Det er underlig at mindes svunde dage og de gamle slægter; tanken fylder med vemod og vækker til stille andagt. Det ligger en nær at komme ihu et alvorsord:
«Alt kjød er som hø og al menneskets herlighet som markens blomster. Høet visner blomsterne falder av. - - Hvad er et menneskes liv? Det er jo en damp som er tilsyne en liten stund; men derefter forsvinder som en skygge der helder; om morgenen blomstrer det, om aften er det henvisnet.»
Naar vi som nu er ældre kommer ihu de gamle dage - de svunde tider, da er det som ser vi ind i et fjernt og fremmed land - alt er liksom saa uendelig langt borte, mest som en drøm eller et eventyr.
«Naar jeg sidder alene og lukker mine øine, da hører jeg i aanden et ekko av fjerne stemmer, som forlængst er forstummet avløst av nutidens løsslupne uro, sus og brus og vældige røster.»
Vor tid er en anden. En mægtig kultur og utvikling er trængt frem paa alle livets forskjellige omraader. Her er skeet vældige forandringer, et stort og et voldsomt fremskridt, som om vaaren naar alle elve og bække løses... Hvem av os vilde vel flytte tilbake til den gamle tid? Dog var der noget bedre i de gode gamle dage. Jeg vil peke paa den større nøisomhet og enkelhet i skikke, sedvaner og levemaate. Ærlighet og et oprigtig sindelag var kanhænde mere gjennemgaaende end som nu.
Dengang var en mer tilfreds med det en hadde. Man stiftet aldrig gjæld uten høist paakrævet. At laane eller ta paa borg var dengang en ukjendt ting i det daglige liv. Levemaaten var tarvelig, fordringerne smaa. Selv i rikmandshuse var livet i det daglige enkelt. Der hvilte en vis soliditet over pengearistokratens hjem, men nutidens flothet og luksus kjendtes ikke.
Det var værdifulde ting, møblement i rokokostil, sølvtøi og smykker nedarvet fra slægtens ældste. Der var kostbare dragter, der bruktes i selskapslivet aar efter aar, moden skiftet ikke saa ofte som nu. Pengene var dengang mere paa enkeltmandshænder. Det var i de fleste byer store slægter, der sat inde med magten i regelen saa langt ned som til fjerde ledd, for saa at forsvinde og gi plads for opkomlinger (parvenyer).
I Porsgrund var det familien Flood, paa Stathelle konsul Blehr og i Langesund slægten Wright, som var spidserne. I Brevik nævnes med respekt navne som postmester Chrystie, Zakrisen og Wiborg.
I aarene 1850-60 faldt det i mange retninger tungvint at leve. Vor tids husmødre kan ikke gjøre sig noget begrep om alt hvad vore bestemødre og oldemødre hadde at staa i. Det var værst paa landsbygden og i smaabyerne. I Langesund i min barndom og tidlige ungdom fandtes der ingen butiker, at regne for da. Det var mest bare nogen gamle koner, som drev med høker- eller smaahandel. Tora bakekone bakte rugkaker til utsalg og madam Andersen solgte pletter for noen skilling til smaabarna. Men et slikt uvorrent kjøp av kaker og slikkerier for barna, som det har været i vor tid var det naturligvis ikke dengang.
Madam Mølback og Jens Melgaard drev hver for sig brændevinshandel i al lovlig orden. Madam Mølback hadde ogsaa en liten høkerbutik. Jens Melgaard holdt en liten skjænkestue mest for sjøfolk og tilreisende. (En datids restaurant). Gamle Melgaard var en hædersmand i sin stand, han hadde en eneste søn: Jørgen Melgaard bosat i Ø. Porsgrund, skibsfører og gift første gang med Simon Bommens datter.
Hver familie maatte naturligvis passe at ha et velforsynt hus til vinteren. Heldigvis var det en stadig fart paa Danmark med mindre jagter. «Silla» og «Torsken» (Jørgen Wrights rederi) gjorde mange ture om høsten. Fra Danmark blev Langesund rikelig forsynt med smør; ost, flesk, de bekjendte gode danske kringler og til julen fete gjæs og prægtige skinker. Danmark var Langesunds spiskammer. Til julen kom da ogsaa saa godt som hele Skiensfjordens store flaate hjem fra sjøen. I den tid la skuterne op i vinteroplag til henimot vaaren. De der var kommen fra langfarten bragte med sig vin og sydfrugter. De som kom av reis (fra England) de saakaldte gamle trælastkasser («Floodekasser») kom med den efterspurte engelske ost, kjæks o. m. a. Der var ogsaa en livlig fart paa Holland, særlig i sommermaanederne. De hollandske koffer kom med den gode gammeldagse nøkkelost, honning- eller pepperkaker og ikke at forglemme genever og en egen slags urter til at destillere paa brændevin og ta ind i smaa dosis for mavesmerter og ilt.
| Fra: Porsgrund Dagblad 19. september 1918 | Fra: Avisoversikt |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |