Efter de foregaaende billeder av livet fra begyndelsen av forrige aarhundrede vil jeg gaa over til at skrive litt om selskapslivet som det i mine onge dager artet sig i byerne omkring Skiensfjorden.
Det er blit mig fortalt at en av de gamle magnater ved et juleselskap som avholdtes i hans hus, netop som gjesterne var gaat til bords, fik det indfald at ringe haardt med bordklokken. Husets tjener kom straks tilstede. Det var en ældre hvithaaret mand som stillet sig ydmygt avventende ved døren til spisestuen. Herren henvendte sig til ham med følgende for anledningen skrevne rim:
«Erik du skal tappe tyve flasker av den bedste vin som er i hus
og sætte den ved den store kjeldertrappe at vi kan drikke et ærlig julerus.»
Med ydmyg mine og passende holdning gav tjeneren følgende svar:
«Maatte vinen strække til, saa skal det ske som far han vil!»
Fulgt av gjesternes bravo og haandklap skyndte den gamle gubbe sig ut av spisesalen. Han var ikke vant med slikt den gamle. Vistnok med vanskelighet hadde han søkt at beholde sin fatning mens han fremsa den lille replik, slik som han paa forhaand var blit oplært av sin herre. Jeg skal ikke nævne stedet, hvor denne lille episode foregik, kun indskrænke mig til at nævne at det var i et rikt kjøbmandshus i en av vore kystbyer. Det anføres kun for at fremhæve den joviale aand, der var den ledende i de tider. Vore fædre foragtet ikke en uskyldig spøk. De levde efter den gamle regel at alvor og gammen godt hører sammen.
I de dage var maskerader og juleoptog noksaa almindelige. Jeg husker særlig ved et julegilde hos Jørgen Wright i Langesund, at der var en slik ekstra tilstelning, som selskapets vært hadde arrangert til gjesternes fornøielse.
Kjøbmand Jørgen Wright var en rik anset mand og førte i mitten av forrige aarhundre (fra 50- til 60- aarene) et fornemt og stort hus. Det var et utsøkt selskap som gjerne om julen og ved andre leiligheter samledes hos Jørgen Wright og hustru f. Lange. Av utenbys kan jeg nævne konsul Blehr fra Stathelle med familie. Prokurator Tonning og fru Eek, skibskaptein Ole Coch med hustru og pleiedatter fra Sundby og skogeier og mægler Jacob Parneman med hustru fra Brevik. Av indenbys folk var det en klik bestaaende av: postekspeditør Thrane*) med hustru. Kjøbmand Jacob Cudrio Hansen. De to jomfruer Iversen, skibskaptein Simon Coch med hustru. Lærer kand. Petter Nilsen. Trælasthandler Isak Gundersen med hustru, datter og søn. Konsul Hans Gundersen med sin forlovede jomfru Aurora Feilberg. Toldbetjent Skougaard med hustru og mine forældre.
I denne forbindelse vil jeg nævne konsul Blehr paa Stathelle; han sat i en solid forretning og var en rik mand. Han førte et stort og fornemt hus, som kan hænde var mest i stilen med Cappelens paa Klosteret, der av alle den tids mennesker ansaas som mittpunktet for selskapslivet i Skiensfjorden.
Fru konsul Blehr paa Stathelle var en smuk og statelig dame. Engang som barn var jeg med min far i konsul Blehrs hus og jeg husker endda fruen sittende i sofahjørnet i sin store lyse dagligstue. Hendes fine bleke ansigt var efter de tiders mote indrammet i en hvit strimlekappe. Jeg husker hun tok min lille barnehaand og strøk og venlig. - Jeg var skolekamerat til hendes søn Tom, der gik i skole i Langesund hos kand. Petter Nilsen. (Nilsens skole var en fællesskole for piker og gutter og datidens overklasse).
*) Postekspeditør Thrane hadde sin ungdom under krigen i begyndelsen av forrige aarhundrede været maanedsløitnant. En tid skal han ogsaa ha været posteret som kommandant paa Fugleøen. I sit egteskap med jomfru Feilberg hadde han en eneste datter Nora, der blev gift med sin fætter kaptein, senere oberstløitnant Paulus Thrane.
| Fra: Porsgrund Dagblad 7. oktober 1918 | Fra: Avisoversikt |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |