H. Meier søker om konstitution som kemner istenfor hans far S. Meier. - Ja. Kontorist ved byfogedkontoret (sorenskriverkontoret) A. O. Efschen ansættes som kemner i Brevik.

Skomaker Oluf Olsen er av kirketilsynet konstituert som Kirketjener, med forsøk på kombinasjon med nattvekter.

T. Sohlberg, Oluf M. Coch og H. M. Albretsen nekter å motta valg som formannskapsmedlemmer.

Bratsberg Blad søker om vand til drivkraft for hurtigpresse.

Andragende fra færgemand Chr. Tønnesen om at færgepengene Brevik - Stathelle maa blive forhøiet saaledes at der betales kr. 0,10 for 1 person og kr. 0,05 pro persona naar der er flere i prammen.
Beslutning: Under de nuværende forhold antar man at trafiken muligens vil hindres ved en forhøielse av færgepengene som av hr. Tønnesen foreslaaet, og beklager man derfor ikke for tiden at kunde anbefale andragendets indvilgelse.
Disse ferjeprammer som ble benyttet, var ganske støe og gode prammer. De var noe lengre og romsligere enn en vanlig pram. Det var særlig god plass akterut med sitteplass på begge sider og tversover helt bakerst. Vanligvis rodde bare en av ferjemennene. Men var det stri strøm eller det var mange passasjerer, måtte det 2 til å ro. På min tid som gutt omkring 1912 - var den omtalte Chr. Tønnesen og hans sønn Thomas som drev overferjingen fra Strømtangen. Vi unger fikk oss av og til en gratistur over med Thomas. Han var svært populær. Disse prammer var i bruk til etter 1. verdenskrig. I 1918 ble jeg selv ferjet over med pram til jobben på Stathelle. Muligens var de da på slutten bare reserve.
Til overferjing av vognlaster med hester og annet tungt, som kuer brukte man føreprammer - flatbunnede, solide farkoster av tre, som skrånet oppover foran og bak, så det var lett å kjøre ombord og i land fra. Disse store ferjene ble rodd med store årer av 2 mann - en foran og en bak, Han som sto bak skåtet og styrte. Føreprammene ble også brukt etterat personferjene med maskindrift hadde overtatt. Førerprammene ble da hektet til siden på ferjen.

Andragende fra 6 huseiere på Øen om at der maa blive anbragt en lygte ved Vandposten på Øen, da det til sine tider, naar det er mørkt, er vanskelig at finde springet. Beslutning: Saken taes under overveielse ved affattelsen av bugettet for 1899.

På kommunebudgettet for 1899: Andre udgifter, hvoriblandt 2 rene flagg, der heises første gang førstkommende 17. Mai.

Tilbud fra Hans O. Heistad av eiendommen Ydre Heistad for kr. 9.500,- . Beslutning: Hr. Heistad tilskrives at man finder det gjorte tilbud for høit, men at man, hvis han vil fremsette reduceret tilbud skal saken tas under nærmere overveielse. Blant annet ligger Breviks vanndammer på eiendommen. Heistad Gård ligger rett i vest og opp til gartneriet og skolen på Heistad

I Bystyret ble det opplyst om at det var god konjunktur på is. Det kunne være en god inntektskilde fra vanndammene.

Året 1899

Skrivelse fra Christen Halvorsen Traaholt på vegne av sønnen Halvor Christensen om nedsettelse av skatten da han har forlist 3 ganger på et år og er for tiden ikke arbeidsfør.

Det ble vedtatt å sette opp en lykt i Blekebakken mot at en av beboerne der opp skulle passe den. Belysningsvæske fikk han utlevert av kommunen.

Andragende fra brannvaktmann Hans J. Ingebretsen om vikargodtgjørelse for april måned under sykdom. Formannskapet foreslår at det bevilges kr. 30,-.

Vedtatt å legge vann- og kloakkledning fra Jernbanestasjonen og ned til Postbåtbryggen. Herved fikk også endel huseiere i nærheten vannpost, blant andre: Stefanus Stiansen, C. Tønnesen, Theodor Nilsen, O. Tønnesen, J. Knudsen og Th. Thorsen.

Omkring denne tid ser det ut til å ha vært 3 garverier i Brevik: S. Sørensen, N. P. Berg og N. Ingebrethsen.

Etter skrivelse fra Godtemplarlosjen Fremtids Haab og Arbeiderforeningen blir det strengere med øl- og vinhandel og skjenking. Avgiften forhøyes fra kr. 300,- til kr. 400,-. Salgs- og utskjenkingstiden blir forkortet og helt forbudt på søn- og helligdager.

Det ble vedtatt å ansette en diakonisse til å hjelpe byens syke og fattige.

Kommunen skrev til Stortinget med anmodning om et rentefritt lån på kr. 40.000,- til hjelp for de vanskeligheter som Brevik er kommet i ved at utgiftene til grunnerstatninger osv. er blitt langt større enn man kunne regne med da garantien ble gitt (vedr. jernbanen).

I Breviks budsjett i 1899 finnes en oppgave over distriktsbidrag til jernbanelinjen Eidanger - Brevik:
Risør kommune kr. 2.500,-
Kragerø kommune kr. 5.000,-
Eidanger kommune kr. 18.000,-
Skien kommune kr. 5.000,-
Petersen & Søn, Porsgrunn. kr. 1.000,-
Axel Myhre, Porsgrunn kr. 1.000,-
Kiell Thorkildsen, Skien kr. 500,-
Anton Bruun, Skien kr. 500,-
A. Johnsen, Skien kr. 1.000,-
Offenberg & Co, Skien kr. 500,-

I alt kr. 35.000,- som fordeles over 10 år og refunderes til Brevik kommune, som bærer alle utgifter - i alt ca. kr. 130.000,-.

Omkring 1899 sees at Sofie Høegh var lærerinne på Middelskolen. I min tid omkring 1911 var frøken Høegh lærerinne på Folkeskolen. Sammen med frøken Revheim var hun den mest populære og avholdte av ungene. Også en annen grei lærerinne var Ida Hansen. Noen av lærerne på samme tid må nevnes: skoleinspektør Hummel, hans bror lærer Humblen, lærer Birkeland, Hjelmer, Tonstad, Glittum og ikke å forglemme Thor Ketilson. Han kom til å virke i Brevik i mange år. Han var også en ivrig politiker. Ordfører ble han i 4 år. Ellen Tobiassen sees å ha vært lærerinne på Folkeskolen i 1900.

For å vise noe av stilen og verdigheten omkring århundreskiftet tas med følgende skildring. Sorenskriveren i Bamble var bosatt i Brevik og hadde adskillig med Brevik å gjøre:

«Bambles nye sorenskriver Hr. Gløersen besøkte onsdag Langesunds kommunestyre. Det var et meget smukt intermezzo som ved denne leilighet foregik, idet hele kommunestyret ved hr. Sorenskriverens indtræden i salen reiste seg, hvorefter ordfører hr. Hegge ønsket den nye sorenskriveren velkommen og presenterede for ham samtlige tilstedeværende. Ordføreren uttalte ligeledes haabet om godt samarbeide mellom Magistraten og de kommunale Autoriteter paa stedet. Hr. Gløersen takkede for den hjertelige modtagelse Langesunds kommunestyre hadde ladet ham blive tildel, og vilde med ordføreren dele haabet om et godt og frugbringende samarbeide. Han haabet at han trods sine mange gjøremaal ogsaa maatte kunde faa anledning til at deltage i arbeidet for Langesunds Vel.»

Etter Brevikspostens referat.

Annonse i Breviksposten:

Anbud paa Opførelse af Fabrikbygning for Breviks Blikvarefabrik modtages indtil tirsdag 7 de Marts. Bygningen skal være i 2 Etager med 1ste Etage af Mur. Grundtlade 18 × 8 Meter. Rids med Betingelser ligger til Eftersyn.

Brevig 22de Februar 1899.
H.M. Albretsen
Formand i Bestyrelsen.

Skrivelse til ordføreren fra Edv. Hoell i Skien med forespørsel om der var Anledning til at emploiere en liden Dampbaad 42 × 11 fod i Færgetjeneste Stathelle - Brevik.
Beslutning: Ordføreren anmodes besvare skrivelsen derhen, at Formandskabet vilde interessere sig for saadant Arrangement af Færgeriet, naar dertil kunne skaffes hensigtsmessig haad med Reservebaad eller i fornødent Fald Pramme.

Året 1900

Skrivelse fra Amtmanden (Fylkesmannen) i Bratsberg hvorved bringes paa bane Anskaffelse af en Dampfærge til at besørge Færgeforbindelsen mellem Brevig og Stathelle og meddeler, at der, forsaavidt man skrider til en saadan Forføining, kan være grundet Haab om at erholde et aarligt Bidrag af Postvæsenet ligesom der ogsaa turde være Spørgsmaal om at erholde Bidrag af Jernbanen. Henstiller til Kommunestyret med nogle dertil valgte mænd at optage Sagen til nærmere Udredning og Behandling.
Komité paa 3 medlemmer skal skaffe oplysning om pris paa Dampskib antal paa Maanedlig overfærgede personer, anløbsstede, i det hele taget alt andet. der kan være af Interesse.

Nytt Rutedampskib paa Brevik.
Dampskibet Norway, kaptein Heyerdahl, der nu gaar i Rute Christiania - Grangemouth vil herefter anløbe Brevik hver 14. Dag paa turen til Grangemouth for at indtage 1-200 Tons Papir.
Dette vil jo i enkelte Henseender bli en - om end beskjeden Indtægtskilde for vor By. Der vil saaledes hver 14. Dag bli Arbeid for 15 - 20 Mand, ligesom ogsaa den Afgift, der svares som Udførselstold af Papiret vil komme Brevik tilgode. Første Anløbsdag blir 11. Mai.

Vægter Wiersen sier opp sin stilling i kommunen etter 35 aars tjeneste - 74 aar gammel.

Skolebestyrer Boye - Middelskolen - sees første gang nevnt.

Andragende fra Formandskabssekretær H. Steen om Tilladelse til i Grenmar at offentliggjøre Behandlingen af og beslutningerne i samtlige de Formandskabssager, der fra Formandskabslovenes ikraftræden i 1837 og til nu har været fore i Brevigs Formandskab, ligeledes om Tilladelse til at offentliggjøre alle Representantsager i nævnte Tidsrum.
Beslutning: Andragendet indvilges paa betingelse af at de første Folio-ark leveres Ordføreren til Gjennemsyn.

Ny lov om Vergeraad trer i kraft 1/9 1900 Til styre for Vergeraadet blev valgt: doktor Nicolay W. Coch, fru Landmark, fru Adelgunde Cock, Carl Abrahamsen, M. Johannesen. Varamenn: doktor P. Backer, lærerinde Ida Hansen, frøken Dorthea Røe, Otto Ruberg, garver Th. Thorsen.

Andragende fra Brevigs Blikvarefabrik om Tilladelse til at tage det vand, som Fabriken behøver til Drift af en ½" Vandmotor fra Kommunens Vandverk. Vandet agtes kun benyttet i den tid af Aaret da det kan undværes. I de tider af Aaret, da der er lidet Vand, kan Vandverks bestyreren afstænge Vandet for Fabriken. Beslutning: Vind fra Kommunens Vandverk kan erholdes paa de i Blikvarefabrikens skrivelse nævnte Betingelser mod en aarlig Afgift kr. 60,-. For 2 det Halvaar 1900 vil altsaa Afgiften blive kr. 30,-.
Ordføreren fratraadte ved denne Sags behandling. Han var stor aksjeeier i fabrikken.

Lærer ved Folkeskolen Jørgen Graf sendte brev til skolestyret med andragende om at der til næste skoleaars Begyndelse maa blive anskaffet 30 Par Gymnastikksko til Eleverne ved Folkeskolen for at Der ved Gymnastikundervisningen kan opnaaes det tilsigtede Formaal. Det fornødne Beløb kr. 80,- à kr. 100,- ble henstillet til Bystyre at bevilge. Enstemmig vedtatt i Bystyret.

Regning fra L. A. Nøglegaard over udført Tjeneste som constitueret Politibetjent og Vagtmester under Politibetjent Frøvolds Fravær paa Mobilisering fra 19. til 24. April 1900. Regningens beløb kr. 15,- foreslaaes af Magistraten udbetalt af Kommunekassen.

Eidanger Bad (på Nystrand) 12. juni 1900.
Hr. Hauk Aabels oplæsning paa Badet Søndag Aften havde trukket en Masse Mennesker derud. Den ubetalelige Skuespiller lønnedes for sine forskjellige Numre med kraftigt Bifald.

Middelskolens bestyrer Boye ble valgt til medlem av tilsynsutvalget ved Folkeskolens bibliotek.

Vikarkasse for Middelskolens lærere og lærerinder ble vedtatt oprettet.

Gjenopprettelse av Brændevinsamlag ble vedtatt - mot top stemmer.

Formandskabet ser det som ønskelig at kontortiden ved Postkontoret fortsætter at være fra kl. 8 morgen til kl. 7 aften.

Skrivelse fra Kirkeværgen af 19. september, hvorved foreslaaes en ekstrabevilgning til nødvendig Reparation i Brevigs Prestegaard. Til bryggerhuset andrages om følyende Bevilgning: Murerarbeide kr. 50,-. I Bryggepande ler. 30,-, Dementering af Gulvet kr. 30,-. Indlæg af kloak og Vandledning kr. 30,-. I Hovedgaarden træges kr. 50,- til Belæg av Linoleum i Kjøkkenet og Spisestuen og kr. 25,- til Maling af de øvrige Værelsers Gulve. Tilsammen til Reparationer kr. 215,-. Formandskabets beslutning: Man indstiller til Representanterne (Bystyret) at bevilge det af Kirkeværgen foreslaaede til Reparationen af Prestegaarden med undtagelse af kr. 50,- til Linoleum i Kjøkkenet og Spisestuen, hvor det foreslaaes bevilget til det fornødne til Maling. Representanterne saa noget større paa det, og bevilget til Linoleum med 14 mot 3 stemmer.

Året 1901

Skrivelse til formandskabet fra Brevik og Omegns Arbeiderforening med andragende om Oprettelse av Fattighjem/Aldershjem istenfor 30-40 mindre fattighus.

Mundlig forespørsel fra Fru Laura Wirøe om Kommunen maatte være villig til at kjøbe endel noget defekte Aargange af Adressetidende for Brevig, Stathelle og Langesund samt at Bratsberg Blad, som hun har ordnet af de efter hendes Moder, William Thranes Enke, forefundne Sager. Hun har 21 Aargange fra 1877-1898 af Adressetidende og 5 Aargange 1891-1895 af Bratsberg Blad. Sit oprindelige Forlangende kr. 150,- for alle 26 Aargange har hun nu nedsatt til kr. 25,- for Adressetidende og kr. 20,- for Bratsberg Blad. Beslutning: Omhandlede Aviser indkjøbes for kr. 25,- for Adressetidende og kr. 10,- for Bratsberg Blad.
Wirøe eide omkring århundreskiftet den verdifulle Wirehaven som vi sa. Eiendommen ble solgt til byggmester Andreas Thellefsen. Den ble solgt videre til Henrik Albretsen, som bygde hus der. Alt ble senere solgt til Erik Udd Ørvik.

Følgende saker og ting fra den gamle kirke som ble revet er gitt til Norsk Folkemuseum: Rester av prekestolen, en tavle med inskripsjon, en stor lygte og et døbefad af messing. Følgende ble utlånt til Udstilling i Oslo: Kalk og disk, døbefad og brødeske, 3 malerier.

Den gamle sprukne kirkeklokke fra 1689 ble benyttet til ny klokke som ble forarbeidet av Olsen & Søn ved Tønsberg.

Året 1902

Englandsbryggen ble bygget i 1901-1902. Det var ruteforbindelse med England dengang. Brygga er omtrent som i dag, men forbedret. Den går i ett med ferjeleiet og brygga med terminal, som den stikker ut i sydlig retning.

Skattespørsmaal til Brevik av Corn. Røes skuter Alliance, Kappa, Warden Law, Derwent, Oryx og Presto. Skipsreder Røe hadde flyttet til Heistad og bodde i den herskapelige villa Trollhaug - like ved E-18. Den er revet nå.

Lærer S. B. Humblen overtok som organist i Brevik etter broren Hummel.

De første vanndammer nr. 1 og nr. 2 ble bygget i 1867. Terrenget ble ekspropiert fra P. P. Kjørholt og Martin Kjørholt. Dammene viste seg allerede frabegynnelsen å være for små. Så i 1902 ble Ytre Heistad kjøpt av H. Heistad for kr. 6.300,-.

Brevik Bystyre vedtar enstemmig å føre Kraftledning fra Kragerø Fossekompagni til Brevik over Stenholmen.

Tobakkspinnerier var det minst 2 av i Brevik noe lengre tilbake i tiden. Inntil 1850 ble ett spinneri drevet i Storgaten der hvor Lars Eriksen senere drev leketøyfabrikk i flere år. Ett tobakkspinneri lå i Trosvik hos T. Wiborg der hvor Trosvik Verksted lå.

I 1902 og 1903 døde 2 kjente sjømenn i Brevik, antagelig ved skipsforlis. Først var det Peder Jensen, mann til Amalie Jensen i Storgaten. Og så Isak Gundersen, Trosvik, mann til Marthe Gundersen. Det er i forbindelse med skattespørsmål for gjenlevende enker at disse er referert i formannskapsprotokollen. Peder Jensen var far til Sigrid Jensen gift Johnsen og Arne Jensen, USA. Isak Gundersen var far til Henry Gundersen og Konrad Gundersen. Gundersens bodde i det idylliske lille huset som lå i flukt med Sohlbergs/Schønings hus i Trosvik.

Året 1903

Forespørsel fra Bernhard M. Olsen om lån til havgående fiskefartøy.

M. Edw. Schilbred er bestyrer av A/S Vanadis (seilskute).

O.F. Godager søker om tillatelse til å drive forhyringsforretning ved siden av meglerforretningen. Huset hans ligger ved enden av Cort Adeler Stredet på Øvre Torv. Sønnene Odd og Jul ble begge senere skipsredere.

Den norske Arbeiderbrugs og Boligbank kommer istedenfor den mangeårige Huslaanefond.

Kanalisering av Vrangsund mellem Langangsfjorden og Mørjefjorden blir drøftet. Kanalen er av stor betydning for istrafikken i Mørjefjorden. Veien til dammene og ishusene gikk sønnenom Håøya. Med kanalen ble veien forkortet adskillig. Transportmidlet var ro- og seiIbåt. Med god vind kunne turen gjøres på timen.
Bidragsytere til kanalen var: Stortinget/Staten kr. 5.000,-, Brevik kommune kr. 250,-, Private bidrag: Corn. Røe kr. 10,- N. W. Coch kr. 10.-, D. A. Hansen kr. 10,-, Laur. Larsen kr. 10,-, Chr. Hansen kr. 10,- Bua lsfoitetning v/H. M. Albretsen kr. 50,-.

Spillvand fra vandpost kan gaa ned den saakaldte Kullkjedel uden rør vedtok Formandskabet i 1903. Det vanlige navn i Brevik er Kollakjelen, som ligger på Øya.

Postmester Aschehoug beklager seg over diverse mangler ved postkontoret. Det ble nærmest betegnet som bagateller.

Samlagsbestyrer Scheel har sluttet med servering og salg av øl og brennevin på grunn av sykelighet
I forbindelse med navnet Scheel kan jeg innflette at en Scheel, England - antagelig sønn av ovennevnte - ofte kom på besøk til Brevik. Han var ofte å se på fjorden med sin vakre seilskøyte i 1920-årene. Flere ganger ble det en krysningsduell mellem oss utover fjorden. Det sa han ikke nei til.

I 1903 kan vi se at Fabrikbestyrer M. Eriksen søker formannskapet om attest for at søke stipendium for studier i utlandet - har da vært ved Brevik Blikvarefabrik i 6 år.

Samme år sees at bystyret er anmodet om å uttale seg om ny lov om: «Barn født udenfor egteskab/arverett». Det foreliggende forslag til lov ble enstemmig vedtatt av bystyret.

Nytt gamlehjem innredes i den gamle samlagsgård i Bukta i 1902. Slik lyder Brevikspostens referat fra innvielsen 21/9 1903:

Breviks Gamlehjem. Indvielse.
I den gamle Samlagsgaard var igaar samlet ca. 30 Damer og Herrer indbudt til at overvære Breviks Gamlehjems høitidelige Indvielse. Der er formentlig ikke mange, som havde tænkt sig at den tidligere Hotel- og Restaurationsgaard skulde faa den Anvendelse som det, den igaar blev indviet til. Som bekjendt blev Gaarden af Samlaget ved dettes Ophør skjænket til Kommunen. Gaarden som allerede huser 5 Gamle, har Plads til ca. 12. Den har i første Etage 6 værelser, hvoraf Bestyrerinden, diakonisse Søster Marie har 2 Værelser til Gaden. I anden Etage er der 5 Værelser og i Sidebygningen 2, som nærmest er tænkt som Sygeværelser, samt Bryggerhus m.m. -

De to hus det er snakk om ligger på nordsiden av Trosvikveien ca. 10 meter fra der veien begynner ved nordvestre hjørne av Øvre Torv. Hus nr. 2 er nå amputert noe, og ligger litt inn fra veien. I det første huset har rørlegger Syvertsen og Erik Eriksen hatt utstillinger.

Året 1904

Kvindeforeningen i Brevik har i dag 10/3 - 40 års jubileum. Ældste medlem er fru skibsreder Stoesen. Af dens Stiftere kan nævnes: Fru Byfoged Blom, Fru skibsreder Parneman, Fru kjøbmand Pettersen, Frk. Basberg og Frk. Nanna Scheel. Den nuværende Formand er fru Adelgunde Kock.

Aalesundbranden i 1904. Ordføreren oplyste at Bystyret var sammenkaldt til Forhandling om Kommunens Forhold ligeoverfor Ulykken i Aalesund, der nedbrændte saa godtsom fuldstændig Nat mellem 22. og 23. ds. (januar). Ordføreren foreslog at der af Brevigs Kommune bevilges til Brandlidte et beløb af kr. 500,-. Enstemmig vedtatt.

Jordskjelvet i 1904. Breviksposten skildrer det således:

Hr. redaktør: Igaar midt under Prækenen, klokken var lidt over 11 ½ lagde jeg Mærke til et Drøn som af en stor Vogn, der i rask fart for forbi Kirken. Jeg tænkte «Hvem er det som kjører udenfor Kirken idag, vi har jo ingen Barnedaab?» Et Øieblik efter kjendte jeg Stolen og Gulvet under mig bevæge sig, og da blev det med et klart for mig, at det var Jordskjælv. Rystelsen Øgede - I hvilken Retning den gik, kunde Jeg ikke bli riktig sikker paa, men jeg syntes at lægge Mærke til, at den bevægede sig fra Vest mot Øst - Kirken begyndte at knage i sine Sammenføyninger, som under en veldig Storm. De Forsamlede blev bange, og Kvinder og Børn, ja Mænd med, styrtede ud under uhyggelige Skrig, enkelte i en slig Fart at de endog væltede Stolene. Jeg reiste mig op og gik rolig, men ligesom instinktmessig hen mod den nærmeste Udgang, idet den Tanke for som et lyn gjennom mig: «Tiltager Rystelsen frem deles, styrter Kirken sammen, saa det er nok best å komme sig ud». Tankene forsvandt dog ligesaa hurtig, som den kom! Jeg hadde jo aldrig hørt, at Jordrystelser nogen Gang have foraarsaget Ulykker her i Landet, og desuden fik jeg nok med at berolige de Flygtende. Jeg ble nemlig samtidig alvorlig bange for, at de kunde løbe over hverandre i Trapperne og tilføie hverandre Skade. Gallerierne tømtes paa mindre end et halvt Minut, og uden at nogen kom til skade. Der var jo heller ikke saa ange tilstede der oppe heldigvis. Det store Hus bevægede sig som paa Bølger, og jeg ventede hvert Sekund der jeg stod ved Galleriets Udgangsdør, at Taarnet skulde falde. Lykkeligvis gik dog de voldsomste Stød snart over, men jeg kunde merke Drønnet og Rystelsen endnu en god Stund, efterat jeg var kommen til min Plads igjen.

Efter ca. tre Minutter kunde Gudstjenesten fortsettes, men det hele efterlod et alvorligt og uhyggelig lndtryk paa alle.»

Det fremgår ikke av beretningen hvilken kirke det gjelder. Men det må vel være en av distriktets kirker. Jordskjelvet kunne merkes over store deler av landet

Samme dag behandlet Breviksposten samme emne med en annen nyhet:
Murdemningen ved Brødr. Rambergs lsforretning, Ranlberg, kunde ikke modstaa Rystelserne, men faldt ud i en længde af 8 à 9 meter og en høide af 2 à 3 meter.
Ramberg som det her er tale om er sikkert den eiendom som ligger ned mot Ormerfjorden i Eidanger.

Ifølge formannskapsprotokollen i 1904 søker H. H. Steen om attest. Han nevner i søknaden at han har været formandskapsssekretær siden I 889 og ligningssekretær fra 1897. I attesten er fremhevet at han har god hukommelse og at arkivet er i udmerket orden.
Steen var senere i mange år telegrafbestyrer i Brevik.

Skibsreder M. Edw. Schilbred dør i 1904.

Samme år drøfter formannskapet kommunens økonomi, som er meget dårlig. Har ikke penger til renter og avdrag på lån. - De fortvivlede Forhold stedets Hovednæringer arbeider under. Specielt tynger Jernbanebidraget. Kommunen overveier at laane Pund 5.000,- i London eller kr. 200.000,- i Kristiania.

Fra Breviksposten oppfanges en liten notis om Wirschinghaven. 2 tønder Valnødder har Apotheker Wirsching iaar avlet i sin have.
Det gikk frasagn om denne have i vide kretser. Den var lagt i terrasser nede fra veien og helt oppunder fjellet. Øverst oppe var det et par jettegryter - meget dype, og anvendlig til så mangt. Jettegrytene er der sannsynligvis enda. Mesteparten av det imponerende haveanlegg ble rasert da Trosvik Verksted bygget flere boliger der i 1950-årene.

Året 1905

Johan G. Haglund har kjøpt Central Hotel.

Kaptein Corn. Schilbred anmodes om at opta rids af Ludvigsens Dam i Eidanger. Ludvigsens Dam var en av de områder som ble berørt av jernbanetraséen.

Brevik Arbeiderakademi er bevilget fritt lokale til endel foredrag.

Salg av Strømtangfjellet til et konsortium v/overretssagfører Emil Midelfart for kr. 12.000,- med ret til at anlægge Kalkovn.

Spørgsmaal om Anskaffelse af en Luxlampe, ble behandlet av bystyret. Den tænkes anbragt paa Fisketorvet. Sagen ble nævnt under Budgetbehandlingen i 1904, og der oplystes dengang at der var tegnet privat Bidrag til Lampen til et Beløb af kr. 135,-, hvilken Sum fremdeles er at erholde.
Omkostninger til selve Lygtenkr. 165,-
Træstolpe og monteringkr. 35,-
 kr. 200,-

Med jernstolpe ca. kr. 25,- mere. Kommunen tilskyder kr. 65,-. Vedtoges enstemmig
Jeg tror ikke det ble noe av denne gode tanke. Det var ihvertfall ikke noe luxlampe da jeg kom til byen i 1911. Da var det bare noen parafin lykter hist og her omkring i byen, montert på husvegger og vel også enkelte stolper. Enmann gikk omkring i tussmørke om kvelden og tente lyktene - parafinlykter. Slik var det også på Fisketorvet. Det kom en luxlampe på Fisketorvet mange år senere, men det kommer vi tilbake til.

25/11 1905 ble følgende telegram sendt:

Brevik By ønsker Norges Konge og Dronning velkommen til Norge. Maatte fremtiden medføre lykke for Konge og Folk.
F. Gløersen, Magistrat - J.T. Eriksen, ordfører

Opprop om dannelsen af Arbeiderakademi - Folkeakademi - undertegnet af: M. M. Boye, N. W. Coch, Em. Midelfart. Sidstnævnte ble formand. Bøye var nylig kommet til Brevik - som bestyrer av Middelskolen.

Apanasjen til Kongen ble vedtatt av Stortinget med kr. 700.000,- pr. år «for Kongens regjeringstid» med 100 mot 11 stemmer.

Året 1906

Oluf R. Olsen opsier posten som nattvægter, men vil fortsette som kirketjener.

Den faste skysstasjon i Brevik kan nedlegges.

Dødsboet etter brigg Alix er galt lignet for 1905 v/Karen Sørensen.

Skjønnsmenn for overskjønnet i «Ludvigsens Dam» i Eidanger vedr. Jernbaneanlægget: Corn. Røe, N. P. Berg, Disponent Vold, Skien, Abraham Larsen, Bamble, H. H. Holta og H. C. Hansen, Skien, Herm. Ramberg og Lensmand Hegna.

Andragende fra Corn. Røe om tørrlegning av Ballastbanken på Øen, ca. 175 m lang og 80 à 90 m bred. Den vil virke som Breakwater eller Molo, som beskyttes med pæler eller Kar mot utglidning.

O.r.sakfører Midelfarts konkursbo v/O.r.sakfører Møller.

Oktober: Alle dammene 1., 3., 4. og 5. er tomme. Det er underforstått at Dam nr. 2 - den såkalte branndam har vann i reserve.

Lars Eriksen anmoder om attest for stipendium i anledning utdannelse i leketøi i Nürnberg, Triest og Braunschweig. Eriksen drev en ganske betydelig leketøyfabrikk i vinkelgården ned mot vannet.

O.r.sakfører Børresen søker om lån til kjøp av fiskekutter for Halfdan Olsen. Dette gjelder sannsynligvis den senere ferjefører.

Kjøbmand H.C. Olafsen blir Kirkeværge.

16/11 1906: Behandlet spørsmålet om henvendelse til Stortinget i anledning forandring av Grunnlovens paragraf 57. Hvis den forandres som foreslått vil Brevik miste sin representant på Stortinget, da Brevik enten vil bli slått sammen med Holmestrand, eller sammen med Porsgrunn og Sandefjord til en representant. «Brevik har hatt representant i en menneskealder» (Siden 1851).

l 1906 sees at skolebestyrer M. M. Boye er valgt inn i forstanderskabet for Brevik Sparebank. Boye nød stor respekt hos elevene, underviste vesentlig i matematikk.

Et Konsortium bestående av Chr. Hansen, D. Voss, H. M. Gjertsen og Laur. Larsen søker om at drive fergen Brevik - Stathelle med en Dampfærge. Det ble ja i formannskapet, betingelse «uavbrudt fart», og det ble enstemmig ja i bystyret.
Tiltross for den gode tilslutning tror jeg at det ikke ble noe av denne idé. Det var i all fall ikke noen dampferje i 1911, da jeg kom til byen. Da gikk prammene for fullt. Så litt om disse herrene som søkte om damp-ferjingen. Chr. Hansen i Gropa var skipper, reder og formannskapsmedlem, havnestyremedlem, forligelseskommisær, sjøkyndig lagrette- og domsmann, overligningsmann. D. Voss ble senere direktør for Bamble Sparebank. H.M. Gjertsen var skipper på en av Arendalsbåtene. Laur. Larsen drev kolonialforretning og senere vinforretning på Fisketorvet hvor Iversen driver.

Ifølge Kongelig resolution 24/11 1906 er Navigationslærer H. O. Hansens skole indtil videre faaet Styrmandseksamensret. Valgte sensorer er: Chr. Hansen. Ingebret Jensen (lods og senere ordfører). T. Tobiassen, Supleanter: S. Sørensen og Hans Alettus Hansen.

17. mai komité for 1906 i Brevik: Formann E. Rinde, Chr. M. Røseth, kommunal repr., Jens Jacobsen og Th. Dahlin.

Luxlampen på Fisketorvet har nok vært en realitet allikevel etter denne artikkel å dømme i Breviksposten i 1906: Luxlampen ved Broen er man ikke tilfreds med. Der er ofte Klus med den, og den har neppe den garanterede Lyseffekt.

Breviksposten 1906:

«Betydningsfuldt patent» - Levnetsmidlers opbevaring.
Infanterikaptein Corn. Schilbred og Apotheker Hansen, hersteds, er i disse dage bevilget patent paa en ny metode til Opbevaring af Levnetsmidler. Opfindelsen bestaar i Behandling med Kulsyregas af Temperaur under 0 grader. Særlig har Metoden vist sig heldig ved Konservering af Ræker, et spørsmaal som nu er særlig aktuelt, da denne Vare hidtil har vist sig meget vanskelig at opbevare. Ved Anvendelse af denne Fremgangsmaade beholder Rækerne sin Farve og friske Smag.

Efter Forlydende er der her og i Kristiania under Dannelse et Aktieselskab til Udnyttelse af Patentet i de forskjellige Lande. Holder denne Opfindelse eller Opdagelse hvad hen lover - og er der ingen Grund til at tvile - er derigjennem skaffet Menneskeheden et meget betydningsfuldt Middel i Ernæringens Tjeneste.

Generalforsamling ble 1/6 1906 holdt i A/S Kulsyre Preserverings company valgte Bestyrelse: Apotheker Hansen og Kapt. Schilbred fra Brevik, direktør Hansen, Fevik, Chr. Hansen, Brevik og Apotheker Herre, Langesund.
Infanterikaptein Schilbred og Chr. Hansen viste stor interesse for nye ideer og tiltak for Brevik. Apoteker Hansen drev sitt apotek i Storgaten i den vakre gård vis-à-vis Scherven og Stlansens hotell. Apoteket ble solgt til apoteker Beer-Jonassen omkring 1915. Hansen drev under 1. verdenskrig i kompaniskap med aksjemeglingskretser.

Formannskapet fikk i 1906 forespørsel fra H. H. Steen på vegne av Norsk Folkemuseum om å FÅ 11 kirkestoler mot å få andre solide stoler igjen. «Kirkestolene er ofte skrøpelige og blir siddet istykker og kastet som ubrukelige». Følgende sa ja: Urmaker M. Johansen, o.r.sakfører Chr. Johansen og Th. Dahlin. Følgende sa nei: J.T. Eriksen, telegrafbest., og E.A. Larsen. (Dahlin og Larsen var varamen for Midelfart og Ruberg).

Året 1907

8/4 Chr.M. Røseth blev valgt som kommunens representant i 17. mai komiteen.

Marie Aune ettergis hundeskatt for «Donna», da den er absolutt nødvendig til å passe frukthagen.

Karoline Lindboe har overtatt Stiansens Hotel, søker om øl- og vinrett, som innvilges.

Sigv. Kristensen kom tilskade under saluttering 17. mai og fikk ødelagt dressen - erstattet med kr. 20,-.

Kjøp av Arbeiderforeningens tomt ved stenbruddet på Strømtangen.

Godtgjørelse til politibetjent Bjørbæk, Porsgrunn for tjenestegjøring 29/7 under Kongen av Siams gjennomreise i Brevik.

Leif Johnsen, Trosvik vil stenge adgangen for naboer til å benytte vannposten innenfor gjærdet. Kommunen legger ny vannpost utenfor gjærdet - til andres avbenyttelse.

A. Pedersen har overtatt H. M. Albretsens kullforretning. Den lå på Øya på østre side ved innløpet til havna fra sør.

Året 1908

Eidanger Bad i Nystrand er brent - kommer det triste budskap i avisene.

Noen saker fra formannskapet.

Man drøftet spørsmålet om å avertere i avisene oppfordring om å betale forfaldne skatter. Kemneren har opplyst om at det utestår betydelige skattebeløp for 1907 og tidligere år. Skatterestansene er 1908 tilsammen kr, 99.000,-.

Ansøkning fra Nils S. Raaum om innredning av vandklosett i hans gaard nr. 2. Klosettet skal ikke anvendes daglig, kun i sygdomstilfælde om natten og under særskilt streng kulde. - Innvilget.

Drøftet «Udkast til lov om bruk af motorvogn»

Forslag om ophævelse af ordningen med slag paa Brandklokken hver halve time fra kl. 9 aften til kl. 6 morgen og istedet anskaffe kontrolur. I bystyret 15/12 1908 kunde ordføreren oplyse at forandringen ikke foranledigede nogen udgift for kommunen, uden hvad der maatte falde ved urets vedligehold, da indkjøpssummen dækkedes ved private bidrag af interesserede der genereres af nuværende slag paa brandklokken om natten. - Vedtoges med 10 mod 9 stemmer.
Det måtte være dårlige økonomiske forhold dengang, siden menigmann måtte yte bidrag til innkjøp av kontrollur til kommunen.

Fritt skolemateriell i folkeskolen, ble det fremsatt forslag om. Argumenter mot, var blant annet: «Kommunen mister sin selvbestemmelsesrett» og «Det blir en stor økonomisk paakjenning».

Forslag fra E. Rinde iføge skrivelse om ansettelse af 2 habile Mænd der kan fungere som Natvægtere, Lygtetændere og Slukkere. Rinde omtaler de mange Tyverier og Forsøg derpaa som er gjort i Brevik i den senere Tid, og nævner det absolut uforsvarlige i at lade Byen være uden effektivt Politiopsyn den største Del af Natten.

Breviksposten gjør oppmerksom paa det sjeldne tllfælde at dampskibene Scotland og Norway samtidig ligger ved Englandsbryggen.
De var pene båter etter datidens stil - lys gråmalte med mye hvitt ovabords. Størrelsen er det vanskelig nå så lenge etterpå å antyde, men ca. 2 til 3 tusen tonn hver måtte de vel ha vært. Begge var opptatt i rutefarten på England.

Rundskrivelse af 1. Mai angaaende et for Stortinget fra Bankfunksjonærernes Samfund i Christiania fremsat Forslag om Lovfæstelse af 17. mai som Fridag.

Utdrag (s. 34-71) fra:
Brevik Historielag: Årbok 1992
Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen